Language of document :

Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Supreme Court (Irland) den 21. oktober 2020 – PF og MF mod Minister for Agriculture Food and the Marine og Sea Fisheries Protection Authority

(Sag C-564/20)

Processprog: engelsk

Den forelæggende ret

Supreme Court

Parter i hovedsagen

Appellanter: PF og MF

Indstævnte: Minister for Agriculture Food and the Marine og Sea Fisheries Protection Authority

Præjudicielle spørgsmål

Er en medlemsstats centrale kontrolmyndighed ved meddelelse og certificering over for Europa-Kommissionen i henhold til kontrolforordningens 1 artikel 33, stk. 2, litra a), og artikel 34, begrænset til at meddele dataene om fangst på en bestemt fiskeplads, som fiskere har registreret i henhold til forordningens artikel 14 og 15, når den centrale kontrolmyndighed med god grund er af den opfattelse, at de registrerede data er aldeles upålidelige, eller kan den anvende rimelige, videnskabeligt gyldige metoder til at behandle og certificere de registrerede data for at opnå mere korrekte fangsttal til meddelelse over for Europa-Kommissionen?

Kan myndigheden i tilfælde, hvor den med rimelig grund finder dette godtgjort, lovligt anvende andre datastrømme som f.eks. fiskerilicenser, fiskeritilladelser, fartøjsovervågningssystemer, landingsopgørelser, salgsnotaer og transportdokumenter?

____________

1     Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20.11.2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, om ændring af forordning (EF) nr. 847/96, (EF) nr. 2371/2002, (EF) nr. 811/2004, (EF) nr. 768/2005, (EF) nr. 2115/2005, (EF) nr. 2166/2005, (EF) nr. 388/2006, (EF) nr. 509/2007, (EF) nr. 676/2007, (EF) nr. 1098/2007, (EF) nr. 1300/2008, (EF) nr. 1342/2008 og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2847/93, (EF) nr. 1627/94 og (EF) nr. 1966/2006 (EUT 2009, L 343, s. 1).