Sag T-298/02

Anna Herrero Romeu

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

»Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – artikel 4, stk. 1, litra a), i vedtægtens bilag VII – tjeneste for en anden stat – begrebet varig bopæl – begrundelse – ligebehandlingsprincippet«

Sammendrag af dom

1.      Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – formål – betingelser for ydelse – manglende varig bopæl eller udøvelse af hovederhverv i tjenestelandet i referenceperioden – undtagelse – tjeneste udøvet for en anden stat eller en international organisation – begrundelse

[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra a)]

2.      Fællesskabsret – fortolkning – principper – selvstændig fortolkning – grænser

3.      Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for ydelse – tjeneste udøvet for en anden stat eller en international organisation – begrebet »stat« – juridisk person og folkeretligt subjekt

[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra a)]

4.      Tjenestemænd – vedtægten – udvidelse ved analogi af anvendelsen af en vedtægtsbestemmelse – udelukket

5.      Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for ydelse – tjeneste udøvet for en anden medlemsstat eller en international organisation – begreb – direkte tilknytning mellem den pågældende og staten eller den internationale organisation nødvendig

[Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1, litra a)]

6.      Tjenestemænd – løn – udlandstillæg – betingelser for ydelse – manglende varig bopæl eller udøvelse af hovederhverv i den pågældende medlemsstat i referenceperioden – begrebet varig bopæl

(Tjenestemandsvedtægten, bilag VII, art. 4, stk. 1)

7.      Tjenestemænd – afgørelse, der indeholder et klagepunkt – begrundelsespligt – rækkevidde

(Tjenestemandsvedtægten, art. 25, stk. 2)

8.      Tjenestemænd – ligebehandling – grænser – ulovligt tildelt fordel

1.      Formålet med udlandstillægget i vedtægtens artikel 59 er at opveje de særlige udgifter og ulemper, der er forbundet med varig udøvelse af et erhverv i et land, som tjenestemanden inden sin tiltrædelse i tjenesten ikke havde haft nogen varig tilknytning til. For at en sådan tilknytning kan etableres og således ophæve tjenestemandens ret til udlandstillæg, kræver lovgiver, at tjenestemanden i en periode på fem år har haft bopæl på varig måde eller udøvet sit hovederhverv i tjenestelandet.

Den undtagelse, der indeholdes i artikel 4, stk. 1, litra a), i vedtægtens bilag II for personer, der har gjort tjeneste for en anden stat eller en international organisation i den femårsperiode, der udløber seks måneder før deres tiltrædelse i tjenesten, er fastsat for at tage hensyn til, at disse personer under de nævnte omstændigheder ikke kan anses for at have etableret et egentligt tilhørsforhold til tjenestelandet, på grund af deres midlertidige tilknytning hertil.

(jf. præmis 23 og 24)

2.      Det fremgår af fast retspraksis, af hensyn til såvel kravet om en ensartet anvendelse af fællesskabsretten som lighedsprincippet, at ordlyden af en fællesskabsretlig bestemmelse, som ikke indeholder nogen udtrykkelig henvisning til medlemsstaternes ret med hensyn til fastlæggelsen af dens betydning og rækkevidde, normalt skal undergives en selvstændig fortolkning, som skal søges under hensyntagen til bestemmelsens kontekst og formålet med den pågældende forordning. Selv om der ikke er nogen udtrykkelig henvisning, kan anvendelsen af fællesskabsretten imidlertid i givet fald indebære en henvisning til medlemsstaternes ret, såfremt Fællesskabets retsinstanser ikke i fællesskabsretten eller i almindelig fællesskabsretlige principper kan finde elementer, der gør det muligt for dem ved selvstændig fortolkning at fastlægge indholdet og rækkevidden heraf.

(jf. præmis 27)

3.      Det fremgår klart af traktatens almindelige opbygning, at begrebet medlemsstat i bestemmelserne vedrørende institutionerne omfatter regeringsmyndighederne i medlemsstaterne, og at det ikke kan antages også at omfatte regionale regeringer og selvstyrende samfunds regeringer, uanset hvilken kompetence de måtte være tillagt. I modsat fald ville man gribe ind i den institutionelle ligevægt, der følger af traktaterne, hvori det bl.a. fastlægges, på hvilke betingelser medlemsstaterne, dvs. de stater, der er parter i traktaterne om oprettelse af Fællesskaberne og tiltrædelsesakterne, deltager i fællesskabsinstitutionernes virke.

Begrebet »stat« i artikel 4 i vedtægtens bilag VII omfatter alene staten som juridisk person og folkeretligt subjekt og dens regeringsorganer. Udtrykket »tjeneste for en anden stat« som omhandlet i artikel 4 i vedtægtens bilag VII bør derfor fortolkes således, at det ikke vedrører tjeneste, der udføres for regeringer af medlemsstaternes politiske underorganer.

(jf. præmis 29, 32 og 33)

4.      Tjenestemandsvedtægtens bestemmelser, hvis formål alene er at regulere de retlige forbindelser mellem institutionerne og deres tjenestemænd ved indførelse af indbyrdes rettigheder og forpligtelser, indeholder en bestemt terminologi, som ikke ved analogi kan udvides til at omfatte tilfælde, som ikke udtrykkeligt er omhandlet.

(jf. præmis 30)

5.      Undtagelsen i artikel 4, stk. 1, litra a), andet afsnit, i vedtægtens bilag VII gælder ikke kun for personer, som har tilhørt en anden stats eller international organisations personale, eftersom bestemmelsen omfatter alle de tilfælde, hvor vedkommende har gjort tjeneste for en anden stat eller en international organisation. Anvendelsen af undtagelsen i nævnte artikel 4 kræver imidlertid, at den pågældende har haft direkte retlig tilknytning til den pågældende stat eller internationale organisation, hvilket er i overensstemmelse med den selvbestemmelsesret, som medlemsstaterne og institutionerne har med hensyn til deres interne organisation af deres tjenester, og som bemyndiger dem til at opfordre tredjepersoner, der ikke henhører under deres administration, til at tilbyde deres tjenester med henblik på at sikre gennemførelse af bestemte arbejdsopgaver.

(jf. præmis 41)

6.      Artikel 4 i vedtægtens bilag VII skal fortolkes således, at det afgørende kriterium for retten til udlandstillæg er tjenestemandens sædvanlige opholdssted på ansættelsestidspunktet. Desuden afhænger begrebet »udlændighed« af tjenestemandens personlige forhold, nemlig i hvilket omfang han er integreret i sit nye miljø, hvilket f.eks. kan fastslås på grundlag af hans varige bopæl eller hans hidtidige hovederhverv.

Den varige bopæl er det sted, hvor den pågældende har villet oprette og stabilisere det varige midtpunkt for sine interesser. Ved fastsættelsen heraf skal der tages hensyn til samtlige faktiske forhold, der udgør dette, navnlig den pågældendes faktiske bopæl.

(jf. præmis 50 og 51)

7.      Den begrundelsespligt, som følger af vedtægtens artikel 25, stk. 2, og artikel 90, stk. 2, har til formål dels at give den berørte tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere, om administrationens afgørelse var berettiget, og til at kunne bedømme, om det har noget formål at anlægge sag ved Retten, dels at give Retten mulighed for at udøve sin kontrol. Begrundelsespligtens omfang skal vurderes afhængigt af de konkrete omstændigheder, bl.a. retsaktens indhold, arten af de påberåbte grunde og den interesse, som modtageren kan have i at få forklaringer.

(jf. præmis 67)

8.      Lighedsprincippet, hvorefter ensartede situationer ikke må behandles forskelligt, kan kun påberåbes i forbindelse med overholdelse af legalitetsprincippet, idet ingen til egen fordel kan påberåbe sig en ulovlighed, der er begået til fordel for andre.

(jf. præmis 76 og 77)