Language of document :

Sag anlagt den 11. september 2006 - Professional Golfers' Association mod KHIM - Ladies Professional Golf Association (LPGA)

(Sag T-248/06)

Stævningen er affattet på engelsk

Parter

Sagsøger: The Professional Golfers' Association Limited (Sutton Coldfield, Det Forenede Kongerige) (ved barrister D. McFarland)

Sagsøgt: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)

Anden part i sagen for appelkammeret: Ladies Professional Golf Association (Corporation) (Daytona Beach, De Forenede Stater)

Sagsøgerens påstande

-    Afgørelsen truffet den 11. juli 2006 af Harmoniseringskontorets Andet Appelkammer i sag R 1087/2005-2 annulleres i sin helhed på grund af tilsidesættelse af artikel 73 og 74 i Rådets forordning nr. 40/94.

-    Sagen hjemvises til appelkammeret og sagen optages til fornyet prøvelse ved en anden sammensætning af medlemmer, end dem der traf afgørelsen af 11. juli 2006.

Subsidiært, såfremt Domstolen vurderer, at artikel 73 og 74 i Rådets forordning nr. 40/94 ikke er blevet tilsidesat:

-    Afgørelsen truffet den 11. juli 2006 i sag R 1087/2005-2 af Harmoniseringskontorets Andet Appelkammer ændres og The Professional Golfers' association Limited gives medhold.

-    Harmoniseringskontoret tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Ansøger om EF-varemærket: Ladies Professional Golf Association Corp.

Det omhandlede EF-varemærke: Figurmærket "LPGA" for varer og tjenesteydelser henhørende under klasse 25, 28 og 41 - ansøgning nr. 2 354 173

Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: Sagsøger

Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn: EF-ordmærket "PGA" for varer og tjenesteydelser henhørende under klasse 16, 25, 28, 37, 41 og 42

Indsigelsesafdelingens afgørelse: Afslag på indsigelsen i dens helhed

Appelkammerets afgørelse: Afslag på klagen

Søgsmålsgrunde: Tilsidesættelse af artikel 73 i Rådets forordning nr. 40/94 idet ingen af parterne fik mulighed for at afgive bemærkninger vedrørende resultaterne af appelkammerets internetsøgning.

Tilsidesættelse af artikel 74 i forordningen idet appelkammeret tog hensyn til forhold, der ikke var blevet fremført eller godtgjort af parterne, og ikke lagde vægt på kendsgerninger, beviser og argumenter, som sagsøgeren på behørig vis havde fremført.

____________