Sag anlagt den 14. december 2017 – Luxembourg mod Kommissionen

(Sag T-816/17)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Storhertugdømmet Luxembourg (ved D. Holderer, som befuldmægtiget og advokaterne D. Waelbroeck og A. Steichen)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

Søgsmålet antages til realitetsbehandling, og sagsøgeren gives medhold.

Principalt annulleres Kommissionens afgørelse af 4. oktober 2017 vedrørende statsstøtte SA.38944 iværksat af Storhertugdømmet Luxembourg til fordel for Amazon.

Subsidiært annulleres Kommissionens afgørelse af 4. oktober 2017 vedrørende statsstøtte SA.38944 iværksat af Storhertugdømmet Luxembourg til fordel for Amazon for så vidt som støtten herved pålægges tilbagesøgt.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.

Første anbringende, som er opdelt i tre led, omhandler en tilsidesættelse af artikel 170 TEUF, for så vidt som Kommissionen ikke har godtgjort, at der foreligger en fordel for Amazon EU S.à.r.l (herefter »LuxOpCo«).

Første led vedrørende anvendelsen af skatteafgørelsen og fornyelsen heraf i 2011 ikke havde ført til indrømmelsen af en fordel for så vidt som det vederlag, som en tredjemand ville skulle betale for en licens på immaterielle aktiver, ville have været højere end det vederlag, som LuxOpCO betaler til Amazon Europe Holding Technologies SCS (herefter »LuxSCS«) i henhold til licensaftalen. Det er sagsøgerens opfattelse, at det i Kommissionens afgørelse af 4. oktober 2017 vedrørende statsstøtte SA.38944 iværksat af Luxembourg til fordel for Amazon (herefter »den anfægtede afgørelse«) med urette fastslås, at det vederlag, som LuxOpCO faktisk betaler, afviger fra en pris på armslængdevilkår.

Andet led vedrørende åbenbare faktiske og retlige fejl i den analyse, der er foretaget i den anfægtede afgørelse, om en angiveligt urigtig anvendelse af den transaktionsbestemte nettoavancemetode i forbindelse med skatteafgørelsen, både ved valget af den testede del og ved anvendelsen af den nævnte metodes parametre.

Tredje led om argumentet, hvorefter det tværtimod er den beregning af afregningsprisen, som Kommissionen har foretaget i den anfægtede afgørelse, der fører til et resultat, som åbenbart afviger fra armslængdeprincippet.

Andet anbringende, som er opdelt i to led, vedrørende en tilsidesættelse af artikel 107 TEUF, idet Kommissionen ikke har påvist, at den omhandlede skatteafgørelse er selektiv.

Det første led omhandler den omstændighed, at Kommissionen med urette har lagt til grund, at den omhandlede skatteafgørelse er selektiv, selv om Kommissionen i henhold til retspraksis ikke kan konkludere, at der foreligger en fordel for at antage, at denne fordel er selektiv, men er forpligtet til i forbindelse med sin analyse af selektiviteten først at fastlægge den anvendelige referenceramme og dernæst identificere en fravigelse fra nævnte referenceramme.

Det andet led vedrørende den omstændighed, at Kommissionen ikke har ført bevis for den angivelige selektivitet ved den støtte, som den har henvist til i sin subsidiære begrundelse. Disse to subsidiære konstateringer af selektivitet er åbenbart behæftet med fejl, idet Kommissionen tog fejl med hensyn til referencerammerne og under alle omstændigheder undlod at godtgøre, at der forelå en fravigelse af disse referencerammer.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af artikel 4 TEUF og artikel 5 TEUF, idet Kommissionen har foretaget en skjult skatteharmonisering ved at påtvinge sin egen fortolkning af en »god« afregningspris, som LuxOpCo anses for at skulle betale til LuxSCS i henhold til den omhandlede licensaftale. Sagsøgeren har i denne henseende anført, at kommissionen i realiteten har foretaget en instrumentalisering af bestemmelserne om statsstøtte for at gennemføre en skjult harmonisering på området for afregningspriser, hvorved den har tilsidesat medlemsstaternes eksklusive kompetence vedrørende direkte beskatning.

Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af forordning nr. 2015/1589 og retten til forsvar for så vidt som Kommissionen har handlet under tilsidesættelse af retten til forsvar, idet den har vedtaget en afgørelse, hvorved oplysninger, som Amazon har fremlagt, efterfølgende forkastes summarisk, og hvor det centrale element i disse oplysninger, nemlig fejlen ved valget af den testede del med henblik på den transaktionsbestemte nettoavancemetode, ikke kunne blive kommenteret mere detaljeret af Storhertugdømmet Luxembourg eller Amazon.

Femte anbringende, der er subsidiært, om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 16 i forordning nr. 2015/1589, idet tilbagesøgningen af støtten er uforenelig med retssikkerhedsprincippet i betragtning af, at Storhertugdømmet Luxembourg var i god tro ved anvendelsen af afregningsprisen, og Kommissionens nye tilgang i den anfægtede afgørelse var uforudseelig.

____________