Language of document :

Rettens dom af 18. september 2015 – Miettinen mod Rådet

(Sag T-395/13) 1

(Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste angående forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv og forordning om strafferetlige sanktioner i forbindelse med insiderhandel og kursmanipulation – delvist afslag på aktindsigt – undtagelse om beskyttelse af juridisk rådgivning – undtagelse vedrørende beskyttelse af beslutningsprocessen)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Samuli Miettinen (Espoo, Finland) (ved advokaterne O. Brouwer og E. Raedts)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (først ved K. Pellinghelli, P. Plaza García og K. Toomus, derefter ved P. Plaza García, A. Jensen og M. Bauer, som befuldmægtigede)

Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Kongeriget Sverige (først ved A. Falk, C. Meyer Seitz, U. Persson, E. Karlsson, L. Swedenborg og C. Hagerman, derefter ved A. Falk, C. Meyer Seitz, U. Persson, N. Otte Widgren, K. Sparrman, E. Karlsson, L. Swedenborg og F. Sjövall, som befuldmægtigede) og Republikken Estland (ved N. Grünberg, som befuldmægtiget)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Rådets afgørelse af 13. maj 2013 vedrørende afslag på fuld aktindsigt i dokument nr. 12979/12 af 27. juli 2012, der indeholder en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation, til en forordning om insiderhandel og kursmanipulation samt til andre instrumenter om harmoniseringen af administrative sanktioner inden for rammerne af finansielle tjenesteydelser.

Konklusion

1)    Afgørelse truffet af Rådet for Den Europæiske Union den 13. maj 2013 vedrørende afslag på fuld aktindsigt i dokument nr. 12979/12 af 27. juli 2012, der indeholder en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjeneste om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation, til en forordning om insiderhandel og kursmanipulation samt til andre instrumenter om harmoniseringen af administrative sanktioner inden for rammerne af finansielle tjenesteydelser, og Rådets skrivelse af 23. juli 2013, annulleres.

2)    Rådet bærer sine egne omkostninger og betaler de af Samuli Miettinen afholdte omkostninger.

3)    Kongeriget Sverige og Republikken Estland bærer deres egne omkostninger.

____________

1 EUT C 274 af 21.9.2013.