Sag anlagt den 17. juli 2023 – Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
(Case C-444/23)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)
Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/851 af 19. april 2023 om ændring af forordning (EU) 2019/631 for så vidt angår styrkelse af præstationsnormerne for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner i overensstemmelse med Unionens øgede klimaambitioner 1 annulleres i sin helhed.
Subsidiært, hvis EU-Domstolen måtte fastslå, at de fremsatte anbringender ikke begrunder, at der gives medhold i den primære påstand om, at forordning 2023/851 annulleres i sin helhed, annulleres denne forordning delvist, for så vidt som den vedrører fastsættelsen af de emissionsmål for nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer, som i henhold til denne forordnings artikel 1, stk. 1, litra b), gælder fra den 1. januar 2035.
Europa-Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
1) Anbringende om tilsidesættelse af artikel 192, stk. 2, litra c), TEUF
Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner tilsidesat artikel 192, stk. 2, litra c), TEUF ved til trods for, at den anfægtede forordning i væsentlig grad berører en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning, ikke at have vedtaget den anfægtede forordning på grundlag af denne traktatbestemmelse, som kræver enstemmighed i Rådet.
2) Anbringende om tilsidesættelse af artikel 3, stk. 1 og 3, TEU, artikel 9 TEUF og artikel 6, stk. 1, TEU, sammenholdt med artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
Polen er af den opfattelse, at EU-lovgiver ved fastsættelsen af de emissionsmål for nye personbiler og nye lette erhvervskøretøjer, som følger af artikel 1, stk. 1, litra b), i den anfægtede forordning, og som vil have væsentlige konsekvenser for den europæiske bilindustri samt de økonomiske sektorer, der er forbundet hermed, og for samfundet som sådant, har tilsidesat forpligtelsen til at fremme befolkningernes velfærd i EU ( artikel 3, stk. 1, TEU), forpligtelsen til at fremme social retfærdighed, forpligtelsen til at arbejde for afbalanceret økonomisk vækst og til at fremme økonomisk, social og territorial samhørighed samt solidaritet mellem medlemsstaterne (artikel 3, stk. 3, TEU) og forpligtelsen til at tage hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau og bekæmpelse af social udstødelse (artikel 9 TEUF), samt endelig har tilsidesat forbuddet mod forskelsbehandling på grund af formueforhold i henhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ( artikel 21, stk. 1).
3) Anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet (artikel 5, stk. 4, TEU) og tilsidesættelse af artikel 191, stk. 2, TEUF
Polen er af den opfattelse, at bestemmelserne i den anfægtede forordning er i strid med proportionalitetsprincippet, dels eftersom de ikke er egnede til at opnå målene i artikel 191, stk. 2, TEUF, dels eftersom det er åbenbart, at de ulemper, som er en følge af de pågældende bestemmelser, herunder udgifter, er uforholdsmæssige sammenholdt med de tilstræbte mål. Ifølge Polen overskrider udgifterne til at tilpasse Unionens økonomier og samfund til de styrkede normer for CO2-emissionsreduktion, der er fastsat i den anfægtede forordning, i væsentlig grad de fordele, der opnås derved. Den anfægtede forordning pålægger unionsborgerne uforholdsmæssigt store byrder i forbindelse med omstillingen til nulemissionskørsel, hvilket navnlig gælder de borgere, som ikke velstillede, samt den europæiske bilindustri. Der består en risiko for, at den anfægtede forordning får alvorlige negative konsekvenser for den europæiske bilindustri, og at den medfører social udelukkelse, at fattige personer ikke har adgang til transport og at der skabes en øget forskel i levestandard mellem borgerne. Hertil kommer, at den anfægtede forordning ikke i tilstrækkelig grad tager hensyn til, hvor forskelligartede omstændighederne er i Unionens forskellige områder, og dette udgør en tilsidesættelse af artikel 191, stk. 2, TEUF.
4) Anbringende om manglende opfyldelse af forpligtelsen til gennemføre en grundig analyse af den anfægtede forordnings virkninger og om tilsidesættelse af artikel 191, stk. 3, TEUF
Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner undladt at opfylde forpligtelsen til at tilvejebringe en passende konsekvensanalyse, eftersom den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til forordning har grundlæggende mangler for så vidt angår den virkning, som de i denne forordning fastsatte forpligtelser og målsætninger vil have på enkelte medlemsstater. Samtidig er der ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til de eksisterende videnskabelige og tekniske data, fordelene og ulemperne ved, at en foranstaltning gennemføres eller ikke gennemføres, samt den økonomiske og sociale udvikling i Unionen og den afbalancerede udvikling i dens områder. Dette udgør en tilsidesættelse af artikel 191, stk. 3, TEUF.
____________
1 EUT 2023, L 110, s. 5.