Sag anlagt den 8. marts 2010 - Spanien mod Kommissionen
(Sag T-113/10)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved J. Rodríguez Cárcamo)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Kommissionens beslutning K(2009) 10678 af 23. december 2009 om nedsættelse af støtten fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til det operationelle program País Vasco under mål 2 (1997-1999) tildelt ved beslutning K(98) 121 af 5. februar 1998, EFRU nr. 97 11 09 007, annulleres.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Den foreliggende sag vedrører beslutning K(98) 121 af 5. februar 1998, hvorved Kommissionen tildelte en støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Socialfond (ESF) til et operationelt program i regionen Baskerlandet, som var en del af fællesskabsstøtterammerne for strukturinterventioner i de spanske regioner under mål 2 i perioden 1997-1999 for et maksimalt beløb på 291 862 367 EUR fra EFRU.
Den i den foreliggende sag omtvistede beslutning fastslår, at der under gennemførelsen af nævnte operationelle program har været uregelmæssigheder i 24 ud af 37 reviderede projekter, hvilket i alt vedrører 4 844 712 820 ESP og kræver en finansiel korrektion på 27 794 540,77 EUR.
Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål påberåbt sig følgende anbringender:
Der er sket en tilsidesættelse af Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1998
1 ved anvendelsen af en ekstrapolationsmetode i den omtvistede beslutning, eftersom denne artikel ikke giver mulighed for at ekstrapolere uregelmæssigheder, der er påvist i konkrete handlinger, fra de samlede handlinger omfattet af de operationelle programmer finansieret af EFRU-midler. Korrektionen, som Kommissionen har foretaget i den omtvistede beslutning, savner retsgrundlag, eftersom Kommissionens retningslinjer af 15. oktober 1997 om finansielle nettokorrektioner i forbindelse med anvendelse af artikel 24 i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 i henhold til Domstolens dom af 6. april 2000, Kongeriget Spanien mod Kommissionen
2 ikke kan medføre retsvirkninger i forhold til medlemsstaterne, og fordi nævnte artikel 24 alene giver mulighed for at nedsættestøtten, hvis undersøgelsen heraf bekræftes en uregelmæssighed. Korrektion ved ekstrapolation er i strid med dette princip.
Subsidiært er der sket en tilsidesættelse af artikel 24 i forordning (EØF) nr. 4253/88 i forhold til den nuværende artikel 4, stk. 3, EU (princippet om loyalt samarbejde), idet der er foretaget korrektion ved ekstrapolation, selv om der ikke er påvist mangler ved ordningen med drift, kontrol og revision i forhold til de ændrede kontrakter, eftersom forvaltningsorganerne anvendte spansk lovgivning, som Domstolen ikke har erklæret uforenelig med EU-retten. Kongeriget Spanien har gjort gældende, at forvaltningsorganernes overholdelse af national ret, også selv om det kan betyde, at Kommissionen fastslår, at der foreligger uregelmæssigheder eller konkrete tilsidesættelser af EU-retten, ikke kan danne grundlag for ekstrapolation, fordi driftsordningen er ineffektiv, når Domstolen hverken har erklæret lovgivningen, som disse organer har anvendt, i strid med EU-retten, eller Kommissionen har anlagt sag imod medlemsstaten i henhold til artikel 258 TEUF.
Subsidiært er der sket en tilsidesættelse af artikel 24 i forordning (EØF) nr. 4253/88, idet den udtagne stikprøve ikke er repræsentativ for at kunne foretage finansiel korrektion ved ekstrapolation. Det gøres i den forbindelse gældende, at Kommissionen, med henblik på at foretage en korrektion ved ekstrapolation, har sammensat stikprøven af et meget begrænset antal projekter (37 ud af 3348) uden at inddrage alle væsentlige dele af det operationelle program. Endvidere har inddraget Kommissionen udgifter, som de spanske myndigheder tidligere havde afholdt, taget udgangspunkt i den opgivne udgift og ikke i den tildelte støtte og har anvendt et computerprogram, der angiver at have en pålidelighed på under 85%. Kongeriget Spanien har gjort gældende, at stikprøven dermed ikke opfylder de krav, der stilles til repræsentativitet for at kunne danne grundlag for en ekstrapolation.
Endelig har Kongeriget Spanien gjort gældende, at meddelelsen til de spanske myndigheder vedrørende tilstedeværelsen af uregelmæssigheder (som skete i august 2005 for de fleste tilfælde af uregelmæssigheder begået i 1998 og 1999) betyder, at disse er forældede i henhold til den frist på 4 år, der er fastsat i artikel 3 i forordning nr. 2988/95
3.