Language of document :

Sag anlagt den 23. december 2008 - Proges mod Kommissionen

(Sag T-577/08)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: Proges srl (Rom, Italien) (ved avvocato M. Falcetta)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

Den anfægtede beslutning annulleres med deraf følgende bestemmelser, herunder skadeserstatning.

Kommissionen for tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende søgsmål er rettet mod Kommissionens beslutning, hvorved sagsøgeren blev nægtet tilslag på projektet vedrørende udbud ENV.G.1/SER/2008/0050 vedrørende oprettelsen af modeller til arealanvendelse, særligt under vurdering af miljøpåvirkningen.

Sagsøgeren har til støtte for sine påstande gjort følgende gældende:

Det i beslutningen fastslåede er ikke korrekt, eftersom sagsøgerens projekt udelukkende ville lægge vægt på DPSIR-modellen, men at udbudsbekendtgørelsen, uanset hvad, udtrykkeligt kræver, at der foretages integreret anvendelse af "sociale, økonomiske og miljømæssige indikatorer for dynamikkerne i land use", idet DPSIR er det internationalt mest anerkendte værkstøj til forvaltning og integrering af disse indikatorer. Endvidere er DPSIR blevet udviklet og korrekt anvendt af netop Det Europæiske Miljøagentur. Det, sagsøgeren har foreslået, er netop at anvende en DPSIR-model, som er ajourført efter innovativ metodologi og allerede er anvendt med godt resultat i forskellige projekter for De Forenede Nationer og IUCN (International Union for the Conservation of Nature).

I modsætning til, hvad der er anført i den anfægtede beslutning, angives det i sagsøgerens projekt udtrykkeligt, at man vil udvikle en land use-model ved at indarbejde forskellige modeller, der følger af det sjette forskningsrammeprogram.

Det er ganske ubegrundet at betvivle rigtigheden i sagsøgerens direktørs deltagelse i gennemførelsen af projektet.

I udbuddet foreskrives ikke geografisk repræsentativitet, eftersom der ikke er tale om et projekt med udvikling, integrering og/eller sammenhæng på europæisk plan. Bl.a. kan det ikke udledes, hvorfor man med henblik på vurderingen af et selskab mere lægger vægt på europæisk erfaring frem for erfaring med De Forenede Nationer og IUCN, som sagsøgeren har fremført.

____________