Language of document : ECLI:EU:T:2015:675

Sag T-245/11

ClientEarth

og

The International Chemical Secretariat

mod

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA)

»Aktindsigt – forordning (EF) nr. 1049/2001 – dokumenter i ECHA’s besiddelse – dokumenter hidrørende fra tredjemand – fristen for at besvare en begæring om aktindsigt – afslag på aktindsigt – undtagelse vedrørende beskyttelsen af tredjemands kommercielle interesser – undtagelse vedrørende beskyttelsen af beslutningsprocessen – mere tungtvejende offentlig interesse – miljøoplysninger – emissioner til miljøet«

Sammendrag – Rettens dom (Anden Afdeling) af 23. september 2015

1.      Retslig procedure – stævning – formkrav – en advokats håndskrevne underskrift – indgivelse af stævning på vegne af to sagsøgere – underskrift alene med angivelse af en enkelt af sagsøgerne – formaliteten – betingelser

(Rettens procesreglement (1991), art. 43, stk. 1, første afsnit, og art. 44, stk. 1)

2.      Annullationssøgsmål – betingelser for antagelse til realitetsbehandling – fysiske eller juridiske personer – søgsmål anlagt af flere sagsøgere mod samme afgørelse – den ene af sagsøgernes søgsmålskompetence – antagelse til realitetsbehandling af søgsmålet i dets helhed

(Art. 263, al. 4, TEUF)

3.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – akter, der fremkalder bindende retsvirkninger – bedømmelse af disse virkninger ud fra retsaktens indhold

(Art. 263 TEUF)

4.      EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – afslag på aktindsigt i et dokument med den begrundelse, at det ikke eksisterer, eller at den pågældende institution ikke er i besiddelse heraf – omstændighed, som ikke kan medføre, at forordningen ikke finder anvendelse

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4 og 8, stk. 1 og 3)

5.      Annullationssøgsmål – akter, der kan være genstand for søgsmål – begreb – afgørelse om afslag på aktindsigt i en institutions dokumenter som følge af en genfremsat begæring – omfattet – betingelser

(Art. 263 TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 8, stk. 1)

6.      Annullationssøgsmål – søgsmålsinteresse – begreb – søgsmål, der kan tilføre sagsøgeren en fordel – interesse, der skal bestå indtil retsafgørelsen

(Art. 263, stk. 4, TEUF)

7.      Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – søgsmålsinteresse – søgsmål anlagt til prøvelse af en afgørelse fra et EU-agentur om afslag på aktindsigt – offentliggørelse under sagens forløb af de oplysninger, der ønskes adgang til, på agenturets hjemmeside – søgsmålsinteresse ophørt

(Art. 263, stk. 4, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 8, stk. 1)

8.      EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – fristen for at besvare en begæring om aktindsigt – overskridelse – stiltiende afvisning – fortsat kompetence for den pågældende institution til at tage stilling til begæringen om aktindsigt efter fristens udløb – afgørelse om forlængelse – konsekvenser af overskridelse af fristen

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 8, stk. 1 og 2)

9.      EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – streng fortolkning og anvendelse

(Art. 15, stk. 3, TEUF; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, fjerde og ellevte betragtning og art. 1 og 4)

10.    Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – offentliggørelse på internettet af visse oplysninger vedrørende de registrerede stoffer – navne og kontaktoplysninger for registranter – mulighed for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) for ikke at meddele oplysninger såfremt der ikke foreligger en anmodning om fortrolig behandling fra de berørte personer – foreligger ikke

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, første led, og nr. 1907/2006, art. 10, litra a), xi), art. 118, stk. 2, litra d), og art. 119, stk. 2, litra d)]

11.    EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af beslutningsprocessen – betingelser – konkret, faktisk og alvorligt indgreb i denne proces – rækkevidde

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 3, første afsnit, og nr. 1907/2006, art. 119, stk. 2)

12.    EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af beslutningsprocessen – rækkevidde – omfanget af den arbejdsbyrde, der er forbundet med begæringen om aktindsigt – ikke omfattet

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 3)

13.    EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – afslag på aktindsigt – institutionens forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse af dokumenter – muligheden for at tage udgangspunkt i generelle formodninger, som finder anvendelse på visse kategorier af dokumenter – grænser

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2)

14.    Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – adgang til dokumenter fra Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) – formodning for ikke-offentliggørelse af oplysninger vedrørende den nøjagtige mængde af det sted, der fremstilles eller markedsføres – pligt for ECHA til at godtgøre, at offentliggørelse vil være potentielt skadelig for de berørte personers kommercielle interesser – foreligger ikke

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, og nr. 1907/2006, art. 118, stk. 2, litra c)]

15.    EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – begæring om aktindsigt i miljøoplysninger – anvendelse af forordning nr. 1367/2006 som lex specialis i forhold til forordning nr. 1049/2001 – indvirkning – undtagelser til retten til aktindsigt – rækkevidde – beskyttelse af kommercielle interesser – udelukket

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1 og 2, første til tredje led, art. 3 og art. 5, og nr. 1367/2006, art. 6, stk. 1)

16.    EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – begæring om aktindsigt i miljøoplysninger – forordning nr. 1367/2006 – undtagelser til retten til aktindsigt – offentlig interesse, der begrunder offentliggørelse af dokumenter – begreb

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, og nr. 1367/2006, art. 6, stk. 1)

17.    EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – begæring om aktindsigt i miljøoplysninger – forordning nr. 1367/2006 – undtagelser til retten til aktindsigt – offentlig interesse, der begrunder offentliggørelse af dokumenter – påberåbelse af princippet om gennemsigtighed – nødvendigheden af at gøre særlige hensyn gældende, der har forbindelse med de faktiske omstændigheder

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, og nr. 1367/2006, art. 6, stk. 1)

18.    EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – begæring om aktindsigt i miljøoplysninger – forordning nr. 1367/2006 – oplysninger vedrørende udledninger til miljøet – begreb – oplysninger om mængden af de fremstillede eller markedsførte kemiske stoffer – ikke omfattet

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1367/2006, art. 2, stk. 1, litra d), ii), og nr. 1907/2006, art. 3, stk. 15]

19.    EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – dokumenter fra tredjeparter – pligt til forudgående høring af berørte tredjemænd – rækkevidde

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 1, 2 og 4)

20.    EU’s institutioner – offentlighedens ret til aktindsigt – forordning nr. 1049/2001 – undtagelser til retten til aktindsigt – beskyttelse af en bestemt persons kommercielle interesser – institutionens forpligtelse til at foretage en konkret og individuel undersøgelse af dokumenter – rækkevidde – udelukkelse af forpligtelsen – oplysninger om mængden af de fremstillede eller markedsførte kemiske stoffer i henhold til forordning nr. 1907/2006 – betingelser

[Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 2, første led, og stk. 6, og nr. 1907/2006, art. 118, stk. 2, litra c)]

21.    Retslig procedure – fremsættelse af nye anbringender under sagens behandling – betingelser – uddybning af et allerede fremført anbringende – formaliteten – tilsvarende gælder for argumenter, der fremføres til støtte for et anbringende – klagepunkt vedrørende tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet fremsat til støtte for et anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 – formaliteten

[Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c), og art. 48, stk. 2; Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 4, stk. 6]

22.    Tilnærmelse af lovgivningerne – registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier – REACH-forordningen – offentliggørelse på internettet af visse oplysninger vedrørende registrerede stoffer – samlede mængdeintervaller af stoffer – muligheden for en tredjemand ved fremsættelse af en begæring om aktindsigt i henhold til forordning nr. 1049/2001 til at kræve, at Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) fremlægger endnu ikke fastlagte mængdeintervaller – foreligger ikke

[Århuskonventionen, art. 4, stk. 3, litra a); Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1049/2001, art. 2, stk. 1, og art. 4, stk. 4, nr. 1367/2006, art. 3, stk. 1, og nr. 1907/2006, art. 118, stk. 1, og art. 119, stk. 2, litra b)]

23.    Retslig procedure – stævning – formkrav – kort fremstilling af søgsmålsgrundene – generel angivelse – afvisning

[Rettens procesreglement (1991), art. 44, stk. 1, litra c)]

1.      I henhold til artikel 43, stk. 1, første afsnit, i Rettens procesreglement skal det originale eksemplar af ethvert processkrift været underskrevet af partens befuldmægtigede eller advokat. For så vidt angår en stævning, der er affattet og indgivet af en advokat på vegne af to sagsøgere, ændrer den omstændighed, at stævningens sidste side indeholder angivelsen »Ærbødigst, … ved advokat« og under denne angivelse »på vegne af« med henvisning alene til den ene af sagsøgerne ikke den konklusion, at stævningen er i overensstemmelse med såvel den nævnte bestemmelse som med artikel 44, stk. 1, i nævnte reglement. Dels fremgår det ikke af nogen bestemmelse i EU-retten, at sådanne angivelser er obligatoriske, og at advokaten efter sin underskrift på sidste side i stævningen skal specificere, hvilke sagsøgere der er tale om. Dels kan det – henset til, at begge sagsøgere behørigt har givet den advokat, som har underskrevet stævningen, fuldmagt til at repræsentere sig – ikke med rimelighed hævdes, at den omstændighed, at der over og under advokatens underskrift kun blev henvist til den ene sagsøger, indebærer en begrænsning af advokatens repræsentation for Retten til kun at omfatte denne ene sagsøger.

(jf. præmis 84 og 88-92)

2.      Når der er tale om et og samme søgsmål, og en af sagsøgerne har søgsmålskompetence, er det ifølge en nu fast retspraksis ikke nødvendigt at undersøge, om de øvrige sagsøgere har søgsmålskompetence, medmindre det sker af hensyn til at lette sagsbehandlingen.

(jf. præmis 97)

3.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 101-104)

4.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 105 og 106)

5.      Således som det fremgår af artikel 8, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter kan et afslag på en genfremsat begæring principielt kan være genstand for et annullationssøgsmål. Ganske vist udgør ethvert svar på en generel begæring om oplysninger ikke nødvendigvis en afgørelse, som kan anfægtes ved et annullationssøgsmål, men det forholder sig imidlertid anderledes i tilfælde af en begæring om aktindsigt i klart afgrænsede oplysninger, som et EU-agentur ikke har begrænset sig til at besvare med henvisning til generelle oplysninger, men har truffet en afgørelse, hvorved der bliver givet afslag på begæringen om oplysninger. Uanset om det nævnte agentur var forpligtet til at give aktindsigt i de nævnte oplysninger eller ej, navnlig i henhold til forordning nr. 1049/2001, forholder det sig imidlertid således, at der er tale om negativ afgørelse, som har til formål at afføde retsvirkninger, og som derfor kan være genstand for et søgsmål.

(jf. præmis 107 og 109-110)

6.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 114 og 115)

7.      For så vidt angår et søgsmål anlagt til prøvelse af et EU-agenturs afslag på at offentliggøre oplysninger, hvorom der er indgivet begæring i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter må det fastslås, at når de begærede oplysninger efter sagens anlæg er blevet offentliggjort på agenturets hjemmeside, har tvisten mistet sin genstand og sagsøgerne deres interesse i søgsmålet, og at det derfor ikke længere er fornødent at træffe afgørelse. Ud fra dette perspektiv kan sagsøgerens begæring betragtes som imødekommet for disse oplysningers vedkommende. En annullation af den anfægtede afgørelse, i den udstrækning der gives afslag på aktindsigt i de nævnte oplysninger, vil derfor ikke bibringe sagsøgerne nogen fordel.

(jf. præmis 119 og 120)

8.      Udløbet af de frister, der er fastsat i artikel 8 i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, har ikke den virkning, at institutionen fratages beføjelsen til at træffe en udtrykkelig afgørelse. På området for aktindsigt i dokumenter har lovgiver forudset konsekvenserne af en overskridelse af den fastsatte frist i henhold til artikel 8, stk. 1 og 2, i nævnte forordning, idet artikel 8, stk. 3, heri bestemmer, at institutionens manglende iagttagelse heraf giver adgang til iværksættelse af domstolsprøvelse. Overskridelsen af svarfristen kan imidlertid ikke begrunde, at afgørelsen vedrørende den genfremsatte begæring anses for ulovlig, hvilket skulle kunne begrunde dens annullation. Det samme gælder, når lovligheden eller gyldigheden af en afgørelse om forlængelse anfægtes. Selv hvis afgørelsen om forlængelse var ugyldig, ville dette nemlig højst kunne føre til, at det blev fastslået, at fristen for at besvare den genfremsatte begæring ikke blev forlænget, og at den anfægtede afgørelse følgelig blev vedtaget efter udløbet af fristen, hvilket imidlertid ikke ville påvirke dens lovlighed.

(jf. præmis 130-132 og 136)

9.      Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 145, 146 og 202)

10.    For så vidt angår en begæring om aktindsigt i navne og kontaktoplysninger for producenter og importører af kemiske stoffer, der er registrerede ved Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), kan denne sidstnævnte ikke begrunde et afslag på aktindsigt under henvisning til artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, sammenholdt med artikel 118, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier, idet de pågældende navne og kontaktoplysninger er oplysninger, som er omfattet af artikel 119, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1907/2006. Nævnte artikel 119, stk. 2, foreskriver imidlertid, at alle de oplysninger, som findes i sikkerhedsdatabladet, skal offentliggøres på internettet, medmindre der er anmodet om fortrolig behandling i henhold til artikel 10, litra a), nr. xi), i forordning nr. 1907/2006.

Selv hvis den i artikel 119 i forordning nr. 1907/2006 opstillede ordning for offentliggørelse på internettet måtte anses for at være udtømmende, ville artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001, sammenholdt artikel 118, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1907/2006 for det første ikke finde anvendelse på de oplysninger, som er omfattet af nævnte forordnings artikel 119, og følgelig ikke anføres som begrundelse for at afslå aktindsigt i registranternes navne og kontaktoplysninger. Selv hvis, for det andet, den i nævnte artikel 119 opstillede ordning i princippet ikke fuldstændig udelukker den ordning for aktindsigt, der er fastsat i artikel 118 i forordning nr. 1907/2006 og forordning nr. 1049/2001, forholder det sig ikke desto mindre således, at det bestemmes i artikel 119, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1907/2006, at oplysninger såsom navne og kontaktoplysninger skal offentliggøres på internettet, medmindre ECHA imødekommer en anmodning om fortrolig behandling. Hvis der ikke er fremsat en sådan anmodning, kan ECHA følgelig ikke anvende den retlige formodning, hvortil der henvises i artikel 118, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1907/2006 som begrundelse for at afslå al videregivelse af de begærede oplysninger ved at gøre gældende, at videregivelse ville undergrave beskyttelsen af den berørte persons kommercielle interesser. Den retlige formodning i artikel 118 forordning nr. 1907/2006 kan nemlig ikke begrunde, at en oplysning normalt ikke videregives, når en mere specifik bestemmelse, nemlig artikel 119, stk. 2, litra d), i forordning nr. 1907/2006 kræver, at oplysningen normalt videregives.

(jf. præmis 151-153)

11.    Anvendelsen af undtagelsen til aktindsigt i dokumenter vedrørende beskyttelse af beslutningsprocessen i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter kræver, at der skal gives en forklaring på, hvorledes den pågældende aktindsigt kunne være til skade for den interesse, som er beskyttet ved undtagelsen, og at risikoen for en sådan skade er rimeligt forudsigelig og ikke rent hypotetisk. Desuden skal skaden på beslutningsprocessen for at være omfattet af undtagelsen i artikel 4, stk. 3, første afsnit, i nævnte forordning være alvorlig. Dette er bl.a. tilfældet, hvis udbredelsen af de omhandlede dokumenter har væsentlig indvirkning på beslutningsprocessen. Vurderingen af, hvor alvorlig skaden er, afhænger af alle de i tilfældet foreliggende omstændigheder, navnlig de negative virkninger for beslutningsprocessen, hvortil institutionen har henvist i relation til udbredelse af de omhandlede dokumenter.

For så vidt angår en begæring om aktindsigt i navne og kontaktoplysninger for producenter og importører af kemiske stoffer, der er registrerede ved Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), udgør registranternes navne ikke oplysninger om selve beslutningsprocessen ved ECHA, men snarere oplysninger, som den beslutning, processen fører til. Aktindsigt i de begærede oplysninger ville ikke have kunnet forhindre ECHA i at træffe beslutning om, hvilke foranstaltninger der skulle indføres for at opfylde forpligtelserne til at offentliggøre oplysninger på internettet i henhold til artikel 119, stk. 2, i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier. Tilsvarende vedrører den angivelige risiko for omgåelse af de procedurer, der er fastsat i forordning nr. 1907/2006 ikke beslutningsprocessen, men snarere konsekvenserne af en eventuel udbredelse af de begærede oplysninger. Den begrundelse for at give afslag, som er omhandlet i artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001, vedrører imidlertid kun beslutningsprocessen.

(jf. præmis 156, 157, 160 og 162)

12.    Undtagelsen til aktindsigt i dokumenter, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter har kun til formål at beskytte beslutningsprocessen, og ikke at spare de berørte institutioner for en uforholdsmæssigt stor arbejdsbyrde.

(jf. præmis 161)

13.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 168-172 og 231)

14.    Artikel 118, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier indeholder en generel formodning om, at oplysninger om den nøjagtige mængde normalt vil undergrave beskyttelsen af den berørte persons kommercielle interesser. Når den retlige formodning i denne bestemmelse finder anvendelse, kan den pågældende myndighed finde, at udbredelse vil undergrave beskyttelsen af den berørte persons kommercielle interesser, uden at være forpligtet til at foretage en konkret vurdering af indholdet af hvert enkelt af de dokumenter, der begæres indsigt i. Som følge af denne retlige formodning, og såfremt der ikke foreligger konkrete faktorer, som kan drage den i tvivl, er Det Europæiske Kemikalieagentur ikke forpligtet til at godtgøre, hvorledes udbredelse af den nøjagtige mængde ville skade de berørte personers kommercielle interesser.

Det kan ikke rejse tvivl om denne konklusion, at den undersøgelse, som er nødvendig for at behandle en begæring om aktindsigt i dokumenter, normalt skal være konkret og individuel. Der gælder nemlig undtagelser fra denne regel, bl.a. hvis der foreligger en generel formodning om, at udbredelse af dokumentet ville skade en af de interesser, der beskyttes af de undtagelser, som er fastsat i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Dette gælder så meget mere, når en sådan formodning er fastsat udtrykkeligt i en retsforskrift, såsom artikel 118, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1907/2006.

(jf. præmis 174, 176 og 177)

15.    I første punktum i artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer opstilles der en regel vedrørende de undtagelser, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, første og tredje led, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. I andet punktum i samme stk. 1 henvises der ikke blot til de andre undtagelser, men til de andre undtagelser, der er fastsat i artikel 4 i forordning nr. 1049/2001. Denne bestemmelse omfatter således undtagelserne i artikel 4, stk. 1, stk. 2, andet led, samt stk. 3 og 5. Eftersom beskyttelsen af kommercielle interesser henhører under artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001, hvortil der henvises i artikel 6, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1367/2006, er den ikke omfattet af begrebet »andre undtagelser« i nævnte artikel 6, stk. 1, andet punktum.

(jf. præmis 187)

16.    Der henvises i artikel 6, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer kun til en offentlig interesse i, at oplysningerne offentliggøres, og ikke til en mere tungtvejende offentlig interesse som omhandlet i artikel 4, stk. 2 in fine, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Det følger derfor ikke af artikel 6, stk. 1, andet punktum, i forordning nr. 1367/2006, at der altid er en mere tungtvejende offentlig interesse i, at miljøoplysninger offentliggøres.

(jf. præmis 189)

17.    Skønt den mere tungtvejende offentlige interesse, der kan begrunde udbredelsen af et dokument, ikke nødvendigvis skal være adskilt fra de principper, der ligger bag forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter er betragtninger af generel art alene ikke tilstrækkelige til at godtgøre, at princippet om åbenhed har nogen særligt påtrængende karakter, som ville kunne gå forud for begrundelserne for at afslå udbredelsen af de omhandlede dokumenter, og at det påhviler den begærende part konkret at angive de omstændigheder, der udgør en mere tungtvejende offentlig interesse, der kan begrunde udbredelsen af de omhandlede dokumenter.

Det kan ikke udledes af den omstændighed alene, at de omhandlede oplysninger udgør miljøoplysninger, at videregivelse tilgodeser en mere tungtvejende offentlig interesse. Hvad angår en begæring om aktindsigt i miljøoplysninger vedrørende den nøjagtige mængde af visse farlige stoffer, der fremstilles eller markedsføres, kan den, som anmoder om oplysninger, ikke på generel måde påberåbe sig de principper, som danner grundlag for forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer, sammenholdt med forordning nr. 1049/2001, uden at gøre noget argument gældende, som i relation til den nøjagtige mængde af stofferne, er egnet til at påvise, at påberåbelsen af princippet om gennemsigtighed, der forbedrer offentlig deltagelse i beslutningsprocessen, henset til de særlige omstændigheder i et konkret tilfælde har en særligt påtrængende karakter.

(jf. præmis 193, 194 og 196)

18.    Om end forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer ikke indeholder en udtrykkelig definition af begrebet emissioner til miljøet, er det imidlertid, henset til ordlyden af forordningens artikel 2, stk. 1, litra d), nr. ii), ikke desto mindre berettiget at konkludere, at det kun er udslip i miljøet, som påvirker eller vil kunne påvirke miljøelementerne, der kan udgøre emissioner. Fremstilling eller markedsføring af et stof kan ikke i sig selv kan betragtes som udledning af stoffet i miljøet, og oplysninger om den fremstillede eller markedsførte mængde kan derfor heller ikke udgøre en oplysning, der vedrører en emission til miljøet.

Denne konklusion ændres ikke af et argument om, at et markedsført stof uundgåeligt interagerer med miljøet og med mennesker, hvorfor markedsføringen i sig selv udgør en emission til miljøet. For det første er det forhold, at et stof interagerer med menneskers sundhed eller sikkerhed, ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at der foreligger en emission til miljøet, og at en sådan emission forudsætter en udledning i miljøet, som påvirker eller vil kunne påvirke miljøelementerne. Selv om det er korrekt, at den abstrakte risiko for emission af et stof eksisterer fra det øjeblik, hvor det fremstilles og at det ikke kan udelukkes, at markedsføring af stoffet øger risikoen, er den omstændighed alene, at der er risiko for emission af et stof til miljøet, ikke tilstrækkelig til at klassificere den mængde, hvori stoffet fremstilles eller markedsføres, som en oplysning, der vedrører emissioner til miljøet.

Endvidere skal det bemærkes, at der findes stoffer, nemlig bl.a. mellemprodukter som omhandlet i artikel 3, nr. 15), i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier, som ikke udledes i miljøet, hvis de anvendes til deres formål. Om end alle stoffer ud over mellemprodukter kan udledes i miljøet på et tidspunkt i deres livscyklus, betyder dette ikke, at den mængde, hvori de fremstilles eller markedsføres, kan anses for at udgøre en oplysning vedrørende emissioner til miljøet, som påvirker eller vil kunne påvirke miljøelementerne.

(jf. præmis 205, 206 og 208-213)

19.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 222 og 223)

20.    Det fremgår af ordlyden af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, at hvis kun dele af det ønskede dokument er omfattet af en eller flere undtagelser til princippet om aktindsigt, skal den resterende del af dokumentet udleveres. I øvrigt tilsiger proportionalitetsprincippet, at undtagelserne ikke må gå videre end rimeligt og nødvendigt for at nå det tilsigtede mål. I denne henseende kræver artikel 4, stk. 6, i den nævnte forordning en konkret og individuel undersøgelse af hvert enkelt dokument. Kun en sådan undersøgelse af hvert enkelt dokument kan nemlig gøre det muligt for institutionen at bedømme muligheden for at give den, der har indgivet begæring herom, delvis aktindsigt. En bedømmelse af dokumenter, der er foretaget på grundlag af kategorier snarere end på grundlag af de konkrete oplysninger, som disse dokumenter indeholder, er nemlig utilstrækkelig, da den undersøgelse, der kræves af institutionen, skal gøre det muligt for den konkret at tage stilling til, om en anført undtagelse reelt omfatter alle de oplysninger, de pågældende dokumenter indeholder.

For så vidt angår en begæring om oplysninger vedrørende den nøjagtige mængde af visse stoffer, der er fremstillet eller markedsført, er Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) ikke forpligtet til at foretage en vurdering tilfælde for tilfælde for så vidt som den retlige formodning, hvortil der henvises i artikel 118, stk. 2, litra c), i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier, hvorefter videregivelse af oplysninger om den nøjagtige mængde undergraver beskyttelsen af de berørte personers kommercielle interesser, omfatter alle de omhandlede stoffer. Ansøgeren om aktindsigt har hverken for samtlige eller for specifikke stoffers vedkommende fremført noget, der kunne drage denne retlige formodning i tvivl og har heller ikke godtgjort, at der findes en mere tungtvejende offentlig interesse, som begrunder, at de begærede oplysninger videregives i det mindste for en del af stofferne. ECHA kunne følgelig uden at være forpligtet til at foretage en undersøgelse tilfælde for tilfælde anlægge den betragtning, at oplysningerne om den nøjagtige mængde af samtlige omhandlede stoffer var omfattet af den undtagelse, som er fastsat i artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001. Desuden går nævnte artikel 118, stk. 2, litra c), ikke videre end rimeligt og nødvendigt for at nå det tilsigtede mål, nemlig at beskytte kommercielle interesser.

(jf. præmis 229, 230, 232 og 239)

21.    Det fremgår af bestemmelserne i artikel 44, stk. 1, litra c), og artikel 48, stk. 2, i Rettens procesreglement, at stævningen skal indeholde en angivelse af søgsmålets genstand og en kort fremstilling af søgsmålsgrundene, og at nye anbringender ikke må fremsættes under sagens behandling, medmindre de støttes på retlige eller faktiske omstændigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne. Et anbringende, som udgør en uddybning af et anbringende, der tidligere er fremført direkte eller indirekte i stævningen, og som har tæt forbindelse dermed, bør dog realitetsbehandles. En tilsvarende løsning må antages vedrørende et klagepunkt, som påberåbes til støtte for et anbringende.

Et klagepunkt, der vedrører en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, og som er fremsat under sagen anlagt til prøvelse af et afslag på aktindsigt, til støtte for at anbringende om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter, kan således antages til realitetsbehandling. Nævnte bestemmelse har nemlig til formål at bidrage til overholdelsen af dette princip ved at muliggøre delvis udlevering, hvis kun dele af det ønskede dokument er omfattet af en undtagelse fra retten til aktindsigt, således at der ikke gås videre end rimeligt og nødvendigt for at nå det tilsigtede mål. I den sammenhæng udgør sagsøgernes henvisning til proportionalitetsprincippet ikke et nyt anbringende, men et klagepunkt, som uddyber anbringendet om tilsidesættelse af artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001.

(jf. præmis 235-237)

22.    For så vidt angår forpligtelsen for Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) til, i overensstemmelse med artikel 119, stk. 2, litra b), i forordning nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af kemikalier, at offentliggøre de samlede mængdeintervaller for hvilke et stof er blevet registreret, er der ikke i den nævnte forordning nogen forbindelse mellem retten til aktindsigt i henhold til dens artikel 118, stk. 1, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter. Det er derfor ikke muligt at håndhæve opfyldelsen af forpligtelsen til offentliggørelse på internettet gennem en begæring om aktindsigt. Følgelig kan en begæring om aktindsigt ikke forpligte ECHA til at udarbejde visse oplysninger, som ikke eksisterer, selv om det bestemmes i artikel 119 i forordning nr. 1907/2006, at oplysningerne skal offentliggøres. ECHA har derfor ret til at afslå en begæring om aktindsigt i den samlede mængdeinterval for visse stoffer med den begrundelse, at agenturet ikke er i besiddelse af de ønskede oplysninger. Da ECHA ikke var forpligtet til at rådføre sig med tredjemand vedrørende oplysninger, som agenturet ikke er i besiddelse af, kan det ikke beskyldes for at have tilsidesat artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1049/2001.

Endvidere bestemmes det udtrykkeligt i Århuskonventionens artikel 4, stk. 3, litra a), at en anmodning om adgang til miljøoplysninger kan afslås, såfremt den offentlige myndighed, som anmodningen er rettet til, ikke ligger inde med de miljøoplysninger, der er anmodet om. Ifølge artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 1367/2006 om anvendelse af Århuskonventionens bestemmelser om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet på Fællesskabets institutioner og organer finder forordning nr. 1049/2001 anvendelse på enhver anmodning om adgang til miljøoplysninger, der er i fællesskabsinstitutioners eller -organers besiddelse, hvoraf det ligeledes kan udledes, at denne henvisning kun vedrører dokumenter, der findes, og som den berørte institution er i besiddelse af. Selv hvis det forudsættes, at de samlede mængdeintervaller udgør miljøoplysninger, kan denne omstændighed derfor ikke rejse tvivl om lovligheden af afslaget på aktindsigt i disse oplysninger.

(jf. præmis 252, 253 og 259)

23.    Jf. afgørelsens tekst.

(jf. præmis 256)