Appel iværksat den 20. juli 2023 af Deutsche Lufthansa AG til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Udvidede Afdeling) den 10. maj 2023 i forenede sager T-34/21 og T-87/21, Ryanair og Condor Flugdienst mod Kommissionen (Lufthansa; Covid-19)
(Sag C-457/23 P)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Deutsche Lufthansa AG (ved Rechtsanwälte H.-J. Niemeyer, C. Wilken, J. Burger og C. Sielmann)
De andre parter i appelsagen: Ryanair DAC, Condor Flugdienst GmbH, Europa-Kommissionen, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik
Appellanten har nedlagt følgende påstande
Den appellerede dom ophæves, og Europa-Kommissionen frifindes i søgsmålene anlagt af Ryanair i sag T-34/21 og Condor i sag T-87/21.
Ryanair og Condor tilpligtes til at betale omkostningerne i appelsagen, mens Ryanair tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans i sag T-34/21 og Condor i sag T-87/21.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat seks anbringender.
Med det første anbringende gøres det gældende, at Retten begik en retlig fejl ved fortolkningen af punkt 49, litra c), i de midlertidige rammebestemmelser 1 , idet den krævede, at Kommissionen skal vurdere, om støttemodtageren kan opnå en ikke-ubetydelig andel af sit likviditetsbehov på markedet, hvorved den så bort fra Domstolens dom i Tempus-sagen 2 , idet det ikke kræves, at Kommissionen skal søge og undersøge supplerende oplysninger om appellantens daværende finansieringsmuligheder.
Med det andet anbringende gøres det gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet den anvendte et urigtigt retligt kriterium, da den vurderede den alternative mekanisme til step up-mekanismen. Retten så bort fra rekapitaliseringens generelle, kombinerede virkninger og fastslog med urette, at den alternative mekanisme altid bør have en dynamisk efterfølgende tilskyndelsesvirkning. Eftersom det underliggende problem vedrører en rent økonomisk vurdering, greb Retten ind i Kommissionens vide skønsbeføjelse og fastlagde de faktiske omstændigheder urigtigt.
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at Kommissionen ikke kunne acceptere en alternativ konvertering af priser i forhold til den, der fremgår af de midlertidige rammebestemmelsers punkt 67. Retten så bort fra Kommissionens vide skønsbeføjelser til at acceptere alternative metoder, når den teoretiske værdi efter udnyttelsen af tegningsret som omhandlet i de midlertidige rammebestemmelsers punkt 67 ikke fandt anvendelse.
Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at Retten overskred grænserne for sin retslige prøvelse og begik en fejl, da den fastslog, at det påhvilede Kommissionen at tage hensyn til yderligere faktorer (f.eks. markedsandele og frekvenser) ved vurderingen af, om der forelå en stærk markedsposition (de midlertidige rammebestemmelsers punkt 72), og at Kommissionen i medfør af de anvendte kriterier ikke med føje kunne finde, at Deutsche Lufthansa AG ikke havde en stærk markedsposition i lufthavnene i Düsseldorf og Wien.
Med det femte anbringende gøres det gældende, at Retten erstattede Kommissionens begrundelse med sin egen, da den fastslog, at det ikke var passende at udelukke konkurrenter, der allerede havde base i lufthavnene i Frankfurt og München, fra slotafståelsen. Ved vurderingen af indvirkningen på opretholdelsen af en effektiv konkurrence gjorde Retten sig skyldig i selvmodsigelser hvad angår konstateringerne om slottilsagnenes effektivitet.
Med det sjette anbringende gøres det gældende, at Retten begik en fejl, idet den fastslog, at Kommissionen ikke havde overholdt begrundelsespligten hvad angår betalingen for slotafståelsespakken.
____________
1 Kommissionens meddelelse af 19.3.2020 med overskriften »Midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under det nuværende covid-19-udbrud« (EUT 2020, C 91 I, s. 1), som ændret den 3.4.2020 (EUT 2020, C 112 I, s. 1), og den 8.5.2020 (EUT 2020, C 164, s. 3).
1 Dom af 2.9.2021,
Tempus mod Kommissionen, C-57/19 P, EU:C:2021:663.