Sag anlagt den 14. juli 2023 – Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for den Europæiske Union
(Sag C-442/23)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Republikken Polen (ved B. Majczyna, som befuldmægtiget)
Sagsøgte: Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/839 af 19. april 2023 om ændring af forordning (EU) 2018/841 for så vidt angår anvendelsesområdet, forenkling af rapporterings- og overholdelsesregler og fastsættelse af medlemsstaternes mål for 2030, og om ændring af forordning (EU) 2018/1999 for så vidt angår forbedring af overvågning, rapportering, sporing af fremskridt og revision 1 annulleres i sin helhed.
Europa-Parlamentet og Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Polen har for så vidt angår forordning 2023/839 (herefter »den anfægtede forordning«) fremsat følgende anbringender:
1) Anbringende om tilsidesættelse af artikel 192, stk. 2, litra c), TEUF
Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner tilsidesat artikel 192, stk. 2, litra c), TEUF ved ikke at have vedtaget den anfægtede forordning på grundlag af denne traktatbestemmelse, som kræver enstemmighed i Rådet, til trods for at forordningen i væsentlig grad påvirker en medlemsstats valg mellem forskellige energikilder og den generelle sammensætning af dens energiforsyning.
2) Anbringende om tilsidesættelse af artikel 192, stk. 2, litra b), tredje led, TEUF
Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner tilsidesat artikel 192, stk. 2, litra b), tredje led, TEUF ved ikke at have vedtaget den anfægtede forordning på grundlag af denne traktatbestemmelse, som kræver enstemmighed i Rådet, til trods for at forordningen påvirker arealanvendelse i medlemsstaterne.
3) Anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 2, TEU
Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner tilsidesat princippet om kompetencetildeling, eftersom den anfægtede forordning opstiller forpligtelser og mål, der i væsentlig grad griber ind i den måde, som skovforvaltning udøves på i medlemsstaterne, skønt traktaterne ikke tildeler Den Europæiske Union kompetence på skovbrugsområdet.
4) Anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet (artikel 5, stk. 4, TEU) og af princippet om medlemsstaternes lighed (artikel 4, stk. 2, TEU), sammenholdt med artikel 191, stk. 2, TEUF
Polen er af den opfattelse, at de sagsøgte institutioner ved at vedtage den anfægtede forordning har tilsidesat proportionalitetsprincippet og princippet om medlemsstaternes lighed og ikke i tilstrækkeligt omfang har taget hensyn til de forskelligartede omstændigheder i Unionens forskellige områder. Polens opfyldelse af forpligtelser og målsætninger hvad angår drivhusgasemissioner og –optag i LULUCF-sektoren (Land Use, Land Use Change and Forestry (arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug)) kan have alvorlige negative socioøkonomiske og økonomiske konsekvenser. Hertil kommer, at den anfægtede forordning skaber en uberettiget skævhed mellem de enkelte medlemsstater med hensyn til niveauerne for forpligtelser og mål.
5) Anbringende om manglende opfyldelse af forpligtelsen til at gennemføre en behørig analyse af den anfægtede forordnings virkninger og om tilsidesættelse af artikel 191, stk. 3, TEUF
Efter Polens opfattelse har de sagsøgte institutioner ikke opfyldt forpligtelsen til at tilvejebringe en passende konsekvensanalyse, eftersom den konsekvensanalyse, der ledsager forslaget til forordningen har grundlæggende mangler for så vidt angår den virkning, som de i forordningen fastsatte forpligtelser og målsætninger vil have på de enkelte medlemsstater. Samtidig er der ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til de eksisterende videnskabelige og tekniske data, de miljømæssige forhold i de forskellige områder i Unionen og fordelene og ulemperne ved foranstaltningens gennemførelse eller undladelse af at gennemføre den samt den økonomiske og sociale udvikling i Unionen som helhed og den afbalancerede udvikling i dens områder, hvilket udgør en tilsidesættelse af artikel 191, stk. 3, TEUF.
____________
1 EUT 2023, L 107, s. 1.