Language of document :

Sag anlagt den 4. september 2015 – Sun Cali mod KHIM – Abercrombie & Fitch Europe (SUN CALI)

(Sag T-512/15)

Stævningen affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Sun Cali, Inc. (Denver, De Forenede Stater) (ved advokat C. Thomas)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Abercrombie & Fitch Europe SA (Mendrisio, Schweiz)

Oplysninger vedrørende sagen for Harmoniseringskontoret

Indehaver af det omtvistede varemærke: Sun Cali, Inc

Det omtvistede varemærke: Et EF-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »SUN CALI« – EF-varemærke nr. 5 482 369

Sagen for Harmoniseringskontoret: Ugyldighedssag

Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 3. juni 2015 af Femte Appelkammer ved Harmoniseringskontoret (sagerne R 1260/2014-5 og R 1281/2014-5)

Påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået i forbindelse med sagen for Retten, og den (mulige) intervenient tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået i forbindelse med den administrative sag for appelkammeret.

Der berammes mundtlig forhandling, såfremt Retten ikke kan træffe afgørelse uden mundtlig forhandling.

Anbringender

Tilsidesættelse af artikel 92, stk. 3, i forordning nr. 207/2009 i sag R-1260/2014-5.

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 i sag R-1281/2014-5.

____________