Sag T-236/12

Airbus SAS

mod

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

»EF-varemærker – ansøgning om EF-ordmærket NEO – absolutte registreringshindringer – mangel på fornødent særpræg – artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 – beskrivende karakter – artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 – omfanget af den undersøgelse, som appelkammeret skal foretage – realitetsbehandling, der er betinget af, at klagen kan antages til realitetsbehandling – artikel 59 og artikel 64, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 – begrundelsespligt – artikel 75 i forordning nr. 207/2009 – ex officio prøvelse af de faktiske omstændigheder – artikel 76 i forordning nr. 207/2009«

Sammendrag – Rettens dom (Tredje Afdeling) af 3. juli 2013

1.      EF-varemærker – klagesag – prøvelse ved appelkamrene – appelkamrenes kompetence – ny og fuldstændig prøvelse af realiteten – betingelse – realitetspåkendelse af passivitetssøgsmålet

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 59, første punktum, og art. 64, stk. 1)

2.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber – begreb

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)]

3.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber – formål – friholdelsesbehov – undersøgelsens omfang

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra c)]

4.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b) og c)]

5.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – overlapning mellem anvendelsesområderne for de hindringer, der er anført i art. 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7, stk. 1, litra b) og c)]

6.      EF-varemærker – Harmoniseringskontorets afgørelser – ligebehandlingsprincippet – princippet om god forvaltningsskik – Harmoniseringskontorets tidligere afgørelsespraksis – legalitetsprincippet – krav om en streng og fuldstændig undersøgelse i hvert enkelt konkret tilfælde

7.      EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – forudgående registrering af varemærket i visse medlemsstater – indvirkning

8.      EF-varemærker – til ansøgning om registrering som nationalt varemærke – stævning med henblik på indledning af en national procedure – pligt til at foretage en detaljeret analyse af tegnets særpræg i samtlige medlemsstater – foreligger ikke

[Rådets forordning nr. 207/2009, art. 75 og 112, stk. 2, litra b)]

9.      EF-varemærker – bestemmelser om sagsbehandlingen – prøvelse ex officio af de faktiske omstændigheder – registrering af nyt varemærke – absolutte registreringshindringer – bevisbyrde

(Rådets forordning nr. 207/2009, art. 7. stk. 1, og art. 76, stk. 1)

1.      I henhold til artikel 64, stk. 1, i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker træffer appelkammeret efter at have realitetsbehandlet sagen afgørelse om klagen og kan udøve den kompetence, som henhører under den afdeling, der har vedtaget den anfægtede afgørelse. Det følger af bestemmelsen, at appelkammeret som følge af en klage over undersøgerens afgørelse om afslag på registrering kan foretage en ny og fuldstændig prøvelse af ansøgningens realitet, såvel retligt som faktisk. Denne beføjelse forudsætter imidlertid, at klagen kan antages til realitetsbehandling ved appelkammeret.

I denne forbindelse præciserer artikel 59, første punktum, i forordning nr. 207/2009, at »[a]dgang til at klage har enhver part i en sag, der har ført til en afgørelse, som er gået vedkommende part imod«. Det følger af bestemmelsen, at parterne i en sag for Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) kun kan klage til appelkammeret over den afgørelse, som den lavere instans har truffet, for så vidt som denne afgørelse meddeler afslag på deres krav eller anmodninger. For så vidt som en afgørelse truffet af den lavere instans ved Harmoniseringskontoret derimod giver en berørt part medhold i sagen, har denne ikke mulighed for at indgive en klage til appelkammeret.

Det fremgår af artikel 59, første punktum, i forordning nr. 207/2009, at når undersøgeren kun har afslået en ansøgning om registrering af et EF-varemærke for de varer, der er omfattet af den pågældende ansøgning, men godtager registrering for de tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen, kan den klage, som varemærkeansøgeren indgiver til appelkammeret, forskriftsmæssigt alene vedrøre undersøgerens afslag på registrering for de varer, der er omfattet af ansøgningen. Undersøgerens godkendelse af registrering af en sådan ansøgning for tjenesteydelserne kan derimod ikke gyldigt påklages til appelkammeret af den pågældende ansøger.

(jf. præmis 21-24)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 32)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 33)

4.      Ordmærket NEO, der er ansøgt registreret for varer i klasse 7 og 12 i Nicearrangementet, er set fra synsvinklen hos den relevante kundekreds, der behersker moderne græsk, beskrivende for de varer, der var omfattet EF-varemærkeansøgningen i henhold til artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker.

Hvad angår anvendelsen af tegnet NEO på moderne græsk for de varer, der er omfattet af registreringsansøgningen, skal det lægges til grund, at den relevante forbruger uden at foretage kompliceret tankevirksomhed af selve ordet vil udlede, at det henviser til noget, der er nyt, moderne eller i overensstemmelse med den nyeste teknologiske udvikling, og at tegnet på dette sprog blot er lovprisende og møntet på at fremhæve de positive egenskaber ved de varer, der er omfattet af registreringsansøgningen.

Det er i denne forbindelse uden betydning, at den relevante kundekreds udviser en høj grad af opmærksomhed. Det er herved ligeledes uden betydning, at det tegn, som er blevet ansøgt registreret, er skrevet med store bogstaver og skal anvendes som et slogan. Et ordmærke er nemlig et varemærke, der udelukkende består af bogstaver, ord eller ordforbindelser, som er skrevet med trykbogstaver med normale typer, uden særligt grafisk element. Den beskyttelse, som følger af registreringen af et ordmærke, vedrører det ord, der er angivet i registreringsansøgningen, og ikke den særlige grafiske og stilistiske udformning, som dette varemærke eventuelt har.

Denne konstatering af, at tegnet NEO har en beskrivende karakter, er i sig selv tilstrækkelig til at fastslå, at det på moderne græsk og set fra den relevante kundekreds’ synsvinkel ligeledes mangler fornødent særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009 for så vidt angår de varer, der er omfattet af registreringsansøgningen.

(jf. præmis 37-40 og 44)

5.      Der foreligger en vis overlapning mellem de respektive anvendelsesområder for artikel 7, stk. 1, litra c), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker og forordningens artikel 7, stk. 1, litra b), for så vidt som de beskrivende tegn, der er henvist til i denne forordnings artikel 7, stk. 1, litra c), ligeledes er uden særpræg som omhandlet i samme forordnings artikel 7, stk. 1, litra b). Sidstnævnte af disse bestemmelser adskiller sig fra den første, i det omfang den omfatter samtlige omstændigheder, hvorved et tegn ikke er egnet til at adskille en virksomheds varer eller tjenesteydelser fra andre virksomheders.

(jf. præmis 42)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 50)

7.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 53)

8.      Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked skal i henhold til artikel 112, stk. 2, litra b), i forordning nr. 207/2009 om EF-varemærker udelukkende respektere indholdet af en afgørelse fra Harmoniseringskontoret om, at der i en medlemsstat foreligger en registreringshindring for det EF-varemærke, der søges registreret, eller en fortabelses- eller ugyldighedsgrund mod det registrerede EF-varemærke.

Bestemmelsen kan derimod ikke fravige artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009, som bestemmer, at de absolutte registreringshindringer i bestemmelsens stk. 1 finder anvendelse, selv om registreringshindringerne kun er til stede i en del af Unionen. En fortolkning af artikel 112, stk. 2, litra b), i forordning nr. 207/2009, hvorefter appelkammeret, der træffer afgørelse vedrørende en klage over undersøgerens afslag på en registreringsansøgning som følge af det ansøgte varemærkes beskrivende karakter og manglende særpræg i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning nr. 207/2009, ville have pligt til at foretage en detaljeret analyse af tegnets særpræg i samtlige medlemsstater, selv om det er åbenlyst, at det i opfattelsen hos den relevante kundekreds og for de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af registreringsansøgningen, er beskrivende på et medlemsstats sprog, ville fordreje indholdet af reglen i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 207/2009.

Det følger heraf, at der intet grundlag er for at antage, at der i henhold til artikel 112, stk. 2, litra b), i forordning nr. 207/2009, sammenholdt med forordningens artikel 75, ligeledes er pligt for et appelkammer, der træffer afgørelse vedrørende en klage over undersøgerens afslag på en registreringsansøgning, som følge af at det ansøgte varemærke er beskrivende og mangler særpræg i en del af Unionen i henhold til artikel 7, stk. 1, litra b) og c), og stk. 2, i forordning nr. 207/2009, til at foretage en detaljeret analyse af, om tegnet har fornødent særpræg for de tjenesteydelser og varer, der er omfattet af ansøgningen, i samtlige medlemsstater.

(jf. præmis 56-58)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 62)