Sag anlagt den 14. marts 2013 - Petro Suisse Intertrade mod Rådet

(Sag T-156/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Petro Suisse Intertrade Co. SA (Pully, Schweiz) (ved solicitor J. Grayston, og advokaterne P. Gjørtler, G. Pandey, D. Rovetta, N. Pilkington og D. Sellers)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse 2012/829/FUSP af 21. december 2012 (EUT 2012 L 356, s. 71) om ændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Iran og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1264/2012 af 21. december 2012 (EUT 2012 L 356, s. 55) om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran annulleres, for så vidt som de anfægtede retsakter omfatter sagsøgeren.

Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Sagsøgeren har fremsat seks anbringender vedrørende tilsidesættelse af et væsentligt formkrav, af traktaterne og af retsregler vedrørende deres anvendelse: tilsidesættelse af retten til at blive hørt, tilsidesættelse af pligten til at give korrekt meddelelse, utilstrækkelig begrundelse, tilsidesættelse af retten til forsvar, et åbenbart urigtigt skøn og krænkelse af den grundlæggende ejendomsret.

Sagsøgeren finder, at Rådet har undladt at høre sagsøgeren, og der er ingen holdepunkter herimod, som ville begrunde dette. Desuden har Rådet undladt på korrekt vis at identificere sagsøgeren som adressat for afgørelsen og gennemførelsesforordningen og har heller ikke identificeret sagsøgeren i sin meddelelsesskrivelse; disse akter indeholder under alle omstændigheder en utilstrækkelig begrundelse. Sagsøgerens anmodninger om at bekræfte identifikationen, om at udvide begrundelsen og om aktindsigt er ikke blevet besvaret bortset fra en kort skrivelse, der bekræftede modtagelsen. Ved disse undladelser har Rådet tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar, idet denne blev nægtet muligheden for effektivt at fremsætte bemærkninger til Rådets konstateringer, for så vidt som disse blev forholdt sagsøgeren. I modsætning til hvad Rådet har gjort gældende, fungerer sagsøgeren ikke som et dækselskab, der kontrolleres af National Iranian Oil Company (NIOC), og Rådet har under alle omstændigheder ikke godtgjort, at NIOC's kontrol af sagsøgeren vil medføre en økonomisk fordel for den iranske stat, som ville være i strid med formålet med den anfægtede afgørelse og forordning. Gennem begrænsningen af sagsøgerens evne til at indgå kontrakter har Rådet endelig tilsidesat den grundlæggende ejendomsret ved at træffe foranstaltninger, hvis forholdsmæssighed ikke kan fastslås.

____________