Language of document :

Rettens dom af 18. januar 2017 – Andersen mod Kommissionen

(Sag T-92/11) 1

(Statsstøtte — befordring med jernbane – støtte ydet af de danske myndigheder til den offentlige virksomhed Danske Statsbaner — kontrakter om offentlig trafikbetjening inden for personbefordring med jernbane mellem København og Ystad — afgørelse, hvorved støtten på visse betingelser erklæres forenelig med det indre marked — tidsmæssig anvendelse af materielle retsregler – tjenesteydelse af almindelig økonomisk interesse – åbenbart urigtigt skøn)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Jørgen Andersen (Ballerup, Danmark) (ved advokaterne J. Rivas Andrés og M.- I. Rantou)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Armati og T. Maxian Rusche, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kongeriget Danmark (ved C. Thorning, som befuldmægtiget, bistået af advokat R. Holdgaard) og Danske Statsbaner (DSB) (København, Danmark) (ved advokat M. Honoré)

Intervenient til støtte for sagsøgeren: Dansk Tog (København, Danmark) (ved advokaterne G. van de Walle de Ghelcke, J. Rivas Andrés og F. Nissen Morten)

Sagens genstand

Påstand i henhold til artikel 263 TEUF om delvis annullation af Kommissionens afgørelse 2011/3/EU af 24. februar 2010 vedrørende kontrakter om offentlig trafikbetjening mellem Transportministeriet og Danske Statsbaner (statsstøtte C 41/08 (ex NN 35/08)) (EUT 2011, L 7, s. 1).

Konklusion

1)    Artikel 1, stk. 2, i Kommissionens afgørelse 2011/3 af 24. februar 2010 vedrørende kontrakter om offentlig trafikbetjening mellem Transportministeriet og Danske Statsbaner (statsstøtte C 41/08 (ex NN 35/08) annulleres, for så vidt som den vedrører betalingen af 21. december 2009.

2)    I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.

3)     Jørgen Andersen, Europa-Kommissionen, Dansk Tog, Kongeriget Danmark og Danske Statsbaner (DSB) bærer deres egne omkostninger.

____________

1 EUT C 103 af 2.4.2011.