CURIA - Documents

Home > Search form > List of results > Documents

Start printing

Language of document : ECLI:EU:T:2002:254

RETTENS DOM (Første Afdeling)

22. oktober 2002 (1)

»Konkurrence - forordning (EØF) nr. 4064/89 - beslutning, hvorved en fusion erklæres uforenelig med fællesmarkedet - annullationssøgsmål«

I sag T-310/01,

Schneider Electric SA, Rueil-Malmaison (Frankrig), ved avocats F. Herbert, J. Steenbergen og M. Pittie,

sagsøger,

Den Franske Republik ved G. de Bergues og F. Million, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

intervenient,

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved P. Oliver, P. Hellström og F. Lelièvre, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøgt,

Comité central d'entreprise de la SA Legrand,

Comité européen du groupe Legrand,

Limoges (Frankrig), ved avocat H. Masse-Dessen,

intervenienter,

har

DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABERS RET I FØRSTE INSTANS

(Første Afdeling)

sammensat af præsidenten, B. Vesterdorf, og dommerne N.J. Forwood og H. Legal,

justitssekretær: assisterende justitssekretær B. Pastor,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 10. juli 2002,

afsagt følgende

Dom

Retsforskrifter

1.

Artikel 2 i Rådets forordning (EØF) nr. 4064/89 af 21. december 1989 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EFT L 395, s. 1, berigtiget udgave i EFT 1990 L 257, s. 13, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1310/97 af 30. juni 1997, EFT L 180, s. 1, herefter »forordning nr. 4064/89«), bestemmer:

»1. Fusioner, der er omfattet af denne forordning, vurderes på grundlag af følgende bestemmelser med henblik på at fastslå, om de er forenelige med det fælles marked.

I denne vurdering tager Kommissionen hensyn til :

a) nødvendigheden af at bevare og udvikle en effektiv konkurrence inden for fællesmarkedet navnlig på baggrund af alle de berørte markeders struktur samt den reelle eller potentielle konkurrence fra virksomheder, der er beliggende i eller uden for Fællesskabet.

b) de deltagende virksomheders position på markedet, deres økonomiske og finansielle styrke, leverandørernes og brugernes valgmuligheder, deres adgang til forsyninger eller afsætningsmarkeder, retlige eller faktiske hindringer for adgang til markedet, udbuds- og efterspørgselsudviklingen for de enkelte varer og tjenesteydelser, de interesser, som forbrugerne i mellemleddene og de endelige forbrugere har, samt udviklingen i det tekniske eller økonomiske fremskridt, for så vidt som dette er til fordel for forbrugerne, og det ikke udgør en hindring for konkurrencen.

2. Fusioner, der ikke skaber eller styrker en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, skal erklæres forenelige med fællesmarkedet.

3. Fusioner, der skaber eller styrker en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf, skal erklæres uforenelige med fællesmarkedet.

[...]«

2.

Det bestemmes i artikel 6, stk. 1, litra c), i forordning nr. 4064/89, at hvis Kommissionen konstaterer, at den anmeldte fusion er omfattet af forordningen og rejser alvorlig tvivl med hensyn til, om den er forenelig med fællesmarkedet, beslutter den at indlede proceduren.

3.

Artikel 7 i forordning nr. 4064/89 har følgende ordlyd:

»1. En fusion som omhandlet i artikel 1 må ikke gennemføres, hverken før den er blevet anmeldt, eller før den er blevet erklæret forenelig med fællesmarkedet [...]

3. Stk. 1 er ikke til hinder for gennemførelsen af et offentligt overtagelses- eller ombytningstilbud, der i henhold til artikel 4, stk. 1, er anmeldt til Kommissionen, for så vidt erhververen ikke udøver de stemmerettigheder, der er knyttet til de erhvervede andele, eller kun udøver dem med henblik på at bevare den fulde værdi af sin investering på grundlag af en dispensation givet af Kommissionen i henhold til stk. 4.

[...]«

4.

Artikel 8 i forordning nr. 4064/89 bestemmer bl.a.:

»2. Finder Kommissionen, at en anmeldt fusion, eventuelt efter at de deltagende virksomheder har foretaget ændringer, opfylder kriteriet i artikel 2, stk. 2 [...], vedtager den en beslutning, hvorved den erklærer fusionen for forenelig med fællesmarkedet.

[...]

3. Finder Kommissionen, at en fusion opfylder kriteriet i artikel 2, stk. 3 [...], vedtager den en beslutning, hvori fusionen erklæres for uforenelig med fællesmarkedet.

4. Er en fusion allerede gennemført, kan Kommissionen ved en beslutning i henhold til stk. 3 eller ved særlig beslutning beordre en deling af de overtagne eller fusionerede virksomheder eller aktiver eller ophør af den fælles kontrol eller enhver anden forholdsregel, som vil kunne genoprette en effektiv konkurrence.«

5.

Det bestemmes i artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 4064/89, at beslutninger om en fusions uforenelighed med fællesmarkedet skal træffes senest fire måneder efter datoen for procedurens indledning.

6.

I henhold til samme bestemmelses stk. 4 afbrydes denne frist ekstraordinært, såfremt Kommissionen grundet omstændigheder, der kan tilskrives en i fusionen deltagende virksomhed, har været nødsaget til at kræve en oplysning ved en beslutning vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 5, i forordning nr. 4064/89.

7.

Det fremgår af artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 4064/89, at hvis Domstolen afsiger en dom, som helt eller delvist annullerer en beslutning vedtaget af Kommissionen i henhold til forordningen, løber forordningens frister på ny fra datoen for domsafsigelsen.

8.

Artikel 10, stk. 6, i forordning nr. 4064/89 præciserer, at hvis Kommissionen ikke har vedtaget en beslutning i henhold til artikel 8, stk. 3, inden for den nævnte firemånedersfrist, anses fusionen for at være forenelig med fællesmarkedet.

9.

Artikel 11, stk. 1, i forordning nr. 4064/89 bemyndiger Kommissionen til ved udførelse af de opgaver, der ved forordningen er henlagt til Kommissionen, at indhente alle fornødne oplysninger, bl.a. fra deltagerne i den anmeldte fusion.

10.

I samme bestemmelses stk. 5 er det præciseret, at hvis en virksomhed inden udløbet af en af Kommissionen fastsat frist ikke eller ikke udtømmende meddeler den de således krævede oplysninger, fremsætter Kommissionen krav om oplysningerne i form af en beslutning. Beslutningen skal angive, hvilke oplysninger der kræves, fastsætte en passende frist for deres afgivelse og indeholde en henvisning til adgangen til at anfægte beslutningen ved et søgsmål for Fællesskabets retsinstanser.

11.

Artikel 18 i forordning nr. 4064/89 bestemmer i stk. 3 dels, at Kommissionen alene bygger sine beslutninger på punkter, med hensyn til hvilke de deltagende parter har haft lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, dels at parternes ret til forsvar i fuldt omfang skal tilgodeses under hele proceduren.

12.

Endelig bestemmes det i artikel 9, stk. 1, litra a), i Kommissionens forordning (EF) nr. 447/98 af 1. marts 1998 om anmeldelser, frister og udtalelser i henhold til forordning nr. 4064/89 (EFT L 61, s. 1), at den nævnte firemånedersfrist suspenderes, hvis Kommissionen må træffe en beslutning i henhold til artikel 11, stk. 5, i forordning nr. 4064/89, fordi de oplysninger, som Kommissionen har fremsat begæring om over for en af de anmeldende parter, ikke meddeles eller ikke meddeles i fuld udstrækning inden for den af Kommissionen fastsatte frist.

Tvistens baggrund

13.

Schneider Electric SA (herefter »Schneider«) er et fransk selskab, som er moderselskab i en koncern, der driver virksomhed med produktion og salg af produkter og systemer inden for elforsyning, industrikontrol og automation. I regnskabsåret 2000 havde Schneider en omsætning på 8,750 mia. EUR på verdensplan og 4,095 mia. EUR inden for Fællesskabet.

14.

Legrand SA er et fransk selskab, som har specialiseret sig i produktion og salg af elektriske apparater til lavspænding. I år 2000 havde Legrand en omsætning på 2,791 mia. EUR på verdensplan og 1,684 mia. EUR inden for Fællesskabet.

15.

Den 16. februar 2001 anmeldte Schneider og Legrand, i overensstemmelse med forskrifterne i forordning nr. 4064/89, til Kommissionen, at Schneider havde til hensigt at afgive et offentligt ombytningstilbud (offre publique d'échange, herefter »OPE«) på alle Legrands aktier, der ejedes af offentligheden.

16.

Anmeldelsen blev indgivet i forlængelse af uformelle anmeldelser, der var indgivet henholdsvis den 12. december 2000 og den 5. januar 2001.

17.

De anmeldende parter havde den 29. januar 2001 fremsendt et nyt anmeldelsesudkast til Kommissionen.

18.

Schneider og Legrand havde endvidere besvaret 71 spørgsmål stillet af Kommissionen den 7. februar 2001, med henblik på at færdiggøre det tredje anmeldelsesudkast.

19.

Kommissionen fastslog, at den anmeldte fusion var omfattet af forordning nr. 4064/89, og at den gav anledning til alvorlig tvivl med hensyn til, om den var forenelig med fællesmarkedet og Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (herefter »EØS«).

20.

Kommissionen traf følgelig den 30. marts 2001 på grundlag af artikel 6, stk. 1, litra c), i forordning nr. 4064/89 beslutning om at indlede anden fase i proceduren for undersøgelse af den anmeldte fusion.

21.

Ved skrivelse af 6. april 2001 fremsatte Kommissionen i henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning nr. 4064/89 en begæring om oplysninger over for Schneider og Legrand.

22.

Da de to selskaber ikke inden udløbet af svarfristen, som var fastsat til den 18. april 2001, havde meddelt alle ønskede oplysninger om de markeder, som var berørt af fusionen, kundgjorde Kommissionen over for hvert af selskaberne en beslutning om at stille krav om oplysningerne som omhandlet i artikel 11, stk. 5, i forordning nr. 4064/89. Disse beslutninger var dateret den 27. april 2001.

23.

Den 25. juni 2001 havde Kommissionen modtaget samtlige ønskede oplysninger.

24.

Den 7. juni 2001 indleverede Schneider sit OPE til Conseil français des marchés financiers, som erklærede tilbuddet for gyldigt på sit møde den 14. juni 2001. Schneider opnåede den 19. juni 2001 godkendelsespåtegning fra Commission des opérations de bourse.

25.

I overensstemmelse med artikel 7, stk. 3, i forordning nr. 4064/89, som tillader gennemførelse af offentlige tilbud, der er anmeldt til Kommissionen, på den betingelse, at erhververen ikke udøver de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende andele, afgav Schneider den 21. juni 2001 sit OPE og lukkede det den 25. juli 2001.

26.

I henhold til artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 447/98 fremsendte Kommissionen den 3. august 2001 en meddelelse af klagepunkter til Schneider, hvori det var anført, at den anmeldte fusion ville skabe eller styrke en dominerende stilling på en række nationale sektormarkeder.

27.

Den 6. august 2001 afgav Commission des opérations de bourse meddelelse om det endelige resultat af det OPE, Schneider havde afgivet på aktierne i Legrand. Det fremgik heraf, at Schneider havde erhvervet 98,7% af aktierne i Legrand.

28.

Schneider har til Kommissionen fremsendt en rapport af 14. august 2001, som professor L. Waverman og firmaet »National Economic Research Associates« har udarbejdet for de anmeldende parters regning (herefter »den første NERA-rapport«). Dette dokument omhandler afgrænsningen af sektormarkedet for elforsyningstavler, de interne salg af komponenter til eltavler foretaget af to af Schneiders konkurrenter, nemlig ABB og Siemens, samt konkurrencesituationen på markederne for eltavler i Italien, Spanien, Portugal og Danmark.

29.

De anmeldende parter besvarede Kommissionens meddelelse af klagepunkter i et indlæg indgivet til Kommissionen den 16. august 2001.

30.

Der blev afholdt en høring den 21. august 2001.

31.

Den 29. august 2001 blev der afholdt et møde mellem Schneider og Kommissionens tjenestegrene med henblik på at fastlægge eventuelle ændringer som omhandlet i artikel 8, stk. 1, i forordning nr. 4064/89, der skulle løse de af Kommissionen konstaterede konkurrenceproblemer.

32.

Med dette formål indgav Schneider den 14. september 2001, som var dagen for udløbet af den lovbestemte frist, sine forslag til tilsagn (»afhjælpningsforanstaltninger«).

33.

Den 18. september 2001 tilsendte Kommissionen de berørte tredjemænd et spørgeskema vedrørende disse forslag.

34.

Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Virksomhedssammenslutninger mødtes den 19. september 2001 for at behandle Kommissionens udkast til endelig beslutning.

35.

Den 24. september 2001 fremsendte Schneider til Kommissionen sine tilsagn af 14. september 2001 i en ny affattelse, med henblik på at opfylde de specifikke krav, Kommissionen havde stillet den 21. september 2001.

36.

Samme dag indkaldte Kommissionens tjenestegrene parterne til et møde.

37.

I et notat, der var vedlagt en skrivelse af 25. september 2001 til kommissionsmedlemmet med ansvar for konkurrencepolitik, gav disse selskaber udtryk for, at det var kommet som en fuldstændig overraskelse for dem, at Kommissionens tjenestegrene også havde reageret negativt på de nye forslag til tilsagn, selv om disse indebar, at Legrand skulle trække sig ud af markedet for komponenter til eltavler i hele EØS-området.

38.

Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Virksomhedssammenslutninger mødtes igen den 28. september 2001 for at behandle de foreslåede afhjælpningsforanstaltninger og for at afgive udtalelse om beslutningsudkastet.

39.

Den 10. oktober 2001 vedtog Kommissionen på grundlag af artikel 8, stk. 3, i forordning nr. 4064/89 en beslutning (K(2001) 3014 endelig udg. (sag COMP/M.2283 - Schneider/Legrand), herefter »den anfægtede beslutning«).

40.

Den anfægtede beslutnings artikel 1 har følgende ordlyd:

»La concentration notifiée à la Commission par Schneider le 16 février 2001, qui lui permettrait d'acquérir le contrôle exclusif de Legrand, est déclarée incompatible avec le marché commun et avec le fonctionnement de l'accord EEE.«

(»Den fusion, som Schneider har anmeldt til Kommissionen den 16. februar 2001, og som ville give selskabet enekontrol over Legrand, erklæres uforenelig med fællesmarkedet og med EØS-aftalens funktion.«)

41.

I den anfægtede beslutning er der foretaget en beskrivelse af sektoren for elektrisk lavspændingsudstyr (afsnit V A, med overskriften »Compatibilité avec le marché commun« (»Forenelighed med fællesmarkedet«)), en afgrænsning af de nationale sektormarkeder, som berøres af fusionen (afsnit V B), en vurdering af fusionen (afsnit V C) og en vurdering af de afhjælpningsforanstaltninger, Schneider havde foreslået med henblik på at afbøde de af Kommissionen konstaterede konkurrenceproblemer (afsnit VI, med overskriften »Mesures correctives« (»Afhjælpningsforanstaltninger«)).

42.

Den industrisektor, som er berørt af fusionen, omfatter udstyr i industri-, kontor- og boligejendomme, som er placeret efter deres tilslutning til mellemspændingsnettet. Dette udstyr kan inddeles i tre kategorier, som er beskrevet i den anfægtede beslutnings betragtning 12.

43.

For det første elforsyningstavler til lavspænding, som i det væsentlige skal forsyne de forskellige installationsniveauer med elektrisk energi samt beskytte disse og brugeren mod overspænding og kortslutninger.

44.

Disse tavler, som hovedsageligt består af et skab og af sikkerhedskomponenter som f.eks. sikkerhedsafbrydere, sikringer og fejlstrømsafbrydere, kan underinddeles i tre forskellige produktgrupper, som modsvarer de forskellige forsyningsniveauer:

- hovedtavler, som forbinder store kontor- og industriejendomme til mellemspændingsnettet

- fordelingstavler, som anvendes på en etage

- gruppetavler, som anvendes hos slutbrugere med et lavt energibehov, som f.eks. en lejligheds beboer.

45.

For det andet kabelføringsveje og kanalskinnesystemer, som sikrer afstivningen af elkabler i en bygnings undergrund, tekniske føringsveje eller loftsplader.

46.

For det tredje elektrisk udstyr til tilslutning efter gruppetavlen, som kan inddeles i seks produktkategorier (jf. bl.a. den anfægtede beslutnings betragtning 302):

- monteringsmateriel, som udgør den afsluttende del af den elektriske installation (stikkontakter, afbrydere osv.)

- kontrolsystemer, som styrer en bestemt funktion, f.eks. varmeanlægget, i en bestemt del af bygningen

- systemer til sikring af genstandes og personers sikkerhed (alarmsystemer, brandovervågningsystemer, nødbelysning osv.)

- edb-stik til kommunikationssystemer (edb-stik, montageskabe osv.)

- fastgørelses- og forgreningsmateriel til brug ved forgrening, fastgørelse og kabelføring i forbindelse med installationer, som tilsluttes efter gruppetavlerne

- komponenter til integreret kabelføring (ledningskanaler, gulvstik eller standere).

47.

Den anmeldte fusion har ligeledes virkninger for andre produkttyper til industriel brug, bl.a. hjælpemateriel i forbindelse med kontrol og signalering, også kaldet »trykknapper til industriel brug«, samt udstyr til elforsyning og elektrisk transformering.

48.

Parterne er enige om, at den berørte industrisektor kan inddeles i overensstemmelse med nedenstående tabel, som er gengivet i den anfægtede beslutnings betragtning 14:

Markedssegment	Betegnelse	Produkter
Segment 1	Hovedtavler til lavspænding	Skabselementer, afbrydere, sikringer osv.
Segment 2	Fordelingstavler	Skabselementer, afbrydere, sikringer osv.
Segment 3	Kabelføringsveje og kanalskinnesystemer	Kabelføringsveje og kanalskinnesystemer
Segment 4	Gruppetavler	Skabselementer, sikkerhedsafbrydere, sikringer, fejlstrømsafbrydere osv.
Segment 5A	Elektrisk udstyr til tilslutning efter gruppetavlen	Monteringsmateriel Kontrolsystemer Sikkerheds- og sikringssystemer, Komponenter til kommunikationsnetsystemer
Segment 5B	Tilbehør til opdeling af installationen	Forgreningsdåser, fastgørelsesmaterial og udstyr til kabelføring mellem gruppetavlen og installationsapparaturet
Segment 5C	Integreret kabelføring	Gulvstik, ledningskanaler til vægopsætning, standere osv.
Industrielle komponenter	Produkter til transformering og strømforsyning Hjælpemateriel i forbindelse med kontrol og signalering	Udstyr til sikring af industrielle anlægs forsyning med veksel- eller jævnstrøm Tilslutningsmateriel, som skal sikre styringen af industrielle anlæg

49.

Udbuddet af og efterspørgslen efter de pågældende produkter hidrører fra seks forskellige grupper af markedsaktører.

50.

Producenterne, som f.eks. Schneider og Legrand, er de industrikoncerner, som producerer det omhandlede elektriske udstyr.

51.

Grossisterne er de omkringliggende forhandlere, som køber af producenterne og udbyder det udstyr, installatørerne og tavlemontørerne har behov for ved etablering af en elektrisk installation.

52.

Tavlemontørerne er fagmænd, som monterer de forskellige elementer til en elforsyningstavle i en bygning. I praksis udfører de fire funktioner, nemlig:

- undersøgelse af og tilpasning af tavlen til de særlige krav, den enkelte installation stiller

- levering og montage af de dele, der udgør tavlen (skabselementer, sikkerhedsafbrydere, sikringer osv.)

- kabelføringen til tavlen

- kontrol af, at den færdige tavle fungerer korrekt.

53.

Tavlemontørerne leverer herefter skabene klar til brug til installatøren, som foretager opsætningen heraf hos den endelige kunde. I praksis beskæftiger tavlemontørerne sig hovedsageligt med hoved- og fordelingstavler. Gruppetavlerne bliver almindeligvis tilpasset og monteret direkte af installatørerne.

54.

Installatørerne er fagmænd, som foretager opsætningen af elektrisk lavspændingsudstyr hos den endelige kunde.

55.

Projektlederne er arkitekter, tegnestuer, offentlige byggeselskaber eller store byggefirmaer, som står for projekteringen af det byggeri, hvori det elektriske udstyr skal installeres.

56.

De endelige kunder er de personer eller virksomheder, som ejer den bygning, hvori det elektriske udstyr er installeret. I henhold til en traditionel opdeling kan de endelige kunder inddeles i to større kategorier: industrikunderne på den ene side og byggeselskaberne på den anden side. Byggesektoren underinddeles ofte i en sektor for kontorbyggeri og en sektor for boligbyggeri.

57.

Kommissionen har i den anfægtede beslutnings betragtning 782 anført, at den påtænkte fusion vil skabe en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt, på følgende markeder:

- markederne for afbrydermateriel, miniafbrydere og skabe til fordelingstavler i Italien

- markederne for miniafbrydere, fejlstrømsafbrydere og huse til gruppetavler i Danmark, Spanien, Italien og Portugal

- markederne for hovedafbrydere i Frankrig og Portugal

- markedet for kabelføringsveje i Det Forenede Kongerige

- markedet for stikkontakter og afbrydere i Grækenland

- markedet for isoleringsmateriel i Spanien

- markedet for fastgørelses- og forgreningsmateriel i Frankrig

- markedet for produkter til elektrisk transformering i Frankrig.

- Markedet for hjælpemidler i forbindelse med kontrol og signalering i Frankrig.

58.

Kommissionen har ligeledes i den anfægtede beslutnings betragtning 783 anført, at den planlagte fusion vil styrke en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt, på følgende markeder:

- markederne for afbrydermateriel, miniafbrydere og skabe til fordelingstavler i Frankrig

- markederne for miniafbrydere, fejlstrømsafbrydere og huse til gruppetavler i Frankrig

- markedet for stikkontakter og afbrydere i Frankrig

- markedet for isoleringsmateriel i Frankrig

- markedet for nødbelysningssystemer eller uafhængige belysnings- og sikkerhedssystemer i Frankrig.

59.

Kommissionen har endelig anført, at de af Schneider tilbudte tilsagn ikke løser de konkurrenceproblemer, som er nærmere beskrevet i den anfægtede beslutning.

60.

Schneider har til Kommissionen fremsendt en anden rapport, udarbejdet af firmaet NERA i december 2001 (herefter »den anden NERA-rapport«), som omhandler elasticiteten i efterspørgslen efter komponenter til eltavler, installatørernes mærkeloyalitet, distributionsstrukturen i Italien, Spanien, Portugal og Danmark, en nærmere beskrivelse af interne salg af komponenter til eltavler foretaget af ABB og af Siemens samt endelig den afgrænsning af sektormarkedet for eltavler, som skal tages i betragtning.

Retsforhandlinger for Retten

61.

Schneider har ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 13. december 2001 anlagt sag med påstand om annullation af den anfægtede beslutning.

62.

Schneider har ved et særskilt dokument fremsat begæring om, at der træffes afgørelse efter en hasteprocedure i henhold til artikel 76a i Rettens procesreglement.

63.

Den 23. januar 2002 afviste Retten at tage denne begæring til følge, under hensyn til sagens karakter og navnlig til omfanget af stævningen og de vedlagte bilag.

64.

Den 5. april 2002 afholdt formanden for Første Afdeling og den refererende dommer et uformelt møde med parternes repræsentanter.

65.

Den 3. maj 2002 har Retten (Første Afdeling), efter at have hørt Kommissionen, besluttet at imødekomme Schneiders begæring om, at der træffes afgørelse efter hasteproceduren, under hensyn til, at Schneider havde bekræftet, at selskabet vedstod den forkortede udgave af stævningen, som var blevet fremsendt den 12. april 2002.

66.

Ved kendelse af 6. maj 2002 har Den Franske Republik fået tilladelse til at intervenere til støtte for Schneiders påstande.

67.

Den 16. maj 2002 har Kommissionen indleveret en ny udgave af det tidligere indgivne svarskrift, som er tilpasset den forkortede udgave af stævningen.

68.

Ved kendelse af 7. juni 2001 har Comité central d'entreprise de la SA Legrand og Comité européen du groupe Legrand fået tilladelse til at intervenere i sagen til støtte for Kommissionens påstande.

69.

På grundlag af den refererende dommers rapport har Retten besluttet at indlede den mundtlige forhandling og at anmode parterne om besvare spørgsmål fra Retten som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, jf. procesreglementets artikel 64. Parterne har efterkommet disse anmodninger.

70.

Parterne har afgivet mundtlige indlæg og besvaret spørgsmål fra Retten i retsmødet, der fandt sted den 10. juli 2002.

Parternes påstande

71.

Schneider, som støttes heri af Den Franske Republik, har nedlagt følgende påstande:

- Principalt, den anfægtede beslutning annulleres på grundlag af det første anbringende, og det fastslås, at artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 4064/89 ikke finder anvendelse i den foreliggende sag.

- Subsidiært, den anfægtede beslutning annulleres.

- Om fornødent anerkendes sagsøgerens adgang til at begære, at Retten træffer enhver foranstaltning, som er fornøden med henblik på sagens tilrettelæggelse eller med henblik på at fastlægge sagens faktiske omstændigheder og at foretage en analyse af den omtvistede fusion.

- Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

72.

Kommissionen, som støttes heri af Comité d'entreprise de la SA Legrand og Comité européen du groupe Legrand, har nedlagt følgende påstande:

- Frifindelse.

- Schneider tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Retlige bemærkninger

73.

De argumenter, Schneider har anført til støtte for sit søgsmål, er inddelt i forskellige anbringender, der for at gøre fremstillingen heraf mere overskuelig skal anses for at vedrøre henholdsvis sagsbehandlingsfejl i relation til artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 4064/89 og åbenbart urigtige skøn anlagt af Kommissionen vedrørende dels virkningerne af den anmeldte fusion, dels de tilsagn, Schneider havde foreslået med henblik på at gøre fusionen forenelig med fællesmarkedet, samt tilsidesættelse af retten til kontradiktion.

Sagsbehandlingsfejl

Det første anbringende om tilsidesættelse af artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 4064/89

- Parternes argumenter

74.

I forbindelse med dette anbringende, der er fremsat til støtte for den principale påstand, har Schneider anført, at Kommissionen i medfør af artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 4064/89 skulle have fastslået, at fusionen var uforenelig med fællesmarkedet, senest fire måneder efter den 30. marts 2001, som var datoen for indledning af anden fase i undersøgelsesproceduren.

75.

Denne ufravigelige frist er i det foreliggende tilfælde, i medfør af bestemmelserne i forordning nr. 447/98 om fristberegning, udløbet den 10. august 2001, dvs. før Kommissionen vedtog den anfægtede beslutning den 10. oktober 2001.

76.

Ifølge Schneider skal den omtvistede fusion under disse omstændigheder anses for forenelig med fællesmarkedet i henhold til artikel 10, stk. 6, i forordning nr. 4064/89.

77.

Schneider har anført, at Kommissionen har påberåbt sig den ekstraordinære afbrydelse af firemånedersfristen, som i henhold til artikel 10, stk. 4, i forordning nr. 4064/89 sker, når Kommissionen grundet omstændigheder, der kan tilskrives en i den anmeldte fusion deltagende virksomhed, har været nødsaget til at kræve oplysninger ved en beslutning truffet i henhold til artikel 11, stk. 5, i forordning nr. 4064/89.

78.

Kommissionen har således ved den beslutning af 27. april 2001, som var rettet til Schneider (jf. præmis 22), stillet krav om fremsendelse af de oplysninger, som den i sin skrivelse af 6. april 2001 havde anmodet om fremsendelse af inden den 18. april 2001. Imidlertid var de snævre betingelser i henhold til artikel 10, stk. 4, for afbrydelse af firemånedersfristen ikke opfyldt.

79.

En sådan afbrydelse er ifølge Schneider ekstraordinær og følger ikke nødvendigvis af enhver beslutning om at kræve oplysninger. I den foreliggende sag har Kommissionen ikke været nødsaget til at træffe en sådan beslutning på grund af omstændigheder, der kan tilskrives deltagerne i den anmeldte fusion, men derimod på grund af, at den i anmodningen om oplysninger af 6. april 2001 havde fastsat en frist på fem arbejdsdage for besvarelse af 322 spørgsmål. Besvarelsen af disse spørgsmål indebar indsamling af mere end 300 000 oplysninger. Det er endnu ikke godtgjort, at disse oplysninger er blevet anvendt i forbindelse med vurderingen af fusionen.

80.

Kommissionen har således selv skabt den omstændighed, som den senere har brugt som begrundelse for at vedtage en beslutning om at kræve oplysninger med fristafbrydende virkning.

81.

Schneider har anført, at Kommissionen i den anfægtede beslutnings betragtning 8 støtter fristafbrydelsen på artikel 10, stk. 4, i forordning nr. 4064/89, mens beslutningen af 27. april 2001 om at kræve oplysninger i denne henseende støttes på artikel 9 i forordning nr. 447/98.

82.

Kommissionen kan ikke retfærdiggøre en afbrydelse af firemånedersfristen ved at fremhæve, at artikel 9 i forordning nr. 447/98, til forskel fra artikel 10, stk. 4, i forordning nr. 4064/89, ikke nævner afbrydelsens ekstraordinære karakter eller nødvendigheden af at godtgøre, at der foreligger omstændigheder, der kan tilskrives en i fusionen deltagende virksomhed. Forordning nr. 447/98, som skal gennemføre grundforordning nr. 4064/89, kan ikke fravige bestemmelserne heri.

83.

Den omstændighed, at Schneider ikke har anlagt et direkte søgsmål med påstand om annullation af beslutningen af 27. april 2001 om at kræve oplysninger, medfører ikke, at det første anbringende ikke kan antages til realitetsbehandling. Afbrydelsen af den maksimale frist på fire måneder er en retsakt uden et specifikt materielt indhold, som påvirker virksomhedernes rettigheder. Denne vurdering ændres ikke af, at det i beslutningen af 27. april 2001 er angivet, at der kan indgives annullationssøgsmål mod beslutningen. Afbrydelsen af firemånedersfristen er ikke nævnt i beslutningens konklusion, og Schneider har under alle omstændigheder ikke kunnet godtgøre en tilstrækkelig retlig interesse i et annullationssøgsmål rettet mod beslutningen.

84.

For det tilfælde, at Retten måtte tiltræde det første anbringende, har Schneider desuden nedlagt påstand om, at Retten med hjemmel i artikel 241 EF skal fastslå, at artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 4064/89 - hvoraf det fremgår, at hvis der afsiges en dom, som annullerer en kommissionsbeslutning, løber forordningens frister på ny fra datoen for domsafsigelsen - ikke finder anvendelse. Hvis fristerne løber igen, i et tilfælde, hvor en fusion skal anses for at være forenelig med fællesmarkedet, medfører dette, at den begåede ulovlighed ikke pålægges sanktioner, men derimod stadfæstes, idet det følger heraf, at Kommissionen meddeles en ny frist til at træffe en fornyet afgørelse.

85.

Kommissionen har gjort gældende, at det er åbenbart, at anbringendet om, at beslutningen af 27. april 2001 er ulovlig, ikke kan antages til realitetsbehandling, eftersom der ikke er blevet anlagt sag med påstand om annullation af denne beslutning inden for den pågældende søgsmålsfrist (Domstolens dom af 30.1.1997, sag C-178/95, Wiljo, Sml. I, s. 585, præmis 19).

86.

Kommissionen har således gjort gældende, at beslutningen af 27. april 2001 om at kræve oplysninger, som er vedtaget med hjemmel i artikel 11, stk. 5, i forordning nr. 4064/89, udgør en retakt, som kan være genstand for et annullationssøgsmål. Schneider har desuden godtgjort, at selskabet har en åbenbar og aktuel interesse i denne beslutning, som er tilstrækkelig til, at det kunne anlægge et direkte søgsmål med påstand om annullation af beslutningen.

87.

Ifølge Kommissionen kan anbringendet under alle omstændigheder ikke tiltrædes, idet beslutningen er i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning nr. 4064/89 og forordning nr. 447/98. Den har særligt anført, at de krævede oplysninger var nødvendige for undersøgelsen, og at Kommissionen således var nødsaget til at vedtage en beslutning grundet en forsinkelse, som må tilskrives de anmeldende parter.

88.

Det må vurderes ud fra hver enkelt sag, om en frist kan anses for rimelig (Rettens

dom af 22.10.1997, forenede sager T-213/95 og T-18/96, SCK og FNK mod Kommissionen, Sml. II, s. 1739). Kommissionen skal overholde strenge frister.

89.

Anmodningen om oplysninger af 6. april 2001 var alene den logiske følge af de forskellige forespørgsler, Kommissionen havde foretaget lige siden den indledte proceduren, og som en virksomhed som Schneider havde pligt til at besvare med al den omhu, der kræves af en almindeligt agtpågivende erhvervsdrivende.

90.

Der er ikke nogen forskel mellem artikel 10, stk. 4, i forordning nr. 4064/89 og artikel 9 i forordning nr. 447/98 med hensyn til virkningerne af en anmodning om oplysninger som omhandlet i artikel 11, stk. 5, i forordning nr. 4064/89. Der kan henvises til såvel den ene som den anden af de to bestemmelser.

91.

Under disse omstændigheder får det ingen følger, at der som begrundelse for afbrydelsen af firemånedersfristen i betragtning 10 i beslutningen af 27. april 2001 henvises til artikel 9 i forordning nr. 447/98, mens der i den anfægtede beslutnings betragtning 8 henvises til artikel 10, stk. 4, i forordning nr. 4064/89.

92.

Kommissionen har i øvrigt anført, at den ulovlighedsindsigelse, som er rejst mod artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 4064/89, hvorefter de frister, som er fastsat i forordningen, løber på ny fra datoen for afsigelsen af en annullationsdom, er fremsat for tidligt og derfor må afvises.

93.

Under alle omstændigheder er det logisk, for ikke at sige absolut nødvendigt, at forordning nr. 4064/89 indeholder en bestemmelse om de virkninger, som en annullation af en beslutning, der har hjemmel i forordningen, har for fristerne.

- Rettens bemærkninger

94.

Den anfægtede afbrydelse af firemånedersfristen med henblik på, at Kommissionen kunne træffe afgørelse, vedrører perioden mellem den 19. april 2001, dagen efter udløbet af den frist, som var fastsat i Kommissionens anmodning om oplysninger af 6. april 2001, og den 25. juni 2001, på hvilken dato Kommissionen vurderede, at den havde modtaget alle krævede oplysninger.

95.

Det er ubestridt, at hvis fristafbrydelsen anses for at være lovlig, er den anfægtede beslutning, som er vedtaget den 10. oktober 2001, når man kun medregner arbejdsdage, vedtaget inden for fristen på fire måneder fra den 30. marts 2001, hvor proceduren blev indledt. Derimod må det, såfremt det fastslås, at afbrydelsen var ulovlig, heraf følge, at Kommissionen ikke har truffet en beslutning i medfør af artikel 8, stk. 3, inden for den fastsatte frist.

96.

En fristafbrydelse, som ifølge forordning nr. 4064/89 er ekstraordinær, forudsætter, at Kommissionen har været nødsaget til at kræve oplysninger ved en beslutning grundet omstændigheder, som en i fusionen deltagende virksomhed bærer ansvaret for.

97.

I denne forbindelse har Kommissionen i betragtning 7 i beslutningen af 27. april 2001 anført, at de oplysninger, den havde anmodet om i sin skrivelse af 6. april 2001, var fornødne - i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 11, stk. 1, i forordning nr. 4064/89 - for undersøgelsen af, om den planlagte fusion var forenelig med fællesmarkedet, og navnlig for at beregne de anmeldende parters position på de forskellige berørte sektormarkeder.

98.

Schneider har ikke egentlig bestridt, at disse oplysninger var fornødne, men har blot gjort gældende, at det endnu ikke er godtgjort, at disse oplysninger er blevet anvendt i forbindelse med vurderingen af den anmeldte fusion.

99.

Det er i øvrigt ubestridt, at de anmeldende parter ikke har overholdt svarfristen, som i skrivelsen af 6. april 2001 var blevet fastsat til den 18. april 2001. Som det fremgår af betragtning 4 i beslutningen af 27. april 2001 om at kræve oplysninger, havde de anmeldende parter ved skrivelse af 23. april 2001 meddelt Kommissionen, at de ikke var i stand til at overholde denne svarfrist.

100.

Under hensyn til omstændighederne i den foreliggende sag (jf. bl.a. ovenfor i præmis 15-18) og til det krav om hurtige afgørelser, der kendetegner den generelle ordning, som er indført ved forordning nr. 4064/89, anser Retten den frist, der var fastsat i skrivelsen af 6. april 2001, og som udløb den 18. april 2001, for rimelig på trods af det store antal spørgsmål, som blev stillet.

101.

Anmodningen om oplysninger af 6. april 2001 fulgte en række kontakter og møder mellem de anmeldende parter og Kommissionen, som var blevet indledt den 8. december 2000. I denne periode havde de anmeldende parter allerede haft lejlighed til at besvare en række uformelle anmodninger om oplysninger.

102.

De oplysninger, som blev krævet i skrivelsen af 6. april 2001, og som indgik i den række af oplysninger, som allerede var blevet afgivet under den uformelle undersøgelsesfase, ville derfor i betragtning af deres karakter normalt kunne stilles til rådighed med kort varsel i en virksomhed af Schneiders størrelse.

103.

I øvrigt har de anmeldende parter ikke fra begyndelsen anfægtet omfanget af de oplysninger, Kommissionen havde stillet krav om i anmodningen om oplysninger af 6. april 2001, eftersom de først har reageret herpå ved den nævnte skrivelse af 23. april 2001.

104.

Retten finder derfor, at det var med rette, at Kommissionen den 27. april 2001 beordrede de anmeldende parter til at meddele den de ønskede oplysninger ved en beslutning, som var vedtaget i henhold til artikel 11, stk. 5, i forordning nr. 4064/89.

105.

Den omstændighed, at de anmeldende parter den 23. april 2001, dvs. fem dage efter udløbet af den svarfrist, der var fastsat i anmodningen om oplysninger af 6. april 2001, foreslog, at fristen blev forlænget til den 29. april 2001, kan ikke ændre denne konklusion.

106.

I et sådant tilfælde fremgår det af artikel 10, stk. 4, i forordning nr. 4064/89, at den firemånedersfrist, som er fastsat i forordningens artikel 10, stk. 3, »afbrydes ekstraordinært«. Brugen af ordet »ekstraordinært« er ikke til hinder for, at en beslutning om at kræve oplysninger, som Kommissionen under overholdelse af forskrifterne har fremsendt til en anmeldende virksomhed, automatisk har den virkning, at firemånedersfristen afbrydes fra den dato, hvor det konstateres, at alle nødvendige oplysninger ikke er blevet fremsendt, og indtil den dato, hvor dette sker.

107.

Der foreligger i denne forbindelse ikke nogen modstrid mellem ordlyden af på den ene side artikel 10, stk. 4, i forordning nr. 4064/89 og på den anden side artikel 9 i forordning nr. 447/98.

108.

Kommissionen har ligeledes med rette præciseret, i betragtning 10 i beslutningen af 27. april 2001:

»Selon l'article 9 du règlement n° 447/98, les délais fixés à l'article 10, paragraphes 1 et 3 du règlement n° 4064/89 sont suspendus lorsque la Commission adopte une décision au titre de l'article 11, paragraphe 5, dudit règlement, pendant la période comprise entre la fin du délai fixé dans la demande de renseignements et la réception des renseignements complets et exacts requis par cette décision.«

(»Ifølge artikel 9 i forordning nr. 447/98 afbrydes de frister, som er fastsat i artikel 10, stk. 1 og 3, i forordning nr. 4064/89, når Kommissionen træffer en beslutning i henhold til den sidstnævnte forordnings artikel 11, stk. 5, i perioden fra udløbet af den frist, der er fastsat i anmodningen om oplysninger, indtil fuldstændige og nøjagtige oplysninger, som krævet i beslutningen, er modtaget.«)

109.

Argumentet om, at den grundlæggende regel, som forordning nr. 4064/89 indeholder, derved skulle være fraveget og anvendt ulovligt, er ikke overbevisende. Den ekstraordinære karakter, som denne forordning tillægger fristafbrydelsen, relaterer sig til betingelserne for at træffe en beslutning om at kræve oplysninger og ikke til følgerne af en sådan beslutning. Det fremgår imidlertid af det ovenfor anførte, at Schneider ikke har godtgjort, at denne beslutning er ulovlig.

110.

Eftersom Kommissionen lovligt kunne vedtage beslutningen af 27. april 2001, som har medført en afbrydelse af firemånedersfristen med henblik på, at Kommissionen kunne træffe afgørelse om den anmeldte fusions forenelighed med fællesmarkedet, er den anfægtede beslutning ikke ulovlig af denne grund.

111.

Under disse omstændigheder skal det første anbringende afvises, uden at det er fornødent at træffe afgørelse om, hvorvidt det kan antages til realitetsbehandling, for så vidt som det rejser en ulovlighedsindsigelse rettet mod beslutningen af 27. april 2001.

112.

Hvad angår den ulovlighedsindsigelse, som er rettet mod artikel 10, stk. 5, i forordning nr. 4064/89, for så vidt som det i denne bestemmelse er fastsat, at fristerne løber på ny, efter at en beslutning om uforenelighed er blevet annulleret, er denne alene blevet rejst for det tilfælde, at Retten måtte tiltræde anbringendet om, at afbrydelsen af firemånedersfristen var ulovlig. Det er derfor ufornødent at træffe afgørelse herom.

113.

Hertil kommer, at ulovlighedsindsigelsen skulle have været afvist, også selv om Retten havde tiltrådt anbringendet, eftersom Kommissionen hidtil ikke har truffet nogen beslutning rettet til Schneider på grundlag af den bestemmelse, hvis lovlighed er blevet anfægtet ved en ulovlighedsindsigelse (jf. i denne retning Domstolens dom af 5.10.2000, forenede sager C-432/98 P og C-433/98 P, Rådet mod Chvatal m.fl., Sml. I, s. 8535, præmis 33).

Anbringenderne vedrørende Kommissionens vurdering af den anmeldte fusions virkninger

114.

Schneider har subsidiært gjort gældende, at klagepunkterne vedrørende skabelse af en dominerende stilling mangler en begrundelse. Desuden er den anfægtede beslutning behæftet med åbenbare metode- og vurderingsfejl, og der er sket tilsidesættelse af betingelserne i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 4064/89 for, at det kan fastslås, at en fusion er uforenelig med fællesmarkedet. Den anfægtede beslutning er således behæftet med væsentlige mangler, som medfører, at den bør annulleres.

115.

Før undersøgelsen af de forskellige anbringender under denne overskrift bør der redegøres nærmere for hovedpunkterne i den økonomiske argumentation, på grundlag af hvilken Kommissionen har foretaget sin vurdering af den anmeldte fusions virkninger.

116.

Det fremgår af den anfægtede beslutnings betragtning 488, at den analyse af de vigtigste forhold, som kendetegner konkurrencen vedrørende elforsyningstavler, som findes i den indledende del af Kommissionens vurdering af den omhandlede fusions virkninger (afsnit V C.1.1. i den anfægtede beslutning), »s'applique mutatis mutandis aux autres marchés de produits affectés par l'opération notifiée, sous réserve de considérations spécifiques [...] évoquées dans le cadre des sections portant sur les produits en cause« (»finder anvendelse mutatis mutandis på andre produktmarkeder, som berøres af den anmeldte fusion, med undtagelse af særlige betragtninger [...] fremsat i de afsnit, som vedrører de omhandlede produkter«).

117.

I forbindelse med denne generelle analyse, foretaget i betragtning 489-520, har Kommissionen fremhævet, at efterspørgslen efter elektrisk lavspændingsudstyr udviser en ringe prisfølsomhed. For det første har prisen på det elektriske udstyr, som ofte kun udgør en mindre del af den samlede udførelsespris, ingen indflydelse på beslutningen om at igangsætte bygge- eller renoveringsprojekter. For det andet tegner det elektriske udstyr sig sjældent for mere end 20% af den samlede værdi af den elektriske installation, idet de resterende 80% i det væsentlige vedrører udgifter til arbejdsløn. Følgelig har en forhøjelse af de samlede priser på det elektriske udstyr kun ringe eller ingen virkning på efterspørgslen.

118.

Kommissionen har ligeledes fundet, at installatørerne og tavlemontørerne udviser en betydelig loyalitet over for producenternes varemærker, idet der skal meget til, før de vender sig fra disse varemærker, også selv om de får tilbudt lavere priser af konkurrerende producenter.

119.

Kommissionen har imidlertid præciseret, at denne mærkeloyalitet ikke er absolut. Så længe varemærket garanterer kvaliteten af det elektriske lavspændingsudstyr og at udstyret umiddelbart findes på lager, er det ikke let for andre producenter at erobre kunderne, heller ikke selv om de tilbyder bedre produkter og/eller lavere priser. Derimod kan et varemærke, hvis det ikke længere opfylder installatørernes og tavlemontørernes hovedkrav, hurtigt miste disses tillid, som det i så fald er vanskeligt at genvinde.

120.

Kommissionen har anført, at mens varemærket udgør en væsentlig adgangsbarriere eller en hindring for producenternes ekspansion til andre sektormarkeder, fordi det er en af de vigtigste faktorer, når elektrikerne træffer deres valg, er en udvidelse af produktsortimentet en anden succesfaktor for producenten. De pågældende producenters vilje til at udvide deres produktudbud modsvarer i øvrigt grossisternes ønske om at favorisere de producenter, som har et meget stort produktsortiment, med henblik på at optimere omkostningerne.

121.

Som det fremgår af den anfægtede beslutnings betragtning 71, sælger grossisterne ikke komponenter til hovedtavler, men står for mellem 80 og 90% af afsætningsmarkedet for de andre former for elektrisk udstyr, som er berørt af den anmeldte fusion.

122.

I øvrigt nyder de producenter, som har et stort produktsortiment, godt af visse fordele i distributionsleddet på grund af de forskellige rabatter, de yder grossisterne, og som skaffer disse en væsentlig del af deres omsætning (jf. betragtning 589). Navnlig skal det bemærkes, at grundlaget for beregning af de såkaldte kvantumrabatter er værdien af salget af alle former for elektrisk lavspændingsudstyr (betragtning 587).

123.

Selv om det er åbenbart, at kriterierne for grossisternes valg må følge klienternes (tavlemontørernes og installatørernes), søger de ikke desto mindre de leverandører, som har det størst mulige produktsortiment (betragtning 81).

124.

Den fusionerede enhed vil efter Kommissionens opfattelse blive en uomgængelig handelspartner i distributionsleddet som følge af, at den vil kunne styrke sin aktuelle position til skade for konkurrenterne, takket være enhedens geografiske dækning, som er uden sidestykke, den fortrinsstilling, den vil få i forhold til grossisterne, og dens uovertrufne produktsortiment og udvalg af varemærker.

125.

Som følge af den opsplitning af efterspørgselssiden, som tavlemontørerne og installatørerne er årsag til, samt disses loyalitet over for de mest kendte varemærker, vil den nye koncern være i stand til at foretage prisforhøjelser, uden at virkningen heraf modvirkes af tilsvarende tab af markedsandele (betragtning 592 og 688).

126.

Kommissionen har konkluderet, at fusionen kan få særligt alvorlige følger for så vidt angår priserne på elforsyningstavler (betragtning 612), kabelføringsveje (betragtning 641) og monteringsmateriel (betragtning 688).

Det andet anbringende om, at Kommissionen har foretaget sin vurdering af den anmeldte fusions virkninger på grundlag af en fejlagtig økonomisk argumentation

- Parternes argumenter

127.

Schneider har i første række gjort gældende, at Kommissionens konklusion, hvorefter den fusionerede enhed vil være i stand til at handle uafhængigt af de øvrige markedsaktører, og følgelig til at forhøje priserne, bygger på en antagelse om, at den almindelige efterspørgsel efter elektrisk lavspændingsudstyr udviser en ringe prisfølsomhed. Denne antagelse er imidlertid irrelevant i relation til vurderingen af konkurrencestrukturerne på hvert af de forskellige sektormarkeder.

128.

Kommissionen skulle tværtimod have støttet sin vurdering på elasticiteten for en virksomheds standardmæssige udbud. I denne forbindelse er det ved den anden NERA-rapport godtgjort, at de reklamekampagner, en producent lancerer til fordel for et produkt, medfører en forøgelse af salget til skade for konkurrenterne.

129.

Kommissionen har henvist til, at den i betragtning 517-519 har anført, at den samlede efterspørgsel efter elektrisk lavspændingsudstyr udviser en ringe prisfølsomhed, eller slet ingen elasticitet, eftersom den i det store og hele bestemmes af udefra kommende faktorer.

130.

Stridspunktet mellem Kommissionen og Schneider vedrører således prisfølsomheden af den efterspørgsel, som rettes mod hver enkelt producent. Dette spørgsmål falder reelt sammen med spørgsmålet om den mærkeloyalitet, der udvises af efterspørgselssiden.

131.

Kommissionen mener ikke, at de to NERA-rapporter godtgør, at reklamekampagnerne har gjort det muligt for de pågældende virksomheder at erobre kunder fra deres konkurrenter. Disse kampagner kan dog, på trods af den ringe grad af elasticitet på efterspørgselssiden, medvirke til lanceringen af nye produkter og sikre, at forbrugerne forbliver loyale mod varemærket.

132.

I anden række har Schneider gjort gældende, at det ikke kan stå uimodsagt hen, at Kommissionen samtidig har anset den betydelige loyalitet, som tavlemontørerne og installatørerne viser varemærket, for at være en faktor, som giver konkurrenterne bedre mulighed for at holde stand mod den anmeldte fusion, og for at udgøre en væsentlig adgangsbarriere, som skal tages i betragtning i forbindelse med vurderingen af fusionens konkurrencebegrænsende virkninger.

133.

Kommissionen har henvist til, at ifølge betragtning 499 har graden af mærkeloyalitet ingen indflydelse på vurderingen af, om der foreligger en dominerende stilling, og til, at denne loyalitet er betydelig, men ikke absolut. Den kan således ikke sikre en uigennemtrængelig beskyttelse til fordel for konkurrenter, der allerede er på markedet (betragtning 494). Denne argumentation afkræftes imidlertid ikke af - og er heller ikke i modstrid med - den omstændighed, at mærkeloyaliteten udgør en adgangsbarriere i forhold til de potentielle konkurrenter.

- Rettens bemærkninger

134.

Retten bemærker for det første, at som det fremgår af den anden NERA-rapport, har Schneider ikke bestridt, at den almindelige efterspørgsel efter elektrisk lavspændingsudstyr udviser en ringe grad af elasticitet. Uenigheden mellem parterne omfatter således ikke det forhold, at det som anført af Schneider er nødvendigt at tage en eventuel krydselasticitet mellem producenter i betragtning ved vurderingen af konkurrencestrukturerne på de forskellige markeder for elektrisk lavspændingsudstyr.

135.

Det fremgår af gennemgangen af Schneiders argumenter, at det sidstnævnte spørgsmål er snævert forbundet med spørgsmålet om tavlemontørernes og installatørernes mærkeloyalitet. Den anden NERA-rapport, punkt 2.1.2., udleder således af det forhold, at reklamekampagner medfører en forøgelse af salget af produkter omfattet af kampagnerne, at kunderne, som f.eks. tavlemontørerne og installatørerne, hurtigt skifter mærke ved udsving i prisen på det elektriske udstyr.

136.

Schneider har ikke anfægtet betragtning 22, hvorefter de direkte køb hos producenten foretages af grossister, og det er ikke blevet bestridt, at grossisterne, som anført af Kommissionen, bl.a. i betragtning 650, udviser en ringe prisfølsomhed.

137.

Schneider har heller ikke anfægtet betragtning 70, hvorefter kun de store industrikunder og de store tavlemontører, som driver virksomhed inden for markedssegmentet for hovedtavler, der ikke omfatter grossisterne, har interesse i at købe deres produkter direkte hos producenterne.

138.

Under disse omstændigheder kan en forøgelse af salget af produkter omfattet af reklamekampagner, som sker til skade for konkurrenterne, ikke i sig selv rokke ved den betydelige loyalitet, som tavlemontørerne og installatørerne ifølge Kommissionen viser varemærkerne.

139.

Det kan nemlig ikke udelukkes, at forøgelsen af salget af de produkter, der er omfattet af producenternes reklamekampagner, kan tilskrives grossisterne.

140.

Det kan derfor ikke nødvendigvis sluttes af den omstændighed, at salget af produkter omfattet af reklamekampagner forøges, at tavlemontørerne og installatørerne hurtigt skifter mærke, eller at disse erhvervsdrivende følgelig er årsag til en høj grad af krydselasticitet på efterspørgselssiden.

141.

Det må derfor, som hævdet af Kommissionen, antages, at tavlemontørerne og installatørerne viser en betydelig loyalitet over for de varemærker, der indehaves af producenterne af elektrisk lavspændingsudstyr.

142.

Schneider har under disse omstændigheder ikke godtgjort, at det var med urette, at Kommissionen ved vurderingen af den anmeldte fusions virkninger er gået ud fra den antagelse, at den almindelige efterspørgsel efter elektrisk lavspændingsudstyr udviser en ringe prisfølsomhed, i stedet for at støtte sig på en ikke godtgjort krydselasticitet på efterspørgselssiden forårsaget af tavlemontørerne og installatørerne.

143.

Retten skal for det andet bemærke, at det, på grund af den væsentlige betydning, tavlemontørernes og installatørernes loyalitet må tillægges, ikke kan udelukkes, at det vil vise sig vanskeligt for en ny konkurrent at trænge ind på et nationalt sektormarked.

144.

Det kan dog heller ikke udelukkes, at denne loyalitet ligeledes, over for en producent, som allerede er til stede på det pågældende marked, kan være en faktor, som giver ham bedre mulighed for at holde stand mod virkningerne af den omtvistede fusion.

145.

Kommissionen har således ikke foretaget en selvmodsigende vurdering for så vidt angår elektrikernes mærkeloyalitet.

146.

Anbringendet bør under disse omstændigheder forkastes.

Det tredje anbringende om, at Kommissionen har overvurderet den markedsposition, den fusionerede enhed vil få

- Parternes argumenter

147.

Schneider har anført, at Kommissionen har foretaget en national afgrænsning af de forskellige produktmarkeder, som berøres af den anmeldte fusion, selv om de anmeldende parter under den administrative procedure gjorde gældende, at visse af sektormarkederne skal afgrænses på europæisk plan.

148.

Schneider har herefter, uden at uddybe sit synspunkt vedrørende denne afgrænsning, bebrejdet Kommissionen, at den i den anfægtede beslutnings afsnit V C har foretaget en samlet vurdering på europæisk plan af den anmeldte fusions virkninger, i stedet for at foretage vurderingen land for land på grundlag af afgrænsningen af produktmarkederne i den anfægtede beslutnings afsnit V B.

149.

Denne samlede vurdering har ifølge Schneider ført til, at Kommissionen har anset den nye enhed for at være en »leader européen« (»market leader« på det europæiske marked), og til, at Kommissionen har konkluderet, at enheden vil få en række væsentlige fordele i forhold til konkurrenterne, herunder en bred geografisk dækning, forbindelser til grossisterne, et stort produktsortiment og udvalg af varemærker.

150.

Kommissionen har imidlertid ikke kunnet hævde, at den fremtidige enhed vil blive den ubestridte market leader i Europa, eftersom den snævre nationale markedsafgrænsning, Kommissionen har foretaget, tværtimod har godtgjort, at de konstaterede konkurrenceproblemer har snævre, geografisk bestemte grænser.

151.

Kommissionen har anført, at dens konklusion, hvorefter den anmeldte fusion vil føre til skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling, udelukkende bygger på en vurdering af fusionens virkninger i hvert af de berørte lande, hvad enten disse virkninger gælder samtlige nationale markeder eller kun et enkelt eller visse af disse markeder.

152.

Kommissionen har gjort gældende, at den ikke har søgt at godtgøre, at den enhed, der opstår ved fusionen, vil få en dominerende stilling på et hvilket som helst sektormarked på europæisk plan, eller at den får en position som »market leader på det europæiske marked«. Kommissionen har understreget, at den fusionerede enhed bl.a. vil nyde godt af en geografisk dækning uden sidestykke samt af et produktsortiment og et udvalg af varemærker, som er bredere end konkurrenternes.

- Rettens bemærkninger

153.

Som det fremgår af punkt 8 i Kommissionens meddelelse om afgrænsning af det relevante marked i forbindelse med Fællesskabets konkurrenceret (EFT 1997 C 372, s. 5, punkt 7), omfatter det relevante geografiske marked det område, hvor de deltagende virksomheder er involveret i udbud af og efterspørgsel efter produkter eller tjenesteydelser, og som har tilstrækkeligt ensartede konkurrencevilkår og kan skelnes fra de tilstødende områder, fordi konkurrencevilkårene dér er meget anderledes.

154.

Domstolen har udtalt, at det relevante geografiske marked er et nærmere afgrænset geografisk område, hvor det omtvistede produkt markedsføres, og hvor konkurrencevilkårene er tilstrækkeligt ensartede for alle de erhvervsdrivende til, at der kan foretages en rimelig vurdering af den anmeldte fusions virkninger på konkurrencen (jf. Domstolens dom af 31.3.1998, forenede sager C-68/94 og C-30/95, Den Franske Republik m.fl. mod Kommissionen, Sml. I, s. 1375, præmis 143).

155.

I den anfægtede beslutnings afsnit V B, med overskriften »Définition des marchés pertinents« (»Afgrænsning af de relevante markeder«) har Kommissionen anført, at de forskellige forud afgrænsede markeder og markedssegmenter for elektrisk lavspændingsudstyr, som er nævnt i den tabel, som er gengivet ovenfor i præmis 48, skal afgrænses nationalt.

156.

Kommissionens konklusion, hvorefter der findes nationale markeder for komponenter til fordelingstavler og gruppetavler, bygger på fire faktorer, jf. betragtning 194.

157.

For det første er der betydelige forskelle mellem de produkter, som sælges i de forskellige lande.

158.

For det andet bestemmes priserne på nationalt plan, og der er oplysninger om betydelige prisforskelle (op til det dobbelte) fra land til land.

159.

For det tredje afhænger de omstændigheder, som er bestemmende for konkurrencen, både på udbudssiden (varemærkernes status og adgangen til grossisterne) og på efterspørgselssiden (kundernes organisering og forventninger), af faktorer, som i det væsentlige er nationale, som f.eks. grossisternes koncentrationsgrad, størrelse og virksomhedsområde og den opfattelse, installatørerne har af varemærkerne og af produktsortimenterne. I øvrigt varierer disse faktorer betydeligt fra land til land. Navnlig er der stor forskel på graden af grossisternes koncentration fra land til land, og deres indkøb er organiseret på nationalt plan (betragtning 220). Forhandlingerne mellem producenter og grossister, bl.a. for så vidt angår leverandørvalget og afgrænsningen af de produktsortimenter, som skal indkøbes og sælges, finder næsten udelukkende sted på nationalt eller regionalt plan (betragtning 223).

160.

For det fjerde er der betydelige adgangs- og ekspansionsbarrierer mellem landene. Disse barrierer skyldes navnlig installatørernes »konservatisme« (jf. betragtning 240), nationale sædvaner (jf. betragtning 194 og 203), samt at der ikke er foretaget en fuldstændig harmonisering på fællesskabsplan af de tekniske standarder (jf. betragtning 201), og de kan medføre, at nytilkomne må foretage meget store investeringer, som ikke kan genvindes.

161.

I betragtning 268 har Kommissionen anført, at disse væsentlige forhold også gælder for markederne for kabelføringsveje og kanalskinnesystemer.

162.

Kommissionen har ligeledes fundet, at de forskellige markedssegmenter for monteringsmateriel skal afgrænses nationalt (betragtning 380, 381-384, 394 og 424).

163.

På grundlag af sin vurdering af den anmeldte fusion har Kommissionen fremsat en række klagepunkter rettet mod fusionen. Disse klagepunkter vedrører skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling på de forskellige nationale sektormarkeder, som berøres af fusionen, og som er opregnet i betragtning 782 og 783 (jf. denne doms præmis 57 og 58).

164.

Kommissionen har dog også støttet sin vurdering af den omhandlede fusions virkninger på hvert af de berørte nationale sektormarkeder på de markedsandele, den fusionerede enhed har uden for disse markeder, idet den har taget denne enheds uforlignelige geografiske dækning, dvs. udvidelsen af dens virksomhedsområde i territorial henseende til hele EØS-området, i betragtning.

165.

Hvad for det første angår de nationale markeder for komponenter til eltavler har Kommissionen med henblik på at påvise, at den nye enhed erhverver en styrkeposition uden sidestykke, henvist til »la force de l'entité combinée sur l'ensemble des marchés de matériels électriques basse tension« (»den fusionerede enheds styrke på samtlige markeder for elektrisk lavspændingsudstyr«) (betragtning 551), og har i tabel 30, som er gengivet nedenfor, nævnt de produkter, som Schneider/Legrand-koncernen vil kunne udbyde i hvert af de 15 opregnede lande:

Tabel 30

Markeder for elektrisk lavspændingsudstyr, der berøres af den anmeldte fusion

	Hovedtavler (DFI)	Fordelingstavler (DBM)	Gruppe- tavler	Kabelførings-veje	Kanalskinne-systemer	Monterings-materiel	Forgrening og fastgørelse	Integreret kabelføring
Østrig	*****	***	*	-	*****	**	-	***
Belgien	*****	*****	***	*	*****	**	-	***
Tyskland	*	-	-	-	***	-	-	-
Danmark	***	****	****	**	*****	*****	*****	*
Spanien	****	*****	*****	-	****	***	*	**
Frankrig	*****	*****	*****	-	*****	*****	*****	****
Finland	*	***	**	-	**	***	**	**
Grækenland	*	**	**	-	*****	*****	-	*
Italien	***	****	****	**	**	*****	**	*
Irland	***	***	**	-	*****	*	-	-
Nederlandene	****	***	**	***	****	-	-	*
Portugal	***	***	****	-	*****	****	-	*****
Det Forenede Kongerige	*****	****	***	****	*	*	-	**
Sverige	**	***	***	*****	*****	****	***	*****
Norge	**	**	**	****	**	****	*****	*****

Tegnforklaring: en stjerne (*) repræsenterer en andel af salget på mellem 10 og 20% og så fremdeles indtil fem stjerner (*****), som repræsenterer en andel af salget på mere end 50%.

166.

I denne forbindelse har Kommissionen i betragtning 550 præciseret, at »[d]ès avant l'opération proposée, les parties disposaient chacune d'un très large éventail de produits dans le secteur des matériels électriques basse tension. Elles détenaient le plus souvent des positions très appréciables pour certains de ces produits et dans certaines zones géographiques. Ainsi, l'opération notifiée permettr[a] aux parties de combiner les positions fortes de Schneider dans les pays nordiques pour ce qui est des équipements électriques situés en aval des tableaux terminaux avec celles de Legrand dans le sud de l'Europe. De même, Schneider apporte sa présence forte sur toutes les catégories de tableaux électriques et l'adosse à la forte présence de Legrand sur l'ensemble des produits en aval« (»[i]nden den foreslåede fusion udbød hver af parterne en meget bred vifte af produkter inden for sektoren for elektrisk lavspændingsudstyr. De besad på de fleste områder meget betydelige markedsandele for visse af disse produkter og i visse geografiske områder. Den anmeldte fusion vil således gøre det muligt for parterne at forene Schneiders stærke position i de nordiske lande for så vidt angår elektrisk udstyr til tilslutning efter gruppetavlerne med Legrands stærke position i Syd-Europa. Schneider har endvidere en stærk position inden for alle kategorier af eltavler, og støtter dermed Legrands stærke position inden for alle produkter til tilslutning efter tavlerne«).

167.

Kommissionen har herefter i betragtning 551 anført:

»Après l'opération notifiée, il n'exister[a] que deux pays de l'EEE (l'Allemagne et la Finlande) dans lesquels l'entité combinée ne disposer[a] pas de positions prépondérantes. Plus généralement, il convient également de signaler que Schneider déclare occuper le second rang mondial dans les matériels électriques basse tension, tandis que Legrand se présente comme le leader mondial de la distribution électrique ultraterminale [...]« (»Efter den anmeldte fusion vil der kun være to EØS-lande (Tyskland og Finland), hvor den fusionerede enhed ikke indtager dominerende stillinger. Mere overordnet skal det ligeledes bemærkes, at Schneider har erklæret, at virksomheden er nummer to på verdensplan inden for elektrisk lavspændingsudstyr, mens Legrand er »market leader« på verdensplan inden for distribution af monteringsmateriel [...]«)

168.

Kommissionen har endvidere i betragtning 552 bemærket, at »aucun des concurrents de Schneider-Legrand ne disposer[a] d'une telle panoplie de produits et d'une telle couverture géographique avec des positions fortes sur les marchés en cause« (»ingen af Schneider-Legrands konkurrenter kan tilbyde et sådant udvalg af produkter og en sådan geografisk dækning med stærke positioner på de omhandlede markeder«).

169.

Hvad for det andet angår de nationale markeder for monteringsmateriel har Kommissionen fremhævet, at den fusionerede enhed kan tilbyde et komplet udvalg af produkter og dækker hele EØS, og at den dermed er uden sidestykke (betragtning 654 og 658). Den foreslåede fusion vil derfor efter Kommissionens opfattelse føre til en forening af de betydelige markedsandele, Schneider har i Nord-Europa, med de andele, Legrand har i Syd-Europa (præmis 659).

170.

Det fremgår heraf, at selv om Kommissionen har fundet, at sektormarkederne for elektrisk lavspændingsudstyr er nationale markeder, med henblik på at godtgøre, at der skabes en dominerende stilling på disse markeder, eller at en sådan vil blive styrket, har den ikke desto mindre vurderet, om den anmeldte fusion på disse markeder giver anledning til konkurrenceproblemer, ud fra de tegn på økonomisk styrke, som findes på samtlige nationale sektormarkeder.

171.

Imidlertid bemærkes, at skabelse eller styrkelse af en dominerende stilling på nationale sektormarkeder i det foreliggende tilfælde alene kan opfattes som et tegn på økonomisk styrke på disse markeder, eventuelt suppleret med en hensyntagen til grænseoverskridende virkninger, for så vidt som sådanne konkret er påvist. Dette er imidlertid ikke tilfældet.

172.

I denne forbindelse har Kommissionen i øvrigt selv i betragtning 534 og 537 anført, at selv om der ved fusionen f.eks. sker sammenlægninger af markedsandele på samtlige nationale markeder for eltavler, giver den alene anledning til konkurrenceproblemer i fem lande, som det fremgår af tabel 27-29, der er gengivet nedenfor.

Tabel 27

Andele af markederne for komponenter til fordelingstavler

År 2000-tal

Afbrydermateriel

(%) (%)

Miniafbrydere

(%)

Skabe til fordelingstavler

(%)

EØS

Schneider

[...]*

Legrand

[...]*

S + L

[...]*

Hager

[...]*

Siemens

[...]*

ABB

[...]*

GE¹

[...]*

1 - Forkortelse for General Electric

* Fortrolige oplysninger

Tabel 28

Andele af markederne for komponenter til gruppetavler

År 2000-tal

Miniafbrydere

(%)

Fejlstrømsbeskyttelse

(%)

Huse til gruppetavler

(%)

EØS

Schneider

[...]*

Legrand

[...]*

S+L

[...]*

Hager

[...]*

Siemens

[...]*

ABB

[...]*

* Fortrolige oplysninger

Tabel 29

Andele af markederne for hovedafbrydere

Hovedafbrydere
	P	F
Schneider	[...]*	[...]*
Legrand	[...]*	[...]*
Schlumberger	[...]*	[...]*
S + L	[...]*	[...]*
Hager	[...]*	[...]*
GE	[...]*	[...]*

* Fortrolige oplysninger

173.

Formålet med den anfægtede beslutnings tabel 35, som er gengivet nedenfor, er at illustrere den fusionerede enheds og dens største konkurrenters positioner på de forskellige markedssegmenter for monteringsmateriel i hele EØS-området.

Tabel 35

De største producenters positioner på markederne for udstyr til tilslutning efter gruppetavlen

	Legrand	ABB	Schneider	Siemens	Hager
Stikkontakter og afbrydere	* F,GR,I A,P * B,E, RL,GB	** A,D,E, FIN,I, NL * IRL,S	* DK FIN,S,N * B,D, F,GR	* A,D,GR	* GB
Kontrolsystemer			* DK	* D,FIN
Sikringssystemer	** F * E,I,P		* FIN,S,N	** D,FIN * S
Elementer til kommunikationsnet	* F,I		** DK,N * FIN,NL,S
Fastgørelses- og forgreningsmateriel	*** F * E,IRL, NL,P	** FIN	* DK, N F, FIN, S * I	* D
Udstyr til integreret kabelføring	* P A,B,E,F * GR,IRL		* S, N FIN, GB * DK, NL	* D	* DK D * B,F, FIN, NL,P, S,N

Tegnforklaring: en stjerne (*) repræsenterer en markedsandel på mellem 5 og 20%, to stjerner (**) en markedsandel på mellem 20 og 50% og tre stjerner (***) en markedsandel på over 50 %.

174.

Blandt de nationale markedssegmenter, som er nævnt i tabel 35, er det imidlertid kun følgende markedssegmenter, som er omfattet af Kommissionens klagepunkter i betragtning 782 og 783, hvorefter en dominerende stilling er blevet skabt eller styrket:

	Legrand	ABB	Schneider	Siemens	Hager
Stikkontakter og afbrydere	*** F¹,GR * E²		* F,GR
Kontrolsystemer
Sikringssystemer	** F
Elementer til kommunikations-net
Fastgørelses- og forgrenings- materiel	*** F		** F
Udstyr til integreret kabelføring

1 - Klagepunkter omfattende segmentet for stikkontakter og afbrydere og segmentet for isoleringsmateriel.

2 - Klagepunkt omfattende segmentet for isoleringsmateriel.

175.

Det fremgår heraf, at blandt samtlige nationale sektormarkeder nævnt i tabel 30, jf. ovenfor i præmis 165, er det - i henhold til de faktiske omstændigheder, som er beskrevet i den anfægtede beslutning - alene følgende markeder og markedssegmenter, som giver anledning til konkurrenceproblemer, fordi en dominerende stilling skabes eller styrkes som følge af den foreslåede fusion:

	Çïvedtavler (DFI)	Fordelingstavler (DBM)	Gruppetavler	Kabelføringsveje	Kanalskinnesystemer	Monteringsmateriel	Forgrening og fastgørelse	Integreret kabelføring
Østrig
Belgien
Tyskland
Danmark			****
Spanien			*****			*** ¹
Frankrig		*****	*****²			*****³	*****
Finland
Grækenland						*****⁴
Italien		****	****
Irland
Nederlandene
Portugal			****⁵
Det Forenede Kongerige				****
Sverige
Norge

1 - Klagepunkt vedrørende markedssegmentet for isoleringsmateriel.

2 - Klagepunkt, der ligeledes vedrører markedet for hovedafbrydere.

3 - Klagepunkter vedrørende markedssegmenterne for stikkontakter og afbrydere, isoleringsmateriel og sikringssystemer.

4 - Klagepunkt vedrørende markedet for stikkontakter og afbrydere.

5 - Klagepunkt, der ligeledes vedrører markedet for hovedafbrydere.

Tegnforklaring: en stjerne (*) repræsenterer en markedsandel på mellem 5 og 20%, to stjerner (**) en markedsandel på mellem 20 og 50% og tre stjerner (***) en markedsandel på over 50 %.

176.

Retten skal således bemærke, at Kommissionen - ikke blot i sin fremstilling af sagens faktiske omstændigheder, men også i vurderingen heraf - har inddraget den omstændighed, at den fusionerede enheds geografiske dækning bliver uden sidestykke, eftersom den vil komme til at omfatte hele EØS, med henblik på at godtgøre, at der ved fusionen skabes eller styrkes en dominerende stilling for denne enhed på de nationale sektormarkeder for komponenter til eltavler og for monteringsmateriel, som nævnt i de klagepunkter, der er indeholdt i betragtning 782 og 783.

177.

Retten skal i denne forbindelse bemærke, at den anmeldte fusion i henhold til de faktiske oplysninger, der er lagt til grund i den anfægtede beslutning, reelt kun giver anledning til konkurrenceproblemer i Frankrig og på seks andre nationale markeder.

178.

Ganske vist kan Kommissionen som nævnt ovenfor i præmis 171 principielt tage hensyn til grænseoverskridende virkninger, som kan forstærke en fusions virkninger på hvert af de relevante nationale sektormarkeder.

179.

Kommissionen kan imidlertid ikke uden videre formode, at der er sådanne virkninger, idet det tværtimod påhviler den i tilstrækkelig grad at påvise eksistensen heraf.

180.

Det bemærkes, at Kommissionen - til støtte for sin påvisning i betragtning 782 og 783 af, at der er skabt konkurrenceproblemer på de sektormarkeder, der berøres af den omhandlede fusion - udelukkende har henvist til den styrke, den fusionerede enhed vil få på alle de øvrige nationale sektormarkeder, som er nævnt i tabel 30, uden at foretage en afvejning af denne styrke i relation til den konkurrencemæssige styrke, enhedens konkurrenter har på de sidstnævnte markeder.

181.

Ingen af disse konkurrenter er nævnt i tabel 30. Denne tabel giver således ingen oplysninger om den anmeldte fusions virkninger på de forskellige nationale sektormarkeder, hvor fusionen ikke giver anledning til konkurrenceproblemer.

182.

Navnlig fremgår det ikke af tabel 30, at Legrand kun var indehaver af andele af markederne for komponenter til fordelingstavler i tre af de femten lande, som er nævnt i tabel 30, nemlig Frankrig, Italien og Norge (jf. betragtning 530), og det fremgår heller ikke, at den foreslåede fusion alene giver anledning til konkurrenceproblemer i disse tre lande.

183.

Tabel 30 indeholder heller ikke oplysninger om, hvorvidt den styrke, den fusionerede enhed ifølge Kommissionen har på hvert af de nævnte nationale sektormarkeder, skyldes den anmeldte fusion eller den omstændighed, at en af de anmeldende parterne var til stede på dette marked før fusionen (jf. nedenfor i præmis 327 og 392). Det fremgår navnlig ikke af tabellen, at Legrand ikke før den anmeldte fusion havde nogen andel af de nationale markeder for komponenter til hovedtavler, og at fusionen følgelig ikke kan give anledning til konkurrenceproblemer på disse markeder (betragtning 245).

184.

I øvrigt bemærkes, at ABB, Siemens og GE tilbyder et meget bredt udvalg af produkter til lavspænding (betragtning 17), og at ABB og Siemens generelt er repræsenteret i en række medlemsstater (præmis 20). Navnlig bemærkes, at ABB er repræsenteret på samtlige nationale markeder for monteringsmateriel eller på hovedparten af disse markeder, mens Siemens og Hager er repræsenteret på mange af disse markeder (betragtning 644 og 645).

185.

Henset til den systematik, Kommissionen har fulgt i den anfægtede beslutning, kan Retten heller ikke tiltræde påstanden om, at »l'évaluation du rôle que jouera Schneider-Legrand sur une échelle européenne, loin d'infirmer la définition géographique des marchés en cause comme étant de dimension nationale, fait partie intégrante de l'analyse des effets de la concentration sur chacun des marchés de produits et nationaux affectés« (»vurderingen af den rolle, Schneider-Legrand vil komme til at spille på europæisk plan, [ikke] svækker [...] antagelsen om, at den geografiske afgrænsning af de omhandlede markeder skal ske på nationalt plan, men indgår i vurderingen af fusionens virkninger på hvert af de berørte produktmarkeder og nationale markeder«) (betragtning 654).

186.

I denne forbindelse har Kommissionen under retsmødet henvist til, at et selskab, som er repræsenteret på alle markeder og indtager en dominerende stilling på samtlige geografiske markeder i EØS, har mulighed for at træffe gengældelsesforanstaltninger.

187.

Det er imidlertid med henvisning til hvert enkelt af de berørte lande, at Kommissionen i betragtning 605 har understreget, at den omstændighed, at den fusionerede enhed markedsfører et meget bredt udvalg af produkter, giver den mulighed for at udøve repressalier rettet mod konkurrenterne.

188.

Endvidere bemærkes, at i henhold til Kommissionens egen fortolkning af tabel 30 i dens svar på det syvende anbringende (jf. nedenfor i præmis 304), er den nye enhed blevet anset for på ét og samme geografiske marked at kunne drage en væsentlig konkurrencefordel af sine stærke positioner på andre produktmarkeder, hvor de samme grossister er til stede.

189.

Det er således kun det spanske marked, som er berørt af det krav om indførelse af monteringsmateriel i produktsortimentet, som Schneider ifølge det af Kommissionen i betragtning 678 og 685 anførte har kunnet stille over for de spanske grossister som følge af sin betydelige position på de spanske markeder for komponenter til eltavler.

190.

Endvidere bemærkes, at ifølge betragtning 604 er det alene i Portugal, at Schneider, som er blevet anset for at have en meget stærk position på markedet for miniafbrydere, især til industriel brug og til kontorbrug, er blevet beskyldt for at føre en praksis, hvorefter virksomheden regelmæssigt har ført priskrig på markedssegmentet for miniafbrydere til anvendelse i boliger med det formål at begrænse Hagers og ABB's virksomhed til dette lidet rentable marked og beskytte sine markedsandele inden for segmenterne for miniafbrydere til anvendelse i kontorer og i industrien.

191.

Det følger af det ovenfor anførte, at Kommissionen har foretaget en urigtig anvendelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 4064/89 i forbindelse med sin analyse af den fusionerede enheds geografiske dækning.

192.

Anbringendet bør derfor tiltrædes.

Det fjerde anbringende om, at Kommissionens vurdering af konkurrencestrukturen i grossistleddet er selvmodsigende

- Parternes argumenter

193.

Schneider har gjort gældende, for det første, at Kommissionen har begået åbenbare fejl i sit ræsonnement med hensyn til den samlede vurdering af styrkeforholdet mellem producenter og grossister, og for det andet, at de slutninger, Kommissionen drager navnlig med hensyn til, hvilken betydning den større eller mindre grad af koncentration i distributionen har for så vidt angår det konkurrencepres, grossisterne kan udøve over for den fusionerede enhed, er ulogiske.

194.

Kommissionen har hertil anført, at graden af koncentration i grossistleddet, og dermed grossisternes individuelle indkøbsstyrke, varierer betydeligt fra land til land. Konkurrencen mellem dem overføres imidlertid, uanset koncentrationen i grossistleddet, ikke til producentniveauet, i hvert fald ikke for de største producenter, blandt hvilke den fusionerede enhed rangerer øverst.

195.

En ringe grad (Italien og Spanien) eller middel grad (Portugal) af koncentration i distributionsleddet indebærer ikke, at den konkurrence mellem grossisterne, som følger heraf, giver sig udslag i et betydeligt pres på de største producenter. Tværtimod begrænses grossisternes manøvremuligheder over for producenterne særligt meget, og de har ikke mulighed for at udøve et mærkbart pristryk.

196.

I de lande, hvor distributionen er stærkt koncentreret (Frankrig og Danmark), er grossisterne i vidt omfang afhængige af de store producenter, som er indehavere af de mest kendte varemærker. De største producenter yder større rabatter til grossisterne, hvis de koncentrerer salgsbestræbelserne om deres produkter, og reducerer dermed grossisternes interesse i at udøve deres indkøbsstyrke over for producenterne.

- Rettens bemærkninger

197.

Det bemærkes, at Kommissionen i betragtning 579-583 alene har foretaget en meget generel undersøgelse af styrkeforholdene mellem producenter og grossister på internationalt plan, selv om det nationale aspekt af de relevante geografiske markeder burde have været undergivet en præcis analyse land for land.

198.

Det kan desuden ikke på grundlag af den af Kommissionen foretagne undersøgelse anses for påvist, at den nye enhed bliver en uomgængelig handelspartner for grossisterne, eller at disse ikke kan udøve et konkurrencepres over for denne enhed.

199.

For det første bemærkes, at den metode, Kommissionen har anvendt med henblik på at måle de betydelige forskelle, den har konstateret med hensyn til graden af koncentration i distributionsleddet, og som gælder de forskellige nationale markeder, ikke forekommer at være tilstrækkeligt pålidelig til på brugbar vis at kunne understøtte de konklusioner, Kommissionen er nået til med hensyn til de aktuelle styrkeforhold mellem producenter og grossister.

200.

I betragtning 26 og 221 har Kommissionen således anset Portugal og Spanien for at høre til de lande, hvor grossisterne er mindst koncentrerede. Kommissionen har ligeledes i betragtning 594 anført: »D'une part, les installateurs et les tableautiers sont trop fragmentés pour exercer une puissance d'achat significative sur l'entité fusionnée. Il en va de même des grossistes espagnols, danois ou portugais.« (»For det første er installatørerne og tavlemontørerne for splittede til at kunne udøve en indkøbsstyrke af betydning over for den fusionerede enhed. Det samme gælder de spanske, danske eller portugisiske grossister.«)

201.

Det fremgår imidlertid ikke af den anfægtede beslutnings tabel 6, som er gengivet nedenfor, at distributionsstrukturen i Portugal er præget af en høj grad af opsplitning, eftersom to grossister i dette land samlet har en andel på 40% af markedet for eltavler.

Tabel 6

Schneiders skøn over fem internationale grossistsammenslutningers andele af markederne for elforsyningstavler

	[A]*	[B]*	[C]*	[D]*	[E]*
Tyskland	7	10	13	1	-
Østrig	39	-	-	-	-
Belgien	14	14	-	-	-
Danmark	-	7	-	6	-
Spanien	4	7	8	-	-
Finland	-	10	10	2	-
Frankrig	42	33	-	-	-
Irland	3	-	6	-	6
Italien	4	4	-	-	-
Norge	-	15	10	8	-
Nederlandene	9	37	5	7	6
Portugal	33	7	-	-	-
Sverige	19	12	12	12	-
Det Forenede Kongerige	7	-	25	-	18

* Fortrolige oplysninger.

202.

Under alle omstændigheder afviger distributionsstrukturen i Portugal fra den, der gør sig gældende i Spanien, hvor tre grossister tilsammen kontrollerer 19% af markedet for eltavler, eller i Danmark, hvor to grossister tilsammen kontrollerer 13%. Kommissionen har i øvrigt i svarskriftet nævnt Portugal som et land, hvor distributionen er koncentreret i middel grad, således som det fremgår af Kommissionens svar på det her behandlede anbringende.

203.

For det andet er der flere passager i den anfægtede beslutning (jf. betragtning 26 og 221, der er nævnt ovenfor), som modsiger Kommissionens konklusion, hvorefter grossisternes manøvremuligheder i forhold til producenterne er særligt begrænsede og ikke giver dem mulighed for at udøve et mærkbart pristryk i de lande, hvor graden af koncentration i distributionsleddet er ringe.

204.

I betragtning 26 har Kommissionen med henvisning til Legrands planer på mellemlang sigt anført, at »[d]'après les documents internes des parties, ces différences de structure [de la distribution] ne sont pas sans conséquences sur le comportement des grossistes dans les pays concernés« ([i] henhold til parternes interne dokumenter indvirker disse strukturforskelle [i distributionsleddet] på grossisternes adfærd i de berørte lande), og at »[il] semble ainsi que, dans les pays où les grossistes sont le plus atomisés, comme le Portugal, la concurrence entre grossistes conduise à une guerre des prix qui se reporte au niveau des fabricants« (konkurrencen mellem grossisterne [således] synes [...] at medføre en priskrig, som overføres til producentleddet, i de lande, hvor grossisterne er mest splittede, som f.eks. Portugal). Kommissionen har imidlertid anset Legrand for at indtage stærke markedspositioner i Syd-Europa.

205.

I betragtning 221 har Kommissionen således præciseret:

»Comme l'indique un document interne de Legrand, »il existe [au Portugal] plusieurs niveaux de distributeurs, principalement des indépendants, à gestion familiale spéculative, sans politique commerciale structurée, fonctionnant à très court terme. Conséquence: forte concurrence anarchique entre eux, qui implique (i) une baisse des prix en général et de leur marge en particulier, d'où une perpétuelle pression sur les fabricants pour améliorer leurs conditions d'achats« [...]« (»Som det fremgår af et internt dokument fra Legrand, findes der [i Portugal)] flere niveauer af forhandlere, hovedsageligt uafhængige, familiedrevne virksomheder uden en struktureret forretningspolitik, med en meget kort levetid. Konsekvensen heraf er en stærk, uorganiseret konkurrence mellem disse forhandlere, som indebærer (i) en generel sænkning af priserne og navnlig af deres fortjeneste, hvilket medfører et stadigt pres på producenterne for at opnå forbedrede købsbetingelser [...]«)

206.

Eksemplet fra Portugal, som Kommissionen nævner, støtter således ikke antagelsen om, at grossisterne ikke er i stand til at udøve et mærkbart pristryk i de lande, hvor der er en ringe grad af koncentration i distributionsleddet.

207.

Hertil kommer, ifølge Legrands plan på mellemlang sigt for Europa, at »les marges [des distributeurs] et leur rentabilité continuent à la baisse chaque année due à la forte pression exercée sur les prix, à cause du nombre élevé de distributeurs existant sur le marché, reportant ensuite aux fabricants la baisse de ces prix« ([Forhandlernes] fortjeneste og rentabiliteten af deres virksomhed falder hvert år på grund af det kraftige pristryk, som er forårsaget af, at der er et stort antal forhandlere på markedet, og dette prisfald overføres herefter til producenterne.)

208.

Disse oplysninger sætter således spørgsmålstegn ved Kommissionens antagelse i betragtning 579, hvorefter det er højst usandsynligt, at de spanske grossister hver for sig besidder tilstrækkelig indkøbsstyrke til mærkbart at påvirke den fusionerede enheds konkurrencemæssige adfærd. Modsat hvad Kommissionen hævder i betragtning 581 kan det heller ikke i øvrigt anses for godtgjort, at denne enhed er en uomgængelig handelspartner i distributionsleddet (jf. nedenfor i præmis 216 ff.).

209.

For det tredje kan Kommissionens konklusion, hvorefter en høj grad af koncentration i grossistleddet for så vidt ikke indebærer et kraftigt pristryk i nedadgående retning, ikke anses for at være tilstrækkeligt underbygget.

210.

Til støtte for denne antagelse har Kommissionen nemlig i betragtning 582 anført, at grossisterne i en række lande, som f.eks. Italien, navnlig værdsætter Legrands produkter for deres relativt høje prisniveau, som giver dem mulighed for at opnå en høj fortjeneste.

211.

Det skal imidlertid hertil først bemærkes, at det følger af det ovenfor anførte, at Kommissionen har anset Italien for at være blandt de lande, hvor distributionen er koncentreret i ringe grad, som det da også frengår af den anfægtede beslutnings tabel 6, gengivet ovenfor i præmis 201.

212.

Henvisningen til dette land underbygger derfor ikke antagelsen om, at en høj grad af koncentration i distributionsleddet ikke indebærer et kraftigt pristryk i nedadgående retning.

213.

For så vidt angår henvisningen i betragtning 582 til distributionsstrukturen i Østrig bemærkes, at denne er irrelevant, da der i henhold til den anfægtede beslutning ikke er noget relevant sektormarked i dette land, som berøres af fusionen (jf. betragtning 782 og 783).

214.

Hertil kommer, at de særlige kendetegn for den samlede efterspørgsel efter elektrisk udstyr, herunder også den efterspørgsel, der hidrører fra virksomhedernes kunder, skal tages i betragtning.

215.

I denne forbindelse fremgår det af betragtning 213, at det høje prisniveau for Legrands produkter snarere kan udgøre en betydelig hindring, fordi det undertiden medfører, at disse produkter er »inadaptés au pouvoir d'achat des clients« (»for dyre i forhold til kundernes købekraft«).

216.

For det fjerde bemærkes, at den anfægtede beslutnings tabel 31, som er gengivet nedenfor, ikke på brugbar vis illustrerer, at den fusionerede enhed som anført i betragtning 567 skulle være en uomgængelig handelspartner for hovedparten af grossisterne på grundlag af den kontrol, den udøver over en meget stor del af markedet - i visse tilfælde mere end 40% af de nationale salg - eller at den indtager væsentlige markedspositioner i hvert enkelt land.

217.

Tabel 31, som er gengivet nedenfor, angiver de største producenters andele, udtrykt i procentintervaller, af grossist [A] (2)'s salg af elektrisk lavspændingsudstyr.

Tabel 31

Procentdel af grossist (A) 's salg af elektrisk lavspændingsudstyr

	Schneider-Legrand	Siemens	Möller	Gewiss	ABB	GE	Hager	Andre
Østrig	0-10	0-10	0-10	0-10	10-20	-	0-10	>70
Belgien	10-20	0-10	0-10	-	0-10	0-10	0-10	>70
Tyskland	0-10	0-10	0-10	-	10-20	0-10	10-20	>50
Spanien	10-20	0-10	0-10	-	0-10	-	0-10	>70
Frankrig	40-50	0-10	0-10	0-10	0-10	0-10	0-10	>40
Italien	30-40	0-10	-	0-10	0-10	0-10	0-10	>50
Nederlandene	0-10	0-10	0-10	-	0-10	0-10	0-10	>80
Portugal	30-40	0-10	0-10	-	0-10	0-10	0-10	>50
Det Forenede Kongerige	0-10	0-10	0-10	0-10	0-10	0-10	0-10	>80
Sverige	10-20	0-10	0-10	-	0-10	0-10	0-10	>80

* Fortrolig oplysning.

218.

Da der ikke er foreligger oplysninger om graden af koncentration på nationalt plan i distributionsleddet for alle former for elektrisk lavspændingsudstyr, som dem, der fremgår ovenfor af tabel 6 for markederne for eltavler, er det ikke muligt at udlede af tabel 31, at den enhed, der opstår ved fusionen, vil være en uomgængelig handelspartner for de nationale grossister vedrørende alle former for elektrisk lavspændingsudstyr.

219.

Der er heller ikke, hvis man sammenholder tabel 31 og tabel 6 - forudsat at dette overhovedet lader sig gøre, eftersom tabel 6 er begrænset til at omfatte komponenter til eltavler - under nogen omstændigheder muligt at anse den nye enheds andel af salget til grossisterne for at være betydelig.

220.

At Schneider/Legrand-koncernens andel af det salg, som er foretaget af grossist [A] (3) i Italien ifølge tabel 31 er på mellem 30 og 40%, er ikke nogen brugbar målestok for den økonomiske styrke, koncernen kan udøve over for distributionen i dette land.

221.

For det første repræsenterer denne grossist alene 4% af det italienske marked for komponenter til eltavler. Kommissionen har imidlertid selv anført, at der ved afgørelsen af, i hvilket omfang producenternes konkurrencemæssige position hovedsagelig bestemmes af deres adgang til distributionsleddet, skal tages hensyn til, hvor veletablede grossisterne er.

222.

I betragtning 73 har Kommissionen således anført, at »la position concurrentielle des différents fabricants sera en grande partie déterminée par [...] leur accès aux grossistes, au moins pour les États membres dans lesquels ceux-ci sont suffisamment implantés« (»de forskellige producenters konkurrencemæssige position bestemmes i høj grad af [...] deres adgang til grossisterne, i hvert fald i de medlemsstater, hvor grossisterne er tilstrækkeligt veletablerede«).

223.

For det andet er tabel 6 på ingen måde udtømmende. Som Kommissionen har præciseret i betragtning 72, har producenterne ikke nødvendigvis adgang til de samme grossister. Mens de største producenter fortrinsvis samarbejder med de store internationale koncerner, driver de mindste konkurrenter i højere grad virksomhed på regionalt plan og samarbejder derfor mest med de mindste grossister.

224.

Det fremgår af den første NERA-rapport, som i denne henseende ikke er blevet anfægtet af Kommissionen, at der i henhold til Legrands skøn er ca. 800 grossister, som driver virksomhed på det italienske marked for monteringsmateriel.

225.

Det fremgår i øvrigt af betragtning 63, at de lokale grossister, som leverer til installatørerne, ikke nødvendigvis er filialer af de internationale grossistvirksomheder.

226.

Retten kan af samme grund heller ikke anse Kommissionens antagelse i betragtning 676, hvorefter den nye koncern »représentera une part importante du chiffre d'affaires des grossistes et, par voie de conséquence, une part importante du montant de leurs achats dans la plupart des États membres de l'EEE (voir de plus ci-dessus le tableau 31)« (»vil komme til at stå for en væsentlig del af grossisternes omsætning og som følge heraf for en væsentlig del af deres udgifter til varekøb i de fleste af EØS-medlemsstaterne (jf. desuden ovenfor i tabel 31«)), for at være godtgjort.

227.

I modsætning til hvad Kommissionen har gjort gældende i betragtning 637, kan Retten derfor ikke tiltræde, at den enhed, der opstår ved fusionen, på markederne for produkter til elektrisk distribution i Det Forenede Kongerige får en fortrinsstilling hvad angår adgangen til distributionsleddet, fordi den vil komme til at stå for mellem 10 og 20% af salget af produkter til elektrisk distribution hos en af de største grossister i Det Forenede Kongerige, mens den næststørste leverandør til samme grossist står for mindre end 10% af dennes salg.

228.

Forskellen mellem Schneider/Legrand-koncernen og den næststørste leverandør kan ikke anses for at være et pålideligt tegn på, at Schneider-Legrand vil få en fortrinsstilling hvad angår adgangen til distributionsleddet, eftersom den kan udgøre et sted mellem mindre end 1% og mere end 19% og dermed er for ubestemt.

229.

Retten kan af samme grund heller ikke tiltræde konklusionen i betragtning 573, hvorefter Schneider/Legrand-koncernen i Spanien vil blive forholdsmæssigt større end sine konkurrenter, under hensyn til de andele, opgjort i intervaller, som de vigtigste aktører på markedet for elektrisk lavspændingsudstyr har af [A] (4)'s salg, og som er angivet i tabel 31. Disse intervaller er alle i ligeså høj grad upræcise.

230.

Under disse omstændigheder kan det hverken anses for påvist, at den nye enhed bliver en uomgængelig handelspartner for grossisterne, eller at disse ikke vil kunne udøve et konkurrencepres over for denne enhed.

231.

Anbringendet bør derfor tiltrædes.

Det femte anbringende om, at Kommissionen ikke har foretaget en vurdering af den anmeldte fusions virkninger på de forskellige nationale sektormarkeder, der er omfattet af Kommissionens klagepunkter

- Parternes argumenter

232.

Schneider har gjort gældende, at den analyse af den anmeldte fusions virkninger, som Kommissionen har foretaget på europæisk plan, har ført den til at sætte generelle betragtninger i stedet for en vurdering af den fusionerede enheds position på hvert af de berørte nationale markeder. Kommissionen har i stedet for en sådan vurdering fremsat en generel argumentation vedrørende produktsortimentet og den nye enheds uovertrufne udvalg af varemærker. Kommissionen har i realiteten overført konkurrencesituationen på de franske sektormarkeder som følge af fusionen til de øvrige nationale produktmarkeder.

233.

Kommissionen har anført, at den har struktureret sin analyse af fusionen i henhold til en opdeling af de argumenter, der finder anvendelse for hvert af de berørte markeder, om end i forskelligt omfang og på forskellige betingelser, som der er behørigt redegjort for. Kommissionen har gjort gældende, at den overordnede systematik ikke har kunnet forvanske den efterfølgende vurdering af de enkelte markeder, som berøres af den anmeldte fusion, men tværtimod har kastet lys over vurderingen af konkurrenceforholdene på hvert af disse markeder.

- Rettens bemærkninger

234.

I sit svar på det syvende anbringende (jf. nedenfor i præmis 304) har Kommissionen gjort gældende, at tabel 30 (jf. ovenfor i præmis 165) har skullet vise, at den nye enhed på hvert af de markeder, som er berørt af den anmeldte fusion, vil kunne drage en væsentlig konkurrencemæssig fordel af den omstændighed, at den på samme geografiske marked indtager stærke positioner på andre produktmarkeder, hvor de samme grossister driver virksomhed (betragtning 567-578).

235.

Som det fremgår af de svar, Kommissionen afgav under retsmødet, har den som grundlag for antagelsen om dette tegn på økonomisk styrke, som den udleder af det sortiment af elektrisk lavspændingsudstyr, den fusionerede enhed vil kunne tilbyde grossisterne, henvist til artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning nr. 4064/89.

236.

Denne bestemmelse præciserer da også, at Kommissionen tager hensyn til de deltagende virksomheders adgang til afsætningsmarkederne og dermed til deres adgang til distributionsleddet i vurderingen af, om en fusion er forenelig med fællesmarkedet.

237.

Retten finder imidlertid ikke, at Kommissionen har anvendt dette parameter korrekt i sin vurdering af den nye enheds økonomiske styrke på hvert af de nationale sektormarkeder, som berøres af fusionen, og som er opregnet i den anfægtede beslutnings betragtning 782 og 783, eftersom Retten i forbindelse med gennemgangen af det fjerde anbringende har konstateret mangler og selvmodsigelser i vurderingen af strukturforholdene i distributionsleddet.

238.

Som følge af disse mangler kan det ikke anses for godtgjort, at den fusionerede enhed på hvert af de nationale sektormarkeder, som berøres af den anmeldte fusion, vil få mulighed for at tvinge grossisterne til at forhandle andre produkter fra dens sortiment end dem, de hidtil har forhandlet.

239.

I øvrigt bemærkes, at når Kommissionen har anset Schneider/Legrand-koncernens produktsortiment for at være uden sidestykke, følger dette af, at den på abstrakt vis har anskuet de forskellige former for elektrisk lavspændingsudstyr, som koncernen vil kunne udbyde på hele EØS-området, under ét, og ikke af, at den har foretaget en vurdering af det produktsortiment, koncernen faktisk vil kunne tilbyde på hvert af de nationale sektormarkeder, som berøres af den foreslåede fusion, og som er omfattet af klagepunkterne i den anfægtede beslutnings betragtning 782 og 783.

240.

Som det er bemærket ovenfor, er Kommissionen af den opfattelse, at den anmeldte fusion vil gøre det muligt for parterne at »forene Schneiders stærke position i de nordiske lande for så vidt angår elektrisk udstyr til tilslutning efter gruppetavlerne, med Legrands stærke position i Syd-Europa« og at Schneiders stærke position »inden for alle kategorier af eltavler« støtter »Legrands stærke position inden for alle produkter til tilslutning efter tavlerne« (betragtning 550). Den enhed, der opstår ved fusionen, vil således ifølge Kommissionen få et produktudvalg, som dækker samtlige markeder for elektrisk udstyr til tilslutning efter gruppetavlen (betragtning 654).

241.

Imidlertid fremgår det, i modsætning til hvad betragtning 654 kunne lade tro, ikke af den anfægtede beslutning, at den fusionerede enhed nødvendigvis vil komme til at udbyde et komplet sortiment af elektrisk lavspændingsudstyr på hvert af de nationale markeder, der er omfattet af klagepunkterne opregnet i den anfægtede beslutnings betragtning 782 og 783.

242.

Det fremgår således af tabel 35, som er gengivet ovenfor i præmis 173, at Schneider/Legrand-koncernen på visse segmenter af markedet for monteringsmateriel ikke vil være repræsenteret, heller ikke i Frankrig, Italien og Spanien. Schneider/Legrand-koncernen vil navnlig ikke være til stede på markedssegmentet for kontrolsystemer, heller ikke i Frankrig.

243.

Det fremgår, at Kommissionen har betragtet den fusionerede enheds produktsortiment på internationalt plan. Dette abstrakte sortiment er imidlertid ikke noget brugbart indicium for den økonomiske styrke, enheden vil få på hvert af de nationale sektormarkeder, som berøres af fusionen.

244.

Det er således ubestridt, at afgrænsningen af de produktsortimenter, som købes og sælges mellem producenter og grossister, næsten udelukkende finder sted på nationalt eller regionalt plan (betragtning 223, nævnt ovenfor).

245.

I øvrigt angiver tabel 30, rent bortset fra, at den f.eks. hverken nævner størrelsen eller fordelingen af de markedsandele, den nye enheds konkurrenter har på de berørte nationale sektormarkeder, kun brede intervaller for markedsandele, i stedet for tilstrækkeligt præcise markedspositioner, som er det eneste, der gør det muligt at måle enhedens økonomiske styrke korrekt. Det samme gælder tabel 35.

246.

Den abstrakte fremgangsmåde, Kommissionen har valgt, har medført, at den umiddelbart har overvurderet den nye koncerns økonomiske styrke på visse af de nationale sektormarkeder, som berøres af fusionen. Kommissionens påstand i betragtning 550, hvorefter Schneider har en stærk position inden for alle kategorier af eltavler, modsiges således af tabel 28, som er gengivet ovenfor i præmis 172, hvoraf det fremgår, at Schneiders andele af de italienske markeder for komponenter til gruppetavler, som opgjort af Kommissionen, svinger mellem [...] (5) og [...] (6).

247.

Den betydning, Kommissionen tillægger omfanget af produktsortimenterne for elektrisk lavspændingsudstyr, bør i øvrigt anskues i sin sammenhæng. I betragtning 507 har Kommissionen anført, at ifølge de anmeldende parter »pour être crédible dans les tableaux divisionnaires et les tableaux terminaux, il faut disposer de l'offre complète des composants (armoires, fusibles, disjoncteurs, protections différentielles et appareils de commande, etc.) correspondant à ces tableaux, et [...] dans l'installation répartie, il est nécessaire pour les fabricants de disposer de gammes complètes de produits« [»er det nødvendigt, for at opnå troværdighed inden for segmenterne for fordelingstavler og gruppetavler, at råde over et fuldstændigt udbud af komponenter (skabe, sikringer, afbrydere, fejlstrømsbeskyttelse og styringsapparatur osv.) til disse tavler, og [...] i forbindelse med opdelt installation er det nødvendigt, at producenterne råder over komplette produktsortimenter«].

248.

Selv om producentens produktsortiment kan være en succesfaktor, kan det for så vidt ikke læses ud af betragtning 507, at en producent nødvendigvis skal tilbyde grossisterne alle former for elektrisk lavspændingsudstyr, eller at grossisterne uden at skelne ønsker at reducere antallet af leverandører på alle sektormarkeder for elektrisk lavspændingsudstyr.

249.

Under alle omstændigheder har alle parternes store konkurrenter (som ABB, Siemens og Hager) i henhold til betragtning 141 komplette sortimenter af komponenter til eltavler, hvilket må sætte dem i stand til at opfylde det i betragtning 82 beskrevne krav om, at de har det bredest mulige produktsortiment inden for sektoren.

250.

Kommissionen har i betragtning 507 endvidere anført, at hver af de store producenter, hvortil hører ikke kun Schneider og Legrand, men også ABB, Siemens og GE, udbyder mere end 2 000 artikler vedrørende komponenter til fordelingstavler og mere end 5 000 artikler vedrørende komponenter til gruppetavler.

251.

Kommissionen har desuden i betragtning 17 anført, at ABB, Siemens og GE har et meget stort udvalg af lavspændingsprodukter i deres sortiment. Det fremgår ligeledes af betragtning 507, at de store producenters produktkataloger over udstyr til tilslutning efter gruppetavlerne og tilbehør hertil omfatter mange tusinde artikler.

252.

Desuden bemærkes, at overlapninger finder sted også for visse komponenter til eltavler (betragtning 136 og 163). I denne forbindelse har Kommissionen i betragtning 168 anført, at »mærkeeksklusiviteten« ikke er absolut, for så vidt angår både gruppetavlerne og fordelingstavlerne.

253.

I øvrigt er det på baggrund af den anfægtede beslutning på ingen måde udelukket, at der kan være tale om en overlapning med hensyn til komponenter til elforsyningstavler på den ene side og andre former for elektrisk lavspændingsudstyr på den anden side.

254.

Endelig skal den væsentlige rolle, Kommissionen tillægger de endelige kunders og projektledernes valg af »synligt« udstyr (stikkontakter, afbrydere, integreret kabelføring osv.), tages i betragtning. De væsentlige kriterier for dette valg er æstetikken og funktionaliteten (betragtning 66 og 79), og ikke et stort produktsortiment.

255.

Kommissionen har således ikke gyldigt kunnet basere sin vurdering af den fusionerede enheds økonomiske styrke inden for de berørte nationale sektormarkeder, nævnt i betragtning 782 og 783, på det produktsortiment, enheden vil få, når dens antagelse om, at konkurrenterne ikke har et tilsvarende sortiment, bygger på, at Kommissionen på abstrakt vis har anskuet de forskellige former for elektrisk lavspændingsudstyr, som den fusionerede enhed vil kunne udbyde på hele EØS-området, under ét.

256.

Det følger heraf, at Kommissionen også i denne henseende har overvurderet den nye enheds økonomiske styrke på de nationale sektormarkeder, som er omhandlet i betragtning 782 og 783, ved i sin vurdering af fusionens virkninger på disse markeder at inddrage omfanget af et produktsortiment, hvilket ikke er udtryk for den reelle konkurrencesituation, som vil gøre sig gældende på de nævnte markeder efter den anmeldte fusion.

257.

Den samme argumentation gælder for den fusionerede enheds udvalg af varemærker. Kommissionens antagelse om, at dette udvalg bliver uden sidestykke, bygger ligeledes på, at den på abstakt vis har anskuet de varemærker, de anmeldende parter er indehavere af i hele EØS-området, under ét.

258.

Eftersom Schneider/Legrand-koncernen ikke nødvendigvis vil komme til at udbyde hele sit sortiment af produkter til lavspænding på hvert af de forskellige berørte nationale sektormarkeder, vil den på disse markeder ikke nødvendigvis komme til at udbyde alle de varemærker, den er indehaver af i hele EØS-området.

259.

Der skal i øvrigt tages hensyn til antallet af de øvrige konkurrenter, som er repræsenteret på hvert nationalt sektormarked, og til, hvor kendte disse konkurrenter er. Det følger således af det svar på et spørgsmål fra Retten, som Kommissionen afgav under retsmødet, at Schneider/Legrand-koncernen i forhold til de fire konkurrenter, som er nævnt i tabel 27 og 28, gengivet ovenfor i præmis 172, f.eks. kun bliver ejer af to varemærker på markederne for komponenter til gruppetavler i Danmark, Spanien og Portugal.

260.

Retten bemærker ligeledes, at selv om man accepterer, at udvalget af komponenter og varemærker har betydning i konkurrencen, gælder det ikke desto mindre, som Kommissionen selv har anført i betragtning 176, at et varemærkes styrke hovedsageligt beror på den konkurrenceevne, som dets forskellige bestanddele har.

261.

Denne betragtning sætter den betydning, som Kommissionen i sin argumentation har tillagt den fusionerede enheds udvalg af varemærker, i relief.

262.

Det følger heraf, at det var med urette, at Kommissionen har henvist til hele det produktsortiment og det varemærkeudvalg, som den fusionerede enhed vil komme til at råde over i hele EØS-området, ved vurderingen af enhedens økonomiske styrke på hvert af de forskellige nationale sektormarkeder, som berøres af fusionen.

263.

Kommissionen har således foretaget en urigtig anvendelse af artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 4064/89.

264.

Anbringendet bør derfor tiltrædes.

Det sjette anbringende om, at Kommissionens vurdering af den anmeldte fusions virkninger på visse nationale markeder for komponenter til elforsyningstavler er behæftet med åbenbart urigtige skøn

- Parternes argumenter

265.

Schneider har anfægtet den omstændighed, at Kommissionen har afslået at medregne den ikke ubetydelige andel af det salg af komponenter til eltavler, som er foretaget af ABB og Siemens, to af den fusionerede enheds største konkurrenter, der består i salg til installatører og tavlemontører, som er vertikalt integrerede inden for disse selskabers koncerner, i deres markedsandele.

266.

For så vidt som alle producenter af eltavler kan vinde udbud af store byggeprojekter, skal de anses for at være direkte konkurrenter, uanset om de i koncernen har integreret tavlemontør- og installatørvirksomhed.

267.

De anmeldende parter har givet Kommissionen konkrete eksempler på udbud, hvor de har konkurreret direkte med bud, som ABB og Siemens havde afgivet gennem deres integrerede filialer.

268.

Denne konkurrence viser, at der findes et marked, som er uafhængigt af den enkelte producents foretrukne distributionskanaler. Markedet for komponenter til eltavler adskiller sig således radikalt fra antagelserne om, at der er en intern produktion, som alene skal opfylde selvforsyningsmål.

269.

Ved at afslå at tage hensyn til de interne salg, ABB og Siemens har foretaget, har Kommissionen undervurderet de to selskabers markedsandele og har følgelig overvurderet den nye enheds økonomiske styrke på de franske og italienske markeder for komponenter til fordelingstavler, samt på de danske, spanske, franske, italienske og portugisiske markeder for komponenter til gruppetavler.

270.

Schneider har endvidere gjort gældende, at Kommissionen har anlagt et åbenbart urigtigt skøn ved opgørelsen af de interne salg foretaget af ABB og Siemens. Schneider har anslået, at den andel af interne salg i omsætningen ved salg af elforsyningstavler i Europa, som skal tages i betragtning, udgør [...] (7). Denne procentdel er højere end de 5%, Siemens angav under retsmødet den 21. august 2001, og som Kommissionen uden nærmere undersøgelse har lagt til grund i betragtning 527.

271.

Firmaet Schroder Salomon Smith Barney har med følgende ord bekræftet denne vurdering af Schneider:

»Around [...] (8) of [Automation] & [Drives] 2000 sales that includes Low Voltage Activities were made to other Siemens divisions.«

272.

Kommissionen har hertil svaret, at den ikke har taget hensyn til de interne salg af komponenter, som ABB og Siemens har foretaget, fordi disse produkter ikke umiddelbart kan dirigeres mod det frie marked. De udøver således ikke noget direkte konkurrencepres og skal derfor ikke medregnes i de omhandlede virksomheders markedsandele, bl.a. fordi de pågældende produkter tilføres en værdiforøgelse (Kommissionens beslutning 2002/174/EF af 3.5.2000 om en fusions forenelighed med fællesmarkedet og med EØS-aftalen, sag COMP/M.1693 - Alcoa/Reynolds, EFT 2002 L 58, s. 25). Denne beslutningspraksis er stadfæstet af Retten i dom af 28. april 1999 (sag T-221/95, Endemol mod Kommissionen, Sml. II, s. 1299, præmis 109).

273.

Hver kategori af erhvervsdrivende, som er repræsenteret i de tre led i den vertikale kæde for produktion af fordelingstavler og gruppetavler, tilfører komponenterne en værdiforøgelse (grossisterne (ca. 20%), tavlemontørerne (ca. 15-20%), og installatørerne (ca. 80%)), før de installeres hos den endelige kunde (den anfægtede beslutnings betragtning 523 og svarskriftets punkt 179).

274.

Schneider kan således ikke bebrejde Kommissionen, at den har sondret mellem de forskellige distributionsformer, som angiveligt findes, eftersom de komponenter, der anvendes i ABB's og Siemens' integrerede aktiviteter, ikke sælges, men integreres direkte i tavler, som monteres og tilsluttes (tavlemontørvirksomhed), eller installeres (installatørvirksomhed).

275.

For at disse interne salg kan være til rådighed inden for kort tid og til den lavest mulige pris, skal de pågældende producenter have en økonomisk interesse i at stille de komponenter, de anvender i deres integrerede virksomhed, til rådighed for det frie marked.

276.

Det kan i denne forbindelse ikke stå uimodsagt hen, når Schneider samtidig hævder, at ABB og Siemens har været rede til at afstå fra at foretage salg i deres egenskab af tavlemontører eller installatører til fordel for yderligere salg af komponenter i deres egenskab af producenter, og at de to selskaber har en konkurrencemæssig fordel som følge af deres integrerede virksomhed. Desuden ville det, hvis ABB og Siemens afstod fra at foretage sådanne salg, tilgodese uafhængige tavlemontører og installatører, som ikke nødvendigvis bruger komponenter fra ABB eller Siemens.

277.

Selv om det lægges til grund, at de to nævnte selskaber har en interesse heri, kræves det desuden, at de er i stand til at finde afsætning for deres »tidligere interne salg«, hvilket bl.a. forudsætter en udvidet adgang til distributionen og til et anerkendt varemærke.

278.

Det er således klart, at muligheden for at substituere dette interne udbud med et udbud på det frie marked ikke umiddelbart foreligger, hvilket udelukker, at ABB's og Siemens interne salg kan medtages ved beregningen af deres markedsandele.

279.

For så vidt angår den størrelsesmæssige vurdering af ABB's og Siemens' interne salg af komponenter har Kommissionen anført, at den kun rent subsidiært har foretaget en sådan, baseret på oplysninger modtaget fra de erhvervsdrivende, med henblik på at vise den ringe betydning heraf.

280.

De forskellige opgørelsesmetoder, Schneider har foreslået, er ikke overbevisende. Under alle omstændigheder vil den omstændighed, at man medregner de interne salg, når de først er opgjort korrekt, kun marginalt ændre styrkeforholdene på de omhandlede markeder (betragtning 528).

- Rettens bemærkninger

281.

For det første bemærkes, at det fremgår af den første NERA-rapport, som på dette punkt ikke er blevet kritiseret af Kommissionen, at gennemførelsen af store byggeprojekter normalt sker gennem udbud, hvor producenterne afgiver bud direkte.

282.

Det er uomtvisteligt, at ABB og Siemens i forbindelse med sådanne konkurrenceformer i deres egenskab af integrerede producenter konkurrerer med tilsvarende virksomheder, der ikke er integreret, som f.eks. Schneider, enten direkte, når de ikke integrerede producenter indgår i samarbejder med tavlemontører og installatører med henblik på afgivelse af bud, eller indirekte, når de samme producenter sælger tavlekomponenter til en tavlemontør, som har vundet et udbud. I begge tilfælde er de ikke integrerede producenters priser udsat for det konkurrencepres, som stammer fra parallelle bud fra ABB og Siemens under samme udbud.

283.

Under disse omstændigheder kan Kommissionens begrundelse for at afslå at medregne ABB's og Siemens' interne salg af komponenter til eltavler, som støttes på de tre led i den vertikale kæde for produktion af eltavler, ikke anses for at være i overensstemmelse med de direkte konkurrencevilkår, som gør sig gældende mellem de producenter, der afgiver bud i et udbud vedrørende gennemførelse af store byggeprojekter.

284.

Denne direkte konkurrence mellem producenter, hvori grossisterne ikke deltager, skinner i øvrigt indirekte igennem i den anfægtede beslutnings afsnit V A, som indeholder en beskrivelse af hele sektoren for elektrisk lavspændingsudstyr.

285.

Kommissionen har fremhævet, at de store kunder og de store tavlemontører, som arbejder med komplicerede projekter, ofte får leverancer direkte fra producenterne (betragtning 25 og 29).

286.

Kommissionen har i betragtning 41 anført, at i henhold til de fleste industrikontrakter og store byggekontrakter sælger producenterne det heraf omfattede elektriske udstyr direkte, enten til den endelige kunde, for så vidt angår de store industribyggerier, eller til de store tavlemontører.

287.

I betragtning 71 har Kommissionen endvidere anført, at der er forskel på de store projekter og de øvrige installationer, hvor grossisterne udgør et nødvendigt mellemled mellem producenter og installatører (eller tavlemontører). Kommissionen har herefter i betragtning 79 anført, at i forbindelse med industrikontrakter og store byggekontrakter udvælges udstyret almindeligvis af en projektleder eller en stor tavlemontør og leveres direkte fra producenterne.

288.

For det andet bemærkes, at Retten ikke anser det for godtgjort, at det i alle tilfælde kun vil ændre styrkeforholdene på de omhandlede markeder marginalt, såfremt man medregner ABB's og Siemens' interne salg i deres markedsandele.

289.

Hvis man lægger til grund, at ABB's og Siemens' virksomhed traditionelt er orienteret mod industrikunderne, hvilket Kommissionen synes at acceptere i betragtning 42, øger denne omstændighed den kvantitative betydning af de to selskabers interne salg for deres respektive markedsandele.

290.

Omvendt kan det tiltrædes, at den omtvistede fusion - fordi Legrand ikke er repræsenteret inden for sektoren for komponenter til hovedtavler - ikke bevirker, at konkurrencen inden for denne sektor hæmmes betydeligt (betragtning 245).

291.

Endelig bemærker Retten, at ifølge betragtning 17 er en tredje vigtig konkurrent til Schneider, nemlig GE, også i et vist omfang vertikalt integreret.

292.

Det er således med urette, at Kommissionen har afslået at medregne de interne salg af komponenter til eltavler i ABB's og Siemens markedsandele.

293.

Kommissionen har støttet sin vurdering, hvorefter de interne salg kun har haft en marginal betydning, på den omstændighed, at disse er opgjort til 5% af ABB's og Siemens' omsætning hidrørende fra produktion af komponenter til eltavler.

294.

Denne procentdel udgør imidlertid kun et overordnet skøn, som der ikke er redegjort nærmere for, over de interne salg af komponenter til eltavler, som i øvrigt ikke er henført til noget specifikt nationalt marked. Kommissionen har dog i betragtning 28 præciseret, at ABB og Siemens kun har egne tavlemontøraktiviteter i visse lande.

295.

Under disse omstændigheder kan der ikke tillægges den procentdel på 5%, som Kommissionen har lagt til grund, nogen bevisværdi, idet den savner troværdighed og i øvrigt kun vedrører Siemens' aktiviteter på europæisk plan. I modsætning til hvad Kommissionen har antaget i betragtning 528, gør denne procentdel det ikke muligt at beregne størrelsen af de korrektioner af markedsandelene, som vil følge af, at de interne salg af komponenter til eltavler, Schneiders konkurrenter har foretaget, medregnes. Den kan følgelig heller ikke bekræfte, at det kun vil påvirke den fusionerede enheds position på de berørte nationale markeder, der er omhandlet i klagepunkterne i betragtning 782 og 783, marginalt, hvis man medregner de interne salg.

296.

Det følger af det ovenfor anførte, at Kommissionen ved at afslå at medregne ABB's og Siemens' interne salg af komponenter til eltavler i deres markedsandele, har undervurderet den økonomiske styrke, disse to vigtige konkurrenter til den fusionerede enhed har, og følgelig har overvurderet den fusionerede enheds styrke på de franske og italienske markeder for komponenter til fordelingstavler, samt på de danske, spanske, franske, italienske og portugisiske markeder for komponenter til gruppetavler.

297.

Anbringendet bør derfor tiltrædes.

Det syvende anbringende om en fejlagtig vurdering af den anmeldte fusions betydning på de danske markeder for komponenter til elektriske gruppetavler

- Parternes argumenter

298.

Schneider har for det første bestridt, at den nye enhed i Danmark vil få en dominerende stilling eller en styrke uden sidestykke på markederne for miniafbrydere, fejlstrømsafbrydere og huse til gruppetavler.

299.

Kommissionen har indvendt, at den nye enhed vil få en markedsandel, som er tegn på en dominerende stilling (betragtning 534-536), eftersom den er betydeligt større end konkurrenternes markedsandele (betragtning 542). Den samlede markedsandel for de tre største konkurrenter kan ikke ændre på denne konstatering.

300.

For det andet har Schneider gjort gældende, at der ikke er noget, som giver Kommissionen grundlag for i betragtning 546 at hævde, at den anmeldte fusion også eliminerer konkurrencen mellem Schneider og Legrand. Der har aldrig været nogen konkurrence mellem de to selskaber på det danske marked.

301.

Kommissionen har hertil gjort gældende, at Legrand har været en aktiv konkurrent på det danske marked for gruppetavler (eller komponenter hertil) og har haft en betydelig markedsposition (betragtning 545). Der har været et konkurrenceforhold mellem Schneider og Legrand, og den foreslåede fusion har givet den fusionerede enhed mulighed for at opnå en uanfægtelig market leader-position på dette marked.

302.

For det tredje har Schneider gjort gældende, at det produktudvalg, som Kommissionen har tillagt den nye enhed, ikke er påvist ved den anfægtede beslutnings tabel 30, som er gengivet ovenfor i præmis 165. Denne tabel kan således ikke erstatte den analyse af konkurrenceforholdene, som Kommissionen har forsømt at foretage vedrørende de danske markeder.

303.

Hertil kommer, at hverken overlapningen med hensyn til forretningsområder eller den nye enheds reelle markedsandele fremgår af tabellen, idet Kommissionen har begrænset sig til blot at anføre intervaller. Konkurrenterne indgår heller ikke i denne beskrivelse. Kommissionen har endelig alene brugt det franske marked i sine bemærkninger til tabel 30 i betragtning 552, som i øvrigt er fuldstændig selvmodsigende.

304.

Kommissionen har anført, at tabel 30 skal vise den væsentlige konkurrencefordel, som Schneider/Legrand-koncernen vil få på hvert af de markeder, der berøres af fusionen, på grund af sine stærke markedspositioner på samme geografiske marked inden for andre produktmarkeder, hvor de samme grossister driver virksomhed (betragtning 567-578).

305.

For det fjerde har Schneider anført, at det argument, Kommissionen har udledt af den omstændighed, at Schneider har et udvalg af varemærker, som er uden sidestykke, ikke kan anføres til støtte for, at der vil blive skabt en dominerende stilling på det omhandlede marked. Legrand-varemærket er ukendt for installatørerne i Danmark.

306.

Kommissionen har gjort gældende, at den i betragtning 554-565 har redegjort for, at det udvalg af varemærker, den fusionerede enhed vil få, giver den en væsentlig konkurrencefordel i forhold til hver af dens konkurrenter. De eltavler og komponenter hertil, som sælges under Legrand-varemærket, udgjorde [...] (9) af salget i Danmark i 2000. I øvrigt anvendes Legrand-varemærket i markedsføringen af andre kategorier af elektrisk lavspændingsudstyr i Danmark og er således i et vist omfang kendt dér.

307.

I øvrigt gør den omstændighed, at en virksomhed råder over flere varemærker, det muligt, som forklaret i betragtning 565, at befæste en markedsstyrke gennem muligheden for at udøve repressalier rettet mod konkurrenterne eller ved at få dem til at koncentrere deres forretningsmæssige bestræbelser om et af de to varemærker.

308.

For det femte har Schneider anført, at det ikke er påvist, at efterspørgselssiden i Danmark ikke udøver noget pres af betydning. Kommissionen har på ingen måde godtgjort, at den nye enhed vil udgøre en uomgængelig handelspartner for grossisterne, at en høj grad af koncentration ikke nødvendigvis medfører et pristryk i nedadgående retning, og at de mangfoldige forbindelser mellem Schneider/Legrand-koncernen og grossisterne vil tilgodese en opretholdelse af den fusionerede enheds position. Den anfægtede beslutning indeholder ikke nogen beskrivelse af efterspørgslen på det danske marked, der ikke engang er medtaget i tabel 31, som er gengivet ovenfor i præmis 217.

309.

Der er i Danmark en meget høj grad af koncentration blandt grossisterne, som kan lægge et ikke ubetydeligt pres på producenterne. Det fremgår på ingen måde, at etableringen af den nye enhed skulle fremme indgåelse af samordningsaftaler, som ikke før har eksisteret, mellem Schneider og visse forhandlere. De direkte salg til tavlemontører og installatører udgør 50% af alle salg. Efterspørgslen er afhængig af installatørerne og ikke af grossisterne, som i realiteten sørger for logistikken vedrørende de produkter, installatørerne har bestilt.

310.

Kommissionen har hertil anført, at hverken grossisterne, tavlemontørerne eller installatørerne ville have været i stand til at modstå en prisforhøjelse foretaget af den fusionerede enhed. I Danmark udgør forhandlerne et mindre vigtigt middel til distribution af producenternes produkter, fordi 50% af salget foretages direkte til tavlemontørerne og installatørerne. Der er et meget stort antal installatører og tavlemontører, og de står hver for sig kun for en ringe del af producenternes totale salg. I øvrigt synes de at mangle incitament til at lægge pres på producenterne.

311.

Schneider har endelig for det sjette anført, at Kommissionens antagelse om, at der ikke udøves noget konkurrencepres af betydning, på ingen måde er underbygget, idet den ikke har foretaget nogen form for analyse af konkurrencen på det danske marked for gruppetavler. Tre store konkurrenter, ABB, Siemens og Hager, deler [...] (10) eller [...] (11) af dette marked.

312.

Schneider har anført, at Kommissionen har gjort sig skyldig i grove selvmodsigelser. I betragtning 610 har den anført, at det ifølge Hager næsten er umuligt at forestille sig, at en konkurrent kan udvikle et sortiment, som kan sammenlignes med den nye enheds, i samtlige berørte lande. Ikke desto mindre har Kommissionen i betragtning 141 anført, at »[t]ous les grands concurrents des parties comme ABB, Siemens ou Hager, disposent de gammes complètes de composants« (»[a]lle parternes store konkurrenter, som ABB, Siemens og Hager, har komplette sortimenter af komponenter«).

313.

Kommissionen har henvist til, at den i betragtning 609 har anført, at den anser det for usandsynligt, at en ny konkurrent kan få adgang til det danske marked for gruppetavler (eller komponenter hertil), på grund af de konkurrencefordele, den fusionerede enhed har opnået (betragtning 595-608).

- Rettens bemærkninger

314.

Som det fremgår af gennemgangen af dette anbringende, har Schneider for så vidt angår de danske markeder for elektriske gruppetavler påberåbt sig, at Kommissionen har begået de fejl, som allerede er blevet fastslået ovenfor, i vurderingen af den fusionerede enheds økonomiske styrke på hvert af de forskellige nationale sektormarkeder, som berøres af den anmeldte fusion, og som er opregnet i betragtning 782 og 783.

315.

Det følger heraf, at de konklusioner, Kommissionen er nået til i betragtning 611 og 613 som grundlag for erklære den omtvistede fusion uforenelig med fællesmarkedet for så vidt angår de pågældende danske markeder for komponenter, er behæftet med de samme fejl som dem, Retten har konstateret i sin undersøgelse af det tredje, fjerde, femte og sjette anbringende.

316.

Ud over, at Schneiders argumentation vedrørende de danske markeder for komponenter til elektriske gruppetavler tjener til illustration af de nævnte anbringender, supplerer den også disse.

317.

Den fremgår således i denne forbindelse, at Kommissionens vurdering af fusionens virkninger på de danske markeder for de omhandlede produkter er behæftet med specifikke fejl, som navnlig påvirker lovligheden af konstateringen af, at fusionen er uforenelig med fællesmarkedet for så vidt angår disse markeder.

318.

Det forhold, at Kommissionen ikke har medregnet ABB's og Siemens' interne salg af komponenter til eltavler i disse selskabers andele af de danske markeder for komponenter til gruppetavler, har medført, at Kommissionen har overvurderet Schneider/Legrand-koncernens økonomiske styrke på disse markeder.

319.

I den henseende fremgår det af den nedenfor gengivne tabel, som er taget fra stævningens punkt 461, at Schneider/Legrand-koncernens andel af disse markeder kan variere betydeligt alt efter, om de interne salg af komponenter, som ABB og Siemens ifølge Schneider har foretaget, tages i betragtning eller ej.

De danske markeder for komponenter til gruppetavler

Miniafbrydere (%)		Fejlstrømsafbrydere (%)		Huse til gruppetavler (%)
Uden interne salg	Med interne salg	Uden interne salg	Med interne salg	Uden interne salg	Med interne salg
Schneider [...]*	Schneider [...]*	Schneider [...]*	Schneider [...]*	Schneider [...]*	Schneider [...]*
Hager [...]*	Hager [...]*	Hager [...]*	Hager [...]*	Hager [...]*	Hager [...]*
ABB [...]*	ABB [...]*	ABB [...]*	ABB [...]*	ABB [...]*	ABB [...]*
Siemens [...]*	Siemens [...]*	Siemens [...]*	Siemens [...]*	Siemens [...]*	Siemens [...]*
Legrand [...]*	Legrand [...]*	Legrand [...]*	Legrand [...]*	Legrand [...]*	Legrand [...]*
S+L [...]*	S+L [...]*	S+L [...]*	S+L [...]*	S+L [...]*	S+L [...]*

* Fortrolige oplysninger.

320.

Under disse omstændigheder kan det ikke anses for bevist, at sammenlægningen af Legrands og Schneiders markedsandele som følge af den anmeldte fusion - på trods af den størrelsesmæssige betydning, den under alle omstændigheder har - i sig selv er nok til at skabe en dominerende stilling på hvert af de forskellige markeder.

321.

Hertil kommer, at det ikke følger af en gennemgang af den anfægtede beslutning, at en eventuel dominerende stilling for den nye enhed, selv om den forudsættes bevist, kan anses for at bevirke, at den effektive konkurrence i Danmark hæmmes betydeligt, i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 4064/89.

322.

For det første er det - i modsætning til hvad Kommissionen har anført i betragtning 544 - ikke godtgjort, at den anmeldte fusion vil bevirke, at en »umiddelbar konkurrent« på de danske markeder for komponenter til gruppetavler fjernes.

323.

Det følger således af en sammenligning af markedsandelene for de vigtigste aktører, som er nævnt i tabel 28 og i den tabel, som er gengivet ovenfor i præmis 319, at Legrand er nummer fem på hvert af de omhandlede produktmarkeder og derfor ikke kan anses for at være en »umiddelbar konkurrent« til Schneider.

324.

I modsætning til hvad Kommissionen har anført i betragtning 544 og 545, fremgår det heller ikke, at den foreslåede fusion kan betragtes som en væsentlig styrkelse af den virksomhed, som er »market leader«, på de danske markeder for komponenter til gruppetavler, gennem erhvervelse af supplerende aktiviteter på andre sektormarkeder for elektrisk lavspændingsudstyr.

325.

Legrand er hverken repræsenteret på de segmenter af det danske marked for monteringsmateriel, som er nævnt i den ovenfor i præmis 173 gengivne tabel 35, eller på de danske markeder for kanalskinnesystemer og kabelføringsveje, jf. tabel 14 og 15, gengivet nedenfor, i den anfægtede beslutnings betragtning 286 og 288.

Tabel 14

De vigtigste aktørers andele af markedet for kanalskinnesystemer i de største EØS-medlemslande

	Schneider	Möller	Zucchini	Pogliano	Andre 1	Andre 2
Tyskland	[...]*	[...]*	[...]*	[...]*	Siemens [...]*	Lanz [...]*
Østrig	[...]*	[...]*	[...]*	[...]*	Lanz [...]*
Belgien	[...]*	[...]*	[...]*	[...]*	EAE [...]*
Danmark	[...]*	[...]*	[...]*	[...]*
Spanien	[...]*	[...]*	[...]*	[...]*
Frankrig	[...]*	[...]*	[...]*	[...]*	Erico [...]*
Finland	[...]*	[...]*	[...]*	[...]*	MEM [...]*
Storbritannien	[...]*	[...]*	[...]*	[...]*	MEM [...]*
Grækenland	[...]*	[...]*	[...]*	[...]*	EAE [...]*
Irland	[...]*	[...]*	[...]*	[...]*	MEM [...]*
Norge	[...]*	[...]*	[...]*
Nederlandene	[...]*	[...]*	[...]*		EAE [...]*
Portugal	[...]*	[...]*	[...]*
EØS i alt	[...]*	[...]*	[...]*	[...]*

* Fortrolige oplysninger.

Tabel 15

De vigtigste aktørers andele af markedet for kabelføringsveje i de største EØS-medlemslande

	Schneider	Legrand	Hager	Andre 1	Andre 2
Tyskland	[...]*	[...]*	[...]*	OBO	Van Geel
Østrig	[...]*	[...]*	[...]*
Belgien	[...]*		[...]*	Vergocan	Van Geel
Danmark	[...]*	[...]*	[...]*	RM Industrial Group	Van Geel
Spanien	[...]*	[...]*	[...]*
Finland	[...]*		[...]*	Meka	Nordic Aluminium
Frankrig	[...]*	[...]*	[...]*	Tolmega [...]*	Métal Déployé [...]*
Storbritannien	[...]*	[...]*	[...]*	RM Cable Tray [...]*	Unitrust [...]*
Grækenland	[...]*	[...]*
Irland	[...]*	[...]*		RM Cable Tray	Unitrust
Italien	[...]*	[...]*	[...]*	Sati [...]*	ABB [...]*
Norge	[...]*	[...]*	[...]*	Ögland	Van Geel
Nederlandene	[...]*	[...]*	[...]*	Van Geel	Gouda
Portugal	[...]*	[...]*	[...]*
Sverige	[...]*	[...]*	[...]*	Meka	Van Geel
Total	[...]*	[...]*	[...]*

* Fortrolige oplysninger.

326.

I modsætning til den fortolkning, Kommissionen i sin ovenfor gengivne argumentation har anlagt af tabel 30, udgør de oplysninger, der er indeholdt i den anfægtede beslutning, således ikke et bevis for, at den enhed, der opstår ved fusionen, vil få en væsentlig konkurrencefordel i form af stærke positioner på andre sektormarkeder end markederne for komponenter til gruppetavler.

327.

Det fremgår endelig ikke af tabel 14, 15 og 35, at Schneider/Legrand-koncernens tilstedeværelse i Danmark på disse andre sektormarkeder skyldes fusionen. En gennemgang af de nævnte tavler giver snarere grundlag for at antage, at denne tilstedeværelse skyldes de markedspositioner, Schneider havde på disse markeder før fusionen.

328.

Retten kan følgelig ikke anse Kommissionens antagelse i betragtning 546, hvorefter fusionen af Schneider og Legrand vil eliminere »la compétition entre les deux entreprises, dont la rivalité semblait constituer un élément central de la concurrence dans les pays concernés« (»konkurrenceforholdet mellem de to virksomheder, som forekommer at være et centralt led i konkurrencen i de pågældende lande«), for tilstrækkeligt underbygget.

329.

Rent bortset fra, at Kommissionens konstatering af betydningen af dette konkurrenceforhold ikke er formuleret med særlig stor fasthed, kan konkurrenceforholdet ikke anses for at være godtgjort for så vidt angår Danmark. De eksempler, Kommissionen har nævnt i betragtning 547 til støtte for påvisningen, vedrører udelukkende Frankrig og Portugal. Hvad angår betragtning 540 begrænser dette sig til en generel henvisning til »[la] disparition de la rivalité entre Schneider et Legrand dans certains marchés« (»bortfaldet af konkurrenceforholdet mellem Schneider og Legrand på visse markeder«), uden yderligere præcisering.

330.

Et sådant konkurrenceforhold kan i øvrigt næppe forventes at foreligge i dette land mellem to virksomheder, hvis forretningsmæssige tyngdepunkter ifølge den anfægtede beslutning for den enes vedkommende befinder sig i Nord-Europa og for den andens vedkommende i Syd-Europa (betragtning 550 og 659).

331.

For det andet må det forhold, at Legrand tilfører den fusionerede enhed sine varemærker og den bekendthed, som er forbundet med disse varemærker, nødvendigvis have begrænset betydning, fordi Legrand ikke er repræsenteret på de segmenter af det danske marked for monteringsmateriel, som er nævnt i tabel 35, jf. listen i den anfægtede beslutnings tabel 36 og bilag 2 over de varemærker, som hver af de anmeldende parter er indehaver af. Det kan udledes af disse lister, at Legrand i Danmark alene er indehaver af to varemærker for elektrisk lavspændingsudstyr.

332.

Retten bemærker i denne forbindelse, at dette land ikke er udtrykkeligt nævnt i Kommissionens bemærkninger i betragtning 554-565 vedrørende det udvalg af varemærker, den har tillagt den fusionerede enhed.

333.

Eftersom Legrand ikke er repræsenteret på nogen af de segmenter af det danske marked for monteringsmateriel, som er nævnt i tabel 35, kan Danmark ikke være omfattet af sidste punktum i betragtning 555, hvorefter »la notoriété et l'image de marque des parties sont évidemment encore accrues par leur présence sur l'essentiel du secteur du matériel électrique basse tension, ainsi qu'illustré par le tableau 30 ci-dessus« (»det er indlysende, at den bekendthed og det image, som er forbundet med parternes varemærker, forstærkes af, at de er repræsenteret inden for den væsentligste del af sektoren for elektrisk lavspændingsudstyr, således som det er illustreret ovenfor i tabel 30«).

334.

Som følge heraf kan antagelsen i Kommissionens ovenfor beskrevne argumentation af, at markedsføringen i Danmark af elektrisk lavspændingsudstyr bortset fra komponenter til eltavler skulle gøre Legrand-varemærket kendt, ikke tiltrædes.

335.

For det tredje følger det ligeledes heraf, at det ikke kan anses for bevist, at Legrand, som ifølge betragtning 545 er den af de anmeldende parter, som står svagest i Danmark, får en fortrinsstilling hvad angår adgangen til de store internationale grossister.

336.

Denne adgang kan så meget desto mindre anses for bevist som Danmark ikke er nævnt i tabel 31, gengivet ovenfor i præmis 217, hvoraf Kommissionen i betragtning 573 netop udleder, at en meget stor andel af de største grossisters omsætning hidrører fra de to parter, under hensyntagen til alle former for elektrisk lavspændingsudstyr under ét.

337.

Eftersom Legrand ikke er repræsenteret på de danske markedssegmenter for monteringsmateriel, som er nævnt i tabel 35, kan det heller ikke tiltrædes, at Kommissionen i betragtning 567 har anset den nye koncern for en uomgængelig handelspartner for grossisterne, som følge af, at dens sortiment af elektrisk udstyr bliver uden sidestykke.

338.

Kommissionen har i samme punkt begrænset sig til at fastslå, at den nye enheds status som uomgængelig handelspartner for grossisterne er særlig udtalt i Frankrig og, i mindre omfang, i Spanien, Italien og Portugal, og har således ikke nævnt Danmark.

339.

Desuden var der, ligeledes efter Kommissionens opfattelse, udenforstående virksomheder, som før fusionen set i relation til markedsandele gav de anmeldende parter en ikke ubetydelig konkurrence på markederne for komponenter til eltavler (betragtning 548).

340.

Størrelsen og koncentrationen af de markedsandele, som den fusionerede enheds tre umiddelbare konkurrenter har, bør således fremhæves.

341.

For det fjerde er Kommissionens anbringende i betragtning 595, hvorefter det vil være vanskeligt for den nye enheds aktuelle konkurrenter at påvirke dens adfærd i væsentligt omfang, ikke godtgjort i den anfægtede beslutning for så vidt angår Danmark.

342.

Den anfægtede beslutnings afsnit V C 1.4. indeholder ikke i denne henseende nogen analyse af konkurrencen for så vidt angår de øvrige producenter, som er repræsenteret på de undersøgte danske markeder. Størrelsen og koncentrationen af de vigtigste konkurrenters markedsandele, som fremgår af den tabel, der er gengivet ovenfor i præmis 319, har imidlertid nødvendiggjort en nærmere undersøgelse, eftersom de anmeldende parter ifølge betragtning 548 blev mødt med en ikke ubetydelig konkurrence, set i relation til markedsandele, fra disse udenforstående virksomheder.

343.

Kommissionen har imidlertid ikke uddybet de lakoniske udsagn i betragtning 536 og 548, hvorefter den anmeldte fusion dels »aboutira à la création de positions très fortes« (»vil medføre, at der skabes meget stærke positioner«), dels »permettra à l'entité fusionnée d'acceder à une position de leader incontestable« (»vil give den fusionerede enhed mulighed for at opnå en uanfægtelig market leader-position«) på de omhandlede danske markeder.

344.

Sådanne betragtninger kan ikke i sig selv godtgøre, at den eventuelle skabelse af en dominerende stilling som følge af den anmeldte fusion vil bevirke, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt på disse markeder.

345.

Kommissionen har i øvrigt ikke udtrykkeligt nævnt Danmark i sin redegørelse, i den anfægtede beslutnings afsnit V C 1.4., for de vanskeligheder, som den nye enheds aktuelle konkurrenter vil få med hensyn til at påvirke dens adfærd i væsentligt omfang.

346.

Betragtningerne herom i den anfægtede beslutnings betragtning 596 ff. lægger vægt på den fortrinsstilling, som de førende mærker, der indehaves af deltagerne i fusionen, har, og som også her støttes på henvisninger til andre nationale markeder end Danmarks.

347.

De vanskeligheder, som den fusionerede enheds konkurrenter ifølge betragtning 601 vil kunne møde på installatør- og tavlemontørniveauet, på grund af, at deres produkter angiveligt ikke er så kendte, er på ingen måde underbygget af faktiske omstændigheder, som direkte vedrører Danmark.

348.

Endelig bemærkes, at Retten - som følge af, at Legrand kun i ringe grad er repræsenteret på de danske markeder for elektrisk lavspændingsudstyr, og navnlig som følge af, at selskabet ikke er repræsenteret på de danske markeder for monteringsmateriel, som er nævnt i tabel 35 - ikke kan anse Kommissionens konklusion i betragtning 606, hvorefter den anmeldte fusion vil styrke begge de anmeldende parter inden for de kerneområder, hvor de traditionelt har udmærket sig, og gøre det muligt at danne en koncern, som er indehaver af referencevaremærker inden for hvert af de tre anvendelsesområder (bolig, kontor og industri), for godtgjort.

349.

Det følger heraf, at det hverken i tilstrækkelig grad er godtgjort, at den anmeldte fusion skaber en dominerende stilling på de danske markeder for komponenter til gruppetavler, eller at den dominerende stilling - hvis den forudsættes bevist - bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 4064/89, på de nævnte markeder.

350.

Anbringendet bør derfor tiltrædes.

Det ottende anbringende om en fejlagtig vurdering af den anmeldte fusions indvirkning på de italienske markeder for elektriske fordelings- og gruppetavler

- Parternes argumenter

351.

Schneider har i første række gjort gældende, at de markedsandele, som indehaves af de vigtigste aktører på de italienske markeder for komponenter til elektriske fordelings- og gruppetavler, hvor der hersker en livlig konkurrence, gør det umuligt at skabe en dominerende stilling på disse markeder. Ifølge Schneider vil fusionen således ikke bevirke, at den aktuelle market leader på disse markeder styrkes væsentligt.

352.

Det kan ikke udledes af den omstændighed, at virksomheden Gewiss inden for et år kun har erobret [...] (12) af markedet for miniafbrydere til elektriske fordelings- og gruppetavler, at der er meget høje barrierer for adgangen til det italienske marked. En livlig konkurrence på et marked, hvor otte mærker er repræsenteret, kan ikke sidestilles med, at der foreligger sådanne barrierer. Tværtimod beviser det forhold, at Gewiss er trængt ind på markederne for elektriske fordelings- og gruppetavler og hurtigt har tegnet sig for [...] (13) af markedet for huse til gruppetavler, at der ikke eksisterer sådanne barrierer.

353.

Kommissionen har hertil anført, at det er åbenbart, at den fusionerede enheds markedsandele, sammenholdt med dens konkurrenters, er et væsentligt tegn på en dominerende stilling. Gewiss var et ekstraordinært tilfælde, fordi denne virksomhed, som det fremgår af betragtning 516, med en forholdsmæssig begrænset succes har kunnet overskride adgangsbarriererne ved at få leverancer fra ABB, og idet den havde adgang til grossisterne og installatørerne som følge af dens aktiviteter på markedet for monteringsmateriel.

354.

I anden række har Schneider bebrejdet Kommissionen, at den i det store og hele har baseret sin vurdering på den omstændighed, at konkurrenceforholdet mellem Schneider og Legrand falder bort, hvilket under ingen omstændigheder er en væsentlig faktor i konkurrencen. På markedet for fordelingstavler er ABB Siemens og GE ligeså store som Legrand, og på markedet for gruppetavler er ABB, Siemens, Hager og GE ligeså store som Legrand.

355.

Kommissionen har hertil anført, at Legrand, som det fremgår af betragtning 545, er den konkurrencemæssige reference i Italien. Schneider har i Italien en betydelig position og nyder et godt omdømme samt har en fortrinsstilling hvad angår adgangen til de store internationale grossister. Ifølge Kommissionen regner grossisterne Schneider og Legrand blandt de førende producenter.

356.

Schneider har i tredje række gjort gældende, at de italienske markeder for komponenter til eltavler ikke udelukkende er koncentreret om tre mærker (Bticino, ABB og Merlin-Gerin), som hævdet af Kommissionen, men også omfatter nylanceringer (Gewiss) og fornyelser (GE, Siemens).

357.

Det høje grad af mærkeloyalitet, som Kommissionen har henvist til, vil ifølge Schneider fratage enhver beslutning, som den nye enhed måtte træffe om at øge specialiseringen af de referencemærker, Schneider og Legrand er indehavere af dels til industriel brug og kontorbrug, dels til boligformål, sin virkning.

358.

Kommissionen har hertil anført, at Schneiders og Legrands kundekredse som fremhævet i betragtning 565 ikke overlapper hinanden fuldstændigt, hvorfor Schneider/Legrand-koncernen vil kunne øge specialiseringen af sine varemærker for visse kundegrupper.

359.

Schneider har i fjerde række bestridt, at den nye enhed vil være en uomgængelig handelspartner, idet ABB og GE tilbyder alternativer. Det er vanskeligt at forstå, hvordan Legrands gode forbindelser til sine grossister i Italien - hvis de forudsættes bevist - kan begrænse konkurrencen. De vigtigste grossister kontrollerer en meget lille del af distributionen, således som det fremgår af tabel 6 i den anfægtede beslutning (gengivet ovenfor i betragtning 201).

360.

Schneider har desuden anført, at de anmeldende parter ikke tegner sig for størstedelen af distributørernes salg, som hidrører fra mange forskellige mærker. Schneider og Legrand har ikke nogen fortrinsstilling i forhold til grossisterne. Den anmeldte fusion vil på ingen måde føre til, at de øvrige producenter marginaliseres, eftersom grossisterne vil sørge for at genoprette balancen i deres vareudbud hos andre leverandører.

361.

Hertil kommer, at det er vanskeligt at se, hvordan fusionen kan have en svækkelse af konkurrenterne til følge, eftersom de anmeldende parters samlede salg ikke udgør mere end [...] (14) af deres vigtigste grossists totale salg. Endelig har Schneider anført, at grossisterne - hvis det forudsættes bevist, at der er en høj grad af trofasthed over for mærkerne - har interesse i at vedblive med at opfylde efterspørgslen efter de mindste producenters produkter.

362.

Med henblik på at godtgøre, at en høj grad af koncentration i distributionsleddet ikke nødvendigvis medfører et kraftigt pristryk i nedadgående retning, har Kommissionen gjort gældende, at grossisterne værdsætter Legrands produkter, hvis relativt høje prisniveau giver dem mulighed for at opnå en høj fortjenstmargin. Schneider har heroverfor indvendt, at distributionen er meget opsplittet på de italienske markeder for elektriske fordelings- og gruppetavler, hvilket Kommissionen selv har anført i tabel 6 i den anfægtede beslutning.

363.

Kommissionen har henvist til tre faktorer, som gør den nye enhed til en uomgængelig handelspartner på efterspørgselssiden i Italien: erobringen af en meget stor andel af grossisternes samlede omsætning, den omstændighed, at den får et sortiment af elektrisk udstyr uden sidestykke, og de betydelige konkurrencemæssige positioner i hvert land (jf. tabel 30). Schneider har i øvrigt ikke bestridt Kommissionens redegørelse i betragtning 584-591 for de muligheder, Schneider/Legrand-koncernen har for at styrke sin dominerende stilling. Grossisterne vil således ikke være i stand til at udøve noget konkurrencepres af betydning over for den nye enhed.

364.

Schneider har endelig i femte række gjort gældende, at Kommissionens påstand om, at svækkelsen af konkurrenterne skyldes den koncentration af varemærkerne, som følger af den anmeldte fusion, er en tilsnigelse, under hensyn til alle de varemærker, som udbydes på det italienske marked.

365.

Kommissionen har ifølge Schneider overdrevet marginaliseringen af de øvrige konkurrenter. Konkurrenter som ABB, Siemens og GE besidder på markederne for elforsyningstavler en styrke, som er sammenlignelig med den nye enheds. Konkurrenter som Hager, Gewiss og Möller er velkendte på disse markeder.

366.

Påstanden om, at der ikke er noget konkurrencepres, er i øvrigt uforenelig med markedernes og distributionens struktur i Italien, under hensyntagen til, at disse strukturer i høj grad er følsomme over for alle former for reklamekampagner, som føres af en troværdig konkurrent, at sådanne konkurrenter er repræsenteret hos grossisterne, og at der ikke består nogen fortrinsstilling for så vidt angår adgangen (jf. den første NERA-rapport, punkt 4.3, 4.4 og 4.5).

367.

Kommissionen har henvist dels til, at Schneider har erkendt, at den eneste egentlige konkurrent til den fusionerede enhed er ABB, dels til, at NERA-rapporten hverken omhandler konkurrencevilkårene forud for den anmeldte fusion eller dennes virkninger.

368.

Kommissionen har blot anført, at konkurrenterne »éprouveront des difficultés croissantes à soutirer des clients au groupe Schneider-Legrand et pourraient se satisfaire de positions de suiveurs sur les marchés en cause« (»i stadig højere grad vil få vanskeligt ved at erobre Schneider/Legrand-koncernens kunder og må slå sig til tåls med en status af »medløbere« på de omhandlede markeder« (betragtning 602). I betragtning 608 har Kommissionen endvidere anført: »Les concurrents existants des parties ne seront pas en mesure d'exercer une pression suffisamment forte pour contraindre le comportement de l'entité fusionnée.« (»Parternes aktuelle konkurrenter vil ikke være i stand til at udøve et konkurrencepres, som er tilstrækkeligt stort til at påvirke den fusionerede enheds adfærd.«)

- Rettens bemærkninger

369.

I lighed med det foregående anbringende støttes det ottende anbringende for så vidt angår de italienske markeder for komponenter til elektriske fordelings- og gruppetavler på, at Kommissionen har begået de fejl, som allerede er blevet fastslået ovenfor, i vurderingen af den fusionerede enheds økonomiske styrke på hvert af de forskellige nationale sektormarkeder, som berøres af den anmeldte fusion, og som er opregnet i betragtning 782 og 783.

370.

Det følger heraf, at de konklusioner, Kommissionen er nået til i betragtning 611 og 613 som grundlag for at erklære den omtvistede fusion uforenelig med fællesmarkedet, for så vidt angår de omhandlede italienske markeder for komponenter er behæftet med de samme fejl som dem, Retten har konstateret i sin undersøgelse af det tredje, det fjerde, det femte og det sjette anbringende.

371.

Ud over, at Schneiders argumentation vedrørende de italienske markeder for komponenter til elektriske fordelings- og gruppetavler tjener til illustration af de nævnte anbringender, supplerer den også disse.

372.

Det fremgår således i denne forbindelse, at Kommissionens vurdering af fusionens virkninger på de omhandlede italienske markeder er behæftet med specifikke fejl, som navnlig påvirker lovligheden af konstateringen af, at fusionen er uforenelig med fællesmarkedet for så vidt angår disse markeder.

373.

Det forhold, at Kommissionen ikke har medregnet ABB's og Siemens' interne salg af komponenter til eltavler i disse selskabers andele af de italienske markeder for komponenter til fordelings- og gruppetavler, har medført, at Kommissionen har overvurderet Schneider/Legrand-koncernens økonomiske styrke på disse markeder.

374.

I denne henseende fremgår det således af den nedenfor gengivne tabel, som er taget fra stævningens punkt 461, at den nye enheds andel af disse markeder kan variere betydeligt alt efter, om de interne salg af komponenter, som ABB og Siemens ifølge Schneider har foretaget, tages i betragtning eller ej.

De italienske markeder for komponenter til fordelingstavler

Afbrydermateriel		Miniafbrydere		Skabe til fordelingstavler
Uden interne salg	Med interne salg	Uden interne salg	Med interne salg	Uden interne salg	Med interne salg
Schneider [...]*	ABB [...]*	Schneider [...]*	ABB [...]*	Schneider [...]*	ABB [...]*
ABB [...]*	Schneider [...]*	ABB [...]*	Schneider [...]*	ABB [...]*	Schneider [...]*
Legrand [...]*	Siemens [...]*	Legrand [...]*	Legrand [...]*	Legrand [...]*	Legrand [...]*
GE [...]*	Legrand [...]*	GE [...]*	Siemens [...]*	GE [...]*	Siemens [...]*
Siemens [...]*	GE [...]*	Siemens [...]*	GE [...]*	Siemens [...]*	GE [...]*
Hager [...]*	Hager [...]*	Hager [...]*	Hager [...]*	Hager [...]*	Hager [...]*
S + L [...]*	S + L [...]*	S + L [...]*	S + L [...]*	S + L [...]*	S + L [...]*

* Fortrolige oplysninger.

De italienske markeder for komponenter til gruppetavler

Miniafbrydere (%)		Fejlstrømsafbrydere (%)		Huse til gruppetavler (%)
Uden interne salg	Med interne salg	Uden interne salg	Med interne salg	Uden interne salg	Med interne salg
Legrand [...]*	Legrand [...]*	Legrand [...]*	Legrand [...]*	Legrand [...]*	Legrand [...]*
ABB [...]*	ABB [...]*	ABB [...]*	ABB [...]*	ABB [...]*	ABB [...]*
Schneider [...]*	Siemens [...]*	Hager [...]*	Siemens [...]*	Schneider [...]*	Siemens [...]*
Hager [...]*	Hager [...]*	Schneider [...]*	Hager [...]*	Hager [...]*	Schneider [...]*
GE [...]*	Schneider [...]*	GE [...]*	Schneider [...]*	GE [...]*	Hager [...]*
Siemens [...]*	GE [...]*	Siemens [...]*	GE [...]*	Siemens [...]*	GE [...]*
S+L [...]*	S+L [...]*	S+L [...]*	S+L [...]*	S+L [...]*	S+L [...]*

* Fortrolige oplysninger.

375.

Hertil kommer, at Kommissionen i betragtning 195, der indgår i den del af den anfægtede beslutning, som vedrører den geografiske afgrænsning af markedet for eltavler, har regnet Gewiss blandt Legrands vigtigste konkurrenter i Italien. Denne producent figurerer imidlertid ikke i den anfægtede beslutnings tabel 27 og 28, som er gengivet ovenfor i præmis 172.

376.

Desuden har Schneider under retsmødet uden at blive modsagt heri af Kommissionen gjort gældende, at Gewiss kontrollerer [...] (15) af det italienske marked for huse til gruppetavler, mod [...] (16) for den fusionerede enhed.

377.

Hertil skal Retten bemærke, at de andele af dette marked for komponenter, som besiddes af producenter repræsenteret i Italien, og som er nævnt i tabel 28, samlet alene udgør 66%. Denne tabel viser således hverken fordelingen eller spredningen af markedsandelene for den eller de producenter, som kontrollerer de resterende 34% af dette marked.

378.

Som følge af de mangler, som vurderingen af de undersøgte markeders struktur således er behæftet med, kan hverken de andele, som de forskellige producenter besidder, eller de andele, som den fusionerede enhed vil komme til at kontrollere efter sammenlægningen af de anmeldende parters markedsandele, anses for at være tilstrækkeligt pålidelige.

379.

Det er følgelig ikke godtgjort, at fusionen vil skabe en dominerende stilling på de italienske markeder for komponenter til elektriske fordelings- og gruppetavler.

380.

Hertil kommer, at selv om den forudsættes bevist, kan en eventuel dominerende stilling for den nye enhed ikke på grundlag af en gennemgang af den anfægtede beslutning anses for at bevirke, at den effektive konkurrence i Italien hæmmes betydeligt i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 4064/89.

381.

Eftersom ABB's og Siemens' interne salg skal tages i betragtning, er det tvivlsomt, om Schneider kan regnes for at være blandt de førende producenter, set i relation til andele af markederne for komponenter til fordelingstavler, under hensyn til de små marginer, der adskiller Schneider fra ABB, i henhold til de tal, Kommissionen har anført i tabel 27.

382.

Under disse omstændigheder er konklusionen i betragtning 549, hvorefter den anmeldte fusion vil styrke den allerede dominerende stilling, som en af de anmeldende parter, i det foreliggende tilfælde Schneider, har på de italienske markeder for komponenter til fordelingstavler, ikke godtgjort.

383.

På de italienske markeder for komponenter til gruppetavler, som er gengivet i tabel 28, indtog Schneider før den anmeldte fusion alene tredjepladsen, langt efter ABB. Såfremt ABB's og Siemens' interne salg af komponenter, som opgjort af Schneider, tages i betragtning, vil dette således rykke Schneider ned på næstsidste plads (jf. den anden tabel, gengivet ovenfor i præmis 374).

384.

Det er således ikke bevist, at den anmeldte fusion som anført af Kommissionen i betragtning 544 vil bevirke, at en »umiddelbar konkurrent« til market leader'en Legrand på de italienske markeder for tavlekomponenter fjernes.

385.

Hertil kommer, at det konkurrenceforhold, som ifølge betragtning 546 bestod mellem Schneider og Legrand, ikke er tilstrækkeligt underbygget for så vidt angår Italien, idet de eksempler, som Kommissionen nævner i betragtning 547 til støtte for denne antagelse, udelukkende vedrører de franske og portugisiske markeder. Hvad angår betragtning 540, begrænser dette sig til en generel henvisning til »[la] disparition de la rivalité entre Schneider et Legrand dans certains marchés« (»bortfaldet af konkurrenceforholdet mellem Schneider og Legrand på visse markeder«), uden yderligere præcisering.

386.

Kommissionen har ligeledes, i betragtning 612, anført, at konkurrenceforholdet mellem Schneider og Legrand er en væsentlig kilde til konkurrence »sur certains marchés en cause, notamment en France« (»på visse af de omhandlede markeder, herunder i Frankrig«), atter uden at henvise særskilt til Italien.

387.

Det skal desuden bemærkes, at Schneider selv har anført, at selskabets præstationer på logistikområdet er af middelmådig karakter, og at det er nødsaget til at forbedre sine præstationer betydeligt for at nå sine mål såvel på det italienske marked som på centralt plan (betragtning 214).

388.

I øvrigt er Schneiders position, som fremhævet af Kommissionen i betragtning 158, karakteriseret ved en lav grad af konkurrencedygtighed i forhold til kunder inden for boligområdet.

389.

I modsætning til hvad Kommissionen har anført i betragtning 545, kan det ikke udledes af den anfægtede beslutning, at Schneider, som er den af deltagerne i fusionen, som står svagest på de italienske markeder for komponenter til gruppetavler, på disse markeder har en fortrinsstilling hvad angår adgangen til de store internationale grossister.

390.

Betragtning 545 omfatter således kun specifikt Frankrig og tilfældet Legrand, hvis meget betydelige markedspositioner på andre markeder for elektrisk lavspændingsudstyr fremhæves af Kommissionen.

391.

Schneider kan imidlertid ikke i Italien - modsat Legrand i Frankrig - anses for at have meget betydelige markedspositioner på andre markeder for elektrisk lavspændingsudstyr end markederne for komponenter til eltavler.

392.

Blandt de markedssegmenter for elektrisk monteringsmateriel, som er nævnt i tabel 35, gengivet ovenfor i præmis 173, er Schneider således i Italien kun repræsenteret på segmentet for fastgørelses- og forgreningsmateriel. Som det kan udledes af tabel 15, gengivet ovenfor i præmis 325, er Schneider desuden slet ikke repræsenteret på det italienske marked for kabelføringsveje. Endelig bemærkes, at Italien ikke figurerer blandt de lande, der er nævnt i den anfægtede beslutnings tabel 14, som vedrører markedsandelene for kanalskinnesystemer (jf. ovenfor i præmis 325). Følgelig er Schneiders position på dette marked i Italien overhovedet ikke taget i betragtning i den anfægtede beslutning.

393.

Kommissionen har således ikke bevist, at den anmeldte fusion væsentligt vil styrke Legrands position på de italienske markeder for komponenter til gruppetavler gennem erhvervelsen af supplerende aktiviteter (jf. betragtning 544).

394.

For så vidt angår det uovertrufne udvalg af varemærker, som den fusionerede enhed angiveligt vil få, har Kommissionen i betragtning 556 anført, dog uden større overbevisning, at denne enhed »forekommer« at have en væsentlig konkurrencefordel i Italien som følge af koncentrationen på markedet af de tre førende mærker (Bticino, ABB og Merlin Gerin).

395.

Denne hypotetiske betragtning må under alle omstændigheder anskues i sin sammenhæng, idet Gewiss, som ikke er repræsenteret, alligevel af Kommissionen er blevet anset for at være en af Legrands største konkurrenter.

396.

Det skal ligeledes tages i betragtning, at Kommissionen regner ABB, som er den fusionerede enheds største konkurrent på de markeder, der er omfattet af dette anbringende, blandt de tre førende mærker. ABB er desuden indehaver af varemærket Vimar, som det fremgår af tabel 36 i den anfægtede beslutning. Det følger i øvrigt af betragtning 195, at dette mærke har en betydning, som der ikke kan ses bort fra.

397.

Hvad angår den nye enheds forbindelser til grossisterne skal Retten bemærke, at Kommissionen efter i betragtning 567 at have anført, at »le caractère incontournable de l'entité combinée vis-à-vis des grossistes sera particulièrement aigu en France et dans une moindre mesure en [...] Italie« (»den nye enheds status som uomgængelig handelspartner for grossisterne er særlig udtalt i Frankrig og, i mindre omfang, i [...] Italien«, i betragtning 569 anfører, at Legrand i Italien »entretient de très bonnes relations avec la distribution« (»har meget gode forbindelser til distributionen«).

398.

På grund af disse betragtningers upræcise karakter kan de ikke medføre, at det i tilstrækkelig grad kan anses for bevist, at den enhed, der opstår ved fusionen, vil være en uomgængelig handelspartner for de italienske grossister.

399.

Det er ved den anfægtede beslutning i øvrigt ikke - som hævdet af Kommissionen i betragtning 595 - for så vidt angår Italien påvist, at det vil være vanskeligt for den nye enheds aktuelle konkurrenter at påvirke dens adfærd i væsentligt omfang.

400.

Dette faktiske forhold følger efter Kommissionen opfattelse af den nye enheds status som uomgængelig handelspartner for grossisterne. Det følger imidlertid af det ovenfor anførte, at enheden ikke kan anses for at have en sådan status i Italien under hensyn til de faktiske oplysninger, Kommissionen har anført til støtte for denne opfattelse.

401.

Endelig bemærkes, at de vanskeligheder, som den fusionerede enheds konkurrenter ifølge betragtning 601 vil kunne møde på installatør- og tavlemontørniveauet, på grund af den angiveligt ringere grad af bekendthed, som er forbundet med deres udbud, på ingen måde er underbygget af faktiske omstændigheder, som direkte vedrører Italien.

402.

Det er således hverken i tilstrækkelig grad godtgjort, at den anmeldte fusion skaber en dominerende stilling på de italienske markeder for komponenter til fordelings- og gruppetavler, eller at den dominerende stilling - hvis den forudsættes bevist - bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 4064/89, på de nævnte markeder.

403.

Under disse omstændigheder bør anbringendet tiltrædes.

Følgerne af de ovenfor konstaterede fejl med hensyn til Kommissionens analyse og vurdering

404.

Retten anser det for utvivlsomt, at de fejl, undladelser og modsigelser i Kommissionens analyse af den anmeldte fusions virkninger, som er konstateret ovenfor, er af grov karakter.

405.

Ved at lægge vægt på udvidelsen af den fusionerede enheds aktiviteter til hele EØS har Kommissionen inddraget tegn på økonomisk styrke, som ikke vedrører de nationale sektormarkeder, som berøres af fusionen, og som har haft til virkning, at fusionens virkninger på disse markeder er blevet forstærket uretmæssigt.

406.

Det skal herved bemærkes, at ingen af de faktiske oplysninger, som er angivet i den anfægtede beslutning, giver grundlag for at antage, at den anmeldte fusion ville kunne skabe konkurrenceproblemer på andre markeder end de sektormarkeder i Frankrig og i seks andre lande, som ifølge den anfægtede beslutning berøres af fusionen, jf. dens betragtning 782 og 783.

407.

Den anfægtede beslutning indeholder navnlig ikke nogen analyse af konkurrencestrukturen på de nationale sektormarkeder, der ikke er berørt af den omtvistede fusion. Disse markeder er opregnet i tabel 30, som er gengivet ovenfor i præmis 165.

408.

Endvidere har Kommissionen - som følge af de mangler og modsigelser, analysen af distributionsstrukturerne er behæftet med - hverken kunnet anse den fortrinsstilling, den fusionerede enhed angiveligt har ved adgangen til distributionsleddet som følge af sine positioner på samtlige markeder for elektrisk lavspændingsudstyr på distibutionsniveauet, eller grossisternes manglende mulighed for at udøve et konkurrencepres over for denne enhed, for at udgøre væsentlige konkurrencefordele for enheden.

409.

De tegn på økonomisk styrke, som Kommissionen har udledt af de forhold, at Schneider/Legrand-koncernen får et produktsortiment uden sidestykke og et uovertruffent udvalg af varemærker, har ved deres abstrakte karakter og den omstændighed, at de ikke vedrører de nationale sektormarkeder, som skal tages i betragtning, ført Kommissionen til i endnu højere grad at overvurdere den anmeldte fusions virkninger på de nationale sektormarkeder, den berører.

410.

Det samme gælder for dels Kommissionens afvisning af at tage de interne salg, foretaget af ABB og Siemens på de nationale markeder for komponenter til eltavler, som berøres af fusionen, i betragtning, dels de mangler, som navnlig analysen af fusionens virkninger på de danske markeder for komponenter til gruppetavler og på de italienske markeder for komponenter til elektriske fordelings- og gruppetavler er behæftet med.

411.

De ovenfor konstaterede fejl med hensyn til Kommissionens analyse og vurdering fratager således den økonomiske vurdering af fusionens virkninger, som den anfægtede beslutning om at erklære denne for uforenelig med fællesmarkedet bygger på, sin bevisværdi.

412.

Uanset omfanget af de mangler, som en kommissionsbeslutning om en fusions uforenelighed med fællesmarkedet måtte være behæftet med, kan disse mangler imidlertid ikke medføre, at beslutningen annulleres, hvis - og i det omfang - de øvrige oplysninger, som er indeholdt i beslutningen, medfører, at Retten kan anse det for bevist, at fusionens gennemførelse under alle omstændigheder vil føre til, at en dominerende stilling, som bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt, skabes eller styrkes i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 4064/89.

413.

I denne forbindelse bemærkes, at de konstaterede fejl ikke i sig selv er tilstrækkelige til, at de klagepunkter, Kommissionen har fremsat i relation til hvert af de franske sektormarkeder, som er opregnet i betragtning 782 og 783, må forkastes.

414.

Retten skal herved bemærke, at Schneider ikke for alvor har bestridt analysen af den anmeldte fusions virkninger på disse markeder. Selskabet har tværtimod bebrejdet Kommissionen, at den har overført konkurrencesituationen på de franske sektormarkeder som følge af fusionen til de øvrige berørte nationale produktmarkeder.

415.

På baggrund af de faktiske omstændigheder, som er indeholdt i den anfægtede beslutning, må Retten således nødvendigvis tiltræde Kommissionens konklusion, hvorefter den påtænkte fusion på de franske markeder, hvor begge de anmeldende parter allerede var meget stærke, vil skabe eller styrke en dominerende stilling, som i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 4064/89, bevirker, at den effektive konkurrence hæmmes betydeligt inden for fællesmarkedet eller en væsentlig del heraf (jf., vedrørende begrebet en væsentlig del af det fælles marked, Domstolens dom af 16.12.1975, forenede sager 40/73-48/73, 50/73, 54/73-56/73, 111/73, 113/73 og 114/73, Suiker Unie m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 1663, præmis 375 og 448).

416.

Det fremgår nemlig af den anfægtede beslutning, at Schneider/Legrand-koncernen på hvert enkelt af de berørte franske markeder har markedsandele, som er tegn på en dominerende stilling eller en styrket dominerende stilling, under hensyn til, at den fusionerede enheds største konkurrenter kun er repræsenteret i ringe grad, og at der er en stor spredning af disses markedsandele (jf. bl.a. tabel 27, 28 og 29, gengivet ovenfor i præmis 172).

417.

Kommissionen har desuden i betragtning 582 - uden at være blevet modsagt heri af Schneider - anført, at de priser, grossisterne betaler for elektrisk lavspændingsudstyr, før fusionens gennemførelse gennemsnitligt var betydeligt højere i Frankrig end på de øvrige berørte nationale markeder, hvilket i øvrigt også fremgår af tabel 7-10, der er indeholdt i den anfægtede beslutnings betragtning 228 og 234.

418.

Endelig bemærkes, at det ikke kan bestrides, at konkurrenceforholdet mellem de anmeldende parter har haft en afgørende betydning på de franske sektormarkeder, som er omfattet af klagepunkterne, og at den anmeldte fusion vil bevirke, at en væsentlig konkurrencefaktor fjernes på disse markeder.

419.

Den økonomiske analyse, som danner grundlaget for den anfægtede beslutning, kan således kun anses for at være utilstrækkelig på alle andre nationale sektormarkeder end de franske markeder, hvilke markeder ubestrideligt udgør en væsentlig del af det fælles marked i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 4064/89.

420.

De øvrige anbringender fremsat i stævningen, og især dem, som vedrører tilsidesættelse af retten til kontradiktion i forbindelse med de afhjælpningsforanstaltninger, Schneider foreslog under proceduren for Kommissionen med henblik på at gøre fusionen forenelig med fællesmarkedet, skal derfor alene undersøges for så vidt angår de franske markeder, som berøres af fusionen.

Tilsidesættelse af retten til kontradiktion

Det niende anbringende om uoverensstemmelse mellem meddelelsen af klagepunkter og den anfægtede beslutning

- Parternes argumenter

421.

Schneider, som støttes heri af Den Franske Republik, har i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionen i betragtning 811 har fremsat et afgørende klagepunkt vedrørende en styrkelse af Schneiders dominerende stilling på markederne for fordelings- og gruppetavler i Frankrig som følge af Legrands dominerende stilling inden for sektoren for monteringsmateriel, uafhængigt af nogen overlapning af de to anmeldende parters aktiviteter.

422.

Dette klagepunkt er imidlertid ikke på noget tidspunkt blevet formuleret på en måde, der var tilstrækkelig præcis til, at Schneider kunne fastslå, at der var tale om et sådant klagepunkt, fremsætte sine bemærkninger hertil rettidigt og foretage sig det nødvendige i denne henseende, som f.eks. at fremsætte forslag til hensigtsmæssige foranstaltninger til afhjælpning af de af Kommissionen konstaterede konkurrenceproblemer.

423.

Den analyse af den anmeldte fusions indvirkning på konkurrencen, som var indeholdt i meddelelsen af klagepunkter, omfattede således generelt forskellige geografiske markeder, men ikke de særlige forhold, der gør sig gældende for Frankrigs vedkommende. Schneider har i øvrigt anført, at mens Legrands dominerende stilling i Frankrig på visse markeder er behandlet i meddelelsen af klagepunkter, er Schneiders position på markederne for eltavler ikke på noget tidspunkt blevet påberåbt heri.

424.

Ifølge Schneider har høringskonsulenten i sin supplerende rapport af 8. oktober 2001 bekræftet, at der er fremsat et klagepunkt, som uafhængigt af overlapninger af parternes aktiviteter støttes på den fælles styrkeposition i forhold til grossisterne. Høringskonsulenten var imidlertid af den opfattelse, at dette klagepunkt var omfattet af meddelelsen af klagepunkter, eftersom der var tale om »et af de væsentlige elementer i skabelsen eller styrkelsen af en dominerende stilling«.

425.

Der er imidlertid ingen af de af høringskonsulenten fremhævede punkter i den konkurrencemæssige analyse indeholdt i meddelelsen af klagepunkter, som refererer til et klagepunkt vedrørende foreningen af parternes dominerende stillinger på de to omhandlede franske sektormarkeder, som i sig selv skulle kunne begrunde en beslutning om at forbyde fusionen.

426.

Dette klagepunkt er over for de anmeldende parter blevet fremstillet som den afgørende hindring for de forskellige forslag til afhjælpningsforanstaltninger, som Schneider fremsatte den 24. september 2001. Klagepunktet er gengivet i den anfægtede beslutning i afsnittet vedrørende gennemgangen af afhjælpningsforanstaltningerne, af den indlysende årsag, at det skulle tjene som begrundelse for afvisningen af de løsninger, Schneider havde foreslået.

427.

Kommissionen har gjort gældende, at anbringendet er uegnet til antagelse til realitetsbehandling, idet det mangler klarhed og ikke gør det muligt for Kommissionen at tilrettelægge sit forsvar.

428.

For så vidt angår realiteten har Kommissionen anført, at Schneider uden tvivl søger at bevise, at Kommissionen har anvendt et begreb, der ikke findes i forordning nr. 4064/89, nemlig den blotte forening af dominerende stillinger på særskilte sektormarkeder, uden at der er overlapning af aktiviteterne. Kommissionen har anført, at dette argument er uforståeligt, eftersom Schneider i stævningens punkt 177 har indrømmet, at dette begreb heller ikke er anvendt i den anfægtede beslutning.

429.

Eftersom dette helt fiktive klagepunkt ikke er nævnt i den anfægtede beslutning, forsøger Schneider at godtgøre, at der i beslutningen er sætninger, der indeholder en underforstået og kamufleret hentydning til klagepunktet.

430.

Dette forsøg er imidlertid efter Kommissionens opfattelse ikke overbevisende. De passager i den anfægtede beslutning, som Schneider har citeret, indeholder ingen væsentlige ændringer af de klagepunkter, som var indeholdt i den meddelelse, som blev tilsendt parterne den 3. august 2001. De uddrag, Schneider har henvist til, begrænser sig til på grundlag af de bemærkninger og oplysninger, som er indhentet fra parterne og tredjemænd under den administrative procedure, dels at drage en logisk slutning af de klagepunkter, som var indeholdt i meddelelsen, hvilket er en praksis, som er godkendt af Retten i dommen i sagen Endemol mod Kommissionen (jf. ovenfor i præmis 81), dels at illustrere det anførte med eksempler.

431.

Schneider har ifølge Kommissionen sammenblandet begrebet »forening af dominerende stillinger«, som ikke er anvendt i den foreliggende sag, og klagepunktet vedrørende den fusionerede enheds mulighed for at opnå en fortrinsstilling, hvad angår adgangen til grossisterne, som følge af dens mangfoldige aktiviteter.

432.

For så vidt angår det sidstnævnte punkt har såvel meddelelsen af klagepunkter som den anfægtede beslutning vist, at den nye enhed vil få en række aktiviteter på de forskellige omhandlede markeder, og at dette uovertrufne produktudvalg gør den til en uomgængelig handelspartner for grossisterne. I disse to retsakter har Kommissionen anført, at den omstændighed, at den fusionerede enhed får et sådant udvalg af aktiviteter, sammen med en række andre forhold, som f.eks., at der skabes en ny markedsaktør med meget store markedsandele, vil føre til et bortfald af konkurrenceforholdet mellem Schneider og Legrand, og at de to selskabers varemærker samles, således at den fusionerede enhed får et udvalg af varemærker uden sidestykke, udgør et af de væsentlige elementer i skabelsen og styrkelsen af en dominerende stilling, i betragtning af de særlige kendetegn for de markeder, som berøres af fusionen.

433.

Schneider har haft rig lejlighed til at fremkomme med sine bemærkninger hertil under den administrative procedure. Høringskonsulenten har i punkt 1 i sin supplerende rapport af 8. oktober 2001 afvist Schneiders klage over de anførte forhold.

434.

For så vidt som anbringendet vedrører afhjælpningsforanstaltningerne, har Kommissionen gjort gældende, at det var fysisk umuligt at behandle disse i meddelelsen af klagepunkter, eftersom de endnu ikke var blevet foreslået af Schneider.

435.

Hvis man forudsætter, at det nye klagepunkt fremgik klart af betragtning 811, som Schneider har gjort gældende i stævningens punkt 179, undrer Kommissionen sig over, hvorfor Schneider ikke har gjort sig den ulejlighed at behandle dette spørgsmål nærmere og at redegøre for, hvori det nye klagepunkt består.

436.

For så vidt som klagepunktet omfatter »foreningen af dominerende stillinger i Frankrig«, følger det af Kommissionens ovenfor anførte argumentation, at dette led i anbringendet reelt kun indeholder en kritik af, at Kommissionen har anvendt dette udtryk under et møde, der blev afholdt den 24. september 2001. Selv hvis man forudsætter, at denne kritik er berettiget, er det ikke desto mindre vanskeligt at forstå, hvorledes Schneiders ret til kontradiktion er blevet tilsidesat, når det påståede klagepunkt hverken findes i meddelelsen af klagepunkter eller i den anfægtede beslutning.

- Rettens bemærkninger

437.

Retten er af den opfattelse, at anbringendet om tilsidesættelse af Schneiders ret til kontradiktion bestående i, at Kommissionen angiveligt har medtaget et bestemt klagepunkt i den anfægtede beslutning, som ikke klart var udtrykt i meddelelsen af klagepunkter, er fremsat med den præcision og sammenhæng, som er fornøden, for at Kommissionen har mulighed for at tilrettelægge sit forsvar, og for at Retten kan bedømme, om anbringendet er begrundet.

438.

I henhold til fast retspraksis skal den anfægtede beslutning ikke nødvendigvis udgøre en kopi af meddelelsen af klagepunkter. Tilføjelser i forhold til meddelelsen af klagepunkter, som foretages på baggrund af parternes svarskrift, der viser, at de faktisk har haft mulighed for at udøve deres ret til kontradiktion, er således tilladelige. Kommissionen kan ligeledes af hensyn til den administrative procedure ændre eller tilføje faktiske eller retlige argumenter til støtte for de fremsatte klagepunkter (jf. i denne retning Rettens dom af 28.2.2002, sag T-86/95, Compagnie générale maritime m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 1011, præmis 448).

439.

Det er indlysende, at Kommissionen - som den har gjort gældende under retsmødet - kan supplere sin vurdering af en fusions forenelighed med fællesmarkedet på baggrund af afhjælpningsforanstaltninger, som er foreslået af de anmeldende parter, eftersom disse foranstaltninger i sagens natur ikke kunne være taget i betragtning før meddelelsen af klagepunkter.

440.

Meddelelsen af klagepunkter skal ikke desto mindre indeholde en redegørelse for klagepunkterne, som er formuleret i tilstrækkeligt klare vendinger til opfylde de mål, som meddelelsen er tillagt i henhold til fællesskabsforordningerne, og som består i, at virksomhederne skal meddeles alle oplysninger, som er nødvendige, for at de kan imødegå de fremsatte klagepunkter, før Kommissionen træffer en endelig beslutning.

441.

Dette gælder så meget desto mere, som der i den foreliggende sag ikke er tale om, at Kommissionen har truffet en beslutning i henhold til artikel 81 EF og 82 EF om at pålægge sanktioner for konkurrencebegrænsende handlinger, der allerede er begået, og som de forfulgte virksomheder ikke kunne være uvidende om. Kommissionen har fastslået, at en fusion, som påvirker konkurrencestrukturen på de nationale sektormarkeder, som er opregnet i betragtning 782 og 783, er uforenelig med det fælles marked.

442.

Desuden bemærkes, at meddelelsen af klagepunkter i fusionskontrolprocedurerne ikke kun har til formål at fastslå klagepunkterne og at give den pågældende virksomhed mulighed for at fremkomme med sine bemærkninger hertil. Retsakten har ligeledes til formål at give de anmeldende parter lejlighed til at foreslå afhjælpningsforanstaltninger og navnlig at fremsætte forslag til afståelse af aktiver, samt - under hensyn til det krav om hurtige afgørelser, der karakteriserer den generelle opbygning af forordning nr. 4064/89 - tilstrækkelig tidligt at afgøre, i hvilket omfang der skal ske afståelser, med henblik på at gøre den anmeldte fusion forenelig med fællesmarkedet.

443.

Det fremgår desuden af den anfægtede beslutnings afsnit VI, at Kommissionen, som den er forpligtet til i henhold til forordning nr. 4064/89 (dommen i sagen Frankrig m.fl. mod Kommissionen, præmis 221), har foretaget en vurdering af den konkurrencesituation, som fusionen fremtidigt må forventes at medføre, med henblik på at tage stilling til de forslag om afståelse af aktiver, Schneider har fremsat.

444.

Kommissionen var således forpligtet til at præcisere de konkurrenceproblemer, som den anmeldte fusion giver anledning til, på en meget klarere måde, således at de anmeldende parter kunne fremsætte deres forslag til afståelse af aktiver rettidigt og, i givet fald, gøre fusionen forenelig med fællesmarkedet.

445.

Det fremgår imidlertid ikke af en gennemgang af meddelelsen af klagepunkter, at denne tilstrækkeligt klart og præcist har behandlet styrkelsen af Schneiders position i forhold til de franske distributører af elektrisk lavspændingsudstyr, som ikke kun følger af tilførelsen af Legrands salg på markederne for komponenter til eltavler, men også af Legrands dominerende stilling på markedssegmenterne for elektrisk monteringsmateriel. Det skal bl.a. bemærkes, at den almindelige konklusion i meddelelsen af klagepunkter opregner de forskellige nationale sektormarkeder, som berøres af fusionen, uden at det herved er klarlagt, at en markedsposition, som indehaves af den ene af de to anmeldende parter på et givet produktmarked, på den ene eller anden måde styrker den anden parts position på et andet sektormarked.

446.

Som Kommissionen har bekræftet i sit mundtlige indlæg vedrørende den gennemgang af afhjælpningsforanstaltningerne, som er foretaget i den anfægtede beslutning, skyldes styrkelsen ifølge betragtning 811, som henviser til den konkurrencemæssige analyse af de relevante markeder, to faktorer: for det første den blotte omstændighed, at markedsandelene for komponenter til fordelings- og gruppetavler overlapper hinanden, og for det andet det forhold, at Schneiders position i forhold til grossisterne er blevet styrket som følge af tilførelsen af Legrands salg og dominerende stilling inden for sektoren for elektrisk monteringsmateriel.

447.

Kommissionen har under retsmødet ligeledes gentaget, at de forslag om tilsagn, som er fremsat den 24. september 2001, vedrørende de franske markeder for eltavler, alene har medført, at sammenlægningen af andelene af markedet for komponenter til eltavler faldt bort.

448.

Derimod bemærkes, at den styrkelse, som skyldtes foreningen af Legrands vægt over for grossisterne med Schneiders, fortsat bestod. Den fusionerede enhed ville således have beholdt størstedelen af Legrands aktiviteter inden for sektoren for monteringsmateriel, som giver Legrand en styrkeposition i forhold til grossisterne, hvorfor problemet med den nye enheds fortrinsstilling hvad angår adgangen til distributionen fortsat ville bestå.

449.

Kommissionen har således i betragtning 545 fremhævet, at Legrand i Frankrig har meget betydelige markedspositioner på andre markeder for lavspændingsudstyr end markedet for elforsyningstavler, og at Legrand allerede indtager dominerende stillinger på markederne for stikkontakter og afbrydere, isoleringsmateriel, fastgørelses- og forgreningsmateriel og uafhængige belysnings- og sikkerhedssystemer. Denne præcision findes imidlertid ikke i den tilsvarende passage i meddelelsen af klagepunkter (punkt 460).

450.

I henhold til punkt 501 i meddelelsen af klagepunkter vil den anmeldte fusion »conduit à la naissance d'un groupe qui, sur de nombreux marchés de produits électriques basse tension, sera le principal fournisseur des grossistes avec une avance substantielle sur le second fournisseur« (»føre til skabelsen af en koncern, som på en række markeder for elektrisk lavspændingsudstyr vil blive grossisternes hovedleverandør med et væsentligt forspring i forhold til den næststørste leverandør«). Kommissionen mener ikke desto mindre, at den i den anfægtede beslutnings betragtning 590 har præciseret, at »ainsi qu'expliqué plus haut, ce sera notamment le cas en France« (»som der er redegjort for ovenfor, vil dette især være tilfældet i Frankrig«).

451.

I øvrigt bemærkes, at det fremgår af punkt 4 i Kommissionens meddelelse af 18. september 2001 til medlemmerne af Det Rådgivende Udvalg for Kontrol med Virksomhedssammenslutninger, som vedrørte de forslag til tilsagn om afståelse af aktiver, der var blevet fremsat af de anmeldende parter, at Kommissionen betingede sin godkendelse af de foreslåede afhjælpningsforanstaltninger inden for den omhandlede økonomiske sektor af, at der skete afståelser i et tilstrækkeligt omfang, med henblik på at fjerne alle konkurrencemæssige overlapninger, som var nævnt i meddelelsen af klagepunkter.

452.

En konkurrencemæssig overlapning kan imidlertid kun opstå inden for et og samme nationale sektormarked, og adskiller sig derved fra den situation, hvor to virksomheder hver især indtager dominerende stillinger, som støtter hinanden, i det samme land, på to særskilte, men forbundne markeder.

453.

Det følger heraf, at meddelelsen af klagepunkter ikke har gjort det muligt for Schneider i fuldt omfang at vurdere de konkurrenceproblemer, som ifølge Kommissionen ville opstå på distributionsniveauet på de franske markeder for elektrisk lavspændingsudstyr som følge af den anmeldte fusion.

454.

Det følger heraf, at Schneiders ret til kontradiktion er blevet tilsidesat i flere henseender.

455.

For det første er Schneider blevet frataget muligheden for med realitetsanbringender at imødegå Kommissionens antagelse om, at Schneiders dominerende stilling inden for sektoren for komponenter til fordelings- og gruppetavler ville blive styrket på distributionsniveauet i Frankrig som følge af Legrands dominerende stilling for så vidt angår monteringsmateriel.

456.

Schneider har således hverken fået lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger hertil i sit svar på meddelelsen af klagepunkter eller under høringen den 21. august 2001.

457.

Hvis dette ikke havde været tilfældet, kunne Kommissionen have taget sit standpunkt op til fornyet overvejelse eller tværtimod have underbygget sin antagelse med nye oplysninger, hvorved den anfægtede beslutning under alle omstændigheder kunne være faldet anderledes ud.

458.

Forholdet skal således anses for at være det, at Schneider ikke har fået lejlighed til på hensigtsmæssig vis og rettidigt at fremsætte forslag til afståelse af aktiver i tilstrækkeligt omfang til, at de af Kommissionen konstaterede konkurrenceproblemer på de pågældende franske sektormarkeder kunne være løst.

459.

Retten skal i denne forbindelse bemærke, at Schneider under retsmødet understregede, at selskabet faktisk ikke rettidigt kunne have fremsat forslag til afhjælpning af de konkurrenceproblemer, med hensyn til hvilke den ikke havde anfægtet den anfægtede beslutning.

460.

Schneider kan således indirekte været blevet frataget muligheden for at opnå Kommissionens godkendelse af de foreslåede afhjælpningsforanstaltninger, som kunne være givet, hvis de anmeldende parter havde været i stand til rettidigt at fremsætte forslag til afvikling af tilstrækkeligt omfang til at løse alle de konkurrenceproblemer, Kommissionen havde konstateret på distributionsniveauet i Frankrig.

461.

Konsekvenserne af disse uregelmæssigheder er så meget desto mere alvorlige, som afhjælpningforanstaltninger, således som Kommissionen flere gange har fremhævet under retsmødet, udgør den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig mod, at en fusion, der falder under anvendelsesområdet for artikel 2, stk. 3, i forordning nr. 4064/89, erklæres uforenelig med fællesmarkedet.

462.

Da den anfægtede beslutning således er behæftet med en sagsbehandlingsfejl i form af tilsidesættelse af retten til kontradiktion, bør anbringendet tiltrædes.

463.

Den anfægtede beslutning bør under disse omstændigheder annulleres, uden at det er fornødent at træffe afgørelse vedrørende de øvrige anbringender og argumenter, som er fremsat af Schneider til støtte for søgsmålet, og som bl.a. vedrører Kommissionens vurdering af de forslag til afståelse af aktiver, Schneider havde fremsat med henblik på at gøre fusionen forenelig med fællesmarkedet.

464.

I henhold til artikel 233 EF påhviler det Kommissionen at gennemføre de til nærværende annullationsdoms opfyldelse nødvendige foranstaltninger.

465.

Gennemførelsesforanstaltningerne skal tage hensyn til de præmisser, som danner det fornødne grundlag for domskonklusionen (jf. Domstolens dom af 26.4.1988, forenede sager 97/86, 99/86, 193/86 og 215/86, Asteris m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 2181, præmis 27). De relevante præmisser i nærværende dom indebærer bl.a., i tilfælde af, at undersøgelsen af den anmeldte fusions forenelighed med fællesmarkedet genoptages, at Schneider gives mulighed for at tilrettelægge sit forsvar på hensigtsmæssig vis for så vidt angår de berørte nationale sektormarkeder, med hensyn til hvilke den økonomiske analyse i den anfægtede beslutning ikke er blevet forkastet ved nærværende dom, og i givet fald at foreslå afhjælpningsforanstaltninger, som modsvarer de af Kommissionens klagepunkter, som forudgående er blevet præciseret af denne.

Sagens omkostninger

Ifølge procesreglementets artikel 87, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen i det væsentlige har tabt sagen, og Schneider har nedlagt påstand om, at Kommissionen betaler sagens omkostninger, bør det pålægges Kommissionen at bære sine egne omkostninger og at betale Schneiders omkostninger.

466.

I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 4, tredje afsnit, bærer Comité central d'entreprise de la SA Legrand og Comité européen du groupe Legrand deres egne omkostninger.

467.

I henhold til procesreglementets artikel 87, stk. 4, første afsnit, bærer medlemsstater, der er indtrådt i en sag, deres egne omkostninger. Det følger heraf, at Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Første Afdeling)

1) Kommissionens beslutning K(2001) 3014 endelig udg. af 10. oktober 2001, hvorved en fusion erklæres uforenelig med fællesmarkedet og EØS-aftalens funktion (sag COMP/M.2283 - Schneider/Legrand), annulleres.

2) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger og betaler Schneider Electric SA's omkostninger.

3) Comité central d'entreprise de la SA Legrand og Comité européen du groupe Legrand bærer deres egne omkostninger.

4) Den Franske Republik bærer sine egne omkostninger.

VesterdorfForwood

Legal

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 22. oktober 2002.

H. Jung

B. Vesterdorf

Justitssekretær

Præsident

Indhold

Retsforskrifter

II - 2

Tvistens baggrund

II - 5

Retsforhandlinger for Retten

II - 12

Parternes påstande

II - 13

Retlige bemærkninger

II - 14

Sagsbehandlingsfejl

II - 14

Det første anbringende om tilsidesættelse af artikel 10, stk. 3, i forordning nr. 4064/89

II - 14

- Parternes argumenter

II - 14

- Rettens bemærkninger

II - 17

Anbringenderne vedrørende Kommissionens vurdering af den anmeldte fusions virkninger

II - 19

Det andet anbringende om, at Kommissionen har foretaget sin vurdering af den anmeldte fusions virkninger på grundlag af en fejlagtig økonomisk argumentation

II - 21

- Parternes argumenter

II - 21

- Rettens bemærkninger

II - 22

Det tredje anbringende om, at Kommissionen har overvurderet den markedsposition, den fusionerede enhed vil få

II - 24

- Parternes argumenter

II - 24

- Rettens bemærkninger

II - 25

Det fjerde anbringende om, at Kommissionens vurdering af konkurrencestrukturen i grossistleddet er selvmodsigende

II - 37

- Parternes argumenter

II - 37

- Rettens bemærkninger

II - 37

Det femte anbringende om, at Kommissionen ikke har foretaget en vurdering af den anmeldte fusions virkninger på de forskellige nationale sektormarkeder, der er omfattet af Kommissionens klagepunkter

II - 45

- Parternes argumenter

II - 45

- Rettens bemærkninger

II - 46

Det sjette anbringende om, at Kommissionens vurdering af den anmeldte fusions virkninger på visse nationale markeder for komponenter til elforsyningstavler er behæftet med åbenbart urigtige skøn

II - 50

- Parternes argumenter

II - 50

- Rettens bemærkninger

II - 52

Det syvende anbringende om en fejlagtig vurdering af den anmeldte fusions betydning på de danske markeder for komponenter til elektriske gruppetavler

II - 54

- Parternes argumenter

II - 54

- Rettens bemærkninger

II - 57

Det ottende anbringende om en fejlagtig vurdering af den anmeldte fusions indvirkning på de italienske markeder for elektriske fordelings- og gruppetavler

II - 65

- Parternes argumenter

II - 65

- Rettens bemærkninger

II - 68

Følgerne af de ovenfor konstaterede fejl med hensyn til Kommissionens analyse og vurdering

II - 75

Tilsidesættelse af retten til kontradiktion

II - 78

Det niende anbringende om uoverensstemmelse mellem meddelelsen af klagepunkter og den anfægtede beslutning

II - 78

- Parternes argumenter

II - 78

- Rettens bemærkninger

II - 80

Sagens omkostninger

II - 84

1: Processprog: fransk.

2: - Fortrolig oplysning.

3: - Fortrolig oplysning.

4: - Fortrolig oplysning.

5: - Fortrolige oplysninger.

6: - Fortrolige oplysninger.

7: - Fortrolige oplysninger.

8: - Fortrolige oplysninger.

9: - Fortrolig oplysning.

10: - Fortrolige oplysninger.

11: - Fortrolige oplysninger.

12: - Fortrolige oplysninger.

13: - Fortrolige oplysninger.

14: - Fortrolig oplysning.

15: - Fortrolige oplysninger.

16: - Fortrolige oplysninger.