Sag T-119/06

Usha Martin Ltd

mod

Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen

»Dumping – import af tovværk og kabler af stål med oprindelse i bl.a. Indien – misligholdelse at et tilsagn – proportionalitetsprincippet – artikel 8, stk. 1, 7 og 9, i forordning (EF) nr. 384/96 [nu artikel 8, stk. 1, 7 og 9, i forordning (EF) nr. 1225/2009]«

Sammendrag af dom

1.      Fællesskabsret – principper – proportionalitet – forordning om indførelse af antidumpingtold og endelig udligningstold

(Art. 5, stk. 3, EF; Rådets forordning nr. 384/96)

2.      Fælles handelspolitik – beskyttelse mod dumping – pristilsagn – tilsagn om fremlæggelse af korrekte rapporter og fakturaer – den erhvervsdrivendes misligholdelse

(Art. 5, stk. 3, EF; Rådets forordning nr. 384/96)

1.      I henhold til proportionalitetsprincippet, der har fundet udtryk i artikel 5, stk. 3, EF, er lovligheden af fællesskabslovgivning betinget af, at de midler, der bringes i anvendelse, er egnede til at virkeliggøre det formål, der lovligt forfølges med de pågældende bestemmelser, og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at virkeliggøre dette, og såfremt der er mulighed for at vælge mellem flere egnede foranstaltninger, skal den mindst bebyrdende foranstaltning som udgangspunkt vælges.

For så vidt angår et område som den fælles handelspolitik, hvor fællesskabslovgiver har et vidt skøn i overensstemmelse med det politiske ansvar, som denne er tildelt ved traktaten, vil en foranstaltning dog kun kunne kendes ulovlig, såfremt den er åbenbart uhensigtsmæssig i forhold til det mål, som den kompetente institution forfølger. Det vide skøn, der på dette område tilkommer fællesskabslovgiver, svarer til det vide skøn, der ifølge fast praksis tilkommer fællesskabsinstitutionerne ved udstedelsen af konkrete antidumpingforanstaltninger i henhold til grundforordningerne.

Det følger heraf, at Retten på området for beskyttelse mod dumpingforanstaltninger skal begrænse sin prøvelse til en kontrol af, om de foranstaltninger, fællesskabslovgiver har vedtaget, er åbenbart uhensigtsmæssige i forhold til det mål, der forfølges.

(jf. præmis 44-47)

2.      Ved at trække sin godtagelse af tilsagnet tilbage, fordi den pågældende eksportør har tilsidesat sin forpligtelse til at indgive kvartalsrapporter over salg af en vare, som ikke var omfattet af tilsagnet, og sin forpligtelse til ikke at udarbejde tilsagnsfakturaer for varer, som ikke var omfattet af tilsagnet, har Kommissionen ikke tilsidesat proportionalitetsprincippet. Enhver misligholdelse af et tilsagn eller tilsidesættelse af forpligtelsen til at samarbejde inden for rammerne af gennemførelsen og overvågningen af nævnte tilsagn er således tilstrækkelig til, at Kommissionen kan trække sin godtagelse af tilsagnet tilbage og pålægge en endelig antidumpingtold på grundlag af de faktiske omstændigheder, der blev fastlagt i forbindelse med den undersøgelse, som førte til afgivelsen af det pågældende tilsagn, forudsat at denne undersøgelse afsluttedes med en endelig afgørelse om dumping og deraf følgende skade, og at den pågældende eksportør selv har haft lejlighed til at fremsætte bemærkninger. En misligholdelse af et tilsagn er i øvrigt tilstrækkeligt til, at tilsagnet tilbagetrækkes. Mens proportionalitetsprincippet finder anvendelse på spørgsmålet om, hvorvidt det i antidumpingtold pålagte beløb er passende i forhold til den skade, fællesskabsindustrien har lidt, finder det ikke anvendelse på spørgsmålet om selve pålæggelsen af den nævnte told. Tilbagetrækningen af godkendelsen af et tilsagn medfører pålæggelsen af endelig antidumpingtold på de pågældende importtransaktioner fra den eksporterende virksomhed. Følgelig og i overensstemmelse med artikel 8, stk. 9, i grundforordning nr. 384/96 finder den endelige antidumpingtoldsats, som blev fastsat på grundlag af de faktiske omstændigheder, der blev fastlagt i forbindelse med den undersøgelse, der førte til afgivelsen af tilsagnet, anvendelse på de pågældende indførsler, som virksomheden har foretaget, og medfører således reelt pålæggelsen af den pågældende told. Det følger heraf, at lovligheden af tilbagetrækningen af en godkendelse af et tilsagn ikke som sådan kan anfægtes under henvisning til proportionalitetsprincippet.

(jf. præmis 51-55)