Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

Dom afsagt af Retten i Første Instans den 12. juni 2002 i sag T-187/01, Arnaldo Mellone mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber 1.

(Tjenestemænd ( bedømmelsesrapport ( annullationssøgsmål ( erstatningssøgsmål)

    (Processprog: fransk)

I sag T-187/01, Arnaldo Mellone, tjenestemand ved Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, med bopæl i Bruxelles, ved avocat E. Boigelot, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (befuldmægtigede: M. Langer og J. Currall), angående en påstand for det første om annullation af afgørelsen af 10. juli 2000, hvorved direktøren for Generaldirektoratet "Beskæftigelse og Sociale Anliggender" har stadfæstet sagsøgerens bedømmelse for perioden fra den 1. juli 1995 til den 30. juni 1997, og om fornødent, af den berigtigende skrivelse af 18. juli 2000 samt af afgørelsen truffet den 24. april 2001 af Kommissionens næstformand om at afvise sagsøgerens klage, for det andet om, at Retten fastslår, at sagsøgerens bedømmelsesrapport for perioden 1995-1997 ikke er endelig, og at den skal fjernes fra sagsøgerens personlige aktmappe, og for det tredje om godtgørelse på 10 000 EUR for sagsøgerens tab af fagligt omdømme samt ikke-økonomisk skade, har Retten (en enkelt dommer: H. Legal); justitssekretær: fuldmægtig J. Palacio González, den 12. juni 2002 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

1)Kommissionen frifindes.

2)Hver part bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EFT C 289 af 13.10.2001.