Language of document :

Rettens dom af 14. december 2011 - Häfele mod KHIM (Mixfront)

(Sag T-425/10) 

(EF-varemærker - ansøgning om Mixfront som EF-ordmærke - absolut registreringshindring - beskrivende karakter - artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning (EF) nr. 207/2009)

Processprog: tysk

Parter

Sagsøger: Häfele GmbH & Co. KG (Nagold, Tyskland) (ved advokaterne M. Eck og J. Dönch)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (først ved S. Schäffner, dernæst ved R. Manea, og endelig ved A. Pohlmann, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 30. juni 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 338/2010-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket Mixfront som EF-varemærke

Konklusion

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

Häfele GmbH & Co. KG betaler sagens omkostninger.

____________

1 - EUT C 317 af 20.11.2010.