Foreløbig udgave
FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
P. PIKAMÄE
fremsat den 13. juni 2024 (1)
Sag C-379/23
Guldbrev AB
mod
Konsumentombudsmannen
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Svea hovrätt, Patent- och marknadsöverdomstolen (appeldomstolen for Svealand, appeldomstol i patent- og handelsretlige sager, Sverige)])
»Præjudiciel forelæggelse – forbrugerbeskyttelse – urimelig handelspraksis – direktiv 2005/29/EF – artikel 2, litra c), d) og i), og artikel 3, stk. 1 – koblingssalg bestående af vurdering og køb af guld – begreberne »produkt« og »virksomheders handelspraksis over for forbrugerne««
1. Finder direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne (2) anvendelse i en situation, hvor en erhvervsdrivende køber et produkt (i dette tilfælde guld) af en forbruger, idet dette køb kræver en forudgående produktvurdering af den erhvervsdrivende selv, som derefter fastsætter købsprisen?
2. Dette er nærmere bestemt spørgsmålet, som Domstolen skal behandle i den foreliggende sag, der vedrører en anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Svea hovrätt, Patent- och marknadsöverdomstolen (appeldomstolen for Svealand, appeldomstol i patent- og handelsretlige sager, Sverige) om fortolkningen af artikel 2, litra c), d) og i), og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2005/29.
3. Denne anmodning om præjudiciel afgørelse er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem Guldbrev AB, et aktieselskab med begrænset ansvar efter svensk lov, og Konsumentombudsmannen (forbrugerombudsmanden, Sverige, herefter »forbrugerombudsmanden«) vedrørende et søgsmål anlagt af sidstnævnte med henblik på at pålægge Guldbrev at ophøre med visse former for urimelig handelspraksis i forbindelse med værdiansættelse og køb af guld fra forbrugere.
4. Den foreliggende sag giver Domstolen lejlighed til at præcisere sin praksis vedrørende begreberne »produkt« og »virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne« som omhandlet i direktiv 2005/29, specifikt i en ny situation, hvor det er den erhvervsdrivende, der køber et produkt hos forbrugeren, og ikke omvendt, som det normalt er tilfældet.
I. Retsforskrifter
A. EU-retten
5. Artikel 2 i direktiv 2005/29 med overskriften »Definitioner« har følgende ordlyd:
»I dette direktiv forstås ved:
[...]
c) »produkt«: en vare eller tjenesteydelse, herunder fast ejendom, rettigheder og pligter
d) »virksomheders handelspraksis over for forbrugerne« (i det følgende også benævnt »handelspraksis«): en handling, udeladelse, adfærd eller fremstilling, kommerciel kommunikation, herunder reklame og markedsføring, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til forbrugerne
[...]
i) »købsopfordring«: en kommerciel kommunikation, hvori produktets karakteristika og pris er angivet på en måde, som er passende i forhold til det anvendte kommercielle kommunikationsmiddel, og hvorved forbrugeren sættes i stand til at foretage et køb
[...]«
6. Direktivets artikel 3 med overskriften »Anvendelsesområde« bestemmer følgende i stk. 1:
»Dette direktiv gælder for virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne, som fastlagt i artikel 5, før, under og efter en handelstransaktion i forbindelse med et produkt.«
B. Svensk ret
7. Direktiv 2005/29 er gennemført i svensk retsorden i marknadsföringslagen (2008:486) (lov (2008:486) om markedsføring, herefter »markedsføringsloven«).
II. Tvisten i hovedsagen, de præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen
8. Guldbrev er en internetbaseret guldopkøber, der driver forretning med vurdering og køb af guld rettet mod forbrugere. Guldbrev har ingen fysiske butikker, men foretager sine købsaktiviteter og prissammenligninger på forskellige websteder. De erklæringer og andre foranstaltninger, som sagen for den forelæggende ret drejer sig om, har fundet sted på Guldbrevs websteder, på sociale medier og i breve, som Guldbrev har sendt til forbrugere.
9. Forbrugerombudsmanden har nedlagt påstand om, at bestemte former for markedsføring forbydes, og at Guldbrev pålægges at give forbrugerne bestemte oplysninger.
10. Forbrugerombudsmanden har gjort gældende, at det produkt, som Guldbrev har reklameret for, bør betragtes som et koblingssalg bestående af vurdering og køb af guld. I denne henseende bør Guldbrevs markedsføring, som fandt sted gennem reklamer på Google og på websteder med et prissammenligningsværktøj, anses for at være omfattet af markedsføringsloven og for at være vildledende og urimelig i henhold til direktiv 2005/29 (3) og denne lov (4).
11. Markedsføringen af guldprisen udgør ifølge forbrugerombudsmanden et lokketilbud (bait and switch), som er i strid med adskillige bestemmelser i bilag I til direktiv 2005/29 (5). Guldbrev har undladt tilstrækkeligt tydeligt at gøre opmærksom på, at webstedet indeholder markedsføring, og at angive, at virksomheden er afsender af markedsføringen. De maksimalpriser, som Guldbrev markedsfører, er urimelige og uforudsigelige eller umulige at opnå på grund af de krav, som Guldbrev stiller. Der er endvidere tale om vildledende prisangivelser, som påvirker forbrugerens evne til at træffe en informeret transaktionsbeslutning.
12. Guldbrev har bestridt forbrugerombudsmandens påstande og har i det væsentlige gjort gældende, at der i den foreliggende sag ikke er tale om omstændigheder, hvorpå direktiv 2005/29 eller markedsføringsloven finder anvendelse, eftersom de omtvistede foranstaltninger vedrører køb af tjenesteydelser. Under alle omstændigheder har markedsføringen ifølge Guldbrev ikke været vildledende eller urimelig.
13. Førsteinstansen, Patent- och marknadsdomstolen (ret i patent- og handelsretlige sager), fandt, at de foranstaltninger, som Guldbrev havde truffet i forbindelse med sine aktiviteter, udgjorde handelspraksis, der falder inden for anvendelsesområdet for direktiv 2005/29. Den fandt, at de foranstaltninger, som er omfattet af forbrugerombudsmandens påstande, ikke i sig selv kunne anses for at være undtaget fra markedsføringslovens anvendelsesområde. Førsteinstansen forbød også bestemte markedsføringstiltag og pålagde Guldbrev at give visse oplysninger i forbindelse med sin markedsføring.
14. Guldbrev har appelleret dele af dommen til den forelæggende ret og har påstået frifindelse i det af forbrugerombudsmanden anlagte søgsmål.
15. Den forelæggende ret skal bl.a. tage stilling til, om Guldbrevs foranstaltninger udgør urimelig handelspraksis. Før der kan tages stilling til dette materielle spørgsmål, må den forelæggende ret imidlertid træffe afgørelse om, hvorvidt direktivet og markedsføringsloven finder anvendelse i det foreliggende tilfælde. Den skal således i medfør af direktivets artikel 2, litra c), d) og i), samt direktivets artikel 3, stk. 1, tage stilling til, i hvilket omfang vurdering og køb af guld af forbrugere og de i sagen foreliggende foranstaltninger kan anses for at udgøre en handelspraksis i direktivets forstand.
16. Den forelæggende ret har i denne henseende vurderet, at det fremgår af Domstolens praksis, at den omhandlede markedsføring i sig selv kan udgøre en handelspraksis som omhandlet i direktiv 2005/29, såfremt den vedrører et produkt i direktivets forstand. Domstolen synes endnu ikke at have udtalt sig om spørgsmålet om, hvorvidt vurderingen af, om en erhvervsdrivendes tilbud i den pågældende situation vedrører et »produkt« som omhandlet i direktiv 2005/29, hvilket spørgsmål er relevant for afgørelsen af, om de nationale bestemmelser, dvs. markedsføringsloven, skal fortolkes i lyset af de materielle regler i direktiv 2005/29.
17. På denne baggrund har Svea hovrätt, Patent- och marknadsöverdomstolen (appeldomstolen for Svealand, appeldomstol i patent- og handelsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»1) Udgør vurdering og køb af guld af forbrugere et produkt ([koblings]produkt) som omhandlet i artikel 2, litra c), d) og i), samt artikel 3, stk. 1, i [direktiv 2005/29]?
2) Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, udgør vurdering af guld i det for den nationale domstol foreliggende tilfælde da et produkt i direktiv 2005/29’s forstand?«
18. Guldbrev og forbrugerombudsmanden samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg til Domstolen.
III. Bedømmelse
A. Om det første præjudicielle spørgsmål
19. Den forelæggende ret ønsker med det første præjudicielle spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om artikel 2, litra c), d) og i), og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2005/29 skal fortolkes således, at en handelspraksis, som består af det koblingstilbud om en vurdering af en vare, i dette tilfælde guld, fra en erhvervsdrivende til en forbruger og den erhvervsdrivendes køb af denne vare fra denne forbruger, udgør et »produkt« i henhold til disse bestemmelser.
20. Den forelæggende ret har stillet dette spørgsmål med henblik på at afgøre, om direktiv 2005/29 finder anvendelse i den sag, der verserer for den, således at de relevante bestemmelser i den svenske markedsføringslov skal fortolkes i lyset af dette direktivs materielle bestemmelser. Det nævnte præjudicielle spørgsmål vedrører således udelukkende anvendelsesområdet for direktiv 2005/29 og ikke den eventuelt urimelige karakter af erhvervsmæssige handlinger som de i hovedsagen omhandlede. Jeg vil i min analyse fokusere på dette aspekt.
21. De parter, der har afgivet indlæg for Domstolen, har forskellige holdninger til besvarelsen af dette spørgsmål. Mens forbrugerombudsmanden og Kommissionen har gjort gældende, at dette spørgsmål skal besvares bekræftende, har Guldbrev derimod gjort gældende, at den erhvervsmæssige handling, som består i en kombination af vurdering og køb af guld, i den foreliggende sag ikke kan udgøre et »produkt« som omhandlet i direktiv 2005/29.
22. Med henblik på at besvare den forelæggende rets første præjudicielle spørgsmål skal det indledningsvis fremhæves, at det, således som det fremgår af Domstolens praksis, bl.a. følger af artikel 1 i og 23. betragtning til direktiv 2005/29, at direktivet har til formål at sikre et højt fælles forbrugerbeskyttelsesniveau ved at foretage en fuldstændig harmonisering af reglerne om urimelig handelspraksis (6).
23. Dernæst har Domstolen ligeledes fastslået, at direktiv 2005/29 er kendetegnet ved et særligt bredt materielt anvendelsesområde, idet EU-lovgiver har anlagt en meget bred definition af begrebet »handelspraksis« som omhandlet heri, eftersom direktivets artikel 2, litra d), definerer dette som »en handling, udeladelse, adfærd eller fremstilling, kommerciel kommunikation, herunder reklame og markedsføring, foretaget af en erhvervsdrivende« (7).
24. I denne henseende har Domstolen fastslået, at det eneste kriterium, der er omhandlet i artikel 2, litra d), i direktiv 2005/29, er, at den erhvervsdrivendes praksis skal være med direkte relation til promovering, salg eller udbud af en produkt eller tjenesteydelse til forbrugeren (8).
25. Det skal i forbindelse med denne sag ligeledes bemærkes, at Domstolen også har fastslået, at koblingssalg, der er baseret på, at mindst to forskellige produkter eller tjenesteydelser kombineres til et enkelt tilbud, udgør kommercielle handlinger, der klart er omfattet af en erhvervsdrivendes forretningsstrategi og direkte tilsigter promovering og afsætning. Det følger heraf, at et sådant salg udgør en handelspraksis som omhandlet i artikel 2, litra d), i direktiv 2005/29 og derfor er omfattet af dets materielle anvendelsesområde (9).
26. Det er på grundlag af disse oplysninger i retspraksis, at det skal efterprøves, om erhvervsmæssige handlinger som dem, der er omhandlet i den sag, som verserer for den forelæggende ret, er omfattet af anvendelsesområdet for direktiv 2005/29.
27. I det foreliggende tilfælde består disse erhvervsmæssige handlinger dels af en ydelse bestående i vurdering af guld, som den erhvervsdrivende leverer til forbrugeren, dels af denne erhvervsdrivendes køb af guld hos den samme forbruger på grundlag af denne vurdering.
28. Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at disse to handlinger i den omhandlede erhvervsdrivendes tilbud er kombinerede og uadskillelige i den forstand, at den ene afhænger af den anden. Det fremgår nemlig af den nævnte afgørelse, at den erhvervsdrivende udelukkende er indstillet på at købe guld af forbrugeren på betingelse af, at forbrugeren accepterer ydelsen bestående i vurdering, som den erhvervsdrivende leverer, med henblik på at fastlægge det pågældende gulds kvalitet og købspris. Guldprisen fastsættes på tidspunktet for værdiansættelsen, og forbrugeren skal acceptere denne pris, således at salget af guld finder sted.
29. Som Kommissionen med rette har gjort gældende, er der i denne forbindelse ingen tvivl om, at den ydelse bestående i vurdering af guld, som den erhvervsdrivende leverer til forbrugeren, udgør et »produkt« i henhold til artikel 2, litra c), i direktiv 2005/29, der pr. definition omfatter »en tjenesteydelse«. Følgelig er handelspraksis vedrørende et sådant produkt over for forbrugerne i henhold til artikel 2, litra d), i direktiv 2005/29 klart omfattet af dette direktivs anvendelsesområde.
30. Der kan derimod herske tvivl med hensyn til den erhvervsmæssige handling, der består i den erhvervsdrivendes køb af guld hos forbrugeren. Det kan nemlig antages, at der i tilfælde af en erhvervsdrivendes køb af et produkt hos en forbruger ikke foreligger en »direkte relation til promovering, salg eller udbud af en produkt eller tjenesteydelse til forbrugeren«, således som det kræves i henhold til den retspraksis, der er nævnt i punkt 24 i dette forslag til afgørelse. En sådan erhvervsmæssig handling består snarere i, at forbrugeren leverer et produkt til den erhvervsdrivende.
31. På grund af den kombinerede og uadskillelige karakter af de to omhandlede erhvervsmæssige handlinger, der er nævnt i punkt 28 ovenfor, skal det imidlertid efter min opfattelse lægges til grund, at der i den foreliggende sag foreligger et »direkte forhold« mellem på den ene side den erhvervsmæssige handling, der består i en erhvervsdrivendes køb af guld fra forbrugeren, og på den anden side det omhandlede »produkt« i henhold til definitionen i artikel 2, litra c), i direktiv 2005/29, dvs. den ydelse bestående i vurdering af guld, som den erhvervsdrivende leverer til forbrugeren.
32. For så vidt som den erhvervsdrivende alene er indstillet på at købe guld fra forbrugeren på betingelse af, at forbrugeren accepterer den ydelse bestående i vurdering, som den erhvervsdrivende har leveret med henblik på at fastlægge kvaliteten og prisen på det omhandlede guld, skal det fastslås, at de to uadskillelige erhvervsmæssige handlinger udgør et enkelt produkt, der, som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i punkt 25 i dette forslag til afgørelse, klart indgår i den erhvervsdrivendes markedsføringsstrategi, der direkte tilsigter promovering og udbud af dette produkt. Det følger heraf, at koblingstilbuddet om køb af guld, der er betinget af accept af ydelsen vedrørende vurdering af guld, udgør en handelspraksis som omhandlet i artikel 2, litra d), i direktiv 2005/29 og derfor er omfattet af direktivets anvendelsesområde.
33. Jeg vil i denne henseende for det første nævne, at ovennævnte fortolkning er den eneste, der kan sikre den fulde virkning af direktiv 2005/29 ved at garantere, at urimelig handelspraksis bekæmpes effektivt i overensstemmelse med kravet om et højt forbrugerbeskyttelsesniveau (10). Den modsatte fortolkning, der har til formål at udelukke anvendelsen af direktiv 2005/29, ville derfor efterlade de pågældende forbrugeres økonomiske interesser ubeskyttede ved at holde handelspraksis, der direkte tager sigte på at påvirke forbrugernes beslutninger, uden for dette direktivs anvendelsesområde, hvilket ville være åbenbart i strid med direktivets formål (11).
34. For det andet er den fortolkning, som jeg har foreslået af de relevante bestemmelser i direktiv 2005/29, ligeledes i overensstemmelse med den meget brede rækkevidde, der, som jeg har anført i punkt 22 i dette forslag til afgørelse, er blevet anerkendt i retspraksis for så vidt angår direktivets materielle anvendelsesområde (12).
35. For det tredje er den fortolkning, som jeg har foreslået, i overensstemmelse med den holdning, som Kommissionen har udtrykt i sin meddelelse med titlen »Vejledning til fortolkning og anvendelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked« (13).
36. I disse retningslinjers punkt 2.3.2 tager Kommissionen dels hensyn til, at der kan findes situationer, der svarer til situationen i den foreliggende sag, »hvor der kan knyttes en forbindelse mellem en erhvervsdrivendes køb af et produkt fra en forbruger og promovering, salg eller udbud af et (andet) produkt til forbrugeren«. Ifølge Kommissionen er sådanne situationer omfattet af direktiv 2005/29.
37. Dels har Kommissionen i samme punkt i de nævnte retningslinjer udtrykkeligt anført, at der under visse omstændigheder kan etableres en tilstrækkelig direkte forbindelse mellem forbrugerens salg af guld og en erhvervsdrivendes salg eller levering af en ydelse bestående i vurdering af guld til forbrugeren.
38. Selv om dokumenter såsom de nævnte retningslinjer ikke er bindende og på ingen måde forpligter Domstolen, kan de imidlertid ifølge retspraksis bidrage til fortolkningen af den afledte EU-ret, såsom direktiv 2005/29 (14).
39. Sammenfattende fremgår det af samtlige ovenstående betragtninger, at den forelæggende rets første præjudicielle spørgsmål efter min opfattelse skal besvares med, at artikel 2, litra c), d) og i), og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2005/29 skal fortolkes således, at en tjenesteydelse bestående i vurdering af en genstand, der udføres af en erhvervsdrivende hos en forbruger, på den ene side, og den erhvervsdrivendes køb af dette produkt hos den samme forbruger på den anden side, som er betinget af, at den pris, der fastsættes efter den nævnte vurdering, accepteres, udgør et »produkt« som omhandlet i disse bestemmelser.
B. Om det andet præjudicielle spørgsmål
40. Da dette spørgsmål er stillet for det tilfælde, at det første spørgsmål besvares benægtende, såfremt Domstolen fortolker artikel 2, litra c), d) og i), og artikel 3, stk. 1, i direktiv 2005/29, i den retning, som jeg har foreslået i punkt 39 i dette forslag til afgørelse, er det ufornødent at besvare spørgsmålet.
41. Det fremgår under alle omstændigheder af mine betragtninger i punkt 29 i dette forslag til afgørelse, at det andet spørgsmål efter min mening også bør besvares bekræftende.
IV. Forslag til afgørelse
42. På grundlag af de ovenfor anførte betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer de af Svea hovrätt, Patent- och marknadsöverdomstolen (appeldomstolen for Svealand, appeldomstol i patent- og handelsretlige sager, Sverige) stillede præjudicielle spørgsmål således:
»Artikel 2, litra c), d) og i), og artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004
skal fortolkes således, at
en tjenesteydelse bestående i vurdering af en genstand, der udføres af en erhvervsdrivende for en forbruger på den ene side, og den erhvervsdrivendes køb af dette produkt hos den samme forbruger på den anden side, som er betinget af, at den pris, der fastsættes efter den nævnte vurdering, accepteres, udgør et »produkt« som omhandlet i disse bestemmelser.«