Sag anlagt den 30. juni 2011 - CEEES y Asociación de Gestores de Estaciones de Servicio mod Europa-Kommissionen

(Sag T-342/11)

Processprog: spansk

Parter

Sagsøgere: Confederación Española de Empresarios de Estaciones de Servicio (CEEES) (Spanien) og Asociación de Gestores de Estaciones de Servicio (Madrid, Spanien) (ved abogado A. Hernández Pardo og abogada B. Marín Corral)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Den anfægtede afgørelse annulleres.

Kommissionen tilpligtes på grundlag af en overtrædelse af artikel 9 i forordning nr. 1/2003 at pålægge REPSOL en bøde eller en tvangsbøde.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Det foreliggende søgsmål er rettet mod Europa-Kommissionens afgørelse af 28. april 2011, der er vedtaget i sag COMP/39.461/CEEES AOP-REPSOL, hvis genstand var at træffe afgørelse om, hvorvidt den klage, der var indgivet den 30. maj 2007 af sagsøgerne skulle viderebehandles. Denne klage bygger på tre grundlæggende klagepunkter:

Forekomsten af horisontale aftaler indgået mellem Asociación de Operadores Petrolíferos (AOP) og dets medlemmer, hvilket begrænsede konkurrencen imellem dem.

Overtrædelse af artikel 101 og 102 TEUF ved at opretholde detailsalgspriserne.

Manglende opfyldelse fra REPSOL's side af Kommissionens beslutning af 12. april 2006 (2006/446/EF) om en procedure i henhold til EF-traktatens artikel 81 og vedtaget i overensstemmelse med artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 (sag COMP/B-1/38.348 - Repsol CPP), samt de sanktionsmæssige konsekvenser af nævnte manglende opfyldelse.

I den anfægtede afgørelse konkluderer Kommissionen, at der ikke forelå tilstrækkelige grunde til, over for REPSOL, at træffe nogle af de foranstaltninger, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1/2003 i tilfælde af, at parterne ikke opfylder deres forpligtelser.

Til støtte for deres søgsmål har sagsøgerne fremsat to anbringender.

1.    Første anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 9 i forordning (EF) nr. 1/2003 i forbindelse med tilsidesættelse af princippet om fællesskabsrettens direkte virkning

Sagsøgerne har i denne forbindelse navnlig gjort gældende, at Kommissionen, henset til de konstateringer, der er gjort af Autoridad Nacional de la Competencia (den nationale konkurrencemyndighed), ikke kan se bort fra REPSOL's manglende opfyldelse af sin forpligtelse til at ophøre med at fastsætte detailsalgspriser. De omstændigheder, der er lagt til grund af den nationale konkurrencemyndighed vedrørende overtrædelse af artikel 101 TEUF, burde således have været tilstrækkeligt for Kommissionen til at konkludere, at REPSOL ikke havde opfyldt sine forpligtelser.

Den manglende indgriben fra Kommissionens side over for en manglende opfyldelse af en afgørelse om tilsagn, støttet på en antagelse om, at Kommissionens har en skønsbeføjelse i denne henseende, bringer selve indholdet af de mekanismer, som ligger til grund for påtagelsen af forpligtelser, som alternativ løsning ved indledningen af en sanktionsmæssig procedure, i fare, og forvandler Kommissionens skønsbeføjelse til en vilkårlig beføjelse, der vil kunne afstedkomme en åbenbar tilsidesættelse af retten til forsvar.

2.    Andet anbringende vedrørende tilsidesættelse af artikel 23, stk. 2, litra c), og artikel 24, stk. 1, litra c) i forordning (EF) nr. 1/2003

Ifølge sagsøgeren burde Kommissionen over for en overtrædelse af artikel 9 (EF) nr. 1/2003 som den, der er genstand i denne sag, have pålagt bøder og tvangsbøder, som er omhandlet i forannævnte bestemmelser.

____________