Language of document :

Rettens dom af 9. december 2014 – SP mod Kommissionen

(Sagerne T-472/09 og T-55/10) 1

(Konkurrence – karteller – markedet for rundt armeringsstål i stænger eller ruller – beslutning, der fastslår en overtrædelse af artikel 65 KS, efter EKSF-traktatens udløb, på grundlag af forordning (EF) nr. 1/2003 – fastsættelse af priser og betalingsfrister – begrænsning af eller kontrol med produktion eller afsætning – tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter – retsgrundlag – overskridelse af beføjelser og procedurefordrejning – bøder – loft fastsat i artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 1/2003 – annullationssøgsmål – beslutning om ændring – afvisning)

Processprog: italiensk

Parter

Sagsøger: SP SpA (Brescia, Italien) (ved advokat G. Belotti)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved i sag T-472/09 først ved R. Sauer, V. Di Bucci og B. Gencarelli, derefter ved R. Sauer og R. Striani, som befuldmægtigede, bistået af advokat M. Moretto, og i sag T-55/10 først ved R. Sauer og B. Gencarelli, derefter ved R. Sauer og R. Striani, bistået af M. Moretto)

Sagens genstand

Angående i sag T-472/09 en påstand om, at det fastslås, at Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om en procedure efter artikel 65 KS (sag COMP/37 956 – Rundt armeringsstål, genvedtagelse) er en nullitet eller skal annulleres, en subsidiær påstand om annullation af nævnte beslutnings artikel 2 og en mere subsidiær påstand om nedsættelse af den bøde, der er blevet pålagt sagsøgeren, samt i sag T-55/10 en påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2009) 9912 endelig af 8. december 2009 om ændring af beslutning K(2009) 7492 endelig.

Konklusion

1)    Sagerne T-472/09 og T-55/10 forenes med henblik på domsafsigelsen.

2)    I sag T-472/09, SP mod Kommissionen:

–    Artikel 2 i Kommissionens beslutning K(2009) 7492 endelig af 30. september 2009 om en procedure efter artikel 65 KS (sag COMP/37 956 – Rundt armeringsstål, genvedtagelse) annulleres, for så vidt som den pålægger SP SpA en bøde på 14,35 mio. EUR med solidarisk hæftelse.

–    Europa-Kommissionen frifindes i øvrigt.

–    SP bærer halvdelen af sine egne omkostninger.

–    Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler halvdelen af de af SP afholdte omkostninger.

3)    I sag T-55/10, SP mod Kommissionen:

–    Søgsmålet afvises.

–    SP betaler sagens omkostninger.

____________

____________

1 EUT C 24 af 30.1.2010.