Sag C-560/20
CR m.fl.
mod
Landeshauptmann von Wien
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Wien)
Domstolens dom (Store Afdeling) af 30. januar 2024
»Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – indvandringspolitik – ret til familiesammenføring – direktiv 2003/86/EF – artikel 10, stk. 3, litra a) – en uledsaget mindreårig flygtnings familiesammenføring med sine førstegradsslægtninge i lige opstigende linje – artikel 2, litra f) – begrebet uledsaget mindreårig – referenceperson, der er mindreårig på ansøgningstidspunktet, men som bliver myndig under familiesammenføringsproceduren – afgørende dato for vurderingen af status som mindreårig – frist for indgivelse af en ansøgning om familiesammenføring – referencepersonens myndige søster, der er afhængig af varig hjælp fra sine forældre på grund af en alvorlig sygdom – effektiv virkning af retten til familiesammenføring for en uledsaget mindreårig flygtning – artikel 7, stk. 1 – artikel 12, stk. 1, første og tredje afsnit – mulighed for at opstille yderligere betingelser for familiesammenføringen«
1. Grænsekontrol, asyl og indvandring – indvandringspolitik – ret til familiesammenføring – direktiv 2003/86 – flygtninges familiesammenføring – forældres ansøgning om familiesammenføring med en uledsaget mindreårig flygtning – referenceperson, som er mindreårig på ansøgningstidspunktet, men bliver myndig under familiesammenføringsproceduren – forpligtelse til at indgive ansøgningen inden for tre måneder efter, at den mindreårige referenceperson blev anerkendt som flytning – foreligger ikke
[Rådets direktiv 2003/86, art. 10, stk. 3, litra a), og art. 12, stk. 1, tredje afsnit]
(jf. præmis 37 og 39-43 samt domskonkl. 1)
2. Grænsekontrol, asyl og indvandring – indvandringspolitik – ret til familiesammenføring – direktiv 2003/86 – flygtninges familiesammenføring – forældres ansøgning om familiesammenføring med en uledsaget mindreårig flygtning – forpligtelse til at sikre den effektive virkning af denne ret – forpligtelse til at udstede en opholdstilladelse til den uledsagede mindreårige flygtnings myndige søster, der har behov for varig hjælp fra sine forældre på grund af en alvorlig sygdom
[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7 og art. 24, stk. 2 og 3; Rådets direktiv 2003/86, art. 10, stk. 3, litra a)]
(jf. præmis 54-58 og 61 samt domskonkl. 2)
3. Grænsekontrol, asyl og indvandring – indvandringspolitik – ret til familiesammenføring – direktiv 2003/86 – flygtninges familiesammenføring – forældres ansøgning om familiesammenføring med en uledsaget mindreårig flygtning – betingelser – forpligtelse for den uledsagede mindreårige flygtning og dennes forældre til at råde over en bolig, en sygeforsikring og tilstrækkelige indtægter – ikke tilladt
[Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 7 og art. 24, stk. 2 og 3; Rådets direktiv 2003/86, art. 4, stk. 2, litra a), art. 7, stk. 1, art. 10, stk. 3, litra a), og art. 12, stk. 1]
(jf. præmis 72-80 og domskonkl. 3)
Resumé
I denne præjudicielle forelæggelsessag præciserede Domstolen (Store Afdeling) betingelserne for, at der kan opnås familiesammenføring i henhold til direktiv 2003/86 (1) for forældrene og en myndig, men alvorligt syg søster til en uledsaget mindreårig flygtning, der er blevet myndig under familiesammenføringsproceduren.
RI ankom til Østrig som uledsaget mindreårig i 2015 og blev i januar 2017 anerkendt som flygtning. Tre måneder og en dag efter meddelelsen af denne afgørelse, og mens RI stadig var mindreårig, indgav CR og GF, der er RI’s forældre, og TY, der er hans søster, som er myndig og lider af cerebral parese, første gang ansøgninger til Republikken Østrigs ambassade i Syrien om indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring med RI. Ved en endelig afgørelse blev der meddelt afslag på ansøgningerne med den begrundelse, at RI var blevet myndig under familiesammenføringsproceduren.
I juli 2018 indgav CR, GF og TY nye ansøgninger til Landeshauptmann von Wien (regeringschefen i delstaten Wien, Østrig) om indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring med RI. Der blev meddelt afslag på ny med den begrundelse, at ansøgningerne ikke var blevet indgivet inden for tre måneder efter, at RI havde fået flygtningestatus.
CR, GF og TY anlagde sag ved Verwaltungsgericht Wien (den regionale forvaltningsdomstol i Wien, Østrig), der besluttede at forelægge Domstolen en række spørgsmål om fortolkningen af direktiv 2003/86. Den forelæggende ret ønskede nærmere bestemt oplyst, om indgivelsen af en ansøgning om familiesammenføring med en uledsaget mindreårig flygtning kan underlægges en bestemt frist, når flygtningen bliver myndig under familiesammenføringsproceduren. Den forelæggende ret var ligeledes i tvivl om rækkevidden af medlemsstaternes mulighed for at kræve, at flygtningen til sig selv og sine familiemedlemmer råder over en bolig, en sygeforsikring samt tilstrækkelige indtægter som fastsat i direktiv 2003/86 (2) og gennemført i østrigsk ret. Den forelæggende ret anførte desuden, at østrigsk ret ikke fastsætter en ret til familiesammenføring for referencepersonens søster. Da TY imidlertid er fuldstændig og varigt afhængig af sine forældres hjælp, kunne forældrene ikke slutte sig til deres søn i Østrig uden at tage TY med.
Domstolens bemærkninger
Hvad for det første angår kravet i A og S-dommen (3) om, at en uledsaget mindreårig flygtnings ansøgning om familiesammenføring med sine forældre (4) i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86 skal indgives inden for tre måneder efter, at den mindreårige er blevet tildelt flygtningestatus, fremhævede Domstolen, at denne frist har til formål at undgå risikoen for, at retten til familiesammenføring kan påberåbes uden nogen tidsmæssig begrænsning i den situation, hvor flygtningen allerede er blevet myndig under asylproceduren og dermed allerede inden indgivelsen af ansøgningen om familiesammenføring.
En sådan risiko foreligger imidlertid ikke, når flygtningen bliver myndig under familiesammenføringsproceduren. I betragtning af formålet med artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, som er at fremme familiesammenføring af uledsagede mindreårige flygtninge med deres forældre med henblik på at sikre dem en øget beskyttelse, kan en ansøgning om familiesammenføring i henhold til denne bestemmelse desuden ikke anses for at være indgivet for sent, hvis den blev indgivet, da den pågældende flygtning stadig var mindreårig. En frist for indgivelse af en sådan ansøgning kan således ikke begynde at løbe, før den pågældende flygtning bliver myndig. Så længe flygtningen er mindreårig, kan vedkommendes forældre derfor indgive en ansøgning om tilladelse til indrejse og ophold med henblik på familiesammenføring med denne uden at være forpligtet til at overholde en bestemt frist.
For det andet bemærkede Domstolen, at det fremgik af forelæggelsesafgørelsen, at TY på grund af sin sygdom var fuldstændig og varigt afhængig af fysisk hjælp fra forældrene, som derfor ikke kunne efterlade hende alene i Syrien. Under disse omstændigheder ville RI, hvis TY ikke fik adgang til familiesammenføring med RI samtidig med sine forældre, de facto blive frataget sin ret til familiesammenføring med sine forældre. Et sådant resultat ville imidlertid være uforeneligt med denne rets ubetingede karakter og ville bringe dens effektive virkning i fare, hvilket ville tilsidesætte såvel formålet med artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, som de krav, der følger af artikel 7 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) om respekt for privatliv og familieliv, og chartrets artikel 24, stk. 2 og 3 (5), om barnets rettigheder, som nævnte direktiv er forpligtet til at sikre.
Det fulgte heraf, at henset til de særlige omstændigheder i hovedsagen krævede den effektive virkning af RI’s ret til familiesammenføring med sine forældre og overholdelsen af de nævnte bestemmelser i chartret, at RI’s myndige søster, der havde behov for varig hjælp fra sine forældre på grund af en alvorlig sygdom, også blev meddelt tilladelse til indrejse og ophold i Østrig.
Endelig konkluderede Domstolen, henset til direktiv 2003/86 og de ovennævnte grundlæggende rettigheder, at en medlemsstat ikke kan kræve, at en uledsaget mindreårig flygtning eller dennes forældre råder over en bolig, en sygeforsikring og tilstrækkelige faste og regelmæssige indtægter som omhandlet i dette direktivs artikel 7, stk. 1, for at flygtningen kan opnå ret til familiesammenføring med sine forældre i henhold til artikel 10, stk. 3, litra a), i direktiv 2003/86, hvilket gælder, uanset om ansøgningen om familiesammenføring er blevet indgivet inden for tre måneder efter tildelingen af flygtningestatus (6).
Det er nemlig praktisk talt umuligt for en uledsaget mindreårig flygtning at opfylde disse betingelser. Det er ligeledes yderst vanskeligt for forældrene til en sådan mindreårig at opfylde disse betingelser, endog før de har sluttet sig til deres barn i den pågældende medlemsstat. Hvis uledsagede mindreårige flygtninges mulighed for familiesammenføring med deres forældre blev gjort afhængig af overholdelsen af disse betingelser, ville disse mindreårige således reelt blive frataget deres ret til en sådan familiesammenføring.
For så vidt som den effektive virkning af RI’s ret til familiesammenføring med sine forældre krævede, at TY, henset til hendes situation, ligeledes blev meddelt indrejse- og opholdstilladelse, kunne den pågældende medlemsstat desuden heller ikke kræve, at den mindreårige flygtning, RI, eller hans forældre opfyldte de betingelser, der er fastsat i dette direktivs artikel 7, stk. 1, med hensyn til denne flygtnings alvorligt syge søster.