Sag T-115/22
(offentliggørelse i uddrag)
Belshyna AAT
mod
Rådet for Den Europæiske Union
Rettens dom (Niende Udvidede Afdeling) af 20. marts 2024
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus og Belarus’ involvering i den russiske aggression mod Ukraine – indefrysning af midler – liste over personer, enheder og organer, som er omfattet af indefrysningen af midler og økonomiske ressourcer – opførelse og opretholdelse af sagsøgerens navn på listen – støtte til Lukasjenkoregimet – finansiel støtte – statsejet virksomhed – undertrykkelse af civilsamfundet – urigtigt skøn«
1. Den Europæiske Union – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Belarus – indefrysning af de midler, der tilhører visse personer og enheder, med henvisning til situationen i Belarus – omfanget af prøvelsen – bevis for grundlaget for foranstaltningen – den kompetente EU-myndigheds forpligtelse til i tilfælde af anfægtelse at godtgøre grundlaget for den begrundelse, der foreholdes de berørte personer eller enheder – opførelse på listerne, der er støttet på en række præcise, konkrete og samstemmende indicier
(Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 47; Rådets afgørelse 2012/642/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2021/2125 og (FUSP) 2023/421, bilaget; Rådets forordning nr. 765/2006, 2021/2124 og 2023/419, bilag I)
(jf. præmis 24-27, 57 og 77)
2. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Belarus – kriterier for vedtagelse af restriktive foranstaltninger – fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der drager fordel af Lukasjenkos regime eller støtter denne – begrebet støtte til regimet – urigtigt skøn
[Rådets afgørelse 2012/642/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2021/2125 og (FUSP) 2023/421, art. 4, stk. 1, litra b), og bilaget; Rådets forordning nr. 765/2006, art. 2, stk. 2, samt forordning 2021/2124 og 2023/419, bilag I]
(jf. præmis 31, 35-37, 45, 49, 51-55, 61, 62, 97 og 98)
3. Den Europæiske Union – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Belarus – omfanget af kontrollen – udelukkelse af oplysninger, der er bragt til institutionens kendskab efter vedtagelsen af den anfægtede afgørelse
(Rådets afgørelse 2012/642/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2021/2125 og (FUSP) 2023/421, bilaget; Rådets forordning nr. 765/2006, 2021/2124 og 2023/419, bilag I)
(jf. præmis 60)
4. Den Europæiske Union – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – restriktive foranstaltninger over for Belarus – indefrysning af de midler, der tilhører visse personer og enheder, med henvisning til situationen i Belarus – omfanget af prøvelsen – opførelse på listen i bilaget til den anfægtede afgørelse som følge af dennes ansvar for undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition – nyhedsartikler, der ikke stammer fra forskellige kilder – bevisværdi – foreligger ikke
(Rådets afgørelse 2012/642/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2021/2125 og (FUSP) 2023/421, bilaget; Rådets forordning nr. 765/2006, 2021/2124 og 2023/419, bilag I)
(jf. præmis 68, 72 og 73)
5. Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger over for Belarus – kriterier for vedtagelse af restriktive foranstaltninger – personer, enheder og organer, der er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller undertrykkelse af civilsamfundet eller den demokratiske opposition eller for at underminere demokratiet eller retsstaten – begreb – urigtigt skøn
[Rådets afgørelse 2012/642/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2021/2125 og (FUSP) 2023/421, art. 4, stk. 1, litra a), og bilaget; Rådets forordning nr. 765/2006, art. 2, stk. 4, samt forordning 2021/2124 og 2023/419, bilag I]
(jf. præmis 76-81, 97 og 98)
6. Retslig procedure – afgørelse, der under sagen erstatter eller ændrer den anfægtede afgørelse – anmodning om tilpasning af stævningen – søgsmål med påstand om annullation af en afgørelse om indefrysning af midler – tilpasning med henblik på annullation af en afgørelse om opretholdelse – formaliteten – tidligere afgørelse om opretholdelse, som ikke har været genstand for en sådan anmodning – ingen betydning
(Rettens procesreglement, art. 86, stk. 1; Rådets afgørelse 2012/642/FUSP, som ændret ved afgørelse (FUSP) 2021/2125 og (FUSP) 2023/421, bilaget; Rådets forordning nr. 765/2006, 2021/2124 og 2023/419, bilag I)
(jf. præmis 89-94)
Resumé
I sin dom gav Retten Belshyna AAT medhold i det annullationssøgsmål, som virksomheden havde anlagt til prøvelse af de retsakter, hvorved virksomheden var blevet opført på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Belarus. Denne sag gav Retten mulighed for at præcisere, hvorvidt en anmodning om tilpasning af stævningen i tvister om restriktive foranstaltninger kan antages til realitetsbehandling, henset til artikel 86, stk. 1, i Rettens procesreglement.
Denne dom vedrører de restriktive foranstaltninger, som Den Europæiske Union har vedtaget siden 2004 på grund af situationen i Belarus for så vidt angår demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettigheder. Disse retsakter fastsætter bl.a. bestemmelse om indefrysning af pengemidler og økonomiske ressourcer, der tilhører personer, enheder eller organer, som er ansvarlige for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne eller undertrykkelse af civilsamfundet og den demokratiske opposition, eller hvis aktiviteter på anden måde alvorligt underminerer demokratiet eller retsstaten i Belarus, og personer, enheder eller organer, der støtter Lukasjenkoregimet (1). Sagsøgeren, der er en virksomhed med hjemsted i Belarus, som fremstiller bildæk, blev opført på den nævnte liste i 2021 (2) af Rådet og derefter opretholdt på listen i 2022 (3) og 2023 (4) med den begrundelse, at den udgjorde en vigtig indtægtskilde for Lukasjenkoregimet, og at den havde afskediget ansatte, der protesterede og gik i strejke efter præsidentvalget i 2020. Efter at have nedlagt påstand om annullation af de oprindelige retsakter tilpassede sagsøgeren sin stævning til ligeledes at nedlægge påstand om annullation af opretholdelsesretsakterne af 2023 uden dog at have fremsat en sådan påstand for så vidt angår opretholdelsesretsakterne af 2022.
Rettens bemærkninger
Hvad angår undersøgelsen af, om tilpasningen af stævningen, som er en ufravigelig procesforudsætning, kan antages til realitetsbehandling, bemærkede Retten, at når en retsakt, der påstås annulleret, bliver erstattet af eller ændret ved en anden retsakt med samme genstand, kan sagsøgeren, inden retsforhandlingernes mundtlige del afsluttes, eller inden Rettens beslutning om at træffe afgørelse, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del, tilpasse stævningen for at tage hensyn til dette nye forhold (5).
I den foreliggende sag anførte Rådet indledningsvis, at såvel de oprindelige retsakter som opretholdelsesretsakterne, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, har til formål at pålægge denne individuelle restriktive foranstaltninger, der består i indefrysning af alle dennes pengemidler og økonomiske ressourcer (6).
Rådet anførte dernæst, at disse individuelle restriktive foranstaltninger har form af en opførelse af navnene på de personer, enheder eller organer, der er omfattet af de omtvistede lister, og som fremgår af bilagene til afgørelse 2012/642 og forordning nr. 765/2006.
I den forbindelse ændrede de oprindelige retsakter bilagene til afgørelse 2012/642 og til forordning nr. 765/2006 med henblik på bl.a. at opføre sagsøgerens navn på de omtvistede lister. Hvad angår opretholdelsesretsakterne fastslog Retten for det første, at afgørelse 2023/421 forlængede anvendelsen af afgørelse 2012/642, hvis bilag I, som ændret ved gennemførelsesafgørelse 2021/2125, angav sagsøgerens navn indtil den 28. februar 2024. For det andet ændrede gennemførelsesforordning nr. 2023/419 bilag I til forordning nr. 765/2006, samtidig med at opførelsen af sagsøgerens navn på det nævnte bilag i det mindste implicit blev opretholdt. Opretholdelsesretsakterne skulle derfor anses for at have ændret de oprindelige retsakter som omhandlet i procesreglementets artikel 86, stk. 1.
På baggrund af det ovenstående konkluderede Retten, at sagsøgeren, der havde nedlagt påstand om annullation af de oprindelige retsakter i stævningen, havde ret til at tilpasse stævningen med henblik på at nedlægge påstand om annullation af opretholdelsesretsakterne af 2023, selv om sagsøgeren ikke tidligere havde tilpasset stævningen med henblik på at nedlægge påstand om annullation af retsakterne af 2022.