Sag T-292/01


Phillips-Van Heusen Corp.
mod
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – forordning (EF) nr. 40/94 og (EF) nr. 2868/95 – indsigelsessag – risiko for forveksling – omgørelse af en afgørelse fra appelkammeret – ansøgning om BASS som EF-ordmærke – det ældre ordmærke PASH«

Sammendrag af dom

1.

EF-varemærker – klagesag – klage over en afgørelse fra Indsigelsesafdelingen – afgørelse fra appelkammeret, der går ud over genstanden for indsigelsessagen – ulovlig

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 43, stk. 5, art. 62, stk. 1, og art. 74, stk. 1)

2.

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – lighed mellem de omhandlede varemærker – semantiske forskelles egnethed til at opveje visuelle eller fonetiske ligheder – betingelser

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

3.

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærkerne »BASS« og »PASS«

[Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)]

4.

EF-varemærker – klagesag – klage over en afgørelse fra Indsigelsesafdelingen – opsættende virkning – den anfægtede afgørelse får virkning efter et endeligt afslag fra appelkammeret – afslagets lighed med en afgørelse fra Retten, hvorved denne giver afslag i henhold til sin omgørelseskompetence

(Rådets forordning nr. 40/94, art. 57, stk. 1, art. 59 og art. 63, stk. 3)

1.

Ved behandlingen af en klage over en afgørelse fra Indsigelsesafdelingen ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) kan Harmoniseringskontorets appelkammer ikke i sin afgørelse gå ud over genstanden for indsigelsen, idet en sådan afgørelse truffet ultra petita er retsstridig.

Som det følger af artikel 43, stk. 5, første punktum, sammenholdt med artikel 62, stk. 1, første punktum, og artikel 74, stk. 1, in fine, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, kan appelkammeret kun afslå varemærkeansøgningen inden for rammerne af de krav, som indsigeren har gjort gældende i indsigelsen mod registreringen af varemærket.

(jf. præmis 23 og 24)

2.

Ved vurderingen af forvekslingsrisikoen i henhold til artikel 8, stk.  1, litra b), i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker kan visuelle og fonetiske ligheder mellem to ordmærker i vidt omfang opvejes af betydningsmæssige forskelle, der adskiller de to omhandlede varemærker. En sådan opvejning kræver, at mindst et af disse varemærker fra den relevante kundekreds’ synsvinkel har en klar og bestemt betydning, som denne kundekreds uden videre kan forstå.

I den forbindelse forhindrer det forhold, at ordmærket ikke betegner nogen egenskab ved de varer, for hvilke registreringen af de omhandlede varemærker er blevet foretaget eller ansøgt, ikke den relevante kundekreds i uden videre at forstå ordmærkets betydning. For at der kan blive tale om en sådan opvejning er det heller ikke nødvendigt, at det andet mærke ligeledes fra den relevante kundekreds’ synsvinkel har en klar og bestemt betydning.

(jf. præmis 54)

3.

For den tyske kundekreds er der ikke risiko for forveksling mellem ordmærket »BASS«, der er ansøgt registreret som EF-varemærke for »beklædningsgenstande« i klasse 25 i Nice-arrangementet, og ordmærket »PASH«, der tidligere er registreret i Tyskland for bl.a. at betegne beklædningsgenstande, fodtøj og hovedbeklædning i samme klasse, for så vidt graden af lighed mellem varemærkerne ikke er tilstrækkelig høj til, at det kan fastslås, at kundekredsen kan antage, at de pågældende varer hidrører fra den samme virksomhed eller i givet fald fra økonomisk forbundne virksomheder, og for så vidt – i betragtning af forskellene mellem varemærkerne – denne vurdering ikke afkræftes af det forhold, at de varer, der er omhandlet i varemærkeansøgningen, er identiske med visse varer, der er omfattet af det ældre varemærke.

(jf. præmis 56 og 57)

4.

I betragtning af artikel 57, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 40/94 om EF-varemærker, hvorefter en klage indgivet til Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) har opsættende virkning, får en afgørelse, der kan påklages, som f.eks. Indsigelsesafdelingens afgørelse, virkning, hvis der inden for den i artikel 59, stk. 1, i forordning nr. 40/94 nævnte frist ikke er indgivet en klage til Harmoniseringskontoret, eller en sådan klage er blevet afvist ved en endelig afgørelse fra appelkammeret. En afgørelse fra Retten, hvorved den til Harmoniseringskontoret indgivne klage afvises på grundlag af omgørelseskompetencen, må sidestilles med en sådan afgørelse fra appelkammeret.

(jf. præmis 60)