Language of document :

Sag anlagt den 11. februar 2011 - Antrax It mod KHIM - Heating Company (radiatorer)

(Sag T-83/11)

Stævningen er affattet på italiensk

Parter

Sagsøger: Antrax It Srl (Resana, Italien) (ved advokat L. Gazzola)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: The Heating Company BVBA (Dilsen, Belgien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 2. november 2010 af Tredje Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres, for så vidt som EF-design nr. 000593959-0001 deri blev erklæret ugyldigt.

Afgørelse truffet den 2. november 2010 af Tredje Appelkammer ved Harmoniseringskontoret annulleres, for så vidt som det deri blev pålagt Antrax It srl at betale de omkostninger, som The Heating Company BVBA havde afholdt i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontoret.

Harmoniseringskontoret og The Heating Company BVBA tilpligtes at betale de. omkostninger, der opstår for Antrax It srl i den foreliggende sag.

The Heating Company BVBA tilpligtes at betale de omkostninger, som Antrax It srl har afholdt i forbindelse med sagen for Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-design, der begæres erklæret ugyldigt: EF-design nr. 000593959/0001 (radiatorer)

Indehaver af EF-designet: Antrax It Srl

Indgiveren af begæringen om, at EF-designet erklæres ugyldigt: The Heating Company BVBA

Begrundelsen for ugyldighedsbegæringen: Det anfægtede EF-design opfylder ikke betingelserne i artikel 4-9 i forordningen om EF-design som følge af manglende individuel karakter i forhold til det tyske EF-design nr. 5, der er indeholdt i den samlede registrering nr. 401 10481.8, som blev offentliggjort efter begæring fra The Heating Company BVBA og det samme gælder med hensyn til det internationale design nr. DM/060899 i Frankrig, Italien og Benelux-landene.

Annullationsafdelingens afgørelse: EF-designet erklæret ugyldigt

Appelkammerets afgørelse: Ophævelse af den anfægtede afgørelse og EF-designet erklæret ugyldigt

Søgsmålsgrunde: EF-design nr. 000593959-0001 har individuel karakter.

____________