Language of document : ECLI:EU:C:2018:737

Sag C-438/16 P

Europa-Kommissionen

mod

Den Franske Republik

og

IFP Énergies nouvelles

»Appel – statsstøtte – støtteordning iværksat af Frankrig – ubegrænset statsgaranti ydet til fordel for Institut Français du Pétrole (IFP) ved tildeling af status som offentligt foretagende af industriel og kommerciel karakter (EPIC) – afgørelse, hvorved denne foranstaltning delvist erklæres for ikke at udgøre statsstøtte, delvist erklæres for at udgøre statsstøtte, der er forenelig med det indre marked, forudsat at visse betingelser overholdes – begrebet »støtteordning« – formodning for, at der foreligger en fordel – bevisbyrde og bevisstyrke«

Sammendrag – Domstolens dom (Femte Afdeling) af 19. september 2018

1.        Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – samlet gennemgang af en støtteordning – lovligt

(Art. 107, stk. 3, TEUF og art. 108 TEUF)

2.        Statsstøtte – Kommissionens undersøgelse – støtteordning – begreb – omdannelse af en virksomhed til et offentligt foretagende af industriel og kommerciel karakter – ikke omfattet – kvalifikation som individuel støtte

[Art. 108 TEUF; Rådets forordning nr. 659/1999, art. 1, litra d) og e)]

3.        Statsstøtte – begreb – bedømmelseskriterier – kumulative betingelser

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

4.        Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – statsgaranti til en virksomhed, som ikke er omfattet af de almindelige regler om rekonstruktion og retslig likvidation – bevis for, at der foreligger en fordel ved en formodning om en forbedring af denne virksomheds finansielle stilling – afkræftelse af denne formodning

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

5.        Statsstøtte – begreb – tildeling af en fordel til støttemodtagerne – statsgaranti til en virksomhed, som ikke er omfattet af de almindelige regler om rekonstruktion og retslig likvidation – det påhviler Kommissionen at bevise, at der foreligger en fordel – vurdering på grundlag af alle væsentlige elementer – fordel, der kommer til udtryk i forholdet mellem den af garantien omfattede virksomhed og dennes leverandører og kunder– betingelser

(Art. 107, stk. 1, TEUF)

1.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 63)

2.      Der er ikke tale om en støtteordning som omhandlet i artikel 1, litra d), i forordning nr. 659/1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 TEUF, når der foreligger en foranstaltning, der begrænser sig til at bevilge en bestemt juridisk person fordelen ved en ubegrænset og implicit statsgaranti, som ved national ret er knyttet til den status som offentligt foretagende af industriel og kommerciel karakter (EPIC), der medfører, at denne erhvervsdrivende ydes en sådan garanti. Det skal således fastslås, at en sådan foranstaltning ikke indeholder nogen bestemmelse, på grundlag af hvilken det er muligt at yde støtte som omhandlet i artikel 1, litra d), i forordning nr. 659/1999. Det gælder i denne forbindelse, at hvis omdannelsen af denne erhvervsdrivende til EPIC kan kvalificeres som statsstøtte, udgør denne omdannelse støtte, der er blevet ydet på grundlag af en støtteordning, som skal anmeldes, dvs. en individuel støtte som omhandlet i den nævnte forordnings artikel 1, litra e).

(jf. præmis 66 og 70)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 108 og 109)

4.      Det påhviler Kommissionen at bevise, at der foreligger statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF. Kommissionen er navnlig forpligtet til at gennemføre undersøgelsesproceduren vedrørende de pågældende foranstaltninger upartisk og omhyggeligt, således at den ved vedtagelsen af den endelige afgørelse, der fastslår tilstedeværelsen af og i givet fald støttens uforenelighed med det indre marked eller ulovlighed, råder over så væsentlige og pålidelige elementer som muligt. Dog kan Kommissionen inden for rammerne af den nævnte undersøgelse påberåbe sig en simpel formodning, hvorefter udstedelsen af en implicit og ubegrænset garanti fra staten til en virksomhed, der er tildelt status som offentligt foretagende af industriel og kommerciel karakter (EPIC), og som ikke er omfattet af de almindelige regler om rekonstruktion og retslig likvidation, medfører en forbedring af virksomhedens økonomiske situation gennem en lettelse af de byrder, der normalt belaster dennes budget. Under en procedure om eksisterende støtte er det således tilstrækkeligt, at Kommissionen for at bevise den fordel, som en sådan garanti har givet modtagervirksomheden, påviser selve forekomsten af denne garanti, uden at denne institution skal dokumentere de reelle virkninger, som garantien har haft fra og med tidspunktet for sin ydelse.

Det gælder i denne forbindelse, at selv om det er rigtigt, at en sådan formodning alene er en simpel og derfor afkræftelig formodning, kan den kun afkræftes, såfremt det godtgøres, at det pågældende EPIC – henset til den økonomiske og retlige sammenhæng, som den til EPIC-statussen knyttede garanti indgår i – ikke tidligere har opnået og efter al sandsynlighed ikke i fremtiden vil opnå nogen som helst reel økonomisk fordel af denne garanti. Den blotte omstændighed, at modtageren af en sådan garanti ikke tidligere har draget nogen reel økonomisk fordel af sin EPIC-status, er imidlertid ikke i sig selv tilstrækkelig til at afkræfte formodningen for, at der foreligger en fordel.

(jf. præmis 110, 111, 117 og 118)

5.      Hvad angår den simple formodning for en fordel, der er knyttet til den garanti, som er forbundet med statussen som et offentligt foretagende af industriel og kommerciel karakter (EPIC) – hvilken formodning Kommissionen kan benytte under sin undersøgelse af, om der foreligger statsstøtte som omhandlet i artikel 107, stk. 1, TEUF – forholder det sig således, at selv om det er rigtigt, at det kun er i henseende til de forhold, som et EPIC kan have til banker og finansielle institutioner, at denne formodning er blevet udtrykkeligt anerkendt, kan det dog ikke udelukkes, at en sådan formodning af princip kan finde anvendelse på et EPIC’s andre forhold, bl.a. på dem, som det har til sine leverandører og kunder.

Når dette er sagt, følger det ikke heraf, at den nævnte formodning automatisk kan udstrækkes til et EPIC’s forhold til sine leverandører og kunder, uden at det er nødvendigt på forhånd at undersøge, om den fordel, som foretagendet kan drage af disse forhold, henset til de nævnte aktørers adfærd, svarer til den fordel, som dette EPIC drager af sine forhold til bankerne og de finansielle institutioner. Den simple formodning for en fordel, der er knyttet til den garanti, som er forbundet med statussen som et EPIC, er således støttet på den antagelse, at det pågældende EPIC takket være den garanti, der knytter sig til dets status, drager eller kan drage fordel af gunstigere finansieringsvilkår end dem, der normalt indrømmes på de finansielle markeder. Anvendelsen af den nævnte formodning på EPIC’ets forhold til leverandører og kunder er således alene berettiget i det omfang, sådanne gunstigere vilkår også viser sig i forholdene til disse sidstnævnte på de berørte markeder.

Når Kommissionen ønsker at anvende den nævnte formodning, skal den følgelig undersøge den økonomiske og retlige sammenhæng, som det marked, der er berørt af de omhandlede forhold, indgår i. Kommissionen er navnlig forpligtet til at efterprøve, hvorvidt aktørernes adfærd på det pågældende marked begrunder en antagelse om en fordel, der er analog med den antagelse, der foreligger i EPIC’ets forhold til bankerne og de finansielle institutioner.


(jf. præmis 139 og 149-151)