FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKATJEAN MISCHO
fremsat den 26. september 2002 (1)
Sag C-65/01 Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
mod
Den Italienske Republik
»Traktatbrudssøgsmål - mangelfuld gennemførelse af direktiv 89/655/EØF«
- 1.
- Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (2) har til formål at indføre almindelige foranstaltninger til sikring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i alle virksomhedssektorer og overlader det til visse »særdirektiver« at regulere bl.a. de særlige områder, som er anført i bilaget til direktivet.
- 2.
- Et af disse særdirektiver er det i denne sag omhandlede direktiv, nemlig Rådets direktiv 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, direktiv 89/391/EØF) (3) (herefter »direktivet«).
- 3.
- Det bestemmes i direktivets artikel 4, stk. 1, litra a) og b), som ændret ved direktiv 95/63/EF (4):
»Med forbehold af artikel 3 skal arbejdsgiveren fremskaffe og/eller anvende:
a) arbejdsudstyr, der, hvis det for første gang stilles til arbejdstagerens rådighed i virksomheden og/eller institutionen efter den 31. december 1992, opfylder:
[...]
ii) de i bilaget fastsatte minimumsforskrifter, når der ikke gælder andre fællesskabsdirektiver, eller disse kun gælder delvis
b) arbejdsudstyr, der, hvis det allerede er stillet til arbejdstagernes rådighed i virksomheden og/eller institutionen den 31. december 1992, senest fire år efter denne dato opfylder de i bilaget fastsatte minimumsforskrifter.«
- 4.
- Ifølge Kommissionen har de italienske myndigheder ikke i tilstrækkeligt omfang gennemført disse bestemmelser i national ret. I denne forbindelse har Kommissionen fremsat fire klagepunkter, som jeg vil behandle ét for ét.
Første klagepunkt, hvorefter det påstås, at direktivets artikel 4, stk. 1, og punkt 2.1 i bilag I til direktivet er blevet tilsidesat
- 5.
- Kommissionen har gjort gældende, at den italienske regering ikke på korrekt vis har gennemført punkt 2.1, sjette punktum, i bilag I til direktivet, som i tredje afsnit, dvs. i fjerde, femte og sjette punktum, bestemmer:
»Operatøren skal om nødvendigt fra hovedbetjeningsstedet være i stand til at konstatere, at ingen personer befinder sig i de farlige områder. Hvis dette er umuligt, skal der forud for enhver igangsætning udløses et sikkert system, såsom et lyd- og/eller lyssignal. Den udsatte arbejdstager skal have tid og/eller mulighed for hurtigt at undgå risici i forbindelse med arbejdsudstyrets igangsætning og /eller standsning.«
- 6.
- Den italienske regering har imidlertid afvist Kommissionens kritik og har i den forbindelse henvist til artikel 80 i Decreto del Presidente della Repubblica nr. 547 af 27. april 1955 (5), som ændret ved decreto legislativo nr. 626/94 og nr. 242/96 (herefter »DPR nr. 547/55«), der bestemmer:
»Enhver igangsætning af komplekse maskiner, der betjenes af flere arbejdstagere, som er fordelt på forskellige poster, og som ikke tydeligt kan ses af den, der har til opgave at sætte maskinen i gang, skal være forsynet med et aftalt lydsignal.«
- 7.
- I henhold til den italienske regering tager Kommissionen fejl, når den ikke anerkender sammenhængen mellem de tre punktummer, der udgør tredje afsnit i punkt 2.1 i bilag I til direktivet, og hævder, at sidste punktum i dette afsnit indeholder en selvstændig forpligtelse.
- 8.
- Den italienske regering har anført, at dette sidste punktum supplerer de to første, og at det alene tjener til præcisering af meningen og formålet med det signal, der foreskrives i dette afsnits andet punktum.
- 9.
- Den italienske regering har gjort gældende, at artikel 80 i DPR nr. 547/55 på en præcis og konsekvent måde afspejler denne fortolkning af tredje afsnit i punkt 2.1 i bilag I til direktivet. Den har videre gjort gældende, at artiklen vedrører samme maskiner, som der henvises til i dette afsnit, nemlig maskiner, der betjenes af flere arbejdstagere, som ikke tydeligt kan ses af den operatør, der har til opgave at igangsætte maskinen, og at der ikke bare kræves et almindeligt signal, før maskinen igangsættes, men et »aftalt« lydsignal, hvilket vil sige, at det klart lader sig identificere i det lydsignalsystem, som måtte være i anvendelse i virksomheden, og at det er kodet på en måde, så det indeholder de påkrævede sikkerhedsinformationer.
- 10.
- Med tanke på årsagen og beskaffenheden af de omhandlede risici kan denne information ifølge den italienske regering kun bestå i den advarsel, hvorved de udsatte personer varsles om påbegyndelsen af en proces, som efter en vis tid, som er de berørte personer bekendt og tilpasset beskaffenheden af de mulige farer ved en sådan proces, fører til at igangsættelsen af arbejdsudstyret. Idet de berørte personer er bevidste herom, kan de undgå disse farer.
- 11.
- Kommissionen afviser, at det tredje punktum i det tredje afsnit i punkt 2.1 i bilag I til direktivet er en slags supplement til de to andre punktummer i dette afsnit. Efter Kommissionens opfattelse spiller dette punktum derimod netop den afgørende rolle ved at fastslå det grundlæggende krav, der ubetinget skal være opfyldt, nemlig at den udsatte person skal have mulighed for hurtigt at undgå risici.
- 12.
- Ifølge Kommissionen lider den italienske lovgivning af en alvorlig mangel, dels fordi den som eneste forpligtelse fastsætter et »aftalt lydsignal«, dels fordi den ikke stiller et almindeligt krav om, at de berørte skal have en praktisk mulighed for hurtigt at undgå farlige situationer.
- 13.
- Det bør bemærkes, at sagens to parter faktisk har den samme opfattelse af funktionen af det signal, som går forud for igangsætning og standsning af maskiner, hvilket nemlig er at give de udsatte arbejdstagere en praktisk mulighed for at undgå de risici, de udsættes for i forbindelse med igangsætningen eller standsningen, der varsles med signalet. Derimod er Kommissionen og den italienske regering uenige om den påkrævede grad af præcision i forbindelse med gennemførelsen af direktivets krav.
- 14.
- Ifølge den italienske regering kan det signal, der er fastsat i den italienske lovgivning, ikke have nogen anden funktion end at give de udsatte personer en mulighed for at undgå risiciene, og det er derfor overflødigt mere udtrykkeligt at fastsætte en forpligtelse til at sørge for, at operatørerne har mulighed for hurtigt at komme i sikkerhed.
- 15.
- Det er rigtigt, at det af Kommissionen fremsatte argument om, at der let kan opstå situationer, hvor eventuelle advarselssignaler for arbejdsudstyrets igangsætning og standsning ikke giver de udsatte arbejdstagere mulighed for hurtigt at bringe sig i sikkerhed, kan drages i tvivl. Sådanne signaler ville være næsten nytteløse, og det er derfor svært at forestille sig, at bestemmelserne, som omhandler disse signaler, skulle kunne fortolkes på anden måde, end at der er krav om, at signalerne gør det muligt for arbejdstagerne at undgå risiciene, eftersom lovgivningen ellers ville være uden enhver praktisk betydning.
- 16.
- Ikke desto mindre fremgår det klart af ordlyden i tredje afsnit i punkt 2.1 i bilag I til direktivet, at det grundlæggende formål med denne bestemmelse er, at muligheden sikres for i tide at undgå risici, enten ved placeringen af hovedbetjeningsstedet eller, hvis dette ikke er muligt, ved hjælp af advarselssignaler, og at dette ikke kun gælder operatørassistenten, men enhver, som befinder sig i de farlige områder.
- 17.
- Idet den kun omhandler sådanne advarselssignaler, henviser artikel 80 i DPR nr. 547/55 på ingen måde til det grundlæggende formål, som fællesskabslovgiver udtrykkeligt har anført. Direktivet kan derfor ikke anses for at være blevet gennemført tilfredsstillende ved denne bestemmelse alene under henvisning til, at de omhandlede advarselssignaler ikke kan have et andet formål end det i direktivet fastsatte.
- 18.
- Det er de nationale myndigheders ansvar at vedtage gennemførelsesforanstaltninger, der ikke efterlader den mindste tvivl om formålet med de relevante forpligtelser. Til bekræftelse heraf kan jeg henvise til Domstolens faste praksis vedrørende kravet om, at et direktivs bestemmelser skal gennemføres tilstrækkelig præcist (6).
- 19.
- Det følger af ovenstående, at Kommissionens første klagepunkt bør tiltrædes.
Andet klagepunkt, hvorefter det påstås, at direktivets artikel 4, stk. 1, og punkt 2.2 i bilag I til direktivet er blevet tilsidesat
- 20.
- Kommissionen har gjort gældende, at de italienske myndigheder endnu ikke har gennemført punkt 2.2 i bilag I til direktivet. Ordlyden heraf er som følger:
»Arbejdsudstyrets igangsætning må kun kunne ske ved en bevidst handling, udøvet på et betjeningssystem, der er beregnet hertil.
Det samme gælder:
- gentilkobling efter et stop, uanset årsagen til dette
- styring af en væsentlig ændring af funktionsforholdene (f.eks. hastighed, tryk osv.)
undtagen hvis denne gentilkobling eller ændring ikke indebærer nogen risiko for de udsatte arbejdstagere.
Gentilkobling eller ændring af funktionsforholdene som følge af den normale sekvens i en automatisk cyklus er ikke omfattet af dette krav.«
- 21.
- Den italienske regering har imidlertid gjort gældende, at artikel 77 i DPR nr. 547/55 gennemfører denne bestemmelse i national ret. Ordlyden af denne artikel er følgende:
»Maskiners igangsætningssystemer skal indrettes således, at utilsigtede igangsætninger og tilkoblinger undgås, eller være forsynet med anordninger, som er egnede til at opfylde samme funktion.«
- 22.
- Den italienske regering har foretaget en indgående analyse af denne bestemmelse og nået frem til, at den rent faktisk tjener til at opnå de samme mål som fællesskabsbestemmelsen. Artikel 77 i DPR nr. 547/55 indeholder i sin enkelthed et »negativt krav« (undgå utilsigtede igangsætninger), der er udformet som et »positivt krav« i direktivet (udførelse af en bevidst handling for at igangsætte).
- 23.
- Kommissionen har heroverfor gjort gældende, at den omhandlede nationale bestemmelse i meget vage og generelle vendinger henviser til placeringen af betjeningen på maskinen, mens direktivet fastsætter et krav om udførelse af en bevidst handling med henblik på igangsætning af maskinen eller ændring af funktionsforholdene (7). De to bestemmelser har således et forskelligt indhold, og formålet med direktivet forfølges ikke med den nødvendige effektivitet i artikel 77 i DPR nr. 547/55. Dette indebærer en risiko for at skade de pågældende arbejdstageres reelle sikkerhed alvorligt.
- 24.
- Kommissionen har i den forbindelse henvist til Domstolens praksis, hvorefter et direktivs bestemmelser skal gennemføres tilstrækkelig klart og præcist for at sikre, at de berørte personer i de tilfælde, hvor direktivet tillægger borgerne rettigheder, kan få fuldt kendskab til deres rettigheder og i givet fald støtte ret på dem ved de nationale domstole (8).
- 25.
- Jeg kan ikke tilslutte mig den første del af Kommissionens argument, for så vidt som det lægger vægt på den omstændighed, at artikel 77 i DPR nr. 547/55 kun omfatter placeringen af betjeningsinstrumenterne. Det er rigtigt, at det er hævet over enhver diskussion, at det ikke er tilstrækkeligt at regulere placeringen af betjeningsanordningen på maskinen for at sikre, at en utilsigtet igangsætning er umulig. I denne henseende er det også relevant at tage hensyn til, hvor let betjeningsinstrumenterne aktiveres, eller hvordan sekvensen herfor er.
- 26.
- Det skal imidlertid bemærkes, at artikel 77 i DPR nr. 547/55 kun nævner placeringen af betjeningsinstrumenterne som én måde, ganske vist den vigtigste, hvorpå en utilsigtet igangsættelse undgås. Bestemmelsen åbner nemlig også mulighed for, at betjeningen monteres med en anordning, der udfylder den samme funktion.
- 27.
- Derimod tilslutter jeg mig fuldt ud Kommissionens vurdering i den anden del af argumentet, der vedrører den omstændighed, at den omtvistede nationale bestemmelse ikke er lige så præcis som direktivet. Navnlig skal det bemærkes, at artikel 77 i DPR nr. 547/55 ikke nævner en væsentlig ændring af maskinens funktionsforhold.
- 28.
- I modsætning til, hvad den italienske regering har gjort gældende, forekommer det mig ikke åbenbart, at denne situation er omfattet af begrebet »utilsigtede igangsætninger og tilkoblinger«, som den nationale bestemmelse finder anvendelse på.
- 29.
- Følgelig bør det fastslås, at Kommissionen med rette har gjort gældende, at punkt 2.2 i bilag I til direktivet ikke er blevet gennemført tilstrækkeligt præcist med den af den italienske regering angivne bestemmelse.
- 30.
- Det følger af ovenstående, at Kommissionens andet klagepunkt er berettiget.
Tredje klagepunkt, hvorefter det påstås, at direktivets artikel 4, stk. 1, og punkt 2.3 i bilag I til direktivet er blevet tilsidesat
- 31.
- Punkt 2.3, andet, tredje og fjerde punktum i direktivets bilag I bestemmer:
»Hver arbejdsplads skal være forsynet med et betjeningssystem til standsning af enten alle dele af arbejdsudstyret eller blot en del deraf, alt efter risikoen, således at arbejdsudstyret frembyder sikkerhed. Stopordren til arbejdsudstyret skal have prioritet i forhold til igangsætningsordrer. Når arbejdsudstyret eller dets farlige dele er standset, skal energitilførslen til de pågældende funktionsanordninger være afbrudt.«
- 32.
- Til Kommissionens påstand om, at de i punkt 2.3 omhandlede principper ikke er blevet gennemført i italiensk ret, har den italienske regering repliceret, at denne undladelse kun er tilsyneladende. Den italienske regering har anført, at lovgiver dels i generelle vendinger har taget principperne i artikel 69 og 71 i DPR nr. 547/55 i betragtning, dels har anvendt principperne i et vist antal særlige bestemmelser, nemlig i artikel 133, 157, 165, 209 og 220 i DPR nr. 547/55.
- 33.
- Ordlyden af disse bestemmelser er som følger:
»Artikel 69
Når det af anerkendte tekniske eller arbejdsbetingede årsager er umuligt effektivt at beskytte eller isolere de bevægelige dele eller de farlige arbejdsområder, bør der træffes andre foranstaltninger med henblik på at fjerne eller mindske faren, bl.a. ved at anvende passende værktøjer, automatisk tilførsel, ekstra anordninger for at standse maskinen og igangsætningssystemer, som kræver flere og samtidige manøvrer.
[...]
Artikel 71
Såfremt arbejdsudstyr, der ikke er beskyttet eller er utilstrækkelig beskyttet, i de i artikel 69 og 70 omhandlede tilfælde kan ramme, trække en person med eller klemme den pågældende, og såfremt disse dele har en betragtelig inerti, skal maskinens stopanordning ud over at være udstyret med et standsningssystem, som er inden for umiddelbar rækkevidde af arbejdstagerens hænder eller andre legemsdele, også omfatte et effektivt bremsesystem, som gør det muligt at standse maskinen hurtigst muligt.
[...]
Artikel 133
Valseværker og kalandre, som på grund af deres størrelse, kraft, hastighed eller andre arbejdsfunktioner frembyder en specifik og særlig alvorlig fare, bl.a. valseværker (blandere) til gummi, kalandre til gummifolie mv., skal være udstyret med en særlig anordning, der gør det muligt umiddelbart at standse valserne, idet betjeningssystemet skal være udformet og placeret således, at en standsning også kan udføres ved et enkelt og let tryk fra en hvilken som helst del af arbejdstagerens legeme i tilfælde af, at dennes hænder skulle sidde fast i en valse i bevægelse.
Ud over bremsesystemet skal stopanordningen, som omhandlet i foregående stykke, også indeholde en ordning, som gør en samtidig omvending af valsernes bevægelse mulig, inden de standses helt.
[...]
Artikel 157
Spoler fra trådtrækningsmaskiner skal være forsynet med en anordning, som arbejdstageren kan betjene direkte, og som gør det muligt at standse maskinerne øjeblikkeligt, hvor dette er nødvendigt.
[...]
Artikel 165
Bogtrykkermaskiner med trykdigel og lignende maskiner, som ikke har en automatisk forsyner, skal have en anordning, der gør det muligt at standse maskinen automatisk med en enkel håndbevægelse, såfremt arbejdstageren befinder sig i en farlig situation mellem det faste bord og den bevægelige flade, eller de skal have en anden passende sikkerhedsanordning, hvis effektivitet er bevist.
[...]
Artikel 209
Der skal være en anordning til hurtigt at stoppe maskinen ved hver på- og aflæsningspost for vertikale transportører med bevægelige flader.
Artikel 220
Skrå flader skal være forsynet med en sikkerhedsanordning, der kan bringe vogne eller tog til umiddelbar standsning i tilfælde af afbrydelse eller frigørelse i trækningssystemerne, såfremt dette viser sig at være nødvendigt af hensyn til længden, strækningens skråning, hastigheden eller andre særlige forhold for anlægget, og såfremt de anvendes, selv sporadisk, til befordring af personer.
Såfremt det af tekniske grunde, der er forbundet med anlæggets særlige egenskaber eller funktion, ikke er muligt at anvende den i stk. 1 omhandlede sikkerhedsanordning, skal vognenes træknings- og fæstningssystemer udvise en sikkerhedskoefficient på mindst otte: I et sådant tilfælde er anvendelsen af skrå flader til personbefordring forbudt.
I alle tilfælde skal træknings- og fæstningssystemerne, i lighed med sikkerhedsanordningerne, kontrolleres hver måned.
[...]«
- 34.
- Kommissionen har anerkendt, at kravene i andet punktum i punkt 2.3 i bilag I til direktivet er gennemført korrekt med de ovennævnte bestemmelser, navnlig i kraft af artikel 69 og 71 i DPR nr. 547/55, og har derfor frafaldet sit klagepunkt i denne henseende.
- 35.
- Kommissionen har derimod - efter min mening med rette - gjort gældende, at ingen af de bestemmelser, som den italienske regering har anført, indeholder direktivets to udtrykkelige krav om stopordrens prioritet i forhold til igangsætningsordren og om afbrydelsen af energitilførslen til de pågældende funktionsanordninger. Dette sidste punkt, som er indlysende vigtigt for arbejdstagernes sikkerhed, nævnes ikke i nogen af de anførte nationale bestemmelser. Hvad angår stopordrens prioritet søger man den forgæves i bestemmelserne, idet disse indskrænker sig til at henvise til, at det skal være muligt »umiddelbart at standse« visse maskiner, men dette kan ikke sidestilles med et udtrykkeligt krav om stopordrens prioritet, således som foreskrevet i direktivet.
- 36.
- Følgelig er Kommissionens klagepunkt om tilsidesættelsen af andet og tredje punktum i punkt 2.3 i bilag I til direktivet berettiget.
Fjerde klagepunkt, hvorefter det påstås, at direktivets artikel 4, stk. 1, og punkt 2.8 i bilag I til direktivet er blevet tilsidesat
- 37.
- Kommissionen har også påtalt, at Den Italienske Republik ikke har sikret gennemførelsen af punkt 2.8, andet afsnit, andet til femte led, i bilag I til direktivet, der bestemmer:
»Afskærmninger og beskyttelsesanordninger:
[...]
- må ikke forårsage yderligere risici
- må ikke let kunne flyttes eller sættes ud af drift
- skal befinde sig i tilstrækkelig afstand fra det farlige område
- må ikke hindre udsynet under arbejdet mere end højst nødvendigt.
[...]«
- 38.
- Den italienske regering har medgivet, at den har valgt en anden fremgangsmåde end den i direktivet, men har gjort gældende, at den nationale lovgivning opfylder den samme sikkerhedsmålsætning som den, der forfølges med fællesskabsbestemmelsen. Endvidere fremmer regeringens fremgangsmåde sikkerhedsmæssige fremskridt, som hænger sammen med udviklingen inden for beskyttelsesteknikken.
- 39.
- Ifølge den italienske regering er direktivet, der opstiller en udtømmende liste over afskærmningernes og beskyttelsesanordningernes egenskaber og konstruktion, kun tilsyneladende mere detaljeret end de nationale bestemmelser. Den italienske lovgiver har nemlig fastsat en mere åben og udviklingsegnet ordning, der dels omfatter en række særlig krav vedrørende forskellige aspekter, som anses for særlig kritiske, dels omfatter et generelt regelsæt, hvorefter arbejdsgiveren under straffeansvar pålægges at finde og anvende de for tiden bedst mulige løsninger på sikkerhedsområdet, hvilket ifølge fast praksis ved de italienske domstole er det tekniske udviklingsniveau, som er fastsat ved lov og anført i alle retningslinjer for god praksis.
- 40.
- De særlige bestemmelser, som den italienske regering har anført, er artikel 43, 44, 48 og 49 i DPR nr. 547/55, og ordlyden af disse bestemmelser er som følger:
»Artikel 43
Mekanismer, såsom glideindretninger, pejlstænger, excentrik, krumtappe mv., der anvendes til at omsætte en roterende bevægelse til en frem- og tilbagegående bevægelse eller omvendt, skal være passende beskyttet.
Beskyttelse af understel til bearbejdning af sten, marmor mv. kan, medmindre der foreligger særlig fare, fraviges, såfremt de bevægelige dele er utilgængelige, eller drivkraften ikke er mere end en hestekraft eller hastigheden ikke overstiger 60 omdrejninger i minuttet.
Artikel 44
Akseldele, som stikker ud fra maskinen eller stativet med mere end en fjerdedel af deres diameter, skal skæres ned til denne størrelse eller beskyttes ved hjælp af en sikring, der er fastgjort på de ubevægelige dele.
[...]
Artikel 48
Det er forbudt at rengøre, smøre eller oliere maskinens bevægelige dele eller elementer manuelt, medmindre dette er nødvendigt som følge af særlige tekniske krav. I dette tilfælde bør der anvendes passende midler for at undgå enhver fare.
Arbejdstagerne skal kunne gøre sig bekendt med forbuddet i denne artikel gennem klare og synlige henvisninger.
Artikel 49
Det er forbudt at udføre reparationer eller anmærkninger på dele i bevægelse.
Såfremt det er nødvendigt at udføre sådanne arbejder, når maskinen er i bevægelse, bør der træffes passende sikkerhedsforanstaltninger med henblik på at sikre arbejdstagernes sikkerhed.
Arbejdstagerne skal kunne gøre sig bekendt med forbuddet i stk. 1 gennem klare og synlige henvisninger.
[...]«
- 41.
- Når man læser disse bestemmelser, må man konstatere, at indholdet objektivt set er et andet end i direktivets bilag I, punkt 2.8. De henviser til en række særlige tilfælde, som ikke nødvendigvis vedrører beskyttelsesanordninger, og der fastsættes ikke nogen generel regel i denne henseende.
- 42.
- Hvad angår de almindelige bestemmelser har den italienske regering påberåbt sig artikel 2087 i den italienske codice civile (9), der bestemmer følgende:
»Arbejdsgiveren skal inden for rammerne af virksomhedens aktiviteter træffe foranstaltninger, som efter arbejdets særlige art, de indvundne erfaringer og den anvendte teknik er nødvendige for at beskytte arbejdstagerens fysiske og psykiske integritet.«
- 43.
- Den italienske regering har endvidere påberåbt sig artikel 4, stk. 5, litra b), i Decreto legislativo nr. 626 af 19. september 1994 »om gennemførelse af direktiv 89/391/EØF, 89/654/EØF, 89/655/EØF, 89/656/EØF, 90/269/EØF, 90/270/EØF, 90/394/EØF og 90/679/EØF om forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen« (10), som ændret ved decreto legislativo nr. 242 af 19. marts 1996 (11), der bestemmer, at:
»En arbejdsgiver, chef eller assistent, der inden for rammerne af deres beføjelser og kompetenceområder driver, leder eller overvåger de virksomheder, som omhandles i artikel 1 [dvs alle private eller offentlige virksomhedssektorer, bortset fra de nævnte undtagelser], træffer de foranstaltninger, der er nødvendige med henblik på at sikre arbejdstagernes sikkerhed og beskyttelse, og træffer herunder navnlig
[...]
b) forebyggende foranstaltninger, som er nødvendige i forbindelse med ændringer i organisations- og produktionsstrukturen, der har betydning for arbejdstagerens beskyttelse og sikkerhed i arbejdet, dvs. med hensyn til det tekniske udviklingsniveau, forebyggelse og beskyttelse.«
- 44.
- Ydermere har den italienske regering påberåbt sig artikel 374 i DPR nr. 547/55, der bestemmer følgende:
»Bygninger og anlæg, der er bestemt til arbejdspladser eller tilstødende områder, samt tilbehør hertil, opføres og holdes i en stabil, holdbar og funktionsdygtig stand med hensyn til forholdene for anvendelse og nødvendigheden af arbejdssikkerhed.
Anlæg, maskiner, apparater, udstyr, instrumenter og beskyttelsesanordninger skal af hensyn til nødvendigheden af arbejdssikkerhed opfylde de påbudte betingelser for modstandskraft og egnethed, og de skal holdes i god og funktionsdygtig stand. Når en vedligeholdelsesmanual medfølger det i punkt 2 nævnte udstyr, skal den holdes opdateret.«
- 45.
- Kommissionen har anfægtet relevansen af disse generelle bestemmelser under henvisning til, at de, for at få fuld retsvirkning, nødvendigvis forudsætter, at der findes bestemmelser, der er tilstrækkelig detaljerede til at sikre arbejdstagernes sikkerhed, som de bestemmelser, der er omhandlet i direktivets bilag I, punkt 2.8, men som ikke er gennemført på en præcis og klar måde.
- 46.
- Det skal under alle omstændigheder konstateres, at der ikke er noget til hinder for, at en medlemsstat vedtager bestemmelser, som bygger på behovet for en tilpasning til udviklingen - Kommissionen påpeger i denne forbindelse, at artikel 6, stk. 1, i direktiv 89/391 udspringer af dette hensyn - men at dette hensyn ikke indebærer, at medlemsstaten fritages fra kravet om at gennemføre de minimumsforskrifter, der følger af direktivet.
- 47.
- Som Kommissionen har påpeget, har direktivet til formål at sikre alle arbejdstagere i alle medlemsstater et minimumsniveau af beskyttelse, som på en passende måde afværger de risici, der er forbundet med brug af arbejdsudstyr. Direktivets bestemmelser indebærer således, at medlemsstaterne vedtager klare og præcise bestemmelser, som ikke efterlader nogen tvivl om udstrækningen af de rettigheder, direktivet tillægger de berørte, og som er i overensstemmelse med direktivets minimumsforskrifter.
- 48.
- Det skal imidlertid konstateres, at ingen af de af den italienske regering anførte bestemmelser på en præcis og entydig måde afspejler de bestemmelser i direktivets bilag I, punkt 2.8, der omhandler beskyttelsesanordninger.
- 49.
- Man må derfor slutte, at Kommissionens fjerde klagepunkt er berettiget. Eftersom dette også var tilfældet med Kommissionens tre andre klagepunkter, følger heraf, at søgsmålet kan tages til følge i sin helhed.
- 50.
- Hvad angår sagens omkostninger frafaldt Kommissionen ganske vist et af sine klagepunkter, eller rettere en del af klagepunktet vedrørende tilsidesættelse af direktivets bilag I, punkt 2.3, men dette kan ikke føre til, at Den Italienske Republik ikke tilpligtes at betale alle sagens omkostninger.
- 51.
- Det er nemlig ubestridt, at det først var i svarskriftet, at den italienske regering underrettede Kommissionen om de foranstaltninger, den havde truffet til gennemførelse af fællesskabsbestemmelserne. Det vil derfor ikke være rigtigt at tilpligte Kommissionen at betale en del af sagsomkostningerne med den begrundelse, at den delvis har frafaldet et af sine klagepunkter.
- 52.
- Jeg foreslår derfor, at Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Forslag til afgørelse
- 53.
- Af de ovenstående grunde foreslår jeg, at Domstolen
- fastslår, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 89/655/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), idet den ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative forskrifter til gennemførelse af nævnte direktivs minimumsforskrifter som omhandlet i artikel 4, stk. 1, samt punkt 2.1, sjette punktum, punkt 2.2, andet punktum, punkt 2.3, tredje og fjerde punktum, og punkt 2.8, andet afsnit, andet til femte led, i bilag I til direktivet i national ret
- tilpligter Den Italienske Republik at betale sagens omkostninger.