Language of document :

Appel iværksat den 17. februar 2022 af Helene Hamers til prøvelse af dom afsagt af Retten (Første Afdeling) den 21. december 2021 i sag T-159/20, Hamers mod Cedefop

(Sag C-111/22 P)

Processprog: græsk

Parter

Appellant: Helene Hamers (ved dikigoroi Vasileios Spiridon Christianos, Alexandros Politis og Michail Rodopoulos)

Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse (Cedefop)

Appellanten har nedlagt følgende påstande

Rettens dom af 21. december 2021 i sag T-159/20, Hamers mod Cedefop, EU:T:2021:913, ophæves delvist.

Om fornødent hjemvises sagen til Retten til fornyet prøvelse.

Cedefop tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Anbringender og væsentligste argumenter

Genstanden for den appellerede dom er den skade, som appellanten har lidt som følge af Cedefops handlinger og undladelser før, under og efter afslutningen på en national straffesag ved de græske retslige myndigheder vedrørende rigtigheden og lovligheden af Cedefops tildeling af offentlige kontrakter til tredjeparter i perioden fra 2001 til 2005.

Appellanten har fremsat to anbringender og gjort følgende gældende vedrørende den appellerede dom:

For det første har Retten i præmis 55-61 og 83 begået en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af artikel 41, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), for det første fordi Cedefop i modsætning til, hvad Retten har fastslået i disse præmisser, ikke foretog en upartisk undersøgelse af appellanten, og for det andet fordi Cedefops klageudvalgs afgørelse ikke afhjalp manglen ved afgørelsen af 3. juli 2019. Samtidig hermed har Retten af anførte grunde begrundet de ovenfor nævnte præmisser utilstrækkeligt.

For det andet har Retten i præmis 65, 68-75 og 83 begået en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af den af appellanten i henhold til chartrets artikel 48, stk. 1, påberåbte uskyldsformodning, der er blevet bestyrket som følge af tilsidesættelsen af loyalitetsprincippet som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union. Samtidig hermed har Retten af de anførte grunde begrundet de ovenfor nævnte præmisser utilstrækkeligt.

____________