Sag anlagt den 23. februar 2006 - Low & Bonar and Bonar Technical Fabrics mod Kommissionen
(Sag T-59/06)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Low & Bonar plc (Dundee, Det Forenede Kongerige) og Bonar Technical Fabrics NV (Zele, Belgien) (ved lawyer L. Garzaniti og solicitor M. O'Regan)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
Sagsøgernes påstande
Kommissionens anfægtede beslutning K(2005) 4634 endelig udg. af 30. november 2005 i sag COMP/F/38.354 - Industrisække, annulleres i det hele for så vidt den vedrører sagsøgerne, eller
subsidiært, annulleres artikel 1, stk. 1, delvist for så vidt den berører sagsøgerne og bøden annulleres delvist, subsidiært nedsættes den sagsøgerne i medfør af artikel 2 pålagte bøde, og
mere subsidiært, den sagsøgerne i medfør af artikel 2 pålagte bøde nedsættes mærkbart, og
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder morarenter, som sagsøgerne eller hver enkelt af dem har måttet afholde i forbindelse med betaling af hele eller en del af bøden, og
der træffes andre bestemmelser, som Domstolen måtte finde passende.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Kommissionen fastslog i den anfægtede beslutning, at Bonar Phormium Packaging ("BPP") havde deltaget i et komplekst kartel mellem producenter af industrisække af plastic, der berørte Belgien, Frankrig, Tyskland, Luxembourg, Nederlandene og Spanien. Kommissionen fastslog endvidere, at dette kartel på europæisk plan havde været organiseret omkring en brancheorganisation med betegnelsen Valveplast samt forskellige undergrupperinger. Kommissionen fastslog, at den første sagsøger var ansvarlig for BPP's deltagelse, fordi denne sagsøger var moderselskab til Bonar Phormium NV ("BP"), som BPP var en underafdeling af og at den anden sagsøger var ansvarlig, fordi denne sagsøger var BP's retsefterfølger, idet virksomhederne havde gennemført en fusion. Kommissionen pålagde sagsøgerne en bøde på 12,24 mio. EUR.
Den første sagsøger gør gældende, at Kommissionen begik retlige fejl og foretog fejlskøn, idet den lagde til grund, at denne sagsøger ansvarlig for den af BPP begåede overtrædelse. Denne sagsøger gør gældende, at den i modsætning til, hvad der blev fastslået i den anfægtede beslutning, ikke tog del i BPP's forretningspolitik, idet denne virksomheds ledelse selvstændigt traf bestemmelse om virksomhedens adfærd på markedet.
Begge sagsøgerne gør endvidere og subsidiært gældende, at Kommissionen begik retlige fejl og foretog fejlskøn, idet den lagde til grund, at den i den anfægtede beslutning angivne komplekse ordning udgjorde en enkelt og fortløbende overtrædelse af artikel 81 EF, som på europæisk plan blev begået omkring Valveplast, eller, subsidiært, idet den lagde til grund, at BPP havde deltaget i eller i øvrigt var vidende om og derfor ansvarlig for en sådan overtrædelse. Ifølge sagsøgerne var Kommissionen alene berettiget til at lægge til grund, at BPP havde deltaget i, eller, subsidiært, i øvrigt var vidende om og ansvarlig for ordninger, der dækkede Belgien og Nederlandene og for at have deltaget i Valveplast-kartellet i blot en uge, nemlig mellem den 21. november 1997, da en repræsentant for BPP deltog i et Valveplast-møde, og den 28. november 1997, hvor BPP's deltagelse ifølge den anfægtede beslutning blev bragt til ophør.
Sagsøgeren gør endvidere og subsidiært gældende, at den af Kommissionen pålagte bøde er for høj og uforholdsmæssig og udgør en tilsidesættelse af princippet om ligebehandling og forbuddet mod forskelsbehandling og at Kommissionen begik andre retlige fejl og foretog andre fejlskøn, da den fastsatte bødens størrelse, og i øvrigt undlod at angive begrundelsen for dens bødeberegning. Sagsøgerne gør i denne forbindelse gældende, at Kommissionen undlod at tage i betragtning, at BPP havde spillet en udelukkende passiv og begrænset rolle og endvidere, at Kommissionen pålagde et uforholdsmæssigt og for højt grundbeløb.
____________