Language of document :

Sag anlagt den 14. december 2012 - Pensa Pharma mod KHIM - Ferring og Farmaceutisk Lab Ferring (PENSA PHARMA)

(Sag T-544/12)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Pensa Pharma, SA (Valencia, Spanien) (ved advokaterne M. Esteve Sanz og M. González Gordon)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

De andre parter i sagen for appelkammeret: Ferring BV (Hoofdorp, Nederlandene) og Farmaceutisk Lab Ferring A/S (Vanløse, Danmark)

Sagsøgerens påstande

Afgørelsen truffet den 1. oktober 2012 af Femte Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1883/2011-5) annulleres.

Harmoniseringskontoret og eventuelle intervenienter tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder omkostninger i forbindelse med klagesagen for Harmoniseringskontoret.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det registrerede EF-varemærke, der begæres erklæret ugyldigt: Ordmærket "PENSA PHARMA" for varer og tjenesteydelser i klasse 3, 5 og 44 - EF-varemærkeregistrering nr. 4954831

Indehaver af EF-varemærket: Pensa Pharma, SA

Indgiverne af begæringen om, at EF-varemærket erklæres ugyldigt: Ferring BV og Farmaceutisk Lab Ferring A/S

Begrundelse for ugyldighedsbegæringen: Anmodningen om ugyldighedsbegæring blev indgivet i henhold til artikel 53, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 8, stk. 1, litra b), artikel 8, stk. 5, og artikel 53, stk. 2, i rådets forordning 207/2009 og på Benelux varemærkeregistrering nr. 377513 af ordmærket "PENTASA" for varer i klasse 5

Annullationsafdelingens afgørelse: Ugyldighedsbegæringen blev taget til følge for alle de anfægtede varer og tjenesteydelser

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde:

Tilsidesættelse af artikel 53, stk. 3, i Rådets forordning nr. 207/2009.

Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009.

____________