Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Symvoulio tis Epikrateias (Grækenland) den 22. januar 2024 – Emporiki Serron AE – Emporias kai Diathesis Agrotikon Proionton mod Ypourgos Anaptyxis kai Ependyseon og Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon
(Sag C-42/24, Emporiki Serron – Emporias kai Diathesis Agrotikon Proionton)
Processprog: græsk
Den forelæggende ret
Symvoulio tis Epikrateias (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Grækenland)
Parter i hovedsagen
Appellant: Emporiki Serron AE – Emporias kai Diathesis Agrotikon Proionton
Indstævnte: Ypourgos Anaptyxis kai Ependyseon og Ypourgos Agrotikis Anaptyxis kai Trofimon
Præjudicielle spørgsmål
1) Er en national bestemmelse såsom artikel 103 i lov nr. 2362/1995, der ikke alene fastsætter en forældelsesfrist på fem år for tilbagesøgning af beløb, der anses for at være uretmæssigt udbetalt til økonomiske beslutningstagere som følge af de pågældendes handling eller undladelse, der skader eller kunne skade Fællesskabernes almindelige budget eller budgetter, der forvaltes af Fællesskaberne, men som også fastsætter begyndelsestidspunktet for denne forældelsesfrist til det tidspunkt, hvor det konstateres, at støtten er udbetalt uretmæssigt eller ulovligt, og ikke til det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted, forenelig med bestemmelserne i artikel 3 i forordning nr. 2988/95 1 og med det almindelige retssikkerhedsprincip?
2) Såfremt der i den nationale lovgivning i henhold til artikel 3, stk. 3, i forordning nr. 2988/95 er fastsat en længere forældelsesfrist end den fireårige forældelsesfrist, der er omhandlet i samme forordnings artikel 3, stk. 1, skal bestemmelserne i det sidstnævnte stykke, sidste afsnit, da fortolkes således, at de fastsætter en maksimal forældelsesfrist på otte år for tilbagesøgning af støtte, der er udbetalt uretmæssigt eller ulovligt, regnet fra det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted, eller således, at denne bestemmelse fastsætter en maksimal forældelsesfrist, der er dobbelt så lang som den længere frist, der er fastsat i den nationale lovgivning?
3) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, og det andet spørgsmål besvares med, at bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, sidste afsnit, i forordning nr. 2988/95 skal fortolkes således, at de fastsætter en dobbelt så lang maksimal forældelsesfrist, som den længste forældelsesfrist, der er fastsat i national lovgivning, opstår spørgsmålet, i tilfælde af, at det antages, at den nationale lovgivning fastsætter en forældelsesfrist, der er længere end den, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 2988/95, og samtidig fastsætter begyndelsestidspunktet for denne frist til det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden konstateres, om den maksimale forældelsesfrist regnes fra det tidspunkt, hvor uregelmæssigheden fandt sted eller fra det tidspunkt, hvor den blev konstateret?
____________
1 Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18.12.1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser (EFT 1995, L 312, s. 1).