Sag T-52/19

AH

mod

Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene

 Rettens dom (Første Afdeling) af 8. september 2021

»Personalesag – kontraktansatte – videregivelse af personoplysninger – ansøgning om bistand – afslag på ansøgningen – ophavsmanden til den bebyrdende akt inkompetent – akt udarbejdet og undertegnet af et eksternt advokatfirma – erstatningsansvar – ikke-økonomisk tab«

1.      Tjenestemandssager – søgsmålsinteresse – søgsmål fra tjenestemand, der angiveligt er udsat for ulovlig videregivelse af personoplysninger, til prøvelse af afslaget på en ansøgning om bistand – formaliteten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

(jf. præmis 44 og 45)

2.      Tjenestemænd – ansættelsesmyndighed – myndighed, der kan indgå ansættelseskontrakter – udøvelse af beføjelser – bemyndigelse af en privat ekstern enhed til at udarbejde og undertegne afgørelser om afslag på ansøgninger om bistand og ansøgninger om erstatning – ikke tilladt

(Tjenestemandsvedtægten, art. 2, 90 og 91)

(jf. præmis 53-57)

3.      Tjenestemænd – ansættelsesmyndighed – afgørelse om udøvelse af beføjelser delegeret til den pågældende myndighed – krav om offentliggørelse

(jf. præmis 59 og 60)

4.      Den Europæiske Unions agenturer – Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound) – personale – den nationale rets anvendelighed – udelukket

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24 og art. 90, stk. 1; Rådets forordning nr. 1365/75, som ændret ved forordning nr. 1111/2005, art. 17)

(jf. præmis 63)

5.      Tjenestemandssager – forudgående administrativ klage – tjenestemandens adgang til at lade sig bistå af en advokat

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 1)

(jf. præmis 65)

6.      Tjenestemænds klage- og søgsmålsadgang – forudgående administrativ klage – afgørelse om afslag – formkrav

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90, stk. 1)

(jf. præmis 66 og 67)

7.      Tjenestemænd – administrationens pligt til at yde bistand – afslag på at indlede en undersøgelse af en angivelig uforsætlig videregivelse af en ansats personoplysninger som følge af en sikkerhedsbrist – tilsidesættelse af pligten til at yde bistand

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24)

(jf. præmis 76, 78 og 80)

8.      Tjenestemandssager – erstatningssøgsmål – forudgående administrativ klage – overensstemmelse mellem klagen og søgsmålet – ændring af vurderingen af det påberåbte tab – formaliteten

(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)

(jf. præmis 87-89)

9.      Tjenestemandssager – annullationsdom – virkninger – forpligtelse til at træffe opfyldelsesforanstaltninger – dom om annullation af en afgørelse om ikke at indlede en undersøgelse som følge af en klage over videregivelse af personoplysninger – sagsøgers påstand om erstatning for det lidte økonomiske tab – påstanden fremsat for tidligt

(Art. 266 TEUF; tjenestemandsvedtægten, art. 91)

(jf. præmis 101 og 102)

Resumé

Sagsøgeren, AH, er kontraktansat ved Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene (Eurofound), et af Den Europæiske Unions agenturer, der har sæde i Dublin (Irland). I januar 2018 opdagede han en fil, som Eurofounds personale havde adgang til på en af instituttets servere, og som indeholdt en række fortrolige underfiler vedrørende Eurofounds personale. En af underfilerne bestod af en sagsmappe, som indeholdt dokumenter vedrørende behandlingen af en klage fra sagsøgeren, herunder en e-mail, hvori to medlemmer af agenturets personale bl.a. drøftede muligheden for at indlede en disciplinærsag mod sagsøgeren.

Efter at have opdaget filen indgav sagsøgeren en ansøgning om bistand til Eurofound med henblik på, at instituttet gennemførte en undersøgelse af de fejl, der bl.a. havde ført til, at hans personoplysninger var blevet videregivet, og en ansøgning om erstatning for det ikke-økonomiske tab, han havde lidt som følge af fejlene.

Sagsøgerens ansøgning blev afslået med den begrundelse, at videregivelsen af hans personoplysninger ikke havde været forsætlig. Afgørelsen om afslag (herefter »den anfægtede afgørelse«) var udarbejdet og undertegnet af et eksternt irsk advokatfirma på vegne af Eurofound.

Den klage over den anfægtede afgørelse, som sagsøgeren indbragte til Eurofound, blev ligeledes afslået ved en afgørelse, der var udarbejdet af det samme eksterne advokatfirma og undertegnet af en af firmaets advokater i dennes egenskab af »Eurofounds juridiske repræsentant«.

Foranlediget af sagsøgerens søgsmål annullerede Retten den anfægtede afgørelse og udtalte sig for første gang om lovligheden af at give et eksternt advokatfirma beføjelse til at udarbejde og undertegne afgørelser som omhandlet i artikel 24 og 90 i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union (herefter »vedtægten«).

Rettens bemærkninger

Retten anførte indledningsvis angående delegering af beføjelser, at en EU-institution eller et EU-organ kan fastsætte en række foranstaltninger med henblik på organisering og delegation af beføjelser til dens besluttende organer, bl.a. med hensyn til administrationen af dens egne ansatte. Ifølge vedtægtens artikel 2 skal en sådan delegation finde sted »inden for institutionens område«, hvorfor de pågældende beføjelser i princippet kun kan overdrages en eller flere personer, der henhører under den pågældende institution. Den eneste undtagelse, som vedtægten tillader, vedrører muligheden for, at en eller flere institutioner beslutter at overdrage en af institutionerne eller et interinstitutionelt organ beføjelserne, som under ingen omstændigheder kan omfatte beslutninger om udnævnelse, forfremmelse eller forflyttelse af tjenestemænd.

Endvidere udgør bemyndigelse til at underskrive en foranstaltning, som vedrører den interne organisation af unionsadministrationens tjenestegrene, og er den normale måde, hvorpå den udøver sine beføjelser. Heraf følger, at det for så vidt angår bemyndigelse til at underskrive principielt kun er ansatte og tjenestemænd, der kan bemyndiges til i administrationens navn og under dens kontrol at træffe klart angivne foranstaltninger af forvaltningsmæssig eller administrativ karakter.

Endelig skal lovligheden af en bemyndigelse bedømmes på baggrund af formålet med den administrative procedure, som er omhandlet i vedtægtens artikel 90 og 91. Dette består i at etablere en dialog mellem institutionen og dens tjenestemand eller ansatte vedrørende de problemer, der måtte være opstået inden for ansættelsesforholdet, og derved give dem mulighed for at finde en mindelig løsning på tvisten. Heraf følger, at institutionen for at bevare den af åbenhed og dialog prægede ånd, som dette trin kræver, bør forblive tjenestemandens eller den ansattes vigtigste samarbejdspartner under hele proceduren.

Under hensyn til ovennævnte principper fandt Retten, at skønt Eurofound kunne lade sig rådgive af det eksterne advokatfirma under den af vedtægten omfattede administrative procedure, kan denne mulighed ikke være så vidtgående, at den tillod instituttet at give en ekstern privat enhed såsom dette firma bemyndigelse til at udarbejde og undertegne den anfægtede afgørelse.

Retten bemærkede videre for det første, at Eurofound med hensyn til fastlæggelsen af, hvilken myndighed der har kompetence til at afslå en ansøgning om bistand i henhold til vedtægtens artikel 24 og en ansøgning om erstatning indgivet af en tjenestemand i henhold til vedtægtens artikel 90, stk. 1, ikke er undergivet irsk ret. Selv hvis et eksternt advokatfirma i henhold til den nationale ret, som det er omfattet af, har ret til at udarbejde og undertegne en afgørelse truffet af en offentlig myndighed, kan en bestemmelse herom derfor ikke omfatte afgørelser truffet på grundlag af vedtægten.

Selv om, for det andet, en ansøgning indgivet af en tjenestemand eller ansat i henhold til vedtægtens artikel 90 ikke er underlagt nogen formkrav, idet tjenestemanden eller den ansatte kan indgive en sådan ansøgning uden medvirken af en advokat, gælder denne fleksibilitet ikke den formelle afgørelse, som institutionen skal træffe på grundlag af ansøgningen, og hvis affattelse og undertegnelse ikke kan delegeres til en ekstern privat enhed.

Retten fastslog følgelig, at den anfægtede afgørelse er behæftet med inkompetence, hvilket udgør en tilsidesættelse af reglerne om god forvaltningsskik på personaleområdet, og at den bør annulleres af denne grund. Påstanden om erstatning for det ikke-økonomiske tab som følge af videregivelsen blev forkastet dels som ugrundet, dels som fremsat for tidligt.