Language of document :

Sag anlagt den 8. juni 2009 - CLARO mod KHIM - Telefónica (Claro)

(Sag T-225/09)

Stævningen er affattet på spansk

Parter

Sagsøger: CLARO, SA (ved abogados E. Armijo Chávarri og A. Castán Pérez-Gómez)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Telefónica, SA (Madrid, Spanien)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 26. februar 2009 af Andet Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1079/2008-2) annulleres, og sagen hjemvises til nævnte appelkammer, der træffer afgørelse på ny, og Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: BCP S/A, det aktuelt driver virksomhed under navnet CLARO, S.A., sagsøger

Det omhandlede EF-varemærke: Tredimensionelt varemærke, der indeholder betegnelsen "CLARO" (ansøgning nr. 5.229.241) for varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 38

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Telefónica, SA

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det ældre EF-ordmærke "CLARO" (nr. 2.017.341) for bl.a. varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 38

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Medhold i indsigelsen

Appelkammerets afgørelse: Klagen afvises, idet sagsøgeren ikke har indgivet en skriftlig begrundelse

Søgsmålsgrunde: Den anfægtede afgørelse er ifølge sagsøgeren i strid med princippet om funktionel kontinuitet mellem Indsigelsesafdelingen og appelkammeret. Efter sagsøgerens opfattelse er det åbenbart, at klagen vedrørte den anfægtede afgørelse i dens helhed, såvel som Indsigelsesafdelingens forkerte fortolkning af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker.

____________