Sag anlagt den 15. februar 2010 - Zuckerfabrik Jülich mod Kommissionen
(Sag T-66/10)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Zuckerfabrik Jülich AG (Jülich, Tyskland) (ved Rechtsanwälte H.-J. Prieß og B. Sachs)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
Annullation af Kommissionens forordning (EF) nr. 1193/2009 af 3. november 2009 om berigtigelse af forordning (EF) nr. 1762/2003, (EF) nr. 1775/2004, (EF) nr. 1686/2005 og (EF) nr. 164/2007 og om fastsættelse af produktionsafgifterne i sukkersektoren for produktionsåret 2002/2003, 2003/04, 2004/2005 og 2005/2006.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks søgsmålsgrunde
Den første søgsmålsgrund er, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 233 EF (artikel 266 TEUF) analogt, idet Kommissionen ikke har overholdt kravene i Domstolens dom af 8. maj 2008, Zuckerfabrik Jülich (forenede sager C-5/06 og C-23/06 - C-36/06, Sml. I, s. 3231). I denne dom fastslog Domstolen, hvordan parametrene for "det overskud, der kan eksporteres" og "den samlede mængde eksportforpligtelser" skal fastlægges i beregningen af produktionsafgifterne for produktionsårene fra 2002/2003 til 2005/2006 i sukkersektoren. Sagsøgeren finder, at Kommissionen i den anfægtede forordning også har ændret det tredje parameter "det samlede restitutionsbeløb", selv om dette ikke var spørgsmålet i Zuckerfabrik Jülich-sagen.
Den anden søgsmålsgrund er, at Kommissionen har tilsidesat artikel 15, stk. 1, litra d), i forordning (EF) nr. 1260/2001
1 samt forordningens betydning og formål. I den forbindelse har sagsøgeren bl.a. fremført, at ved beregningen af det samlede restitutionsbeløb har Kommissionen medregnet restitutionsbeløbet for eksport, som der ikke er blevet ansøgt om og indbetalt. Desuden fører en fast sats for månedlig eksport til unøjagtige beregninger. Herved gør sagsøgeren gældende, at Domstolen i Zuckerfabrik Jülich-sagen forbød, at det samlede tab blev fastsat til et beløb, der er større end de med restitutioner forbundne omkostninger.
For det tredje har Kommissionen tilsidesat forbuddet mod at give retsakter tilbagevirkende kraft, idet Kommissionen ved den anfægtede forordning ændrede det samlede restitutionsbeløb med tilbagevirkning.
Den fjerde søgsmålsgrund er, at Kommissionen den 3. november 2009 ikke længere havde kompetence til at vedtage en forordning om produktionsafgiftsbeløbet for produktionsårene fra 2002/2003 til 2005/2006, da forordning nr. 1260/2001, som Kommissionen har henvist til som retsgrundlag, ikke længere var i kraft ved forordningens vedtagelse, ligesom der ikke fandtes andet retsgrundlag i sekundær ret, og det efter reglerne i EF-traktaten var Rådet og ikke Kommissionen, der havde kompetence.
Den femte søgsmålsgrund er, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 37, stk. 2, EF, idet der på baggrund af denne bestemmelse skulle have været anvendt en anden fremgangsmåde til vedtagelse af forordningen.
Endelig foreligger der en tilsidesættelse af begrundelsespligten i artikel 253 EF (artikel 296, stk. 2, TEUF), idet Kommissionen har begrundet den anfægtede forordning ved at angive, at den opfyldte Domstolens dom i Zuckerfabrik Jülich-sagen, men ifølge sagsøgeren overholder Kommissionen ikke denne doms krav.
____________1 - Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19.6.2001 om den fælles markedsordning for sukker (EFT L 178, s. 1).