Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Sag anlagt den 28. november 2001 af Land Brandenburg mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber.

    (Sag T-290/01)

    (Processprog: tysk)

Ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans er der den 28. november 2001 anlagt sag mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber af Land Brandenburg (Tyskland) ved Rechtsanwälte G. Schohe og T. Masing, og med valgt adresse i Luxembourg.

Sagsøgeren har nedlagt følgende påstande:

(Den beslutning fra Kommissionen, som er indeholdt i debetnota nr. 3240305411 af 13. september 2001 vedrørende projekt nr. LIFE94/D/A211/D/00029/BND, aftale nr. B4-3200/94/730, og som er rettet til sagsøgeren, annulleres.

(Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter:

Sagsøgeren anfægter et krav om tilbagebetaling af et fællesskabstilskud på 464 329,22 EUR, som Kommissionen har fremsat med den omtvistede debetnota.

Inden for rammerne af LIFE-projektet 1 indgik sagsøgeren en aftale med Fællesskabet vedrørende foretagendet "Renaturierung 'Brandenburgische Elbtalaue': indledende planer og delprojekt Gnevsdorfer Werder". Kommissionen forpligtede sig til at bidrage med 50% af omkostningerne til foretagendet, dog ikke over 1,5 mio. ECU. Projektet, som gik ud på at forberede tilbagerykningen af digerne mellem kommunerne Lenzen og Wustrow, blev afsluttet i 1998. Kort før afslutningen af projektet viste det sig, at det ikke var muligt at rykke diget så langt tilbage, som det oprindeligt var planlagt.

I februar 2001 meddelte Kommissionen, at sagsøgeren efter dens opfattelse ved gennemførelsen af projektet delvist havde fraveget aftalen, og eftersom sagsøgeren havde reduceret projektfladen, kunne Kommissionen kun deltage i finansieringen af den reducerede del af foretagendet. Med den anfægtede beslutning anmodede Kommissionen sagsøgeren om tilbagebetaling af 464 329,33 EUR.

Sagsøgeren gør gældende, at Fællesskabet ikke kan gennemføre det omtvistede tilbagesøgningskrav ved en kommissionsbeslutning, og at det var forpligtet til at anlægge sag ved de nationale domstole. Derudover har Kommissionen tilsidesat sin begrundelsespligt og sagsøgerens ret til kontradiktion. Endelig har Kommissionen tilsidesat proportionalitetsprincippet.

____________

1 - ( ( TEXTE DE LA NOTE ( Jf. Rådets forordning (EØF) nr. 1973/92 af 21.5.1992 om oprettelse af et finansielt instrument for miljøet (LIFE) (EFT L 206, s. 1), som ændret ved forordning (EF) nr. 1404/96 af 15.7.1996 (EFT L 181, s. 1). ( TEXTE DE LA NOTE (