KENDELSE AFSAGT AF FORMANDEN FOR PERSONALERETTENS FØRSTE AFDELING

12. januar 2015

Sag F-49/14

DQ m.fl.

mod

Europa-Parlamentet

»Sagsøgernes hævelse af sagen – slettelse – procesreglementets artikel 103, stk. 5 – fordeling af sagsomkostningerne – sagsøgte tilpligtes at betale sagsomkostningerne«

Angående:      Søgsmål anlagt i medfør af artikel 270 TEUF, der finder anvendelse på Euratomtraktaten i henhold til denne traktats artikel 106A, hvorved DQ og de øvrige sagsøgere, hvis anonymiserede navne findes i bilaget, har nedlagt påstand for Personaleretten om: annullation af Europa-Parlamentets afgørelse af ukendt dato, der udpeger direktøren for Europa-Parlamentets Generaldirektorat for Tolkning (GD) »Tolkning og Konferencer« (herefter »direktøren«) som deres første bedømmer i forbindelse med bedømmelsesåret 2014 vedrørende 2013 (herefter »bedømmelsesåret 2014«), om fornødent »suspension« af bedømmelsesåret 2014, »omgående suspension« af chefen for den ungarske tolkeenhed i Parlamentets generaldirektorat for tolkning »Tolkning og Konferencer« (herefter »den ungarske enhed«) og vedtagelse »af […] foranstaltninger for at sikre [deres] sikkerhed på arbejdspladsen ved bl.a. at orientere den kompetente sikkerhedstjeneste«.

Udfald:      Sag F-49/14, DQ m.fl. mod Europa-Parlamentet, slettes af Personalerettens register. Europa-Parlamentet bærer sine egne omkostninger og betaler de af DQ og de øvrige sagsøgere, hvis anonymiserede navne findes i bilaget, afholdte omkostninger for nærværende instans.

Sammendrag

Retslig procedure – sagsomkostninger – ophævelse af sagen begrundet i den anden parts forhold

(Tjenestemandsvedtægten, art. 24; Personalerettens procesreglement, art. 103, stk. 5)

I henhold til procesreglementets artikel 103, stk. 5, pålægges det den part, som hæver sagen, at betale sagsomkostningerne, såfremt modparten i sine bemærkninger vedrørende ophævelsen af sagen har nedlagt påstand herom. På begæring af den hævende part kan det dog bestemmes, at den anden part skal betale sagens omkostninger, hvis dette findes berettiget som følge af denne parts forhold.

Denne bestemmelse bør bringes i anvendelse i et tilfælde, hvor der er anlagt et søgsmål med påstand om annullation af afgørelsen om at udpege en tjenestemand som første bedømmer og suspensionen af sidstnævnte på grund af påstået chikane, når den sagsøgte institution efter anlæggelse af søgsmålet i det væsentlige har taget sagsøgerens påstande til følge og dermed stiltiende i et vist omfang har erkendt, at visse af påstandene er berettigede. Den nævnte institution bør følgelig bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

Når sagsøgeren som følge af, at institutionens ikke har foretaget konkrete og endelige tiltag med henblik på at suspendere bedømmeren og/eller bedømmelsesåret, således ikke har haft andre muligheder end at anlægge et søgsmål for at sikre sine rettigheder og opnå ansættelsesmyndighedens indgriben i forbindelse med de påstande om psykisk eller seksuel chikane, som han hævder at stå over for, forekommer det rimeligt at pålægge institutionen at betale sagsomkostningerne, og den omstændighed, at genoptagelsen af det pågældende bedømmelsesår skete under overholdelse af princippet om upartiskhed og kontradiktionsprincippet, ændrer i denne forbindelse ikke ved denne konstatering.

(jf. præmis 13 og 17-19)