RETTENS DOM (Niende Afdeling)
1. december 2021 (*)
»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter vedrørende den mundtlige prøve i forbindelse med en udvælgelsesprøve – delvist afslag på aktindsigt – afrundingsmetode for point – vægtningskoefficienter for de forskellige dele og elementer af den mundtlige prøve – udvælgelseskomitéens arbejde fortroligt – forordning (EU) 2018/1725 – delvist ufornødent at træffe afgørelse«
I sag T-265/20,
JR ved advokaterne L. Levi og A. Champetier,
sagsøger,
mod
Europa-Kommissionen ved D. Milanowska, C. Ehrbar og H. Kranenborg, som befuldmægtigede,
sagsøgt,
angående et søgsmål støttet på artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelser af 28. februar 2020 og 9. april 2020 om afslag på sagsøgerens anmodning om aktindsigt i dokumenter vedrørende den interne udvælgelsesprøve COM/03/AD/18 (AD 6) – 1 – Administratorer,
har
RETTEN (Niende Afdeling),
sammensat af afdelingsformanden, J. Costeira, og dommerne M. Kancheva og T. Perišin (refererende dommer),
justitssekretær: E. Coulon,
afsagt følgende
Dom
Tvistens baggrund
1 Den 16. december 2018 indgav sagsøgeren, JR, en ansøgning om deltagelse i den interne udvælgelsesprøve COM/03/AD/18 (AD 6) – 1 – Administratorer med referencenr. 35-20/11/2018, der skulle afholdes af Europa-Kommissionen (herefter »udvælgelsesprøven«).
2 Den 6. juni 2019 gennemgik sagsøgeren den skriftlige prøve i forbindelse med udvælgelsesprøven. Hun bestod denne prøve.
3 Den 23. september 2019 gennemgik sagsøgeren den mundtlige prøve i forbindelse med udvælgelsesprøven.
4 I meddelelsen om udvælgelsesprøven fremgik det af afdeling 4 i afsnit III, at den mundtlige prøve for tjenestemænd i ansættelsesgruppe AD bestod af to dele, som blev beskrevet således:
»1. En samtale […] med henblik på at vurdere:
– de primære opgaver, som er udført, og de kompetencer, som er erhvervet, i løbet af [ansøgerens] erhvervsmæssige karriere, og
– [ansøgerens] evne til og motivation for at varetage de opgaver, der skal udføres i de stillinger, som udvælgelsesprøven giver adgang til.
2. En struktureret fremstilling, [der] består af en briefing om et emne, der er forbundet med en af Den Europæiske Unions politikker […]«.
5 Det blev angivet i den nævnte afdeling, at den samlede bedømmelse af ovennævnte to dele af den mundtlige prøve bestod i en karakter på mellem 0 og 20 point, og at der krævedes mindst 10 point.
6 I afdeling 5 i samme afsnit blev det angivet, at udvælgelseskomitéen på reservelisten ville opføre navnene på de ansøgere, der ved den mundtlige prøve havde opnået de bedste karakterer samt det minimum, der krævedes for at bestå denne prøve, indtil man havde nået det ønskede antal beståede ansøgere.
7 Ved skrivelse af 16. december 2019 meddelte Kommissionen sagsøgeren, at hun ikke var blevet opført på reservelisten for udvælgelsesprøven. I skrivelsen oplyste Kommissionen, at sagsøgeren havde opnået karakteren 13 af 20 mulige for den mundtlige prøve, men at den mindste karakter, der krævedes for at blive opført på reservelisten, var 14 af 20 mulige. Kommissionen oplyste sagsøgeren om, at udvælgelseskomitéen sammenlagt havde bedømt hendes præstation ved den mundtlige prøve som »god« på grundlag af tre bedømmelseselementer, nemlig for det første forbindelsen mellem sagsøgerens tidligere erfaring og de i udvælgelsesprøven krævede kvalifikationer, for hvilket element sagsøgeren havde opnået bedømmelsen »meget god«, for det andet kompetence og motivation, for hvilket element sagsøgeren havde opnået bedømmelsen »meget god«, og for det tredje en struktureret fremstilling af et emne, for hvilket element sagsøgeren havde opnået bedømmelsen »god«.
8 Ved e-mail af 20. december 2019 indgav sagsøgeren en anmodning til Kommissionen om fornyet gennemgang af afgørelsen af 16. december 2019 samt en begæring om oplysninger og aktindsigt.
9 For så vidt angår sidstnævnte del af sagsøgerens anmodning meddelte hun Kommissionen, at hun ønskede indsigt i følgende oplysninger og dokumenter:
– de detaljerede forklaringer på, hvordan de verbale bedømmelser var blevet omregnet til point, og de karakterskalaer, som havde gjort det muligt at knytte en karakter udtrykt i point til hver enkelt verbal bedømmelse
– de detaljerede vurderinger af sagsøgeren for hvert af de tre elementer, som var blevet bedømt og tildelt en karakter, tillige med den dertil anvendte karakterskala
– alle relevante oplysninger om de tre karakterer, sagsøgeren var blevet tildelt
– den vægtningsmetode, som eventuelt var blevet anvendt
– den afrundingsmetode, som eventuelt var blevet anvendt
– mødereferatet og bedømmelsesskemaerne for sagsøgerens mundtlige prøve og den flipover, sagsøgeren havde anvendt under prøven til støtte for den mundtlige fremstilling (herefter »flipoveren«)
– ethvert andet relevant dokument vedrørende sagsøgerens præstation under denne prøve.
10 Den 10. januar 2020 tilsendte Kommissionen sagsøgeren et første svar, hvori den oplyste, at hendes anmodning om fornyet gennemgang var blevet oversendt til udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven. Kommissionen anførte ligeledes, at udvælgelseskomitéens arbejde var fortroligt, og at den derfor, med forbehold af de oplysninger, som var blevet meddelt på sagsøgerens »EPSO-konto«, hverken kunne fremlægge bedømmelsesskemaet, udvælgelseskomitéens rapport eller de individuelle karakterer for hende, heller ikke i anonymiseret form.
11 Den 31. januar 2020 tilsendte sagsøgeren Kommissionen en e-mail med overskriften »Genfremsættelse af begæring i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1049/2001«, hvori hun gentog sin begæring om indsigt i de dokumenter og oplysninger, hvortil der henvises i præmis 9 ovenfor. Til støtte for begæringen påberåbte sagsøgeren sig bl.a. 11. betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43) og artikel 9, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT 2018, L 295, s. 39). Endvidere gjorde sagsøgeren gældende, at Kommissionen ikke havde angivet grundene til, at adgang til de dokumenter og oplysninger, som hun havde angivet i begæringen, ville krænke fortroligheden af udvælgelseskomitéens forhandlinger, at undtagelser fra retten til aktindsigt skulle fortolkes indskrænkende, og at hun havde godtgjort, at hun havde en berettiget interesse i at få indsigt i de nævnte dokumenter og oplysninger, navnlig for at forstå den samlede karakter, hun var blevet tildelt.
12 Ved e-mail af 24. februar 2020 oplyste Kommissionen, at den – da der ikke i sagsøgerens begæring af 20. december 2019 var blevet henvist til forordning nr. 1049/2001 – ikke havde behandlet begæringen som omfattet af anvendelsesområdet for denne forordning, men efter reglerne om god forvaltningsskik. Kommissionen anførte derfor, at dens e-mail til sagsøgeren af 10. januar 2020 ikke kunne betragtes som et svar, der var omfattet af forordningens anvendelsesområde.
13 Kommissionen oplyste ligeledes sagsøgeren om, at den registrerede enhver begæring om aktindsigt i henhold til forordning nr. 1049/2001 med angivelse af den begærendes navn og adresse i en database, hvortil et forholdsvis stort antal medlemmer af personalet havde adgang, og anmodede hende om udtrykkeligt at bekræfte, at hun ønskede, at hendes e-mail af 20. december 2019 blev behandlet som en sådan begæring om aktindsigt.
14 Den 28. februar 2020 tilsendte Kommissionen sagsøgeren en e-mail med overskriften »Adgang til Deres personoplysninger« (herefter »afgørelsen af 28. februar 2020«). I e-mailen opfordrede Kommissionen sagsøgeren til at undersøge flipoveren på Kommissionens kontorer og til at kontakte formanden for udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven (herefter »formanden for udvælgelseskomitéen«) med henblik på at få en mundtlig redegørelse for sin præstation. Endvidere blev sagsøgeren tilsendt et skema med angivelse af forbindelsen mellem de af udvælgelseskomitéen tildelte karakterer fra 1 til 10 og de verbale bedømmelser »utilstrækkelig«, »god«, »meget god«, »udmærket« og »eksemplarisk« (herefter »konverteringsskemaet«). Kommissionen oplyste, at bedømmelsen af sagsøgerens præstation på samtlige trin af udvælgelsesprøven var blevet foretaget i henhold til denne tabel.
15 Den 4. marts 2020 anmodede sagsøgeren pr. e-mail om et møde, således at hun kunne undersøge flipoveren og få en vurdering fra udvælgelseskomitéen af sin præstation under den mundtlige prøve.
16 Den 13. marts 2020 tilsendte sagsøgeren Kommissionen en e-mail, hvori hun gentog sin anmodning om adgang til flipoveren og om et møde med formanden for udvælgelseskomitéen. Hun anmodede ligeledes om indsigt i de vægtnings- og afrundingsmetoder, som udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven havde anvendt, idet hun fandt, at de udgjorde en del af hendes personoplysninger, eftersom de var tæt forbundet med hendes endelige karakter og det konverteringsskema, som var blevet tilsendt hende. Desuden påpegede hun, at forordning nr. 1049/2001 ikke kræver, at begæringen om aktindsigt er udformet på en bestemt måde.
17 Ved e-mail af 9. april 2020 (herefter »afgørelsen af 9. april 2020«) meddelte Kommissionen sagsøgeren, at vægtnings- og afrundingsmetoderne efter dens opfattelse var omfattet af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde i medfør af artikel 6 i bilag III til vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«).
18 Ved afgørelse af 15. april 2020 afslog udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven anmodningen om fornyet gennemgang af afgørelsen af 16. december 2019 om ikke at opføre sagsøgeren på reservelisten for udvælgelsesprøven, hvorfor denne afgørelse måtte bekræftes. Udvælgelseskomitéen præciserede, at den havde fastlagt indholdet af den mundtlige prøve, de spørgsmål, der skulle stilles, bedømmelseskriterierne, bedømmelsesproceduren og vægtningen af hvert enkelt af de elementer af prøven, hvortil der var blevet henvist i meddelelsen om udvælgelsesprøven, før den mundtlige prøve.
Faktiske omstændigheder indtruffet efter anlæggelsen af sagen
19 Den 16. juli 2020 tilsendte Kommissionen sagsøgeren en elektronisk kopi af flipoveren.
20 Den 22. juli 2020 blev der afholdt et møde pr. videokonference mellem sagsøgeren, formanden for udvælgelseskomitéen og en repræsentant for Kommissionens generaldirektorat for menneskelige ressourcer og sikkerhed. Ifølge referatet af dette møde modtog sagsøgeren under mødet en mundtlig kommentar fra udvælgelseskomitéens formand med detaljerede vurderinger af hendes præstation under den mundtlige fremstilling og samtalen. Formanden for udvælgelseskomitéen oplyste ligeledes sagsøgeren om, at elementerne af den mundtlige prøve var blevet vurderet på grundlag af en vægtning, som var blevet bestemt før udvælgelsesprøvens begyndelse, og at der var blevet foretaget en afrunding af pointene, som var blevet fastsat til 0,25 point.
Retsforhandlinger og parternes påstande
21 Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den 4. maj 2020 har sagsøgeren anlagt den foreliggende sag.
22 Den 24. juli 2020 har Kommissionen indleveret svarskrift til Rettens Justitskontor.
23 Den 5. oktober 2020 har sagsøgeren indleveret replik til Rettens Justitskontor.
24 Den 17. november 2020 har Kommissionen indleveret duplik til Rettens Justitskontor.
25 Som en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse af 28. april 2021 har Retten i henhold til artikel 131, stk. 1, i dens procesreglement anmodet parterne om at fremsætte deres bemærkninger med hensyn til, om sagsøgeren eventuelt har mistet søgsmålsinteresse for så vidt angår Kommissionens afslag på at give hende aktindsigt i de dokumenter, hvori hun i sidste instans fik aktindsigt.
26 Kommissionen og sagsøgeren har efterkommet denne foranstaltning inden for den fastsatte frist.
27 Ved kendelse af 5. maj 2021 har Retten i henhold til procesreglementets artikel 91, litra c), pålagt Kommissionen at fremlægge det dokument, der indeholder den vægtningsmetode, som udvælgelseskomitéen anvendte for de enkelte elementer af den mundtlige prøve. Kommissionen har efterkommet anmodningen inden for den fastsatte frist. I henhold til procesreglementets artikel 104 er dette dokument ikke blevet tilstillet sagsøgeren.
28 Den 18. august 2021 blev der, efter at dommer Berke var afgået ved døden den 1. august 2021, udpeget en ny dommer med henblik på at fuldstændiggøre dommerkollegiet.
29 Retten (Niende Afdeling) har i medfør af procesreglementets artikel 106, stk. 3, besluttet at træffe afgørelse i sagen, uden at retsforhandlingerne omfatter en mundtlig del.
30 Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:
– Kommissionens afgørelser af 28. februar 2020 og 9. april 2020 annulleres.
– Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
31 Kommissionen har nedlagt følgende påstande:
– Frifindelse.
– Sagsøgeren tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Retlige bemærkninger
Spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren delvis har mistet søgsmålsinteresse
32 I sit svar på foranstaltningen med henblik på sagens tilrettelæggelse af 28. april 2021 har sagsøgeren anført, at Kommissionen hverken forklarede, på hvilken måde hendes samlede præstation svarede til den verbale bedømmelse »god«, hvorledes denne var blevet konverteret til karakteren 13 point af 20, eller hvorledes afrundingsmetoden var blevet anvendt i hendes specifikke tilfælde. Sagsøgeren har fremhævet, at selv om hun formelt modtog konverteringsskemaet, en elektronisk kopi af flipoveren, en mundtlig kommentar fra udvælgelseskomitéens formand og metoden til afrunding af den endelige karakter, er de således meddelte dokumenter og oplysninger ufuldstændige, eftersom de ikke omfatter det instrument, som de er tæt forbundet med, nemlig den anvendte vægtningsmetode. Sagsøgeren er derfor af den opfattelse, at hendes begæring ikke er blevet imødekommet, og at hun fortsat har interesse i søgsmålet.
33 Kommissionen finder, at sagsøgeren ikke længere har interesse i et søgsmål til prøvelse af de af Kommissionen udfærdigede retsakter, hvorved den afslog at give indsigt i de oplysninger og dokumenter, hvortil der henvises i præmis 32 ovenfor, men som sagsøgeren i sidste instans fik indsigt i. Efter Kommissionens opfattelse er der derfor ikke længere anledning til at træffe afgørelse vedrørende de pågældende dokumenter i overensstemmelse med procesreglementets artikel 131, stk. 1.
34 Det bemærkes i denne henseende, at et annullationssøgsmål anlagt af en fysisk eller juridisk person i henhold til fast retspraksis kun kan admitteres, såfremt den pågældende har en interesse i, at den anfægtede retsakt annulleres. En sådan interesse, som er den afgørende og grundlæggende betingelse for al rettergang, forudsætter, at en annullation af den anfægtede retsakt i sig selv kan have retsvirkninger, og søgsmålet således med sit resultat kan tilføre parten en fordel (jf. i denne retning dom af 21.1.2021, Leino-Sandberg mod Parlamentet, C-761/18 P, EU:C:2021:52, præmis 32 og den deri nævnte retspraksis).
35 For at sikre en god retspleje skal enhver, der indbringer et søgsmål, have en faktisk og eksisterende interesse i søgsmålet. En sagsøgers søgsmålsinteresse kan ikke vedrøre en fremtidig og hypotetisk situation (jf. i denne retning dom af 17.9.2015, Mory m.fl. mod Kommissionen, C-33/14 P, EU:C:2015:609, præmis 56, og af 30.9.2009, Lior mod Kommissionen og Kommissionen mod Lior, T-192/01 og T-245/04, ikke trykt i Sml., EU:T:2009:365, præmis 247).
36 Sagsøgers søgsmålsinteresse for så vidt angår sagens genstand skal foreligge på tidspunktet for sagens anlæggelse, idet sagen i modsat fald afvises. Sagens genstand skal, ligesom søgsmålsinteressen, bestå indtil retsafgørelsen, idet det i modsat fald findes ufornødent at træffe afgørelse, hvilket forudsætter, at søgsmålet med sit resultat kan bibringe parten en fordel (jf. dom af 30.4.2020, Izba Gospodarcza Producentów i Operatorów Urządzeń Rozrywkowych mod Kommissionen, C-560/18 P, EU:C:2020:330, præmis 38 og den deri nævnte retspraksis).
37 En sagsøger kan i visse tilfælde fortsat bevare en interesse i at påstå annullation af en anfægtet retsakt for at opnå, at den, der har udstedt den nævnte retsakt, i fremtiden foretager passende ændringer, og dermed undgå risikoen for gentagelse af den ulovlighed, hvormed den anfægtede retsakt påstås behæftet. For at en sådan interesse fortsat kan bestå, forudsættes det, at ulovligheden vil kunne gentage sig i fremtiden, uafhængigt af de særlige omstændigheder i den omhandlede sag (dom af 4.9.2018, ClientEarth mod Kommissionen, C-57/16 P, EU:C:2018:660, præmis 48).
38 Det fremgår ligeledes af Domstolens praksis, at spørgsmålet om, hvorvidt en sagsøgers søgsmålsinteresse fortsat består, skal bedømmes konkret, idet der bl.a. skal tages hensyn til følgerne af den hævdede ulovlighed og arten af den skade, som angiveligt er lidt (dom af 28.5.2013, Abdulrahim mod Rådet og Kommissionen, C-239/12 P, EU:C:2013:331, præmis 65).
39 I det foreliggende tilfælde fremgår det af sagens akter, at Kommissionen tilsendte sagsøgeren, for det første, konverteringsskemaet ved afgørelsen af 28. februar 2020 (jf. præmis 14 ovenfor), for det andet, en elektronisk kopi af flipoveren ved e-mailen af 16. juli 2020 (jf. præmis 19 ovenfor), for det tredje, under mødet pr. videokonference den 22. juli 2020, en mundtlig kommentar fra udvælgelseskomitéens formand med detaljerede vurderinger af sagsøgerens præstation under den mundtlige fremstilling og samtalen (jf. præmis 20 ovenfor) og, for det fjerde, under samme møde, den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven anvendte metode til afrunding af karaktererne (jf. præmis 20 ovenfor).
40 Alle de dokumenter, som sagsøgeren havde anmodet om, blev således tilsendt denne med det dokument, der indeholdt metoden til vægtning af elementerne af den mundtlige prøve (herefter »vægtningskoefficienterne«), som eneste undtagelse. Sagsøgeren har anført i replikken, at hun stadig afventer at modtage dette dokument.
41 Heraf følger, at sagsøgeren, i modsætning til hvad denne synes at have gjort gældende, ikke længere har interesse i at anlægge søgsmål til prøvelse af Kommissionens afgørelser af 28. februar 2020 og 9. april 2020, for så vidt som der herved blev givet afslag på indsigt i de dokumenter og oplysninger, hvortil der henvises i præmis 39 ovenfor. Sagsøgeren har gjort gældende, at de dokumenter og oplysninger, som blev meddelt hende, er ufuldstændige, idet de ikke omfatter det instrument, som de er tæt forbundet med, nemlig de vægtningskoefficienter, som udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven anvendte. Dette argument viser imidlertid netop, at sagsøgerens anmodning om indsigt i de nævnte dokumenter og oplysninger blev imødekommet, og at hendes søgsmålsinteresse kun består, for så vidt som den foreliggende sag vedrører annullation af Kommissionens afgørelse af 9. april 2020, for så vidt som sagsøgeren herved blev meddelt afslag på aktindsigt i det dokument, der indeholdt vægtningskoefficienterne.
42 Endvidere fremgår det af de af sagsøgeren anførte bemærkninger, hvortil der henvises i præmis 32 ovenfor, at hun ikke har påberåbt sig nogen tilbageværende interesse som omhandlet i den præmis 36 ovenfor nævnte retspraksis. Sagsøgeren har nemlig ikke gjort gældende i bemærkningerne, at den påberåbte ulovlighed vil kunne gentage sig i fremtiden. Hun har derimod ønsket at bestride, at udvælgelseskomitéens forklaringer vedrørende den karakter, hun blev tildelt, er tilstrækkelige, hvilket spørgsmål går ud over genstanden for den foreliggende tvist.
43 Det må følgelig fastslås, at den foreliggende sag delvis har mistet sin genstand, eftersom sagsøgeren har mistet sin interesse i søgsmålet for så vidt angår de dokumenter, hvori hun fik aktindsigt (jf. i denne retning dom af 9.9.2011, LPN mod Kommissionen, T-29/08, EU:T:2011:448, præmis 57).
44 Heraf følger, at det ikke længere er fornødent at træffe afgørelse om sagsøgerens annullationspåstande, for så vidt som Kommissionen ved afgørelserne af 28. februar 2020 og 9. april 2020 afslog at give hende indsigt i den afrundingsmetode, som udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven havde anvendt.
45 Genstanden for den foreliggende sag er følgelig begrænset til påstanden om annullation af Kommissionens afgørelse af 9. april 2020, idet Kommissionen heri afslår at give aktindsigt i det dokument, som indeholder de vægtningskoefficienter for den mundtlige prøve, hvortil der blev henvist i meddelelsen om udvælgelsesprøven (herefter »den anfægtede afgørelse«).
Realiteten
De retsforskrifter, som finder anvendelse, og de anbringender, som er fremført til støtte for søgsmålet
46 Indledningsvis bemærkes, at skønt sagsøgeren har baseret størstedelen af sin argumentation på sin ret til aktindsigt i sine personoplysninger, har hun implicit påberåbt sig en tilsidesættelse af retten til aktindsigt som indført ved forordning nr. 1049/2001.
47 Hvad dette angår bemærkes, at det ved fastlæggelsen af, hvilke retsforskrifter den foreliggende sag er omfattet af, ikke er relevant, at Kommissionen ikke var af den opfattelse, at sagsøgerens begæring om aktindsigt var baseret på forordning nr. 1049/2001, eftersom den betingelse, der er fastsat i forordningens artikel 6, stk. 1, var opfyldt i den begæring om oplysninger og aktindsigt, som sagsøgeren indgav den 20. december 2019 (jf. præmis 8 og 9 ovenfor).
48 Ifølge artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001 skal begæringer om aktindsigt nemlig indgives i skriftlig form, herunder elektronisk form, på et af de i EF-traktatens artikel 314 omhandlede sprog og være affattet tilstrækkelig præcist til, at institutionen kan identificere de ønskede dokumenter. Eftersom sagsøgerens begæring blev indgivet i skriftlig form og var affattet tilstrækkelig præcist til, at institutionen kunne identificere de ønskede dokumenter, skal den derfor betragtes som en begæring i henhold til forordning nr. 1049/2001, således som det i øvrigt kunne udledes af den genfremsatte begæring, som sagsøgeren indgav den 31. januar 2020.
49 På trods af de overskrifter, som anbringenderne er forsynet med i stævningen, fremgår det følgelig af sagsøgerens argumentation, at sagsøgeren i den foreliggende sag i det væsentlige har påberåbt sig fire anbringender, hvoraf de to første er fremført eksplicit, mens de to sidste er fremført implicit.
50 Det første anbringende vedrører tilsidesættelse af retten til god forvaltning, som er knæsat i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), og retten til indsigt i personoplysninger, der er knæsat i artikel 17 i forordning 2018/1725. Det andet anbringende vedrører tilsidesættelse af princippet om god forvaltning og af artikel 14, stk. 1 og 2, samt artikel 17 i forordning 2018/1725. Det tredje anbringende vedrører tilsidesættelse af begrundelsespligten. Det fjerde anbringende vedrører tilsidesættelse af retten til aktindsigt og fejlfortolkning af artikel 6 i bilag III til vedtægten.
51 Retten finder det hensigtsmæssigt at prøve de to første anbringender samlet i betragtning af, at de argumenter, som er fremført inden for rammerne af disse to anbringender, er sammenfaldende. Derefter skal det tredje og det fjerde anbringende prøves hver for sig.
Det første og det andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af forordning 2018/1725 og af retten til god forvaltning
52 Ved det første anbringende har sagsøgeren i det væsentlige gjort gældende, at Kommissionens afslag på at give hende indsigt i de vægtningskoefficienter, som udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven anvendte for de enkelte elementer af den mundtlige prøve, med den begrundelse, at denne vægtning er omfattet af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde, indebærer en tilsidesættelse af retten til indsigt i personoplysninger og af retten til god forvaltning.
53 Sagsøgeren er i denne henseende af den opfattelse, at det konverteringsskema, Kommissionen fremsendte ved afgørelsen af 28. februar 2020, og de afrundings- og vægtningsmetoder, den anvendte med henblik på at tildele hende den endelige karakter, indeholdt oplysninger af personlig karakter.
54 Ifølge sagsøgeren behandler udvælgelseskomitéen ansøgerens personoplysninger under den mundtlige prøve inden for rammerne af en udvælgelsesprøve, når den påhører de svar, ansøgeren giver i forbindelse med bedømmelsen af den pågældendes kvalifikationer i relation til kravene i meddelelsen om udvælgelsesprøven, idet den tager hensyn til konverteringsskemaet, vægtningskoefficienterne og afrundingsmetoden.
55 Sagsøgeren er af den opfattelse, at hun – da Kommissionen således har behandlet hendes personoplysninger som omhandlet i artikel 3, nr. 3), i forordning 2018/1725 – har ret til indsigt i disse oplysninger, medmindre en af de i forordningens artikel 25 fastsatte undtagelser finder anvendelse.
56 Endelig har sagsøgeren foreholdt Kommissionen at have krænket hendes ret til god forvaltning, eftersom indsigt i sagsakterne var nødvendig for, at sagsøgeren kunne udøve sin grundlæggende ret til forsvar og godtgøre, at afgørelsen om ikke at opføre hende på reservelisten var fejlagtig.
57 Ved det andet anbringende har sagsøgeren foreholdt Kommissionen i strid med artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel 17 i forordning 2018/1725 at have tilsidesat sin forpligtelse til at lette udøvelsen af retten til adgang til personoplysninger samt princippet om god forvaltning.
58 Kommissionen har bestridt sagsøgerens argumenter.
59 Hvad for det første angår retten til indsigt i personoplysninger bemærkes, at det foreliggende søgsmål tager sigte på annullation af Kommissionens afgørelse af 9. april 2020, for så vidt som sagsøgeren ved afgørelsen meddeles afslag på aktindsigt i det dokument, som indeholder vægtningskoefficienterne for den mundtlige prøve (jf. præmis 45 ovenfor).
60 Som fremhævet af Kommissionen kan den vægtning af de enkelte elementer af prøverne inden for rammerne af en udvælgelsesprøve, som udvælgelseskomitéen har fastsat forud for prøverne, og som gælder for samtlige ansøgere, imidlertid ikke betragtes som en personoplysning vedrørende sagsøgeren.
61 Ifølge artikel 3, nr. 1), i forordning 2018/1725 henviser begrebet »personoplysninger« nemlig til »enhver form for information om en identificeret eller identificérbar fysisk person […]; ved identificerbar fysisk person forstås en fysisk person, der direkte eller indirekte kan identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en onlineidentifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet«.
62 I det foreliggende tilfælde kan de vægtningskoefficienter, der blev fastlagt for de enkelte elementer af den mundtlige prøve, ikke betragtes som information om en identificeret eller identificérbar fysisk person, hvorfor denne information ikke kan være omfattet af begrebet personoplysninger som omhandlet i artikel 3, nr. 1), i forordning 2018/1725.
63 Sagsøgerens begæring om aktindsigt i det dokument, som indeholder vægtningskoefficienterne for elementerne af den mundtlige prøve, er følgelig ikke omfattet af forordning 2018/1725, hvorfor sagsøgerens argumentation om, at Kommissionen tilsidesatte bestemmelserne i denne forordning ved at afslå at give hende aktindsigt i dette dokument, må forkastes.
64 Hvad for det andet angår retten til god forvaltning bemærkes, at Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer skal overholde de grundlæggende rettigheder, som er sikret ved EU-retten, herunder retten til god forvaltning, som er knæsat i chartrets artikel 41 (jf. dom af 27.3.2019, August Wolff og Remedia mod Kommissionen, C-680/16 P, EU:C:2019:257, præmis 24 og den deri nævnte retspraksis).
65 Ifølge chartrets artikel 41, stk. 2, litra b), omfatter retten til god forvaltning retten for enhver til aktindsigt i de akter, der vedrører ham eller hende, under iagttagelse af legitime fortrolighedshensyn samt tavshedspligt og sagernes fortrolighed.
66 I det foreliggende tilfælde bemærkes indledningsvis, at udvekslingen af e-mails mellem parterne, fremsendelsen af visse dokumenter og mødet den 22. juli 2020 viser, at Kommissionen udviste stor åbenhed over for sagsøgeren og hurtighed ved behandlingen af hendes begæring på trods af de usædvanlige omstændigheder i forbindelse med covid-19-pandemien.
67 Endvidere har sagsøgeren, således som Kommissionen har påpeget, kun påberåbt sig sin ret til god forvaltning i henhold til chartrets artikel 41, men ikke i stævningen fremført specifikke klagepunkter eller argumenter vedrørende retten til aktindsigt.
68 Endelig bemærkes, at sagsøgerens argumentation om, at Kommissionen tilsidesatte hendes ret til god forvaltning, ikke vedrører den administrative procedure, som førte til vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, men har til formål at bestride, at udvælgelseskomitéens forklaringer vedrørende den karakter, hun blev tildelt, og afgørelsen om ikke at opføre hende på reservelisten, var tilstrækkelige. Denne argumentation må derfor forkastes som irrelevant inden for rammerne af den foreliggende sag.
69 Heraf følger, at det første og det andet anbringende må forkastes.
Det tredje anbringende vedrørende tilsidesættelse af begrundelsespligten
70 Ved det tredje anbringende har sagsøgeren i det væsentlige foreholdt Kommissionen at have tilsidesat sin begrundelsespligt.
71 Sagsøgeren har gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er behæftet med mangel på begrundelse. Sagsøgeren har navnlig kritiseret Kommissionen for at påberåbe sig undtagelsen vedrørende fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde med henblik på at afslå at give adgang til de oplysninger, hvori hun havde anmodet om indsigt, uden at forklare, hvorledes denne adgang konkret og faktisk ville krænke princippet om fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde.
72 Sagsøgeren har i denne henseende henvist til præmis 110 og 111 i dom af 27. november 2018, VG mod Kommissionen (T-314/16 og T-435/16, EU:T:2018:841).
73 Kommissionen har bestridt sagsøgerens argumenter.
74 Det bemærkes, at den begrundelse, som kræves i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF, ifølge fast retspraksis skal tilpasses karakteren af den pågældende retsakt og klart og utvetydigt angive de betragtninger, som den institution, der har udstedt den anfægtede retsakt, har lagt til grund, således at de berørte parter kan få kendskab til grundlaget for den trufne foranstaltning, og således at den kompetente ret kan udøve sin prøvelsesret (jf. dom af 22.3.2001, Frankrig mod Kommissionen, C-17/99, EU:C:2001:178, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).
75 Med hensyn til det foreliggende tilfælde bemærkes, at Kommissionen i den anfægtede afgørelse anførte følgende grunde til afslaget på aktindsigt:
»Hvad Deres begæring om indsigt i vægtnings[koefficienterne] og afrundings[metoden] angår bestemmer artikel 6 i bilag III til vedtægten […], at udvælgelseskomitéens arbejde er fortroligt. Princippet om fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde har til formål at garantere, at udvælgelseskomitéerne for udvælgelsesprøverne er uafhængige, og at deres arbejde er objektivt, ved at beskytte dem imod enhver form for ekstern indblanding eller pression, hvad enten den hidrører fra administrationen […] selv, de berørte ansøgere eller tredjemand. Iagttagelsen af denne fortrolighed er følgelig til hinder […] for, såvel at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen, som at der afsløres forhold, der vedrører personlige eller sammenlignende bedømmelser af ansøgerne. Vi betragter vægtnings[koefficienterne] og afrundings[metoden] som omfattet af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde, eftersom de udgør forhold, der vedrører personlige eller sammenlignende bedømmelser.«
76 Det bemærkes hvad dette angår, at Kommissionen begrundede afslaget på aktindsigt i det dokument, som indeholdt vægtningskoefficienterne for elementerne af den mundtlige prøve, med, at koefficienterne var omfattet af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde, fordi de udgjorde oplysninger, som vedrørte personlige eller sammenlignende bedømmelser. I overensstemmelse med den retspraksis, hvortil der henvises i præmis 74, angives det således klart og utvetydigt i den anfægtede afgørelse, hvilke betragtninger Kommissionen har lagt til grund, således at sagsøgeren kan få kendskab til grundlaget for afslaget på aktindsigt, og således at Retten kan udøve sin prøvelsesret. Heraf følger, at begrundelsen for den anfægtede afgørelse er tilstrækkelig.
77 Det tredje anbringende må følgelig forkastes.
Det fjerde anbringende vedrørende tilsidesættelse af retten til aktindsigt og fejlfortolkning af artikel 6 i bilag III til vedtægten
78 Ved det fjerde anbringende har sagsøgeren i det væsentlige foreholdt Kommissionen at have krænket hendes ret til aktindsigt ved at fejlfortolke det i artikel 6 i bilag III til vedtægten fastsatte princip om fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde således, at det omfatter vægtningskoefficienterne for de enkelte elementer af den mundtlige prøve.
79 Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at konklusionen om, at hendes samlede præstation skulle anses for »god«, ikke stemmer overens med, at hun i to tilfælde havde opnået den verbale bedømmelse »meget god« og kun i ét tilfælde den verbale bedømmelse »god« for de tre elementer af den mundtlige prøve, og førte til, at hendes samlede præstation blev undervurderet på en vilkårlig måde.
80 Sagsøgeren har fremhævet, at hun ikke ved, om en af de to verbale bedømmelser »meget god«, som hun opnåede, eller begge, havde større vægt end den verbale bedømmelse »god«. Sagsøgeren har præciseret, at hun ud fra den antagelse, at konverteringsskemaet var den eneste tabel, som udvælgelseskomitéen anvendte, ikke fuldt ud kan vurdere, om hendes endelige karakter var korrekt, og dermed om afgørelsen om ikke at opføre hende på reservelisten var lovlig, hvis vægtningskoefficienterne for hvert enkelt element af den mundtlige prøve, som påvirkede den endelige karakter, som hun opnåede, ikke også fremlægges for hende.
81 Ifølge sagsøgeren er indsigt i vægtningskoefficienterne for de enkelte elementer af den mundtlige prøve nødvendig for, at hun kan udøve sin grundlæggende ret til forsvar og godtgøre, at afgørelsen om ikke at opføre hende på reservelisten var fejlagtig.
82 Sagsøgeren har ligeledes anført, at Kommissionens standpunkt er inkonsekvent, eftersom den, idet der var tale om prøver af typen med en række spørgsmål med flere svarmuligheder, i meddelelsen om udvælgelsesprøven havde redegjort for, hvilken beregningsmetode der ville blive anvendt, og angivet, hvilke mindstekarakterer der skulle opnås, i forbindelse med hvilke prøver der ville blive givet indtil 10 eller 20 point og foretaget en vægtning, og hvilke resultater der ville blive anvendt ved beregningen af den endelige karakter.
83 Endvidere har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er behæftet med en fejlagtig begrundelse for så vidt angår anvendelsen af undtagelsen vedrørende fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde på vægtningskoefficienterne for elementerne af den mundtlige prøve. Sagsøgeren har anført, at selv om udvælgelseskomitéen frit kan fordele de 20 point for den mundtlige prøve mellem disse elementer ved at tildele hvert af de tre en bestemt vægt, må betydningen af hvert enkelt element ikke ændres under eller efter prøveforløbet.
84 Efter sagsøgerens opfattelse vil det ikke kunne påvirke udvælgelseskomitéens uafhængighed, at vægtningskoefficienterne for de enkelte elementer af den mundtlige prøve fremlægges før eller efter udvælgelsesprøven, og desuden ville det bidrage til, at ansøgerne kunne forberede sig bedre, at de kendte vægten af hvert enkelt spørgsmål.
85 Kommissionen har bestridt sagsøgerens argumenter.
86 Den har indledningsvis anført, at på de indledende trin af udvælgelsesprøverne er den relative betydning af spørgsmålskategorierne, som kan udledes af meddelelserne om udvælgelsesprøver, når der er tale om prøver af typen med en række spørgsmål med flere svarmuligheder, ikke et resultat af en sammenlignende bedømmelse af ansøgerne, og en forudgående bekendtgørelse af oplysninger om dette punkt kan derfor ikke påvirke udvælgelseskomitéens skøn og uafhængighed; anderledes forholder det sig med hensyn til indførelsen af vægtningskoefficienter for de forskellige dele af udvælgelsesprøven for at tilpasse udvælgelseskriterierne til de faktiske ansøgere betragtet som helhed.
87 Kommissionen har i denne henseende påberåbt sig dom af 16. september 2013, Höpcke mod Kommissionen (F-46/12, EU:F:2013:131, præmis 38).
88 I punkt 39 i svarskriftet har Kommissionen anført, at beslutningen om vægtningen af de enkelte elementer af den mundtlige prøve blev truffet under udvælgelsesprøven ud fra en første bedømmelse af ansøgerne på grundlag af de prøver, der gik forud for den mundtlige prøve. Vægtningskoefficienterne blev derefter anvendt på samtlige ansøgere for at sikre fuldstændig ligebehandling. Kommissionen er følgelig af den opfattelse, at der ikke er grundlag for sagsøgerens argument om, at vægtningen ikke er en del af de sammenlignende bedømmelser. Ifølge Kommissionen er vægtningen af de forskellige elementer af en udvælgelsesprøve som en komparativ faktor fuldt ud omfattet af den udstrakte skønsfrihed, som udvælgelseskomitéen råder over i henhold til retspraksis.
89 I duplikken har Kommissionen berigtiget denne fremstilling ved at oplyse, at vægtningen af de enkelte elementer af den mundtlige prøve ikke blev besluttet på grundlag af en bedømmelse af ansøgerne i udvælgelsesprøven. Den har understreget, at der rent faktisk ikke var nogen forbindelse mellem ansøgernes præstationer under prøverne forud for den mundtlige prøve (stopprøverne) og fastsættelsen af vægtningskoefficienterne før de mundtlige prøver.
90 Kommissionen har nærmere forklaret hvad dette angår, at udvælgelseskomitéen fastlagde de vægtningskoefficienter, der skulle anvendes ved bedømmelsen af præstationen under den mundtlige prøve, før den påbegyndte arbejdet i forbindelse med dette trin af udvælgelsesprøven, uden at have nogen oplysninger om ansøgernes identitet eller deres præstationer på det foregående trin. Endvidere blev koefficienterne anvendt på ensartet måde på alle de ansøgere, der havde fået adgang til den mundtlige prøve, under iagttagelse af ligebehandlingsprincippet.
91 Kommissionen har ligeledes gjort gældende, at udvælgelseskomitéen har et vidt skøn med hensyn til de nærmere regler for og det detaljerede indhold af prøverne samt bedømmelseskriterierne, og har i den forbindelse påberåbt sig dom af 19. februar 2004, Konstantopoulou mod Domstolen (T-19/03, EU:T:2004:49, præmis 48 og 60). Denne retspraksis er anvendelig på fastsættelsen af vægtningskoefficienterne.
92 Kommissionen er således af den opfattelse, at hvis deltagerne i en udvælgelsesprøve havde indsigt i vægtningskoefficienterne for de forskellige elementer af udvælgelsesprøven, ville de have adgang til kernen i det skøn, som udvælgelseskomitéen råder over ved bedømmelsen af ansøgerne, og som er vidt og underkastet en meget begrænset lovlighedskontrol, og har i den forbindelse henvist til dom af 11. maj 2005, de Stefano mod Kommissionen (T-25/03, EU:T:2005:168, præmis 34), og af 8. maj 2019, Stamatopoulos mod ENISA (T-99/18, ikke trykt i Sml., EU:T:2019:305, præmis 49). Ifølge Kommissionen ville ansøgerne i udvælgelsesprøverne i så fald kunne drage konklusioner vedrørende valget af vægtningskoefficienter med henblik på at rejse tvivl om resultatet af udvælgelsesprøven og eksempelvis gøre gældende, at vægtningskoefficienterne var blevet indført for at favorisere en bestemt kategori af deltagere.
93 Endvidere har Kommissionen peget på, at udvælgelseskomitéerne i forbindelse med lignende udvælgelsesprøver kan beslutte at anvende vægtningskoefficienter, som allerede er blevet anvendt i tidligere udvælgelsesprøver. Hvis de gentagne vægtningskoefficienter blev afsløret, ville deltagerne i fremtidige lignende udvælgelsesprøver derfor kunne vide på forhånd, hvilke prøver der var de vigtigste, og således have en fordel i forhold til deltagerne i tidligere udvælgelsesprøver, hvilket kunstigt kunne foranledige udvælgelseskomitéerne til at ændre vægtningskoefficienterne.
94 Indledningsvis bemærkes, at det bestemmes i artikel 15, stk. 3, TEUF og chartrets artikel 42, at enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til aktindsigt i dokumenter fra Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer efter de principper og på de betingelser, der er fastsat i henhold til artikel 15, stk. 3, TEUF. I henhold til artikel 15, stk. 3, andet afsnit, fastsættes de nævnte principper og betingelser ved forordning af Europa-Parlamentet og Rådet efter den almindelige lovgivningsprocedure.
95 Forordning nr. 1049/2001, der blev vedtaget på dette grundlag, har til formål at give offentligheden den videst mulige ret til aktindsigt i EU-institutionernes dokumenter, dog inden for rammerne af visse begrænsninger af hensyn til offentlige eller private interesser (jf. i denne retning dom af 27.2.2014, Kommissionen mod EnBW, C-365/12 P, EU:C:2014:112, præmis 61 og den deri nævnte retspraksis).
96 I 11. betragtning til forordningen lægges der således særlig vægt på, at institutionerne har mulighed for at »beskytte deres interne konsultationer og drøftelser, når det er nødvendigt for at sætte dem i stand til at udføre deres opgaver«.
97 Reglerne for undtagelser er fastsat i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001. Ifølge den undtagelse, som er fastsat i forordningens artikel 4, stk. 3, andet afsnit, giver institutionerne afslag på aktindsigt i dokumenter, der indeholder meningstilkendegivelser til internt brug som led i drøftelser og indledende konsultationer inden for den pågældende institution, hvis dokumentets udbredelse ville være til alvorlig skade for institutionens beslutningsproces, medmindre der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet.
98 Det følger således af artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning nr. 1049/2001, at den ordning med undtagelser, som fastsættes heri, bygger på en afvejning af de i en given situation modstående interesser, nemlig på den ene side interesserne i udbredelsen af de omhandlede dokumenter og på den anden side de interesser, der kan lide skade af en sådan udbredelse. Hvilken afgørelse, der træffes som følge af en begæring om aktindsigt i dokumenterne, afhænger af spørgsmålet om, hvilken interesse der bør tillægges størst vægt i det pågældende tilfælde (jf. dom af 12.11.2015, Alexandrou mod Kommissionen, T-515/14 P og T-516/14 P, EU:T:2015:844, præmis 75).
99 Det skal således bemærkes i denne forbindelse, at det fremgår af fast retspraksis, at en EU-institution, når den modtager en begæring om aktindsigt og beslutter at afslå denne begæring på grundlag af en af de undtagelser, der er fastsat i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001, i princippet skal anføre en forklaring på, hvorledes aktindsigt i det pågældende dokument konkret og faktisk vil kunne skade den interesse, der er beskyttet ved denne undtagelse. Endvidere bør risikoen for en sådan skade med rimelighed kunne forventes og ikke kun være hypotetisk (jf. dom af 4.9.2018, ClientEarth mod Kommissionen, C-57/16 P, EU:C:2018:660, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis).
100 Det fremgår ligeledes af retspraksis, at den pågældende institution kan basere sin beslutning på de generelle formodninger, der gælder for visse kategorier af dokumenter, da sådanne generelle betragtninger må antages også at have gyldighed for begæringer om aktindsigt i dokumenter af tilsvarende karakter (jf. dom af 12.11.2015, Alexandrou mod Kommissionen, T-515/14 P og T-516/14 P, EU:T:2015:844, præmis 88 og den deri nævnte retspraksis).
101 Når Domstolen har fastslået, at der foreligger en sådan formodning, har den bl.a. lagt til grund, at når de dokumenter, som begæringen om aktindsigt vedrører, henhører under et særligt område af EU-retten, kan de i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 omhandlede undtagelser fra retten til aktindsigt ikke fortolkes uden hensyntagen til de særlige regler om aktindsigt i sådanne dokumenter (jf. dom af 12.11.2015, Alexandrou mod Kommissionen, T-515/14 P og T-516/14 P, EU:T:2015:844, præmis 90 og den deri nævnte retspraksis).
102 Når, som i det foreliggende tilfælde, de omtvistede spørgsmål henhører under det særlige område, som Unionens offentlige forvaltning udgør, skal den i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 omhandlede undtagelse vedrørende beskyttelse af beslutningsprocessen fortolkes under hensyn til princippet om fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde, som er fastsat i artikel 6 i bilag III til vedtægten (jf. dom af 12.11.2015, Alexandrou mod Kommissionen, T-515/14 P og T-516/14 P, EU:T:2015:844, præmis 93).
103 På grundlag af en sådan fortolkning har Kommissionen i overensstemmelse med formålene med princippet om beskyttelse af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde ret til at antage, uden at foretage en konkret og individuel undersøgelse af det dokument, hvori der begæres aktindsigt, at fremlæggelse af dokumentet i princippet ville skade dens beslutningsproces i alvorlig grad (jf. i denne retning dom af 12.11.2015, Alexandrou mod Kommissionen, T-515/14 P og T-516/14 P, EU:T:2015:844, præmis 94).
104 Det skal imidlertid bemærkes, at ovennævnte generelle formodning ikke udelukker, at det kan godtgøres, at et bestemt dokument, hvori der er begæret aktindsigt, ikke er omfattet af denne formodning, eller at der er en mere tungtvejende offentlig interesse i udbredelse af dokumentet, jf. artikel 4, stk. 2, i forordning nr. 1049/2001 (jf. dom af 12.11.2015, Alexandrou mod Kommissionen, T-515/14 P og T-516/14 P, EU:T:2015:844, præmis 96 og den deri nævnte retspraksis).
105 Det skal derfor fastslås, om vægtningskoefficienterne for elementerne af den mundtlige prøve er omfattet af den fortrolighed af udvælgelseskomitéens arbejde, der er fastsat i artikel 6 i bilag III til vedtægten, og som følge heraf vurderes i påkommende tilfælde, om begrundelsen for den anfægtede afgørelse er holdbar.
106 Hvad dette angår bestemmer artikel 6 i bilag III til vedtægten som tidligere nævnt, at udvælgelseskomitéens arbejde er fortroligt.
107 Ifølge retspraksis er princippet om fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde indført i artikel 6 i bilag III til vedtægten, der særligt vedrører udvælgelsesprøver, for at sikre udvælgelseskomitéen uafhængighed og objektivitet i arbejdet ved at beskytte den mod enhver udefra kommende indblanding eller pression – det være sig fra administrationen selv, fra de pågældende ansøgere eller fra tredjepart. Iagttagelsen af denne hemmelighed er således til hinder for dels, at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen, dels, at der afsløres forhold, der angår en vurdering af de enkelte ansøgere eller disse indbyrdes (dom af 28.2.1980, Bonu mod Rådet, 89/79, EU:C:1980:60, præmis 5).
108 En udvælgelseskomités arbejde består almindeligvis i det mindste af to adskilte stadier, nemlig for det første vurderingen af ansøgningerne for at udskille de ansøgere, der skal gives adgang til udvælgelsesprøven, og for det andet vurderingen af ansøgernes egnethed til at beklæde de stillinger, der skal besættes, med henblik på at opstille en reserveliste (jf. i denne retning dom af 4.7.1996, Parlamentet mod Innamorati, C-254/95 P, EU:C:1996:276, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).
109 Det andet stadium af udvælgelseskomitéens arbejde er først og fremmest af sammenlignende karakter og er derfor omfattet af den fortrolighed, som gælder for dette arbejde (jf. dom af 4.7.1996, Parlamentet mod Innamorati, C-254/95 P, EU:C:1996:276, præmis 27 og 28 og den deri nævnte retspraksis).
110 De bedømmelseskriterier, som udvælgelseskomitéen fastlægger forud for prøverne, er en uadskillelig del af de sammenlignende bedømmelser, som komitéen foretager af de forskellige ansøgeres kvalifikationer. Kriterierne har nemlig til formål i ansøgernes interesse at sikre en vis ensartethed i forbindelse med komitéens bedømmelser, navnlig i tilfælde, hvor der er et stort antal ansøgere. Disse kriterier er derfor på samme måde som komitéens bedømmelser omfattet af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde (dom af 4.7.1996, Parlamentet mod Innamorati, C-254/95 P, EU:C:1996:276, præmis 29).
111 Udvælgelseskomitéens sammenlignende bedømmelser afspejles i de karakterer, som komitéen giver ansøgerne. Disse karakterer er udtryk for de vurderinger, der anlægges af de enkelte ansøgere (dom af 4.7.1996, Parlamentet mod Innamorati, C-254/95 P, EU:C:1996:276, præmis 30).
112 Det bemærkes ligeledes, at udvælgelseskomitéen ifølge retspraksis råder over et vidt skøn ved udførelsen af sit arbejde. Hvis der derfor ikke er angivet bedømmelseskriterier i meddelelsen om udvælgelsesprøven, kan udvælgelseskomitéen fastsætte sådanne kriterier eller, hvis der er angivet sådanne kriterier i meddelelsen om udvælgelsesprøven, uden at deres respektive vægt er angivet, bestemme denne vægt (jf. dom af 11.12.2012, Mata Blanco mod Kommissionen, F-65/10, EU:F:2012:178, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).
113 Heraf følger, at hvis det i en meddelelse om udvælgelsesprøven ikke angives, hvilken vægt der vil blive tildelt hvert enkelt bedømmelseskriterium, som finder anvendelse på en given prøve, har udvælgelseskomitéen ret til at fastlægge, hvorledes det samlede antal point, der i meddelelsen er fastsat for denne prøve, skal fordeles mellem de forskellige elementer, som prøven består af, ud fra den betydning, som komitéen tillægger disse elementer i forhold til de stillinger, der skal besættes (jf. i denne retning dom af 11.12.2012, Mata Blanco mod Kommissionen, F-65/10, EU:F:2012:178, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis).
114 Med hensyn til det foreliggende tilfælde bemærkes, at udvælgelseskomitéen forudsatte i overensstemmelse med meddelelsen om udvælgelsesprøven, at den mundtlige prøve skulle bedømmes i relation til to dele (samtale og struktureret fremstilling), og at den del, der vedrørte samtalen, skulle bedømmes i relation til to elementer (erhvervserfaring og motivation). De tre kvalitative karakterer, som Kommissionen meddelte sagsøgeren, bestod derfor af tre bedømmelseselementer, hvoraf to vedrørte den mundtlige prøves første del (samtale) og et den mundtlige prøves anden del (struktureret fremstilling).
115 Kommissionen har ikke bestridt, at udvælgelseskomitéen ikke tillagde alle elementer af den mundtlige prøve samme vægt. Hvad dette angår bemærkes, således som det fremgår af præmis 18 ovenfor, at udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøven fastlagde en vægtningskoefficient for hvert enkelt element af den mundtlige prøve. Disse vægtningskoefficienter blev anvendt på de bedømmelser, som udvælgelseskomitéen foretog af ansøgernes præstationer i forbindelse med de nævnte elementer af prøven, med henblik på at opnå et vægtet gennemsnit af bedømmelserne.
116 For at fastslå, om de omhandlede vægtningskoefficienter er omfattet af den fortrolighed af udvælgelseskomitéens arbejde, der foreskrives i artikel 6 i bilag III til vedtægten, skal det undersøges, om udvælgelseskomitéen ved fastsættelsen af koefficienterne foretog bedømmelser af personlig eller sammenlignende karakter som omhandlet i den retspraksis, hvortil der henvises i præmis 108-111 ovenfor.
117 Således som det fremgår af præmis 89 og 90 ovenfor, har Kommissionen forklaret, at vægtningskoefficienterne ikke blev fastlagt på grundlag af en bedømmelse af ansøgerne i udvælgelsesprøven. Udvælgelseskomitéen fastsatte koefficienterne, før den indledte arbejdet i forbindelse med den mundtlige prøve og uden at råde over oplysninger om ansøgernes identitet og deres præstation på det foregående trin. Endvidere blev koefficienterne anvendt på ensartet måde på alle de ansøgere, som havde fået adgang til den mundtlige prøve, under iagttagelse af ligebehandlingsprincippet.
118 Heraf følger, at vægtningskoefficienterne for de enkelte elementer af den mundtlige prøve ikke udgør en del af de individuelle udvælgelseskomitémedlemmers stillingtagen, eftersom de blev anvendt, efter at samtlige forhold, der angår personlige eller sammenlignende bedømmelser af ansøgerne som omhandlet i den retspraksis, hvortil der henvises i præmis 107 ovenfor, var blevet afsløret; disse bedømmelser er beskyttet af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde.
119 Vægtningskoefficienterne kan heller ikke anses for at udgøre bedømmelseskriterier som omhandlet i den retspraksis, hvortil der henvises i præmis 110 ovenfor.
120 Hvad dette angår bemærkes, at bedømmelseskriterierne som omhandlet i dom af 4. juli 1996, Parlamentet mod Innamorati (C-254/95 P, EU:C:1996:276), vejleder udvælgelseskomitéen, når den bedømmer ansøgernes præstationer under prøverne inden for rammerne af en udvælgelsesprøve og under de eventuelle elementer af den enkelte prøve. De udgør et instrument, som udvælgelseskomitéen anvender ved bedømmelsen af ansøgernes præstationer for at sikre ensartethed i bedømmelserne. Som Domstolen fastslog i den nævnte dom, er bedømmelseskriterierne i denne forstand en uadskillelig del af de sammenlignende bedømmelser, som komitéen foretager af de forskellige ansøgeres kvalifikationer, og de skal derfor forblive fortrolige (jf. præmis 110 ovenfor). For at foretage en objektiv og fri bedømmelse af ansøgerne skal en udvælgelseskomité nemlig kunne strukturere sit arbejde ved efter behov at opstille kriterier og underkriterier, der i givet fald skal vægtes mod hinanden.
121 De koefficienter, som en udvælgelseskomité fastsætter for at afveje de elementer af en prøve, som er angivet i en meddelelse om en udvælgelsesprøve, opfylder derimod ikke den samme funktion som bedømmelseskriterierne som omhandlet i dom af 4. juli 1996, Parlamentet mod Innamorati (C-254/95 P, EU:C:1996:276). Formålet med disse koefficienter er nemlig ikke at bidrage til den sammenlignende bedømmelse af ansøgernes præstationer i den pågældende prøve. De fastsættes af udvælgelseskomitéen for at udtrykke den relative betydning, den tillægger de forskellige elementer af en prøve i den samlede karakter, som ansøgeren tildeles for hele prøven.
122 Vægtningen af hver enkelt element af en prøve er ganske vist, således som Kommissionen har gjort gældende, omfattet af udvælgelseskomitéens vide skøn i henhold til den retspraksis, hvortil der henvises i præmis 112 ovenfor. Det henhører således under udvælgelseskomitéens skøn at bestemme, om en bestemt del af den mundtlige prøve ved beregningen af ansøgernes endelige karakter for denne prøve skal veje tungere end en anden del.
123 Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at denne vægtning skal være hemmelig. Det følger således ikke af dom af 4. juli 1996, Parlamentet mod Innamorati (C-254/95 P, EU:C:1996:276), at den omstændighed alene, at udvælgelseskomitéen har et vidt skøn inden for rammerne af sit arbejde, er tilstrækkelig til, at man kan gå ud fra, at enhver faktor, som vedrører den metode, der anvendes ved fastlæggelsen af den samlede karakter, som afgør, om en udvælgelsesprøve er bestået, er omfattet af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde.
124 Således som det bemærkes i præmis 107 ovenfor, har Domstolen fastslået, at denne fortrolighed er til hinder for, at der videregives oplysninger om de enkelte komitémedlemmers stillingtagen og afsløres forhold, der angår personlige eller sammenlignende bedømmelser af ansøgerne.
125 Udvælgelseskomitéens beslutning om at foretage en vægtning af elementerne af en prøve skal imidlertid adskilles fra dens vurderinger af ansøgernes egnethed (jf. i denne retning dom af 20.7.2016, GY mod Kommissionen, F-123/15, EU:F:2016:160, præmis 51).
126 En sådan vægtning udgør nemlig ikke en personlig eller sammenlignende bedømmelse af ansøgernes respektive kvalifikationer, eftersom vægtningen ikke indebærer, at udvælgelseskomitéen foretager en vurdering af ansøgernes kundskaber og egnethed. Vægten af hvert enkelt element af den mundtlige prøve fastlægges tværtimod på objektiv måde forud for prøven ud fra den betydning, som komitéen tillægger det pågældende element i forhold til de krav, som er forbundet med de stillinger, der skal besættes.
127 Det fremgår af ovenstående betragtninger, at vægtningskoefficienterne ikke kan være omfattet af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde, eftersom de ikke indeholder personlige eller sammenlignende bedømmelser. De udgør blot matematiske værdier, som afspejler den vægt, der tillægges de forskellige elementer af den mundtlige prøve ved beregningen af den endelige karakter for hver ansøger.
128 Endvidere fremgår det af retspraksis, at selv om udvælgelseskomitéen i begrundelsen for, at en ansøger ikke har bestået en prøve, ikke er forpligtet til at angive, hvilke af ansøgerens svar der blev fundet utilstrækkelige, eller til at forklare, hvorfor svarene blev fundet utilstrækkelige, indebærer fortroligheden af komitéens arbejde og dens vide skøn ikke, at ansøgerne i en udvælgelsesprøve, som anmoder derom, ikke i givet fald kan få oplyst de karakterer, de har opnået for hvert af de elementer af den mundtlige prøve, hvortil der blev henvist i meddelelsen om udvælgelsesprøven (jf. i denne retning dom af 8.7.2010, Wybranowski mod Kommissionen, F-17/08, EU:F:2010:83, præmis 98 og 99 og den deri nævnte retspraksis). Det bemærkes ligeledes i denne henseende, at det tidligere er blevet fastslået, at begrundelsespligten ikke var blevet tilsidesat, fordi sagsøgeren bl.a. havde kunnet få oplyst vægtningen af de bedømmelseskriterier, hvortil der var blevet henvist vedrørende den mundtlige prøve, som var omhandlet i en meddelelse om en udvælgelsesprøve (jf. i denne retning dom af 8.7.2010, Wybranowski mod Kommissionen, F-17/08, EU:F:2010:83, præmis 104 og 106).
129 I det foreliggende tilfælde indeholder det dokument, der er blevet fremlagt for Retten som led i den foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse, hvortil der henvises i præmis 27 ovenfor, vægtningskoefficienterne for de to dele af den mundtlige prøve, som var omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøven (samtale og struktureret fremstilling), og vægtningskoefficienterne for de to elementer af samtalen, der ligeledes var omhandlet i meddelelsen om udvælgelsesprøven (erhvervserfaring og motivation). Dokumentet indeholder ligeledes oplysninger om de bedømmelseskriterier, som udvælgelseskomitéen anvendte, da den vurderede ansøgernes præstationer i de enkelte dele af den mundtlige prøve, og om vægtningen af hvert enkelt af disse kriterier.
130 Det bemærkes i denne henseende, at vægtningskoefficienterne for de to dele af den mundtlige prøve (samtale og struktureret fremstilling) og vægtningskoefficienterne for de to elementer af samtalen (erhvervserfaring og motivation) ifølge den retspraksis, hvortil der henvises i præmis 108-111 ovenfor, ikke er en del af de personlige eller sammenlignende bedømmelser, som udvælgelseskomitéen foretager med henblik på at vurdere ansøgernes præstationer. De kan derfor ikke være omfattet af den fortrolighed af udvælgelseskomitéens arbejde, der fastsættes i artikel 6 i bilag III til vedtægten.
131 Derimod er oplysningerne om de bedømmelseskriterier, som udvælgelseskomitéen anvender ved vurderingen af ansøgernes præstationer i de enkelte dele af den mundtlige prøve, og vægtningen af hver enkelt af disse kriterier omfattet af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde i overensstemmelse med den retspraksis, hvortil der henvises i præmis 110 ovenfor, eftersom de er en uadskillelig del af de sammenlignende bedømmelser af ansøgernes respektive kvalifikationer, som komitéen foretager.
132 Det bestemmes i artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001, at hvis kun dele af det ønskede dokument er omfattet af en undtagelse, skal den resterende del af dokumentet udleveres.
133 Ifølge retspraksis skal undersøgelsen af, om der skal gives delvis aktindsigt i et dokument fra institutionerne, foretages ud fra proportionalitetsprincippet, hvorefter undtagelserne ikke må gå videre end rimeligt og nødvendigt for at nå det tilsigtede mål (jf. i denne retning og analogt dom af 6.12.2001, Rådet mod Hautala, C-353/99 P, EU:C:2001:661, præmis 27 og 28).
134 Det fremgår af selve ordlyden af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001, at en institution er forpligtet til at undersøge, om der skal gives delvis aktindsigt i de dokumenter, der er omfattet af en begæring om aktindsigt, idet et eventuelt afslag skal begrænses til alene at vedrøre de oplysninger, der er omfattet af de omhandlede undtagelser. Institutionen skal give en sådan delvis aktindsigt, hvis det formål, der forfølges af denne institution, når den giver afslag på aktindsigt i dokumentet, kan nås, såfremt institutionen blot overstreger de passager, der vil kunne skade den offentlige interesse, som beskyttes (jf. dom af 25.4.2007, WWF European Policy Programme mod Rådet, T-264/04, EU:T:2007:114, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).
135 Kommissionen burde følgelig have givet delvis aktindsigt i det dokument, som indeholdt vægtningskoefficienterne for elementerne af den mundtlige prøve, hvilket den afslog med den begrundelse, at dokumentet som helhed var omfattet af fortroligheden af udvælgelseskomitéens arbejde.
136 På baggrund af ovenstående betragtninger må det fjerde anbringende tages til følge, og den anfægtede afgørelse annulleres, for så vidt som der heri gives afslag på aktindsigt i det dokument, som indeholder vægtningskoefficienterne for de to dele af den mundtlige prøve, der fremgår af meddelelsen om udvælgelsesprøven (samtale og struktureret fremstilling), og for de to elementer af samtalen, der ligeledes fremgår af meddelelsen om udvælgelsesprøven (erhvervserfaring og motivation), med undtagelse af oplysningerne om de bedømmelseskriterier, som udvælgelseskomitéen anvendte for den mundtlige prøve, og vægtningen af hver enkelt af disse kriterier.
Sagsomkostninger
137 Ifølge procesreglementets artikel 134, stk. 1, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt den del af sagen, som vedrører den delvise annullation af afgørelsen af 9. april 2020, bør det pålægges Kommissionen at betale de dermed forbundne sagsomkostninger i overensstemmelse med sagsøgerens påstand. Endvidere er Retten ifølge procesreglementets artikel 137 frit stillet i sin afgørelse om sagsomkostninger, hvis der ikke er anledning til at træffe afgørelse i sagen. I det foreliggende tilfælde finder Retten under hensyn til de betragtninger, der har foranlediget den til at finde, at det delvist er ufornødent at træffe afgørelse i sagen, at det bør bestemmes, at Kommissionen ligeledes skal betale de dermed forbundne omkostninger.
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
RETTEN (Niende Afdeling):
1) Det er ufornødent at træffe afgørelse vedrørende sagsøgerens påstand om annullation af Europa-Kommissionens afgørelser af 28. februar 2020 og 9. april 2020, for så vidt som der derved blev givet afslag på sagsøgerens anmodning om aktindsigt vedrørende den metode for afrunding af point, som udvælgelseskomitéen for den interne udvælgelsesprøve COM/03/AD/18 (AD 6) – 1 – Administratorer anvendte.
2) Kommissionens afgørelse af 9. april 2020 annulleres, for så vidt som der derved blev givet afslag på aktindsigt i det dokument, som indeholder vægtningskoefficienterne for de to dele af den mundtlige prøve (samtale og struktureret fremstilling), der fremgår af meddelelsen om den interne udvælgelsesprøve COM/03/AD/18 (AD 6) – 1 – Administratorer, og for de to elementer i samtalen (erhvervserfaring og motivation), der ligeledes fremgår af meddelelsen om udvælgelsesprøven.
3) Kommissionen betaler sagsomkostningerne.
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 1. december 2021.
Underskrifter