Language of document :

Sag anlagt den 22. marts 2011 - Hesse mod KHIM - Porsche (Carrera)

(Sag T-173/11)

Stævningen er affattet på tysk

Parter

Sagsøger: Kurt Hesse (Nürnberg, Tyskland) (ved advokat M. Krogmann)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)

Den anden part i sagen for appelkammeret: Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG (Stuttgart, Tyskland)

Sagsøgerens påstande

Afgørelse truffet den 11. januar 2011 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i sag R 306/2010-4 annulleres og indsigelsen mod EF-varemærkeansøgning nr. 5 723 432 af 16. februar 2007 afvises.

Subsidiært,

a)    den anfægtede afgørelse annulleres for så vidt som den fastslår, at varer eller relaterede tjenesteydelser, der er omfattet af varemærkeansøgningen, der er udviklet som biltilbehør, som både kan anvendes i og udenfor mekaniske køretøjer, og som hidrører fra forskellige markeder, kan drage utilbørlig fordel af de til støtte for indsigelsen påberåbte varemærkers særpræg eller renommé, idet varerne hidrører fra forskellige markeder og

b)    den anfægtede afgørelse annulleres for så vidt som den fastslår, at der foreligger en lighed mellem varerne, eller at de varer eller relaterede tjenesteydelser, der er omfattet af varemærkeansøgningen, kan drage utilbørlig fordel af de til støtte for indsigelsen påberåbte varemærkers særpræg eller renommé, idet de på grund af deres art (elektroniske redskaber i modsætning til mekaniske køretøjer), deres formål (underholdning, musiklytning, trafikoplysninger) eller deres brug ikke har nogen relevante lighedspunkter med varerne og ikke kan anses som komplementære (varer, mellem hvilke der foreligger en sammenhæng, idet de af varemærkeansøgningen omfattede varer er nødvendige eller vigtige for anvendelsen af de til støtte for indsigelsen påberåbte varemærker) og anvendes fuldstændigt uafhængigt af hinanden

c)    den anfægtede afgørelse annulleres for så vidt som den fastslår, at der foreligger en lighed mellem varerne, eller at de af varemærkeansøgningen omfattede varer kan drage utilbørlig fordel af varemærkets særpræg eller renommé i relation til elektriske eller elektroniske redskaber og apparater og anlæg, som er fremstillet heraf (såsom navigationsudstyr) i klasse 9 eller relaterede tjenesteydelser, som navnlig kan anvendes som ekstraudstyr til køretøjer uafhængigt af deres type og oprindelse på samme måde, og som hidrører fra forskellige markeder.

Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Kurt Hesse

Det omhandlede EF-varemærke: Ordmærket "Carrera" for varer i klasse 9.

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Dr. Ing. h.c. F. Porsche AG

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Et EF- og nationalt ordmærke "CARRERA" for varer i klasse 12.

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Indsigelsen forkastet.

Appelkammerets afgørelse: Medhold i klagen og afslag på ansøgningen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), og artikel 8, stk. 5, i forordning (EF) nr. 207/2009 1, da der ikke er risiko for forveksling mellem de omhandlede varemærker, og idet der ikke kan drages utilbørlig fordel af det til støtte for indsigelsen påberåbte varemærkes særpræg.

____________

1 - Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).