Language of document :

Appel iværksat den 5. december 2012 af Moises Bermejo Garde til prøvelse af Personalerettens dom af 25. september 2012 i sag F-51/10, Bermejo Garde mod EØSU

(Sag T-529/12 P)

Processprog: fransk

Parter

Appellant: Moises Bermejo Garde (Bruxelles, Belgien) (ved advokat L. Levi)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU)

Appellantens påstande

Ophævelse af dom afsagt den 25. september 2012 af Retten for EU-personalesager i sag F-51/10, for så vidt som (i) påstandene om annullation af alle afgørelser truffet på grundlag af EØSU's stillingsopslag nr. 43/09 afvises, (ii) retten ikke tager stilling til påstandene om, at appelindstævnte tilpligtes at betale 1 000 EUR i erstatning og (iii) ikke tager stilling til realitetsanbringenderne fremført til støtte for de første påstande om annullation af EØSU's stillingsopslag nr. 43/09.

Følgelig:

gives der appellanten medhold i den andet og tredje påstand i første instans, og i overensstemmelse hermed:

annulleres alle afgørelser truffet på grundlag af EØSU's stillingsopslag nr. 43/09

tilpligtes appelindstævnte at betale 1 000 EUR i erstatning

gives der appellanten medhold i den første påstand i første instans ligeledes på grundlag af de realitetsanbringender, som hun har fremført, og følgelig annulleres EØSU's stillingsopslag nr. 43/09 ligeledes som følge af disse realitetsanbringender.

EØSU tilpligtes at betale sagens omkostninger for begge instanser.

Anbringender og væsentligste argumenter

Til støtte for appellen har appellanten fremsat tre anbringender.

1.    Det første anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af betingelsen om overholdelse af den forudgående administrative procedure og tilsidesættelse af artikel 90, stk. 2, i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, for så vidt som Personaleretten afviste appellantens påstand om annullation af alle afgørelser truffet på grundlag af EØSU's stillingsopslag nr. 43/09.

2.    Det andet anbringende er, at der foreligger retsnægtelse, tilsidesættelse af den grundlæggende ret til adgang til domstolene og tilsidesættelse af begrundelsespligten, idet Personaleretten ikke tog stilling til appellantens påstand om erstatning.

3.    Det tredje anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af begrundelsespligten og tilsidesættelse af princippet om ordentlig retspleje, idet Personaleretten ikke tog stilling til de realitetsanbringender, som blev fremført i første instans til støtte for appellantens påstand om annullation af EØSU's stillingsopslag nr. 43/09.

____________