Language of document :

Meddelelse til EU-tidende

 

DOM AFSAGT AF RETTEN I FØRSTE INSTANS

den 19. april 2005

i de forenede sager T-380/02 og T-128/03, Success-Marketing Unternehmensberatungsgesellschaft mbH mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) 1

(EF-varemærker - begæring om restitutio in integrum - betingelserne for meddelelse af Harmoniseringskontorets afgørelser og meddelelser - fremsendelse pr. telefax)

(Processprog: tysk)

I de forenede sager T-380/02 og T-128/03, Success-Marketing Unternehmensberatungsgesellschaft mbH, Linz, (Østrig), ved advokaterne G. Secklehner og C. Ofner, og med valgt adresse i Luxembourg, mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM) (befuldmægtigede: J. Weberndörfer og G. Schneider), den anden part i sagen for appelkammeret ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og intervenient ved Retten i sag T-128/03 var Chipita International SA, Athen (Grækenland), ved advokat P. Hoffmann, angående en påstand om annullation af dels afgørelse truffet den 26. september 2002 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 26/2001-1), hvorved der blev givet afslag på sagsøgerens begæring om restitutio in integrum, dels afgørelse truffet den 13. februar 2003 og/eller afgørelse truffet den 13. marts 2003 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1124/2000-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Success-Marketing Unternehmensberatungsgesellschaft mbH og Chipita International SA, har Retten (Femte Afdeling), sammensat af afdelingsformanden, M. Vilaras, og dommerne M.E. Martins Ribeiro og K. Jürimäe; justitssekretær: fuldmægtig I. Natsinas, den 19. april 2005 afsagt dom, hvis konklusion lyder således:

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

Sagsøgeren bærer sine egne omkostninger og betaler de omkostninger, der er afholdt af Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design).

Chipita International SA bærer sine egne omkostninger.

____________

1 - EUT C 101 af 26.4.2003.