Language of document :

Sag anlagt den 13. september 2010 - Grebenshikova mod KHIM - Volvo Trademark (SOLVO)

(Sag T-394/10)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: Elena Grebenshikova (Sankt Petersborg, Den Russiske Føderation) (ved lawyer M. Björkenfeldt)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Volvo Trademark Holding AB (Göteborg, Sverige)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 9. juni 2010 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 861/2010-1) annulleres.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Elena Grebenshikova

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "SOLVO" for varer i klasse 9

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Volvo Trademark Holding AB

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Det Forenede Kongeriges varemærkeregistrering nr. 747361 af figurmærket "VOLVO" for en lang række varer og tjenesteydelser; Det Forenede Kongeriges varemærkeregistrering nr. 1552528, nr. 1102971, nr. 1552529 og nr. 747362 af ordmærket "VOLVO" for en lang række varer og tjenesteydelser; EF-varemærkeregistrering nr. 2361087 og nr. 2347193 af ordmærket "VOLVO" for blandt andet varer og tjenesteydelser i klasse 9 og 12.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet i sin helhed

Appelkammerets afgørelse: Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleret og varemærkeansøgningen afslået.

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i Rådets forordning nr. 207/2009, idet appelkammeret anvendte bestemmelserne i denne artikel forkert. Appelkammerets tilsidesættelse af et almindeligt EU-retligt princip om ligebehandling, tilsidesættelse af artikel 1 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs-aftalen), og tilsidesættelse af artikel 2 i Pariserkonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret.

____________