Language of document : ECLI:EU:T:2012:627





Rettens kendelse (Første Afdeling) af 27. november 2012 – ADEDY m.fl. mod Rådet

(Sag T-215/11)

»Annullationssøgsmål – beslutning rettet til en medlemsstat for at rette op på en situation med et uforholdsmæssigt stort underskud – ikke umiddelbart berørt – afvisning«

1.                     Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, som berører dem umiddelbart og individuelt – umiddelbart berørt – kriterier – rådsafgørelse, der pålægger en medlemsstat at træffe foranstaltninger til at afhjælpe en situation med et uforholdsmæssigt stort underskud – søgsmål anlagt af en faglig sammenslutning og af medlemmer af denne sammenslutning – ikke umiddelbart berørt – afvisning (art. 263, stk. 4, TEUF; Rådets forordning nr. 1467/97, art. 5) (jf. præmis 62-67 og 79-100)

2.                     Den Europæiske Union – domstolskontrol med lovligheden af institutionernes retsakter – retsakter, der kræver nationale gennemførelsesforanstaltninger – fysiske og juridiske personers mulighed for en præjudiciel forelæggelse med henblik på bedømmelse af gyldigheden – medlemsstaternes forpligtelse til at tilvejebringe den nødvendige adgang til domstolsprøvelse for at sikre en effektiv retsbeskyttelse – indledning af et annullationssøgsmål i mangel af retsmidler ved den nationale domstol – udelukket (art. 19, stk. 1, andet afsnit, TEU, 263 TEUF, 267 TEUF og 277 TEUF) (jf. præmis 101-105)

Angående

Påstand om annullation af Rådets afgørelse 2011/57/EU af 20. december 2010 om ændring af afgørelse 2010/320/EU rettet til Grækenland med henblik på at styrke og skærpe den finanspolitiske overvågning og med pålæg om at træffe foranstaltninger til den nedbringelse af underskuddet, der skønnes nødvendig for at rette op på situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud (EUT L 26, s. 15).

Konklusion

1)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes.

2)

Anotati Dioikisi Enoseon Dimosion Ypallilon (ADEDY), Spyridon Papaspyros og Ilias Iliopoulos bærer deres egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger.

3)

Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger.