Sag anlagt den 12. august 2011 - Charron Inox og Almet mod Kommissionen

(Sag T-445/11)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøgere: Charron Inox (Marseille, Frankrig) og Almet (Satolas-et-Bonce, Frankrig) (ved advokat P.O. Koubi-Flotte)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Annullation af Kommissionens forordning (EU) nr. 627/2011 af 27. juni 2011.

Subsidiært; det fastslås, at Kommissionen har begået en fejl ved ikke at fastsætte et tilstrækkeligt tidsrum mellem offentliggørelsen af Kommissionens forordning (EU) nr. 627/2011 af 27. juni 2011 og dets ikrafttrædelse, og at der tildeles en erstatning til de sagsøgende virksomheder på følgende beløb:

Tab:

For virksomheden CHARRON: 123 297,69 EUR

For virksomheden ALMET: 384 210 EUR

Tabt fortjeneste:

For virksomheden CHARRON: for så vidt angår kontrakten indgået med virksomheden SURAJ for et beløb på 78 501,76 USD, svarende til 55 211,57 EUR

For virksomheden ALMET, for så vidt angår kontrakten indgået med virksomheden SURAJ for et beløb på 69 059,18 USD, svarende til 48 827,61 EUR til dags dato

Mere subsidiært; det fastslås, at Kommissionen er objektivt ansvarlig for ikke at have fastsat et tilstrækkeligt tidsrum mellem offentliggørelsen af Kommissionens forordning (EU) nr. 627/2011 af 27. juni 2011 og dets ikrafttrædelse, og at der tildeles en erstatning til de sagsøgende virksomheder på følgende beløb:

Tab:

For virksomheden CHARRON: 123 297,69 EUR

For virksomheden ALMET: 384 210 EUR

Tabt fortjeneste:

For virksomheden CHARRON: for så vidt angår kontrakten indgået med virksomheden SURAJ for et beløb på 78 501,76 USD, svarende til 55 211,57 EUR

For virksomheden ALMET, for så vidt angår kontrakten indgået med virksomheden SURAJ for et beløb på 69 059,18 USD, svarende til 48 827,61 EUR til dags dato

Europa-Kommissionen tilpligtes under alle omstændigheder at betale sagens omkostninger, samt et beløb på 10 000 EUR som bidrag til de sagsøgende virksomheders omkostninger til forsvar.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.

Første anbringende om alvorlige mangler ved Kommissionens beslutningsgrundlag forud for dens beslutning i det omfang, at disse mangler har medført, at de omstændigheder, der blev lagt til grund, var urigtige.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af princippet om berettiget forventning i det omfang, hvor den øjeblikkelige ikrafttrædelse af den anfægtede forordning ikke gav de sagsøgende virksomheder mulighed for at tilpasse deres praksis.

____________