Language of document : ECLI:EU:C:2005:464

Sag C-435/03

British American Tobacco International Ltd

og

Newman Shipping & Agency Company NV

mod

Belgische Staat

(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af hof van beroep te Antwerpen)

»Sjette momsdirektiv – artikel 2 og artikel 27, stk. 5 – omsætningsafgift – anvendelsesområde – afgiftspligtens indtræden og beskatningsgrundlag – levering af goder mod vederlag – tyveri af varer i et afgiftsoplag«

Sammendrag af dom

1.        Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – afgiftspligtige transaktioner – levering af goder, som foretages mod vederlag – begreb – tyveri af varer – ikke omfattet – punktafgiftspligtige varer – uden betydning

(Rådets direktiv 77/388, art. 2)

2.        Fiskale bestemmelser – harmonisering af lovgivningerne – omsætningsafgifter – det fælles merværdiafgiftssystem – beskatningsgrundlag – nationale foranstaltninger, der fraviger fællesskabsreglerne – lovgivning, hvorved andre transaktioner end dem, der er nævnt i sjette direktivs artikel 2, såsom tyveri af varer fra et afgiftsoplag, afgiftspålægges – ulovlig

(Rådets direktiv 77/388, art. 27, stk. 5)

1.        Tyveri af varer kan ikke anses for »levering af goder mod vederlag« som omhandlet i artikel 2 i sjette direktiv 77/388 og kan derfor ikke som sådan være merværdiafgiftspligtig. Det forhold, at de stjålne varer er punkafgiftspligtige, har ingen betydning for denne vurdering.

(jf. præmis 42 og domskonkl. 1)

2.        En tilladelse til at træffe foranstaltninger, som letter kontrollen med merværdiafgiftsopkrævningen, der er meddelt en medlemsstat på grundlag af artikel 27, stk. 5, i sjette direktiv 77/388, bemyndiger ikke denne stat til at merværdiafgiftspålægge andre transaktioner end dem, der er nævnt i direktivets artikel 2. En sådan tilladelse kan derfor ikke give hjemmel for en national lovgivning, hvorefter tyveri af varer fra et afgiftsoplag merværdiafgiftspålægges.

(jf. præmis 49 og domskonkl. 2)