Language of document :

Sag anlagt den 28. december 2006 - Bligny mod Kommissionen

(Sag F-142/06)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Francesco Bligny (Tassin-la-Demi-Lune, Frankrig) (ved avocat P. Lebel Nourissat)

Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber

Sagsøgerens påstande

-    Annullation af den af udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve EPSO/AD/06/05 trufne afgørelse af 7. december 2006, og af afgørelsen af den 23. november 2006, om ikke at give sagsøgeren adgang til udvælgelsesprøven og om således ikke at rette hans skriftlige prøve.

-    Det fastslås, at den ansøgning til udvælgelsesprøvens ansøgere, der blev offentliggjort den 15. maj 2006 på websiden EPSO, er ulovlig.

-    Kommissionen tilpligtes at betale sagsøgeren en erstatning for lidt tab på 5000 EUR.

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Efter at sagsøgeren havde bestået ovennævnte udvælgelsesprøves stopprøver blev han nægtet adgang til den efterfølgende fase, idet han i strid med det anførte i den meddelelse om udvælgelsesprøven, der blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende 1, ikke havde vedlagt ansøgningen bevis for sit statsborgerskab.

Sagsøgeren har til støtte for søgsmålet anført, at der er sket tilsidesættelse af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, af princippet om god forvaltningsskik og af omsorgspligten. Han har navnlig for så vidt angår statsborgerskabet anført, at den standardansøgning, der skulle downloades fra webstedet EPSO, alene krævede en erklæring på tro og love og at ansøgerne efter anmodning skulle fremlægge dokumentation herfor.

____________

1 - EUT C 178 A af 27.7.2005, s. 3.