Language of document :

Sag anlagt den 8. oktober 2013 – Al Matri mod Rådet

(Sag T-545/13)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Fahed Mohamed Sakher Al Matri (Doha, Qatar) (ved barrister M. Lester og solicitor G. Martin)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/409/FUSP 1 og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 735/2013 2 annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.

Første anbringende om, at Rådet begik en åbenbar fejl, da det vurderede, at sagsøgeren opfyldte kriterierne for at være omfattet af de anfægtede foranstaltninger.

Andet anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsbeskyttelse.

Tredje anbringende om, at der ikke er blevet givet en fyldestgørende begrundelse.

Fjerde anbringende om en ubegrundet og uforholdsmæssig restriktion af sagsøgerens ejendomsret og hans frihed til at udøve virksomhed.

____________

1     Rådets gennemførelsesafgørelse 2013/409/FUSP af 30.7.2013 om gennemførelse af afgørelse 2011/72/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer og enheder på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 204, s. 52).

2     Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 735/2013 af 30.7.2013 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 101/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien (EUT L 204, s. 23).