Language of document :

Rettens dom af 22. april 2016 – Irland og Aughinish Alumina mod – Kommissionen

(Forenede sager T-50/06 RENV II og T-69/06 RENV II) 1

(Statsstøtte – direktiv 92/81/EØF – punktafgifter på mineralolier – mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid – punktafgiftsfritagelse – eksisterende eller ny støtte – artikel 1, litra b), nr. i), iii) og iv), i forordning (EF) nr. 659/1999 – retssikkerhed – berettiget forventning – rimelig frist – princippet om god forvaltningsskik – magtfordrejning – begrundelsespligt – begrebet statsstøtte – fordel – påvirkning af samhandelen mellem medlemsstaterne – konkurrencefordrejning)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Irland (ved E. Creedon, A. Joyce og E. McPhillips, som befuldmægtigede, bistået af P. McGarry, SC) og Aughinish Alumina Ltd (Askeaton, Irland) (ved solicitors C. Waterson, C. Little og J. Handoll)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci, N. Khan, G. Conte, D. Crespan og K. Walkerová, som befuldmægtigede)

Sagens genstand

Påstand om annullation af Kommissionens beslutning 2006/323/EF af 7. december 2005 om den punktafgiftsfritagelse for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid i Gardanne, i Shannon-regionen og på Sardinien, som henholdsvis Frankrig, Irland og Italien har indført (EUT 2006 L 119, s. 12), for så vidt som denne beslutning vedrører punktafgiftsfritagelsen for mineralolie anvendt som brændstof til produktion af aluminiumoxid i Shannon-regionen (Irland)

Konklusion

1)    Europa-Kommissionen frifindes.

2)    Irland bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Kommissionens omkostninger i sagerne T-50/06, T-50/06 RENV I og T-50/06 RENV II og tre tyvendedele af Kommissionens omkostninger i sagerne C-89/08 P og C-272/12 P.

3)    Aughinish Alumina Ltd bærer sine egne omkostninger og betaler tre fjerdedele af Kommissionens omkostninger i sagerne T-69/06, T-69/06 RENV I og T-69/06 RENV II og tre tyvendedele af Kommissionens omkostninger i sagerne C-89/08 P og C-272/12 P samt samtlige omkostninger i sag T-69/06 R.

4)    Kommissionen bærer en fjerdedel af sine egne omkostninger i de forenede sager T-50/06 og T-69/06, de forenede sager T-50/06 RENV I og T-69/06 RENV I og de forenede sager T-50/06 RENV II og T-69/06 RENV II samt en femtedel af sine egne omkostninger i sagerne C-89/08 P og C-272/12 P.

____________

1 EUT C 86 af 8.4.2006.