Language of document : ECLI:EU:T:2014:267

Sag T-447/11

Lian Catinis

mod

Europa-Kommissionen

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter i sagsakterne til OLAF’s undersøgelse angående gennemførelsen af et projekt for modernisering af infrastrukturen i Syrien – afslag på aktindsigt – undtagelse om beskyttelsen af formålet med inspektioner, undersøgelser og revision«

Sammendrag – Rettens dom (Ottende Afdeling) af 21. maj 2014

1.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – en institutions tavshed eller manglende handlen – sidestilles med et stiltiende afslag – udelukket – grænser

(Art. 263 TEUF)

2.      EU-retten – principper – overholdelse af en rimelig frist – administrativ procedure – bedømmelseskriterier

(Den europæiske unions charter om grundlæggende rettigheder, art. 41, stk. 1)

3.      EU-institutionerne – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – afslag på aktindsigt – institutionens forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse af dokumenter – muligheden for at tage udgangspunkt i generelle formodninger, som finder anvendelse på visse kategorier af dokumenter – grænser

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2)

4.      EU-institutionerne – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – begrundelsespligt – rækkevidde

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4)

5.      EU-institutionerne – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – tungtvejende offentlig interesse, som begrunder udbredelsen af dokumenter – begreb – særlig interesse for den pågældende i retten til forsvar – ikke omfattet

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2 og 3)

6.      Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) – forordning nr. 1073/1999 om undersøgelser, der foretages af OLAF – ret til forsvar – rækkevidde – ret til adgang til undersøgelsens sagsakter – foreligger kun ved offentliggørelsen af den endelige rapport

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1073/1999 og nr. 1049/2001)

1.      Når der ikke findes en udtrykkelig bestemmelse, som fastsætter en frist, efter hvis udløb der antages at være truffet en stiltiende beslutning af en institution, som er blevet anmodet om at træffe afgørelse, og som fastlægger indholdet af denne beslutning, kan en institutions tavshed i princippet ikke sidestilles med en beslutning, da traktatens søgsmålsordning ellers ville blive bragt i fare. Under særlige omstændigheder kan en institutions tavshed eller manglende handlen undtagelsesvis antages at have karakter af en stiltiende afvisning.

(jf. præmis 28 og 29)

2.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 34)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 42 og 43)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 48 og 53)

5.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 61)

6.      Uanset de rettigheder, der findes i henhold til forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, er Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) ikke forpligtet til at give en person, som hævdes at være berørt af en igangværende undersøgelse, aktindsigt i de dokumenter, der indgår i en sådan undersøgelses sagsakter.

I denne forbindelse indgår aktindsigt i dokumenter, der indgår i OLAF’s sagsakter vedrørende en undersøgelse – undtagen retten for den berørte person til at modtage referatet af hans møde med OLAF – reelt i den opfølgende procedure. OLAF’s endelige anbefaling fremsendes til de kompetente EU-institutioner og nationale myndigheder. Hvis disse myndigheder ønsker at vedtage en sanktion mod en person, der er omfattet af en undersøgelse, skal de give ham mulighed for at udøve sin ret til forsvar i overensstemmelse med den administrative eller strafferetlige procedure, der finder anvendelse. Den pågældende vil således være i stand til at udnytte de rekursmuligheder, der er til rådighed, gennem disse myndigheder med forbehold for de proceduremæssige bestemmelser, der finder anvendelse.

(jf. præmis 63 og 64)