RETTENS DOM (Femte Udvidede Afdeling)

9. november 2022 (*)

»Beskyttelsesforanstaltninger – rismarkedet – import af indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma – forordning (EU) nr. 978/2012 – begrebet »EU-producenter« – begrebet »samme eller direkte konkurrerende varer« – alvorlige vanskeligheder – ret til forsvar – vigtigste kendsgerninger og betragtninger – åbenbart urigtige skøn«

I sag T-246/19,

Kongeriget Cambodja,

Cambodia Rice Federation (CRF), Phnom Penh (Cambodja),

ved advokaterne R. Antonini, E. Monard og B. Maniatis,

sagsøgere,

mod

Europa-Kommissionen ved A. Biolan, H. Leupold og E. Schmidt, som befuldmægtigede,

sagsøgt,

støttet af

Ente Nazionale Risi, Milano (Italien), ved advokaterne F. Di Gianni og A. Scalini,

og af

Den Italienske Republik ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Gentili,

intervenienter,

har

RETTEN (Femte Udvidede Afdeling),

sammensat under rådslagningen af afdelingsformanden, S. Papasavvas, og dommerne D. Spielmann, U. Öberg (refererende dommer), R. Mastroianni og R. Norkus,

justitssekretær: fuldmægtig I. Kurme,

på grundlag af den skriftlige forhandling,

efter retsmødet den 30. marts 2022,

afsagt følgende

Dom

1        Med søgsmålet anlagt i henhold til artikel 263 TEUF har sagsøgerne, Kongeriget Cambodja og Cambodia Rice Federation (CRF), nedlagt påstand om annullation af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/67 af 16. januar 2019 om indførelse af beskyttelsesforanstaltninger vedrørende importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma (EUT 2019, L 15, s. 5), hvorved Europa-Kommissionen genindførte toldsatserne i den fælles toldtarif for indførsel af denne ris i en periode på tre år og etablerede en gradvis nedsættelse af den gældende toldsats (herefter »den anfægtede forordning«).

 Tvistens baggrund

2        Inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 978/2012 af 25. oktober 2012 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 732/2008 (EUT 2012, L 303, s. 1, herefter »GSP-forordningen«) indrømmer Den Europæiske Union udviklingslandene en præferentiel adgang til sit marked i form af nedsættelse af de almindelige toldsatser i den fælles toldtarif, som består af en generel ordning og to særlige ordninger.

3        I medfør af den særlige ordning benævnt »alt undtagen våben« blev toldsatserne i den fælles toldtarif i medfør af GSP-forordningens artikel 18, stk. 1, fuldstændigt suspenderet for import af indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma (herefter »den pågældende vare«).

4        Den 16. februar 2018 indgav Den Italienske Republik, der efterfølgende blev støttet af andre medlemsstater, en anmodning til Kommissionen i medfør af GSP-forordningens artikel 22 og artikel 24, stk. 2, om vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger i forhold til den pågældende vare.

5        Den 16. marts 2018 indledte Kommissionen en beskyttelsesundersøgelse vedrørende import af den pågældende vare for at indhente de oplysninger, der var nødvendige for at udføre en tilbundsgående vurdering.

6        Undersøgelsen omfattede de fem sidste markedsføringsår, dvs. perioden fra den 1. september 2012 til den 31. august 2017 (herefter »undersøgelsesperioden«).

7        Den 5. november 2018 fremsendte Kommissionen et dokument med generelle oplysninger med henblik på at underrette de interesserede parter, herunder den cambodjanske regering, om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for midlertidigt at genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif på import af den pågældende vare efter den i henhold til GSP-forordningens artikel 22 gennemførte beskyttelsesundersøgelse (herefter »dokumentet med generelle oplysninger«).

8        Navnlig definerede Kommissionen i dokumentet med generelle oplysninger først og fremmest den pågældende vare som delvis sleben eller sleben indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma, importeret i løs vægt eller i pakninger, og som på dette tidspunkt henhørte underpositionerne i den kombinerede nomenklatur (KN) 1006 30 27, 1006 30 48, 1006 30 67 og 1006 30 98.

9        Kommissionen fastslog også, at den i Unionen fremstillede slebne eller delvis slebne indica-ris er den samme eller en direkte konkurrerende vare til den pågældende vare, idet denne ris har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, idet den har de samme anvendelsesformål og sælges gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler til samme type kunder, detailhandlere eller forarbejdningsvirksomheder i Unionen.

10      Hvad angår definitionen af EU-erhvervsgrenen anførte Kommissionen, at denne bestod af møllere, der forarbejdede ris, som blev dyrket/produceret i Unionen, og som konkurrerede direkte med den pågældende vare. I modsætning til Den Italienske Republiks anmodning udelukkede Kommissionen risdyrkere fra denne definition og skadesvurderingen, idet Kommissionen anså dem for at være leverandører af råvarer og ikke for møllere, der producerer samme eller direkte konkurrerende varer, selv om den havde anført, at disse sidstnævntes situation også kunne være stærkt påvirket af importen af den pågældende vare. Kommissionen fremhævede ligeledes, at der var blevet sendt spørgeskemaer til visse risdyrkere, men at dette kun gav et meget begrænset billede af situationen, da sektoren var yderst fragmenteret.

11      Dernæst påviste Kommissionen udviklingen i forbruget af indica-ris i Unionen på grundlag af oplysninger omregnet til sleben ris og indsamlet hos medlemsstaterne, samt importstatistik, som er tilgængelig via Eurostat. Kommissionen konstaterede et fald på 6% i undersøgelsesperioden.

12      I forbindelse med analysen af udviklingen i importen af den pågældende vare noterede Kommissionen en betydelig stigning i importmængden fra Cambodja samt en stigning på 9,7 procentpoint i Cambodjas markedsandele og angav, at Cambodja tegnede sig for 25% af den samlede import ved udgangen af undersøgelsesperioden.

13      Med hensyn til prissammenligningen foretog Kommissionen en analyse af prisunderbuddet. Den tog hensyn til de gennemsnitlige importpriser fra Cambodja og EU-erhvervsgrenens salgspriser pr. enhed og konstaterede, at de nævnte importpriser i væsentlig grad underbød EU-erhvervsgrenens priser med 22%.

14      Kommissionen fandt således, at importen fra Cambodja var steget betydeligt i absolutte tal samt målt i markedsandel i undersøgelsesperioden. Den tilføjede, at den kombinerede vejede gennemsnitlige importpris var faldet i undersøgelsesperioden, hvilket viste et betydeligt underbud i forhold til EU-priserne.

15      Med henblik på fastlæggelsen af de alvorlige vanskeligheder, som EU-erhvervsgrenen havde været udsat for, evaluerede Kommissionen de makroøkonomiske indikatorer, såsom udviklingen i EU-erhvervsgrenens markedsandele, som var faldet mere end 20 procentpoint, produktionsmængderne, som faldt med næsten 40%, lagrene, der steg med 4%, og det areal, der var beregnet til at dyrke indica-ris, som viste et fald på 37%.

16      Kommissionen anførte ligeledes, at den havde evalueret de mikroøkonomiske indikatorer, såsom udviklingen i produktionskapaciteten, som var svær at vurdere, henset til, at møllere kunne anvende deres kapacitet til at slibe både indica- og japonica-ris, uanset om risen importeres eller dyrkes i Unionen, i EU-møllernes fortjeneste, der forblev stabil, men lav, samt i de stikprøveudtagne mølleres enhedspriser, der steg med 7%. Kommissionen præciserede, at EU-møllerne under pres fra lavprisimporten af den pågældende vare havde koncentreret deres salg på mindre mængder af delvis sleben og sleben indica-ris og i højere grad fokuseret på mærkevarer, hvilket havde gjort det muligt at opretholde en stabil rentabilitet på bekostning af markedsandelen.

17      Endelig udelukkede Kommissionen muligheden for, at andre faktorer, såsom import fra tredjelande og de strukturelle vanskeligheder i den italienske rissektor, kunne have svækket årsagssammenhængen mellem EU-erhvervsgrenens alvorlige vanskeligheder og importen af den pågældende vare.

18      I sine bemærkninger af 16. november 2018 til dokumentet med generelle oplysninger bestred den cambodjanske regering bl.a. Kommissionens beregninger vedrørende analysen af prisunderbuddet. Den gjorde navnlig gældende, at omkostningerne efter importen ikke var blevet medtaget i beregningen af Kongeriget Cambodjas eksportpris, og at prisunderbuddet blev baseret på en sammenligning mellem gennemsnitspriser uden hensyntagen til de forskellige handelsled.

19      I forlængelse af beskyttelsesundersøgelsen konkluderede Kommissionen, at den pågældende vare blev importeret i mængder og til priser, der forvoldte alvorlige vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen. Den vedtog den anfægtede forordning, idet den ud over definitionerne og oplysningerne i dokumentet med generelle oplysninger, som er gengivet i den nævnte forordning, lagde følgende til grund.

20      Som svar på de interesserede parters bemærkninger efter fremlæggelsen af dokumentet med generelle oplysninger præciserede Kommissionen således indledningsvis, at med hensyn til definitionen af samme eller direkte konkurrerende vare skulle indica-ris eller aromatisk ris ligeledes være omfattet af undersøgelsens varedækning.

21      Hvad dernæst angår analysen af prisunderbuddet anførte Kommissionen i 35.-39. betragtning til den anfægtede forordning, at den havde gennemgået sine beregninger af prisunderbuddet for at medtage Kongeriget Cambodjas bemærkninger efter fremlæggelsen af dokumentet med generelle oplysninger. Kommissionen justerede således EU-erhvervsgrenens priser for at tage hensyn til omkostningerne i forbindelse med transport af ris fra Sydeuropa, som den angav som Italien og Spanien, til Nordeuropa, da den var af den opfattelse, at konkurrencen vedrørende delvis sleben og sleben indica-ris fortrinsvis fandt sted i Nordeuropa. Den tog et beløb på 49 EUR pr. ton i betragtning, som den havde anslået på baggrund af oplysninger, der var indeholdt i Den Italienske Republiks klage og efterprøvet under kontrolbesøget på stedet. Kommissionen justerede også importpriserne ved at tage hensyn til omkostningerne efter import, anslået til ca. 2% af importprisen, idet den støttede sig på oplysningerne i forbindelse med en tidligere undersøgelse vedrørende en anden fødevare (satsumas). Kommissionen tilføjede, at den havde taget hensyn til forskellene i handelsleddene og foretaget en sammenligning af salgspriserne for sleben ris i løs vægt og salg i pakker. Den nåede til den konklusion, at prisunderbuddet for salg i løs vægt var 13% og 14% for salg i pakker.

22      Hvad endelig angår EU-risdyrkernes situation præciserede Kommissionen i 74. betragtning til den anfægtede forordning, at selv om det var korrekt, at disse sidstnævnte kunne omlægge produktionen fra indica-ris til japonica-ris, var en sådan omlægning imidlertid baseret på økonomiske overvejelser, herunder efterspørgsel og markedspriser. Den anførte i denne forbindelse, at undersøgelsen havde bekræftet, at visse risdyrkere, når de stod over for øget konkurrence fra lavprisimport af den pågældende vare, ikke havde haft andre muligheder end at omlægge til produktionen til japonica-ris, således at der hverken var tale om en cyklisk omlægning eller et bevidst valg, men en forsvarsforanstaltning. Ifølge Kommissionen var denne løsning ikke holdbar på mellemlangt sigt, da omlægning af produktionen fra indica-ris til japonica-ris havde resulteret i et overudbud af japonica-ris på markedet og pristryk for denne type af ris. Den konkluderede på denne baggrund, at risdyrkere derfor generelt befandt sig i en vanskelig situation, selv om denne konstatering var af begrænset vægt, eftersom EU-erhvervsgrenen bestod af rismøllere og ikke af risdyrkere, som leverede råvarer.

 Parternes påstande

23      Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande:

–        Den anfægtede forordning annulleres.

–        Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

24      Kommissionen har, støttet af Den Italienske Republik og Ente Nazionale Risi, nedlagt følgende påstande:

–        Frifindelse.

–        Sagsøgerne tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

 Retlige bemærkninger

25      Sagsøgerne har fremsat seks anbringender til støtte for søgsmålet.

26      Det første, det andet og det tredje anbringende vedrører en tilsidesættelse af GSP-forordningens artikel 22, stk. 1 og 2, og artikel 23, for så vidt som, for det første, Kommissionen fortolkede begrebet »EU-producenter af samme eller direkte konkurrerende varer« urigtigt, for det andet, de faktorer og beregninger, der lå til grund for konklusionen om de »alvorlige vanskeligheder«, der er påført EU-erhvervsgrenen, er behæftet med fejl, og, for det tredje, analysen af prisunderbuddet og justeringerne heraf er urigtige.

27      Det fjerde anbringende vedrører en tilsidesættelse af GSP-forordningens artikel 22, idet Kommissionens analyse af årsagssammenhængen mellem den pågældende import og de alvorlige vanskeligheder, som blev forvoldt EU-erhvervsgrenen, er behæftet med uregelmæssigheder.

28      Det femte og det sjette anbringende vedrører en tilsidesættelse af sagsøgernes ret til forsvar og af artikel 14 og 17 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1083/2013 af 28. august 2013 om regler for proceduren for midlertidig tilbagetrækning af toldpræferencer og vedtagelse af generelle beskyttelsesforanstaltninger i henhold til GSP-forordningen (EUT 2013, L 293, s. 16, herefter »den delegerede forordning«), sammenholdt med GSP-forordningens artikel 38, idet Kommissionen undlod at meddele visse vigtige kendsgerninger og betragtninger eller de detaljer, der lå til grund for disse, idet den havde støttet afgørelsen om at genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif på importen af den pågældende vare.

29      Retten finder det hensigtsmæssigt indledningsvis at undersøge sagsøgernes argumentation vedrørende for det første en urigtig fortolkning af begrebet »EU-producenter af samme eller direkte konkurrerende varer«, for det andet de fejl, som analysen af prisunderbuddet og justeringerne heraf er behæftet med, og for det tredje en tilsidesættelse af retten til forsvar og af den delegerede forordnings artikel 17.

 Klagepunkterne vedrørende begrebet »EU-producenter af samme eller direkte konkurrerende varer«

30      Sagsøgerne har gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af GSP-forordningens artikel 22, stk. 1 og 2, og artikel 23, idet Kommissionen fortolkede begrebet »EU-producenter af samme eller direkte konkurrerende varer« urigtigt ved at begrænse det med henvisning til råvarernes oprindelse. Kommissionen tog således kun hensyn til producenterne af sleben eller delvis sleben indica-ris, der er forarbejdet af uafskallet ris, der fremstilles eller dyrkes i Unionen.

31      Selv om den vare, der kan være genstand for beskyttelsesforanstaltninger, er en vare »med oprindelse i et begunstiget land«, gælder det samme efter sagsøgernes opfattelse ikke for »samme eller direkte konkurrerende varer«. GSP-forordningens artikel 22, stk. 1, kan ikke danne grundlag for en begrænsning på baggrund af det råstof, der anvendes til fremstilling af den samme eller direkte konkurrerende vare. Kommissionen burde alene have taget hensyn til den pågældende vares grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, anvendelse, salgskanalerne og kundetyper.

32      Alle EU-rismøllere, herunder dem, der fremstiller sleben eller delvis sleben ris af uafskallet ris, som ikke kommer fra EU, er derfor omfattet. Ved kun at tage hensyn til EU-producenter af samme eller direkte konkurrerende varer, der er fremstillet af råvarer produceret inden for EU, indhentede Kommissionen imidlertid kun oplysninger om de alvorlige vanskeligheder hos en del af de berørte producenter.

33      Kommissionen har gjort gældende, at »samme eller direkte konkurrerende varer« i henhold til GSP-forordningens artikel 22, stk. 2, fastlægges på grundlag af »den undersøgte vare«.

34      Den »undersøgte vare« er sleben eller delvis sleben indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma. For at kunne anses for at have oprindelse i et land skal risen imidlertid være dyrket eller høstet i landet. Følgelig er sleben eller delvis sleben indica-ris fremstillet i Unionen af ris dyrket eller høstet i Unionen den logiske følge af »den undersøgte vare«. Sagsøgernes argumenter skal derfor forkastes som ugrundede.

35      Kommissionen har tilføjet, at selv hvis den havde begået en fejl ved definitionen af EU-erhvervsgrenen, og at EU-producenterne af sleben eller delvis sleben indica-ris fremstillet af importeret ris skulle have være omfattet af definitionen af EU-erhvervsgrenen, ville undersøgelsen have ført til samme konklusion.

36      Den Italienske Republik har gjort gældende, at begrebet »EU-producenter« i henhold til ordlyden af GSP-forordningens artikel 22, stk. 3, er rent økonomisk. Det er derfor nødvendigt at koncentrere sig om de producenter, der udsættes for en forringelse af deres økonomiske eller finansielle situation. Råvarens oprindelse er således af afgørende betydning. Den Italienske Republik har ligeledes anført, at sagsøgernes argument herom er nyt, idet det ikke blev fremført under den administrative procedure, hvorfor det skal afvises.

37      Ente Nazionale Risi har i det væsentlige henvist til Kommissionens argumenter.

38      Hvad indledningsvis angår Den Italienske Republiks anbringende om, at visse af sagsøgernes argumenter skal afvises, fordi de er blevet fremført for første gang for Retten, bemærker Retten, at der ifølge retspraksis intet er til hinder for, at en berørt part fremfører et retligt anbringende mod en anfægtet afgørelse, som ikke er blevet fremført under den administrative procedure (jf. analogt dom af 11.5.2005, Saxonia Edelmetalle og ZEMAG mod Kommissionen, T-111/01 og T-133/01, EU:T:2005:166, præmis 67 og 68 og den deri nævnte retspraksis).

39      Sagsøgernes argumenter om, at der skal tages hensyn til de EU-producenter, der anvender uafskallet ris, der fremstilles eller dyrkes uden for EU, kan derfor ikke afvises.

40      Retten bemærker dernæst, at de i den foreliggende sag omhandlede beskyttelsesforanstaltninger er en del af de handelsbeskyttelsesforanstaltninger, der er omhandlet i artikel 207, stk. 1, TEUF (jf. i denne retning udtalelse 2/15 (frihandelsaftale med Singapore) af 16.5.2017, EU:C:2017:376, præmis 10, 42 og 43, og dom af 20.10.2021, Novolipetsk Steel mod Kommissionen, T-790/19, ikke trykt i Sml., EU:T:2021:706, præmis 43, 44, 68 og 76), således som det i øvrigt fremgår af Kommissionens meddelelse om indledning af beskyttelsesundersøgelsen.

41      Det følger således af Domstolens faste praksis, at Unionens institutioner inden for den fælles handelspolitik og ganske særligt med hensyn til handelsmæssige beskyttelsesforanstaltninger har et vidt skøn som følge af kompleksiteten af de økonomiske og politiske situationer, som de skal undersøge, således at domstolsprøvelsen af dette vide skøn skal begrænses til en kontrol af, at formforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstændigheder er materielt rigtige, at der ikke er foretaget en åbenbart urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, og at der ikke foreligger magtfordrejning (jf. i denne retning dom af 20.1.2022, Kommissionen mod Hubei Xinyegang Special Tube, C-891/19 P, EU:C:2022:38, præmis 35 og 36 og den deri nævnte retspraksis).

42      I denne henseende fremgår det af fast retspraksis, at Rettens kontrol af det bevismateriale, som EU-institutionerne støtter deres konstateringer på, ikke udgør en ny bedømmelse af de faktiske omstændigheder, som erstatter disse institutioners bedømmelse. Denne kontrol griber ikke ind i de nævnte institutioners vide skønsbeføjelser på det handelspolitiske område, men begrænser sig til at efterprøve, om disse elementer er af en sådan art, at de understøtter institutionernes konklusioner. Det tilkommer derfor Retten ikke blot at efterprøve den materielle nøjagtighed af de beviser, der påberåbes, deres troværdighed og sammenhæng, men ligeledes at kontrollere, om disse oplysninger omfatter alle de relevante oplysninger, som skal tages i betragtning for at kunne vurdere en kompleks situation, og om disse oplysninger taler til støtte for de konklusioner, der udledes heraf (jf. dom af 20.1.2022, Kommissionen mod Hubei Xinyegang Special Tube, C-891/19 P, EU:C:2022:38, præmis 37 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes analogt dom af 15.2.2005, Kommissionen mod Tetra Laval, C-12/03 P, EU:C:2005:87, præmis 39).

43      I medfør af GSP-forordningens artikel 22, stk. 1, kan toldsatserne i den fælles toldtarif for en vare med oprindelse i et begunstiget land, der er omfattet af en af de i artikel 1, stk. 2, omhandlede præferenceordninger, genindføres, hvis den pågældende vare importeres i mængder og/eller til priser, der forvolder eller risikerer at forvolde alvorlige vanskeligheder for EU-producenter af samme eller direkte konkurrerende varer.

44      Det fremgår af denne bestemmelse, at en konstatering af, om der foreligger eller er risiko for alvorlige vanskeligheder for EU-producenter af samme eller direkte konkurrerende varer, skal baseres på positivt bevismateriale og indebærer en objektiv undersøgelse af dels omfanget af og/eller priserne på den omhandlede import, dels denne imports følgevirkninger for de nævnte producenter.

45      Det i GSP-forordningens artikel 22 omhandlede begreb »EU-producenter af samme eller direkte konkurrerende varer« har en retlig karakter og skal fortolkes på grundlag af objektive elementer. Da der er tale om et retsspørgsmål, skal Unionens retsinstanser foretage en fuldstændig efterprøvelse af, hvilken fortolkning der skal anlægges heraf.

46      Retten bemærker i denne forbindelse, at selv om begrebet »EU-producenter« ikke udtrykkeligt er defineret i GSP-forordningen, præsenteres det umiddelbart med henvisning til de specifikke produkter, som skal fremstilles af den pågældende erhvervsgren. Det er således kun EU-producenter »af samme eller direkte konkurrerende varer«, der er omfattet af den nævnte forordnings artikel 22.

47      Valget af den udenlandske vare, der er genstand for beskyttelsesundersøgelsen, er således afgørende for rammerne af analysen af den pågældende indenlandske erhvervsgren, eller med andre ord af samme eller direkte konkurrerende varer til de importerede varer, hvilket igen gør det muligt at identificere »producenterne« heraf. Der er derfor en forbindelse mellem de importerede varer og de EU-producenter, der er omfattet af beskyttelsesmekanismen. Det er på dette grundlag, at Kommissionen afgør, hvorvidt EU-producenterne har været udsat for eller risikerer at blive udsat for alvorlige vanskeligheder som følge af den import, der er genstand for beskyttelsesforanstaltningerne.

48      Under disse omstændigheder skal undersøgelsen af, om der er grundlag for Kommissionens definition af EU-producenter af samme eller direkte konkurrerende varer, foretages i forhold til den importerede vares egenskaber som defineret af Kommissionen.

49      Retten vil således for det første undersøge den af Kommissionen anvendte definition af importeret vare i forbindelse med beskyttelsesundersøgelsen og for det andet foreneligheden af Kommissionens fortolkning af begreberne »samme eller direkte konkurrerende varer« og »EU-producenter« i forhold til GSP-forordningens artikel 22.

 Den af Kommissionen anvendte definition af importeret vare i den anfægtede forordning

50      I nærværende sag fremgår det af 13. og 14. betragtning til den anfægtede forordning, at Kommissionen definerede den pågældende indførte vare som sleben eller delvis sleben indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma, som henhører under underposition KN 1006 30 27, 1006 30 48, 1006 30 67 og 1006 30 98.

51      Retten bemærker i denne forbindelse i første række, at det i den anfægtede forordning anvendte begreb »den pågældende vare« udgør en konkret oversættelse af det generelle begreb »den undersøgte vare« i GSP-forordningens artikel 22, stk. 2, eftersom den anfægtede forordning har til formål at gennemføre denne artikel på det omhandlede område. Det følger heraf, at de elementer, der udgør begrebet »den undersøgte vare« som omhandlet i GSP-forordningen, nødvendigvis bestemmer de elementer, der skal henføres til »den pågældende vare« som omhandlet i den anfægtede forordning (jf. analogt dom af 17.3.2016, Portmeirion Group, C-232/14, EU:C:2016:180, præmis 38 og 39).

52      Selv om GSP-forordningen ikke udtrykkeligt præciserer rækkevidden af begrebet »den undersøgte vare«, fremgår det af den nævnte forordnings artikel 22, stk. 1, at udgangspunktet for vedtagelsen af beskyttelsesforanstaltninger er, hvis »en vare med oprindelse i et begunstiget land«, der er omfattet af en af de i den nævnte forordning omhandlede præferenceordninger, importeres i visse mængder og/eller til visse priser, der forvolder eller truer med at forvolde alvorlige vanskeligheder. Begrebet »den undersøgte vare« i GSP-forordningens artikel 22, stk. 2, skal derfor fortolkes i lyset af denne artikels stk. 1.

53      Det fremgår af 23. betragtning til GSP-forordningen og denne forordnings artikel 33, at reglerne for definitionen af begrebet »vare med oprindelse« er fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1993, L 253, s. 1).

54      Da forordning nr. 2454/93 er blevet ophævet, skal disse bestemmelser nu forstås som en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1), som skal sammenholdes med Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT 2015, L 343, s. 1) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2015/2447 af 24. november 2015 om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i forordning nr. 952/2013 (EUT 2015, L 343, s. 558). Sidstnævnte definerer bl.a., hvad der skal forstås ved en vare »med oprindelse« i et land.

55      I henhold til ordlyden af artikel 41 i delegeret forordning 2015/2446 anses produkter, der fuldt ud er fremstillet i et land, der er omfattet af den generelle præferenceordning som omhandlet i den nævnte forordnings artikel 44, og produkter, der er fremstillet i dette land, og som indeholder materialer, der ikke er fuldt ud fremstillet i det pågældende land, dog på betingelse af, at disse materialer har undergået en tilstrækkelig bearbejdning eller forarbejdning i den i den nævnte forordnings artikel 45 fastlagte betydning, for produkter fra et land, der er omfattet af den generelle præferenceordning.

56      Det præciseres i artikel 44, stk. 1, litra b), i delegeret forordning 2015/2446, at planter og vegetabilske produkter, der er dyrket eller høstet dér, betragtes som fuldt ud fremstillet i et præferenceberettiget land.

57      I artikel 47, stk. 1, litra f), i delegeret forordning 2015/2446 tilføjes imidlertid, at afskalning og hel eller delvis slibning af ris og polering og glasering af korn og ris anses for bearbejdninger eller forarbejdninger, som er utilstrækkelige til at give produkterne oprindelse, uanset om betingelserne i den nævnte forordnings artikel 45 er opfyldt.

58      Det følger af disse bestemmelser, at risen for at kunne anses for at have oprindelse i et begunstiget land, skal være dyrket eller høstet i landet eller have været genstand for visse bearbejdninger eller forarbejdninger med undtagelse af afskalning, hel eller delvis slibning, polering og glasering.

59      I anden række konstaterer Retten, at der i princippet findes tre rissorter. Rundkornet ris, halv-langkornet ris, også benævnt japonica-ris, og langkornet ris, også benævnt indica-ris.

60      For at kunne anvendes som levnedsmiddel skal de forskellige rissorter forarbejdes. Som det fremgår af kapitel 10 i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1), sondres der generelt mellem fire forarbejdningstrin for ris:

–        For uafskallet ris anses ris med skaller, tærsket.

–        For afskallet ris anses ris, hvorfra kun skallerne er fjernet.

–        For delvis sleben ris anses ris, hvorfra skallerne, en del af kimen og alle eller en del af de ydre sølvhinder, men ikke de indre sølvhinder, er fjernet.

–        For sleben ris anses ris, hvorfra skallerne, de ydre og indre sølvhinder og kimen – for middel- og langkornet ris fuldstændigt og for rundkornet ris i hvert fald delvis – er fjernet, hvorved dog indtil 10% af kornene kan have hvide længderiller.

61      Både sleben ris og delvis sleben ris fremstilles således ved forarbejdning af uafskallet ris. Da sidstnævnte er en ris, der er høstet, og som stadig er med skaller, kræver denne forarbejdning i det mindste en afskalning.

62      Da afskalning anses for utilstrækkelig til at give ris oprindelse, således som det fremgår af artikel 47, stk. 1, litra f), i delegeret forordning 2015/2446 og af præmis 57 ovenfor, skal indica-ris eller delvis sleben ris være fremstillet i et præferenceberettiget land af uafskallet ris, der dyrkes eller høstes i dette land, for at kunne kvalificeres som »med oprindelse« i dette land som omhandlet i GSP-forordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 33.

63      I den foreliggende sag er den undersøgte vare således sleben eller delvis sleben indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma fremstillet af ris, der er dyrket eller høstet dér.

 Begrebet »samme eller direkte konkurrerende varer« og definitionen af EU-erhvervsgrenen

64      Retten bemærker indledningsvis, at i modsætning til antidumping- og antisubsidieområderne er beskyttelsesundersøgelser ikke begrænset til EU-producenter af »samme varer«. Der skal ligeledes tages hensyn til producenter af »direkte konkurrerende« varer.

65      Under alle omstændigheder har Retten, selv på antidumpingområdet, aldrig accepteret argumenter til støtte for, at »den undersøgte vare«, der er genstand for en undersøgelse, kun skulle gælde »samme vare[r]«, sådan som dette begreb defineres i artikel 1, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT 2016, L 176, s. 21, herefter »antidumpingforordningen«), dvs. »en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til den [pågældende] vare, eller, hvis en sådan vare ikke findes, en anden vare, der – om end den ikke i enhver henseende er mage til – har egenskaber, som ligger tæt op ad den pågældende vares egenskaber« (generaladvokat Wathelets forslag til afgørelse Portmeirion Group, C-232/14, EU:C:2015:583, punkt 49).

66      Eftersom det således er blevet bekræftet i retspraksis, at begrebet »samme vare« i forbindelse med en antidumpingundersøgelse skal forstås i bred forstand, må det samme gøre sig gældende for begrebet »samme eller direkte konkurrerende vare« på det relaterede område for beskyttelsesforanstaltninger.

67      I det foreliggende tilfælde fremgår det af betragtningerne til den anfægtede forordnings afsnit 2.2 og af sagsakterne, at Kommissionen fandt, at sleben eller delvis sleben indica-ris, der er forarbejdet af uafskallet ris, der dyrkes eller høstes i Unionen, udgjorde »samme eller direkte konkurrerende vare«, som den tog hensyn til med henblik på vurderingen af, om EU-producenterne var stødt på alvorlige vanskeligheder.

68      Kommissionen baserede sig på varernes grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, endelige anvendelse og salgskanaler for at fastslå de samme eller direkte konkurrerende varer til den pågældende vare. Kommissionen tilføjede imidlertid et yderligere kriterium, nemlig kriteriet om råvarens oprindelse.

69      Ved at anvende oprindelseskriteriet på alle samme eller direkte konkurrerende varer definerede Kommissionen i 22. og 23. betragtning til den anfægtede forordning EU-erhvervsgrenen med henvisning til oprindelsen af forsyningerne af usleben ris fra EU-møllerne, der er bestemt til forarbejdning, og udelukkede risdyrkerne, idet de alene blev betragtet som leverandører af råvarer. I sine skriftlige indlæg og i retsmødet præciserede Kommissionen, at den udelukkede de af EU-møllerne, der fremstiller sleben eller delvis sleben indica-ris af importeret uafskallet ris, fra skadesanalysen.

70      Hvad i første række angår begrebet »samme eller direkte konkurrerende varer« bemærkes, at GSP-forordningens artikel 22, stk. 2, begrænser sig til at definere begrebet »samme vare« som en vare, som er identisk med, dvs. i enhver henseende mage til den undersøgte vare eller, hvis en sådan vare ikke findes, en anden vare, der, om end den ikke i enhver henseende er mage til, har egenskaber, som ligger tæt op ad den undersøgte vares egenskaber.

71      Når der henses til ordlyden af GSP-forordningens artikel 22, stk. 1 og 2, udgør varen med oprindelse i et begunstiget land eller den undersøgte vare udgangspunktet for definitionen af »samme vare«. Da GSP-forordningen, således som det fremgår af præmis 64 ovenfor, både omfatter »samme varer« og »direkte konkurrerende« varer, skal der ved fastlæggelsen af »samme eller direkte konkurrerende varer« anvendes kriterier svarende til dem, som er relevante for bestemmelsen af den undersøgte vare.

72      Denne bestemmelse skal imidlertid ikke forstås således, at den implicit anvender oprindelsesreglerne for den undersøgte vare på samme eller direkte konkurrerende varer.

73      Det skal således fastslås, således som sagsøgerne med rette har gjort gældende, at selv om EU-lovgiver har ulejliget sig til udtrykkeligt at præcisere betydningen af oprindelseskriteriet i forhold til varer med oprindelse i et land, der er omfattet af en af præferenceordningerne, har den ikke gjort det samme for de varer, der fremstilles af EU-producenterne. Den udtrykkelige henvisning til oprindelsesreglerne alene for så vidt angår importerede varer står i kontrast til den manglende præcisering i denne henseende for samme eller direkte konkurrerende varer.

74      Det fremgår desuden udtrykkeligt af 23. betragtning til GSP-forordningen og denne forordnings artikel 33, at oprindelsesreglerne for importerede varer har til formål at sikre, at arrangementet med generelle toldpræferencer kun omfatter de lande, det er beregnet for.

75      Ordlyden af GSP-forordningens artikel 22, stk. 1 og 2, er en helt anden, eftersom denne hverken angiver eller antyder, at analysen af indvirkningen af importen af en vare med oprindelse i et begunstiget land på EU-producenternes økonomiske eller finansielle situation under alle omstændigheder skal tage hensyn til oprindelsen af de varer, der fremstilles af disse producenter, og således begrænse de EU-producenter, der er omfattet af den beskyttelse, der er fastsat i denne bestemmelse.

76      Kommissionens fortolkning, hvorefter oprindelsen af de varer, der fremstilles af EU-producenterne, er en grundlæggende faktor for bestemmelsen af »samme eller direkte konkurrerende varer«, ville imidlertid have til følge, at visse af disse producenter, som fremstiller varer, hvoraf en af delene er importeret, eller hvis råvare har undergået en forarbejdning, som fratager den muligheden for at blive kvalificeret som »produkter med oprindelsesstatus« som omhandlet i den delegerede forordning 2015/2446, fratages muligheden for at anmode om vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger eller at blive omfattet af en beskyttelsesundersøgelse, alene med den begrundelse, at deres vare ikke har »oprindelse« i Unionen på samme måde som de undersøgte varer. Det kan ikke tiltrædes, at EU-lovgiver har tilsigtet en sådan begrænsning.

77      Det var derfor med urette, at Kommissionen fandt, at »samme eller direkte konkurrerende varer« skal være omfattet af oprindelseskravet for varer, som importeres fra lande, der er omfattet af toldpræferencer i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i GSP-forordningens artikel 33 og i den delegerede forordning 2015/2446.

78      I anden række skal der med henblik på at afgøre, hvad der skal forstås ved »samme eller direkte konkurrerende varer« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i GSP-forordningen, tages udgangspunkt i de relevante kriterier for bestemmelsen af navnlig »samme vare« eller »den pågældende vare« i henhold til antidumpingforordningen, eftersom kriterierne for bestemmelse i forbindelse med en beskyttelsesundersøgelse, ligesom på antidumpingområdet, i det væsentlige har til formål at sikre, at der er tilstrækkelig konkurrence mellem den undersøgte vare og den samme eller direkte konkurrerende vare (jf. analogt dom af 25.1.2017, Rusal Armenal mod Rådet, T-512/09 RENV, EU:T:2017:26, præmis 150).

79      Dette gælder så meget desto mere i det foreliggende tilfælde, eftersom beskyttelsesundersøgelserne, således som det er nævnt i præmis 64 og 65 ovenfor, ikke er begrænset til EU-producenter af »samme varer«, idet der ligeledes skal tages hensyn til producenter af »direkte konkurrerende« varer.

80      Definitionen af samme eller direkte konkurrerende vare skal som led i en beskyttelsesundersøgelse være til hjælp ved udarbejdelsen af listen over de varer, der fremstilles af de EU-producenter, og som i givet fald skal indgå i skadesvurderingen. Med henblik herpå kan Kommissionen tage hensyn til flere faktorer såsom varernes fysiske, tekniske og kemiske kendetegn samt deres anvendelse, substituerbarhed, forbrugernes opfattelse af dem, salgskanalerne, fremstillingsprocessen, produktionsomkostningerne og kvaliteten (jf. analogt dom af 11.7.2013, Hangzhou Duralamp Electronics mod Rådet, T-459/07, ikke trykt i Sml., EU:T:2013:369, præmis 69 og den deri nævnte retspraksis, og af 25.1.2017, Rusal Armenal mod Rådet, T-512/09 RENV, EU:T:2017:26, præmis 151 og den deri nævnte retspraksis).

81      Det følger nødvendigvis heraf, at varer, som ikke er identiske med den undersøgte vare, kan rubriceres under samme definition af samme eller direkte konkurrerende vare og samlet set være genstand for en beskyttelsesundersøgelse (jf. analogt dom af 28.2.2017, JingAo Solar m.fl. mod Rådet, T-158/14, T-161/14 og T-163/14, ikke trykt i Sml., EU:T:2017:126, præmis 86 og den deri nævnte retspraksis).

82      Varernes ensartethed skal måles under særlig hensyntagen til slutbrugernes præferencer, idet forarbejdningsvirksomhedernes efterspørgsel af basisproduktet afhænger af de endelige brugeres efterspørgsel (jf. analogt dom af 15.10.1998, Industrie des poudres sphériques mod Rådet, T-2/95, EU:T:1998:242, præmis 213).

83      Det er i lyset af disse betragtninger, at undersøgelsen af, om en bestemt vare med rette er omfattet af listen over samme eller direkte konkurrerende varer eller er udelukket fra den nævnte liste, skal foretages.

84      Det afgørende spørgsmål i den foreliggende sag er således spørgsmålet om, hvorvidt sleben eller delvis sleben indica-ris fremstillet i Unionen, uanset oprindelsen af den uafskallede ris, som den er forarbejdet af, er den samme eller direkte konkurrerende til sleben eller delvis sleben indica-ris med oprindelse i Cambodja. Som det fremgår af præmis 71 og 78-82 ovenfor, skal der med henblik herpå foretages en undersøgelse af flere faktorer, såsom dennes kendetegn, anvendelsesformål og salgskanaler, i forhold til de faktorer, der kendetegner sleben eller delvis sleben ris med oprindelse i Cambodja, og deres substituerbarhed.

85      Da Kommissionen allerede har fundet, at dette gjaldt for sleben eller delvis sleben indica-ris, der er forarbejdet af uafskallet ris, der dyrkes eller høstes i Unionen, skal det undersøges, om det samme gør sig gældende for sleben eller delvis sleben indica-ris fremstillet i Unionen af importeret uafskallet ris.

86      Retten konstaterer imidlertid i denne forbindelse, at sleben eller delvis sleben indica-ris, der er forarbejdet af uafskallet ris importeret til Unionen, har de samme grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, samme endelige anvendelsesformål, slibes af de samme møllere, afsættes gennem de samme kanaler og konkurrerer med sleben eller delvis sleben indica-ris, der er forarbejdet af uafskallet ris, der dyrkes eller høstes i Unionen.

87      For det første anførte Kommissionen nemlig i 64. betragtning til den anfægtede forordning, at forbrugerne generelt ikke skelner mellem EU-varer og importerede varer, og at forbrugere, der køber ris i detailhandelen, oftest ikke ved, hvor risen stammer fra.

88      Kommissionen anførte endvidere i 18. betragtning til den anfægtede forordning, at sleben og delvis sleben indica-ris, der fremstilles i Unionen, og importeret sleben eller delvis sleben indica-ris rent faktisk har samme grundlæggende, fysiske, tekniske og kemiske egenskaber, de samme anvendelsesformål og sælges gennem tilsvarende eller identiske salgskanaler til samme type kunder. Det skal således bemærkes, at hvis indica-ris fremstillet i et tredjeland af uafskallet ris med oprindelse i dette land har de samme grundlæggende egenskaber som indica-ris fremstillet i Unionen af uafskallet ris med oprindelse i Unionen, må det samme gælde indica-ris fremstillet i Unionen af uafskallet ris importeret fra et tredjeland.

89      For det andet er det, således som det fremgår af svarene på Rettens spørgsmål i retsmødet og af retsbogen, i det foreliggende tilfælde ubestridt, at sleben eller delvis sleben indica-ris, uanset dens oprindelse, ud fra møllernes synspunkt er substituerbar og kan substitueres med en anden sleben eller delvis sleben indica-ris, for så vidt som møllerne kan forarbejde såvel den i Unionen fremstillede ris som den importerede ris. Kommissionen anførte i øvrigt i retsmødet, at der var tale om den samme vare, idet det kun er oprindelsen, som ikke er den samme.

90      Sleben eller delvis sleben indica-ris har således, uanset oprindelsen af den råvare, der har været anvendt til forarbejdningen, grundlæggende fysiske, tekniske og kemiske egenskaber og den samme anvendelse. Med andre ord er sleben eller delvis sleben indica-ris substituerbar og kan substitueres med en anden sleben eller delvis sleben indica-ris for både EU-møllerne og forbrugerne.

91      Uanset oprindelsen af den råvare, på grundlag af hvilken den er blevet forarbejdet, skal sleben eller delvis sleben indica-ris fremstillet i Unionen således kvalificeres som samme eller direkte konkurrerende vare til sleben eller delvis sleben ris med oprindelse i Cambodja.

92      Da Kommissionens analyse skal tage hensyn til samtlige EU-producenter, der fremstiller samme eller direkte konkurrerende varer, for at sikre en pålidelig beskrivelse af deres økonomiske situation, var den i forbindelse med analysen af indvirkningen af importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja på EU-erhvervsgrenens priser forpligtet til at tage hensyn til samtlige EU-møllere, der fremstiller sleben eller delvis sleben indica-ris, uafhængigt af oprindelsen af den uafskallede ris, som de forarbejder. Dette er ikke sket i den foreliggende sag.

93      Som sagsøgerne med rette har anført, har den fejlagtige definition af EU-producenterne ligeledes behæftet analysen af, om der forelå alvorlige vanskeligheder, med en fejl, idet Kommissionen udelukkede en del af producenterne fra skadesvurderingen.

94      Enhver anden fortolkning ville være ensbetydende med at give Kommissionen mulighed for vilkårligt at påvirke resultatet af beregningen af underbudsmargenerne ved at foretage en udelukkelse af en eller flere typer af den pågældende vare og dermed visse EU-producenter.

95      I tredje række bemærker Retten, at den af Kommissionen foretagne begrænsning af begrebet »EU-producenter, der fremstiller samme eller direkte konkurrerende varer«, til kun at omfatte EU-møllere, der forarbejder indica-ris med oprindelse i Unionen, reelt tilsigter indirekte at inkludere EU-risdyrkerne i analysen af den skade, der kan tilskrives rismøllerne. Ved at begrænse den definition af EU-producenter, der skal tages i betragtning med henblik på skadesvurderingen med henvisning til oprindelsen af den råvare, der forarbejdes til sleben eller delvis sleben indica-ris, har Kommissionen de facto udvidet beskyttelsesområdet til at omfatte EU-risdyrkere, idet det kun er disse sidstnævnte, som reelt er berørt af den ris, der dyrkes i Unionen. En sådan fortolkning kan imidlertid ikke begrundes med henvisning til definitionen af EU-erhvervsgrenen i 22. og 23. betragtning til den anfægtede forordning, som udtrykkeligt kun omhandler EU-møllere.

96      Kommissionen kunne i forbindelse med sin vide skønsbeføjelse udtrykkeligt have udvidet definitionen af EU-erhvervsgrenen til at omfatte risdyrkere af samme eller direkte konkurrerende varer, således som Den Italienske Republik havde anmodet om under undersøgelsen. Den burde imidlertid da udtrykkeligt have inkluderet dem i skadesvurderingen og fremlagt beviser for de alvorlige vanskeligheder, som de støder på eller risikerer at støde på.

97      Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at Kommissionen begik en retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn ved vilkårligt at begrænse omfanget af sin undersøgelse af den skade, der blev forvoldt EU-erhvervsgrenen, til kun at omfatte EU-møllere af indica-ris eller delvis sleben ris, der er forarbejdet af uafskallet ris, der dyrkes eller høstes i Unionen.

98      I øvrigt kan Kommissionens argumenter om, at beskyttelsesundersøgelsen til trods for disse fejl ville have ført til den samme konklusion, ikke tiltrædes.

99      Det følger nemlig af retspraksis, at lovligheden af en EU-retsakt skal bedømmes på grundlag af de faktiske og retlige omstændigheder, der forelå på den dato, da retsakten blev vedtaget, hvorfor Retten ikke kan erstatte de begrundelser, der er påberåbt under undersøgelsesproceduren, med andre begrundelser, der for første gang er påberåbt for Retten (jf. dom af 3.9.2015, Inuit Tapiriit Kanatami m.fl. mod Kommissionen, C-398/13 P, EU:C:2015:535, præmis 22 og den deri nævnte retspraksis, og af 1.6.2017, Changmao Biochemical Engineering mod Rådet, T-442/12, EU:T:2017:372, præmis 153 og den deri nævnte retspraksis). De begrundelser, som Kommissionen har fremført i sine skriftlige indlæg og i retsmødet vedrørende den omstændighed, at importmængderne af indica-ris til Unionen var beskedne, udgør således en sådan begrundelse, der for første gang er påberåbt for Retten.

100    Sagsøgernes klagepunkter vedrørende Kommissionens fejlagtige fortolkning af begrebet »EU-producenter, der fremstiller samme eller direkte konkurrerende varer«, skal derfor tages til følge.

101    Retten vil dog ligeledes subsidiært undersøge sagsøgernes argumenter om analysen af prisunderbuddet og justeringerne heraf samt om en tilsidesættelse af deres ret til forsvar.

 Klagepunkterne vedrørende analysen af prisunderbuddet og justeringerne

102    Sagsøgerne har i det væsentlige gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af GSP-forordningens artikel 22, stk. 1 og 2, og artikel 23, idet Kommissionen ved sammenligningen af importpriserne fra Cambodja med EU-priserne med urette justerede EU-priserne og støttede sig på usikre oplysninger for at justere omkostningerne efter import.

103    Sagsøgerne har i denne forbindelse anført, at der ikke er noget, der understøtter Kommissionens argument om, at selv om produktionen af sleben eller delvis sleben ris finder sted i Sydeuropa, udøves den dertil knyttede konkurrence i det væsentlige nordpå. Eurostats oplysninger om importen fra Cambodja og visse besvarelser af de af Kommissionen fremsendte spørgeskemaer viser, at en væsentlig del af importen vedrører Sydeuropa. Justeringen af alle EU-priserne gør således sammenligningen med importpriserne fra Cambodja urimelig, for så vidt som der ikke blev foretaget samme justering for de sidstnævnte priser. Kommissionen burde derfor efter sagsøgernes opfattelse have sammenlignet priserne i Kongeriget Cambodja efter import med EU-møllernes priser ab fabrik.

104    Sagsøgerne har tilføjet, at der på antidumpingområdet kun under ekstraordinære omstændigheder kan foretages en justering af transportomkostningerne, som skal begrænses til salg, der specifikt er berørt af disse omstændigheder. I det foreliggende tilfælde er der imidlertid ingen ekstraordinære omstændigheder, der begrunder en fravigelse af standardmetoden for beregning af prisunderbuddet. Kommissionen burde under alle omstændigheder have identificeret den andel af EU-erhvervsgrenens salg, som begrundede en justering.

105    Sagsøgerne har i øvrigt bestridt gyldigheden og pålideligheden af de kildedata, som Kommissionen lagde til grund for at fastslå, at transportomkostningerne i EU udgjorde et fast beløb på 49 EUR pr. ton, og at omkostningerne efter importen fra Cambodja svarede til ca. 2% af importprisen. For disses vedkommende har de anført, at selv hvis det antages, at Kommissionen havde støttet sig på oplysninger indsamlet i en beskyttelsesundersøgelse vedrørende satsumas fra 2004, er de undersøgte omkostninger ikke aktuelle, og transportvilkårene for satsumas er forskellige fra transportvilkårene for ris.

106    Kommissionen har gjort gældende, at GSP-forordningen ikke kræver nogen analyse af prisunderbuddet, idet den nævnte forordnings artikel 22, stk. 1, kun henviser til import »i mængder og/eller til priser«, der forvolder alvorlige vanskeligheder. Det krævede beviskrav og detaljeringsgraden af en sådan analyse er derfor lavere i en undersøgelse, der foretages inden for rammerne af GSP-forordningen, end inden for rammerne af en antidumpingundersøgelse.

107    Hvad angår justeringen af EU-priserne har Kommissionen gjort gældende, at konkurrencen mellem indica-ris med oprindelse i Unionen og ris med oprindelse i Cambodja finder sted i Nordeuropa, uanset om omstændighederne i den foreliggende sag anses for at være ekstraordinære. Den omstændighed, at Sydeuropa hovedsageligt forbruger japonica-ris, mens Nordeuropa begunstiger indica-ris, er indlysende og illustreres af den geografiske fordeling af eksporten af indica-ris fra Cambodja til Unionen. Denne justering med et beløb 49 EUR pr. ton er desuden støttet på objektive beviser og udgør en almindelig praksis, herunder i antidumpingprocedurer.

108    Kommissionen har tilføjet, at selv om der ikke var blevet taget hensyn til justeringen af transportomkostningerne i EU, ville de cambodjanske priser under alle omstændigheder have medført et prisunderbud for EU-producenterne på mindst 5,4% for salg i løs vægt og på 8,5% for salg i pakker, hvilket, sammenholdt med de andre faktorer, som Kommissionen overvejede, er tilstrækkeligt til at godtgøre, at der forelå alvorlige vanskeligheder som omhandlet i GSP-forordningens artikel 22.

109    Hvad angår justeringen af importpriserne har Kommissionen præciseret, at da sagsøgerne ikke havde angivet et konkret beløb for omkostningerne efter importen, baserede den sig på oplysninger fra 2014, som stammer fra en undersøgelse i forbindelse med udløb af antidumpingforanstaltninger for visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter.

110    Den Italienske Republik har tilsluttet sig Kommissionens argumenter og tilføjet, at vurderingen af de alvorlige vanskeligheder udelukkende kan baseres på mængderne og markedsandelene. GSP-forordningens artikel 22 kræver i øvrigt ikke, at årsagen til de alvorlige vanskeligheder, som Kommissionen har påvist, er eksklusiv, eller at den er sikker.

111    Ente Nazionale Risi har i det væsentlige tilsluttet sig Kommissionens argumenter.

112    Retten konstaterer, at det fremgår af en samlet læsning af GSP-forordningens artikel 22, stk. 1, og artikel 23, litra j), at priserne på de importerede varer og de samme eller direkte konkurrerende varer er en af de vigtigste faktorer, som Kommissionen navnlig kan tage hensyn til i forbindelse med analysen af fastlæggelsen af alvorlige vanskeligheder, som den pågældende import forvoldte eller truede med at forvolde EU-producenterne.

113    GSP-forordningen indeholder imidlertid ikke nogen definition af begrebet pris og fastsætter ikke en udtrykkelig forpligtelse til at foretage en analyse af prisunderbuddet eller en beregningsmetode for fastlæggelsen af indvirkningen af importen af den pågældende vare på EU-erhvervsgrenen.

114    Derimod henviser GSP-forordningens artikel 22 og 23 til de betingelser, der gør det muligt at fastslå, at mængderne af import og/eller priserne på import af en undersøgt vare forvolder eller risikerer at forvolde alvorlige vanskeligheder for EU-producenter, der fremstiller samme eller direkte konkurrerende varer, og i sidste ende genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif med henblik på midlertidigt at bringe forværringen af EU-producenternes økonomiske og/eller finansielle situation til ophør.

115    Det skal således lægges til grund, at der ikke findes én, men flere analysemetoder, der giver mulighed for at undersøge, om de i GSP-forordningens artikel 22 og 23 fastsatte betingelser er opfyldt. Valget mellem forskellige beregningsmetoder kræver imidlertid, at der foretages en bedømmelse af komplicerede økonomiske omstændigheder, således at Kommissionen råder over et vist skøn, når den vælger den metode, hvorefter det skal undersøges, om disse betingelser er opfyldt.

116    Retten bemærker imidlertid, at selv om Domstolen har anerkendt, at Kommissionen er tillagt et vidt skøn for så vidt angår komplekse økonomiske vurderinger, indebærer dette ikke, at Unionens retsinstanser skal afholde sig fra at kontrollere Kommissionens fortolkning af oplysninger af økonomisk art.

117    Som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i præmis 42 ovenfor, skal Unionens retsinstanser således ikke blot efterprøve den materielle nøjagtighed af de beviser, der påberåbes, deres troværdighed og sammenhæng, men ligeledes kontrollere, om disse oplysninger omfatter alle de relevante oplysninger, som skal tages i betragtning for at kunne vurdere en kompleks situation, og om disse oplysninger taler til støtte for de konklusioner, der udledes heraf.

118    I det foreliggende tilfælde fremgår det af 61., 64., 76. og 77. betragtning til den anfægtede forordning, at Kommissionen baserede sig på såvel mængderne som priserne på importen af sleben eller delvis sleben indica-ris med oprindelse i Cambodja for at konkludere, at denne import forvoldte eller risikerede at forvolde alvorlige vanskeligheder for EU-producenter, der fremstiller samme eller direkte konkurrerende varer, hvilket den i øvrigt bekræftede i retsmødet.

119    I denne forbindelse foretog Kommissionen, som anført i præmis 13-21 ovenfor, en analyse af prisunderbuddet, hvorefter den i dokumentet med generelle oplysninger fremhævede, at EU-priserne blev underbudt af priserne på importen fra Cambodja med 22%.

120    Efter fremlæggelsen af dette dokument ønskede Kongeriget Cambodja navnlig oplyst, om der var blevet taget hensyn til omkostningerne efter importen i forbindelse med beregningen af prisunderbudsmargenen. Som svar på bemærkningerne fra de interesserede parter, herunder bemærkningerne fra Kongeriget Cambodja, reviderede Kommissionen sine beregninger af prisunderbuddet og justerede dels EU-erhvervsgrenens priser for at tage hensyn til et fast beløb på 49 EUR pr. ton for transportomkostninger for ris fra Sydeuropa til Nordeuropa, dels importpriserne ved at tage hensyn til omkostningerne efter importen, anslået til ca. 2% af importprisen. Efter at have anført, at den ligeledes havde taget hensyn til forskellene i handelsleddene og sammenlignet salgspriserne for sleben ris, der blev markedsført i løs vægt, med priserne for ris solgt i pakker, nåede Kommissionen frem til den konklusion, at prisunderbuddet var på 13% for salg i løs vægt og 14% for salg i pakker.

121    Retten konstaterer for det første, at Kommissionens konklusioner vedrørende den forværring af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, der blev forvoldt af importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja, til trods for sådanne justeringer, som blev foretaget under den administrative procedure, er baseret på et prisunderbud før justeringer, dvs. et prisunderbud på 22%, således som det fremgår af 56., 60. og 63. betragtning til den anfægtede forordning.

122    Kommissionen anførte ganske vist i sine svar på Rettens spørgsmål som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, at den havde undladt at korrigere disse angivelser af et prisunderbud på 22%, og at de i 56., 60. og 63. betragtning til den anfægtede forordning præciserede underbudsmargener skulle forstås som 13% for salg i løs vægt og som 14% for salg i pakker. Ikke desto mindre bemærker Retten, at selv om 56. og 60. betragtning til den anfægtede forordning er identiske med 41. og 44. betragtning til dokumentet med generelle oplysninger, blev 63. betragtning til den anfægtede forordning tilføjet efterfølgende, og at Kommissionen tog hensyn til prisunderbuddet på 22% på tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede forordning.

123    Kommissionen begik derfor en faktisk fejl, da den i den anfægtede forordning konkluderede, at EU-erhvervsgrenens situation forværredes økonomisk set, idet den også oplevede et stort prisunderbud på 22%.

124    For det andet bemærker Retten, at den part, der anmoder om, at der foretages justeringer, for at der kan foretages en passende sammenligning mellem importpriserne og EU-erhvervsgrenens priser ved fastsættelsen af prisunderbudsmargenen, skal godtgøre, at anmodningen er berettiget. Når en producent kræver, at der skal foretages en justering, i princippet en nedsættelse, påhviler det således denne operatør at anføre og påvise, at betingelserne for gennemførelse af en sådan justering er opfyldt (jf. analogt dom af 26.10.2016, PT Musim Mas mod Rådet, C-468/15 P, EU:C:2016:803, præmis 82 og den deri nævnte retspraksis; jf. ligeledes i denne retning generaladvokat Mengozzis forslag til afgørelse Changshu City Standard Parts Factory og Ningbo Jinding Fastener mod Rådet, C-376/15 P og C-377/15 P, EU:C:2016:928, punkt 97 og den deri nævnte retspraksis).

125    På samme måde skal Kommissionen – når den finder det nødvendigt at foretage en justering – ved en sådan afgørelse kunne henvise til beviser for, eller i det mindste konvergerende indicier, der peger i retning af, at der foreligger en faktor, som kan give anledning til en justering, og at denne har en indflydelse på prisernes sammenlignelighed (jf. i denne retning dom af 16.2.2012, Rådet og Kommissionen mod Interpipe Niko Tube og Interpipe NTRP, C-191/09 P og C-200/09 P, EU:C:2012:78, præmis 58 og 61 og den deri nævnte retspraksis, og af 10.3.2009, Interpipe Niko Tube og Interpipe NTRP mod Rådet, T-249/06, EU:T:2009:62, præmis 180 og den deri nævnte retspraksis).

126    I det foreliggende tilfælde anførte Kommissionen i 34. og 35. betragtning til den anfægtede forordning, at Kongeriget Cambodja »[havde sat] spørgsmålstegn ved den metodologi, som [Kommissionen anvendte] til at beregne underbudsmargenerne«, at »Cambodja hævdede, at omkostningerne efter importen ikke var [blevet] medtaget i beregningen af Cambodjas eksportpris«, og at »[den] [p]å baggrund af de argumenter, som blev modtaget [...], besluttede […] at gennemgå sine beregninger af prisunderbuddet for at medtage relevante omkostninger efter importen eller transportomkostninger«.

127    Det skal således fastslås, at Kommissionen efter bemærkningerne til dokumentet med generelle oplysninger havde accepteret, at det var nødvendigt at justere analysen af prisunderbuddet. I overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i præmis 42 og 125 ovenfor, påhvilede det derfor Kommissionen at henvise til beviser for, eller i det mindste konvergerende indicier med henblik på at fastslå, om der forelå faktorer, som kunne give anledning til justeringerne, og at fastlægge deres indflydelse på prisernes sammenlignelighed, og Retten skal undersøge pålideligheden, sammenhængen og relevansen af de beviser, som Kommissionen har påberåbt sig til støtte for sine konklusioner.

128    I denne forbindelse foretages beregningen af importens prisunderbud med henblik på at konstatere, om EU-erhvervsgrenen er påført en skade som følge af denne import, og den anvendes i vid udstrækning til at vurdere denne skade og fastsætte skadesmargenen, dvs. niveauet for at afhjælpe denne skade. En objektiv undersøgelse af importens indvirkning kræver, at der foretages en rimelig sammenligning af den pågældende vares pris med samme vares pris fra den nævnte erhvervsgren ved salg foretaget på Unionens område. For at sikre, at denne sammenligning er rimelig, skal priserne sammenlignes i samme handelsled. Hvis der foretages en sammenligning af priserne i forskellige handelsled, dvs. uden at inkludere alle omkostninger i det handelsled, der skal tages hensyn til, opstår der nemlig nødvendigvis kunstige resultater, som ikke giver mulighed for at foretage en korrekt vurdering af EU-erhvervsgrenens skade. En sådan rimelig sammenligning er en betingelse for, at beregningen af denne erhvervsgrens skade er lovlig (jf. i denne retning analogt dom af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-300/16, EU:T:2019:235, præmis 239 og den deri nævnte retspraksis).

129    Hvad for det første angår justeringen af EU-priserne for at tage hensyn til omkostningerne til transport fra Sydeuropa til Nordeuropa med et fast beløb 49 EUR pr. ton bemærker Retten, at den praksis, der består i at sammenligne priserne »ab fabrik« uden transportomkostninger for EU-erhvervsgrenens varer med priserne »omkostninger, forsikring og fragt« (cif-basis) til Unionens grænse, er blevet anerkendt i retspraksis ved flere lejligheder (jf. analogt dom af 30.11.2011, Transnational Company »Kazchrome« og ENRC Marketing mod Rådet og Kommissionen, T-107/08, EU:T:2011:704, præmis 55, og af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-300/16, EU:T:2019:235, præmis 243-249; generaladvokat Slynns forslag til afgørelse Frankrig mod Kommissionen, 181/85, EU:C:1986:491, s. 708 og 709).

130    Under sagsbehandlingen for Retten har Kommissionen påberåbt sig ekstraordinære omstændigheder, der begrunder en sådan justering, og som har til formål at tage hensyn til de omkostninger, der er nødvendige for at bringe varen til det sted, hvor konkurrencen øves, dvs. Nordeuropa, og henvist til sin praksis, der er anvendt i dens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1688 af 8. oktober 2019 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater (EUT 2019, L 258, s. 21) og dens gennemførelsesforordning (EU) 2019/576 af 10. april 2019 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af blandinger af urinstof og ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, Trinidad og Tobago samt Amerikas Forenede Stater (EUT 2019, L 100, s. 7).

131    Således som sagsøgerne med rette har gjort gældende, præciserede Kommissionen imidlertid i 108.-110. betragtning til gennemførelsesforordning 2019/1688 og i 127. og 129. betragtning til gennemførelsesforordning 2019/576, at dens sædvanlige praksis bestod i at sammenligne de eksporterende producenters cif-pris, Unionens grænse, med EU-producenternes pris ab fabrik. Det fremgår ligeledes af disse betragtninger, at Kommissionen fraviger denne standardtilgang og justerer visse af EU-erhvervsgrenens salg, når ekstraordinære omstændigheder begrunder det. Kommissionen har anført, at den i så fald kan begrænse justeringen til den andel af salget, der er berørt af den ekstraordinære situation.

132    I det foreliggende tilfælde har Kommissionen på ingen måde gjort gældende, at der foreligger sådanne ekstraordinære omstændigheder i den anfægtede forordning, som kan begrunde, at der for så vidt angår salget af indica-ris i Unionen skal tages hensyn til omkostningerne til transport fra Sydeuropa til Nordeuropa. Den påberåbte sig først omstændighederne i den foreliggende sag i duplikken, selv om den havde henvist til sådanne særlige omstændigheder i selve teksten til de gennemførelsesforordninger, som den har nævnt.

133    I øvrigt har Kommissionen ikke meddelt noget pålideligt og relevant bevis eller indicium til støtte for den opfattelse, at det er en »indlysende kendsgerning«, at det sted, hvor der udøves konkurrence med indica-ris i Unionen, er Nordeuropa, således at det var nødvendigt at tage hensyn til EU-erhvervsgrenens priser efter transport af al sleben eller delvis sleben ris fra Sydeuropa til Nordeuropa, og at der ikke skulle foretages en justering af de forskellige transportomkostninger i forhold til den del af risen, der blev solgt i Unionens forskellige geografiske områder.

134    Selv om Kommissionen i 36. betragtning til den anfægtede forordning anførte, at »Sydeuropa« bestod af Italien og Spanien, har den nemlig i sit svarskrift i første række defineret dette som sammensat af Italien, Spanien og Grækenland, hvortil den efterfølgende tilføjede Portugal.

135    I anden række har Kommissionen som svar på Rettens spørgsmål som led i foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse fremlagt to publikationer, hvori denne »selvfølge« nævnes og uddybes gennem statistikker.

136    Retten konstaterer imidlertid for det første, at der er tale om et diagramark for ris, der hidrører fra Kommissionen, hvori det anføres, uden underbygning med beviser, at »indica-ris (langkornet) er »traditionel« ris fra Asien, som repræsenterer [ca.] 25% af risproduktionen i Unionen, og som primært forbruges i Nordeuropa«.

137    For det andet har Kommissionen fremlagt en tabel, der er offentliggjort i en artikel fra december 1995 vedrørende kvaliteten af ris i Unionen, og som indeholder en taloversigt over forbruget af indica-ris og japonica-ris i 1993 og 1994 for hvert af de tolv lande, der dengang var medlemmer af Unionen.

138    Selv om denne tabel giver et fingerpeg om forbrugsmønsteret for ris i Unionen for 30 år siden, kan sådanne vaner have ændret sig betydeligt, således som sagsøgerne med rette har anført i deres bemærkninger til Kommissionens svar og i retsmødet. Det fremgår ligeledes af dette dokument, at Italien, Spanien, Grækenland og Portugal opretholder ca. 11,8% af forbruget af indica-ris fra Unionen, og Kommissionen har selv anerkendt, at 12% af importen fra Cambodja gik til disse »sydlige« lande.

139    Selv om Kommissionen i 36. betragtning til den anfægtede forordning anførte, at den baserede sig på oplysninger i klagen, som blev efterprøvet under kontrolbesøget på stedet, skal det endelig fastslås, at Den Italienske Republiks klage ikke indeholder nogen oplysninger om transportomkostningerne i EU med et sådant beløb, og at Kommissionens kontroller i forbindelse med kontrolbesøget på stedet ikke indgår i sagsakterne.

140    Kommissionen præciserede i svarskriftet, at de objektive beviser, der begrundede en justering af transportomkostningerne i EU med et beløb på 49 EUR pr. ton, dvs. en erklæring fra den italienske sammenslutning af rismøllere (AIRI), som blev kontrolleret på stedet hos to italienske møllere, der indgik i stikprøven, var indeholdt i sagsakterne, men ikke var tilgængelige for sagsøgerne på grund af en anmodning om fortrolig behandling. Kommissionen tilføjede, at selv hvis der ikke var foretaget justeringer med hensyn til produktionsomkostningerne, ville analysen have godtgjort, at der foreligger et prisunderbud for EU-producenternes priser på mindst 5,4% for salg i løs vægt og på 8,5% for salg i pakker.

141    Parternes adgang til oplysninger vedrørende Kommissionens afgørelser er ganske vist i medfør af den delegerede forordnings artikel 17, stk. 3, udtrykkeligt begrænset af disse oplysningers fortrolige karakter, således som det fremgår af præmis 171 nedenfor. De principper, der regulerer parternes ret til aktindsigt, skal derfor afvejes i forhold til kravet om fortrolighed, navnlig EU-institutionernes pligt til at behandle forretningshemmeligheder fortroligt (jf. analogt generaladvokat Pitruzzellas forslag til afgørelse Shipping and Forwarding, C-104/19, EU:C:2020:159, punkt 61 og den deri nævnte retspraksis).

142    Det følger imidlertid af den retspraksis, der er nævnt i præmis 99 ovenfor, at lovligheden af en EU-retsakt skal bedømmes på grundlag af de faktiske og retlige omstændigheder, der forelå på den dato, da retsakten blev vedtaget, hvorfor Retten ikke kan erstatte de begrundelser, der er påberåbt under undersøgelsesproceduren, med andre begrundelser, der for første gang er påberåbt for Retten. Dette er imidlertid tilfældet med Kommissionens vurderinger i dens skriftlige indlæg, hvori den uden at præcisere dette nærmere anførte, at priserne på importen fra Cambodja uden justeringer med hensyn til produktionsomkostningerne alligevel ville have medført et prisunderbud for EU-producenternes priser på mindst 5,4% for salg i løs vægt og på 8,4% for salg i pakker.

143    Desuden kan afvisningen af at videregive de pågældende oplysninger ikke være begrundet af et argument, der er påberåbt under den mundtlige forhandling for Retten (jf. i denne retning dom af 1.6.2017, Changmao Biochemical Engineering mod Rådet, T-442/12, EU:T:2017:372, præmis 153).

144    Under alle omstændigheder er det allerede blevet fastslået, at de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere, om en omtvistet justering, henset til strukturen på markedet, var passende, ikke er fortrolige oplysninger, for så vidt som det ved at begrunde den drejer sig om at definere det handelsled for EU-varerne, der svarer til handelsleddet for de importerede varer, og om at foretage en passende justering for at tage hensyn til alle de omkostninger, der er forbundet hermed (jf. analogt dom af 17.2.2011, Zhejiang Xinshiji Foods og Hubei Xinshiji Foods mod Rådet, T-122/09, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:46, præmis 86).

145    Kommissionen kan derfor ikke gyldigt påberåbe sig fortroligheden af alle de oplysninger, der gjorde det muligt at konkludere, at der skulle foretages en justering af transportomkostningerne i EU med et fast beløb på 49 EUR pr. ton.

146    Retten bemærker i øvrigt, at Kommissionen den 8. februar 2022 efter Rettens spørgsmål og anmodning om fremlæggelse af et dokument som led i foranstaltningerne med henblik på sagens tilrettelæggelse gentog, at AIRI’s erklæring var fortrolig.

147    Den 10. februar 2022 oplyste Kommissionen imidlertid, at AIRI havde bekræftet, at anmodningen om fortrolighed vedrørende erklæringen om transportomkostningerne ikke blev opretholdt, henset til den tid, der var forløbet siden den administrative procedure. Kommissionen tilføjede, at den ville fremlægge den nævnte erklæring den 18. februar 2022 i sine svar på Rettens spørgsmål, og at alle parter kunne få adgang til den.

148    Det fremgår imidlertid af sagsakterne, at Kommissionen kun har fremlagt en e-mailudveksling mellem den og Ente Nazionale Risi med et skærmbillede, der viser en tabel over omkostningerne i forbindelse med transport af engrosris og engrosris i store sække. Beløbet på 49 EUR er deri angivet som svarende til omkostningerne i forbindelse med transport af ris i store sække, som blev transporteret fra Italien til Belgien. Derimod er det kildedokument, som disse oplysninger stammer fra, eller de beregninger, der gjorde det muligt at nå frem til disse oplysninger, ikke blevet fremlagt for Retten.

149    Den geografiske fordeling, der ligger til grund for »den indlysende kendsgerning«, at konkurrencen mellem sleben eller delvis sleben indica-ris i Unionen foregår i Nordeuropa, støttes således ikke af pålidelige og relevante beviser. Det samme gælder Kommissionens valg om at anvende den faste sats på 49 EUR pr. ton for transportudgifter på den samlede produktion af indica-ris i Unionen uden at begrænse justeringen til en vis andel af EU’s salg af delvis sleben og sleben indica-ris, der faktisk kræver en sådan transport fra Sydeuropa til Nordeuropa.

150    Hvad for det andet angår justeringen af importpriserne anførte Kommissionen i 36. betragtning til den anfægtede forordning, at den baserede sig på »oplysninger i forbindelse med en tidligere undersøgelse vedrørende en anden fødevare, nemlig satsumas«. Kommissionen har imidlertid hverken fremlagt noget pålideligt og sammenhængende bevis eller konvergerende indicium med hensyn til den pågældende undersøgelse og de oplysninger, der gjorde det muligt at konkludere, at omkostningerne efter importen i det foreliggende tilfælde skulle anslås til ca. 2% af importprisen.

151    Selv om sagsøgerne gav udtryk for den hypotese, at der var tale om en undersøgelse fra 2003/2004, og fremførte klagepunkter vedrørende anvendelsen af sådanne tidligere oplysninger, afviste Kommissionen denne hypotese i svarskriftet og præciserede, at der var tale om oplysninger fra 2014, som stammede fra en undersøgelse i forbindelse med udløb af antidumpingforanstaltninger for visse typer tilberedte eller konserverede citrusfrugter.

152    Det er ganske vist i en sag, der omhandlede importen af tilberedte eller konserverede citrusfrugter med oprindelse i Kina, allerede blevet fastslået, at en justering på 2% af importprisen var beskeden, således at det var rimeligt at gå ud fra, at den kun omfattede de omkostninger, der var påløbet indtil varens ankomst til importørens lager (dom af 17.2.2011, Zhejiang Xinshiji Foods og Hubei Xinshiji Foods mod Rådet, T-122/09, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:46, præmis 85).

153    Selv hvis det antages, at sagsøgerne burde have forstået, at den omhandlede justering vedrørte en undersøgelse fra 2014 og kun omfattede de omkostninger, der var påløbet indtil varens ankomst til importørens lager, er der imidlertid ikke nogen holdepunkter blandt de elementer, som blev meddelt dem under den administrative procedure, eller som fremgår af den anfægtede forordning, der vedrører spørgsmålet om, hvorfor dette led i distributionskæden for de importerede varer svarer til »Nordeuropa« inden for EU-erhvervsgrenen, og heller ikke hvorledes transportomkostningerne for satsumas svarer til transportomkostningerne for ris – et tørret produkt, som er mindre letfordærveligt – og følgelig hvorfor denne justering er hensigtsmæssig i dette tilfælde.

154    Retten fastslår derfor, at de elementer, som Kommissionen har påberåbt sig som begrundelse for denne justering, ikke er tilstrækkeligt overbevisende eller ikke findes, og at de ikke kan anses for at være beviser eller konvergerende indicier, der peger i retning af, at der forelå en faktor, som kunne give anledning til en justering af priserne, og at denne havde en indflydelse på prisernes sammenlignelighed.

155    Hvad for det tredje angår justeringen af analysen af prisunderbuddet med henblik på at tage hensyn til forskellene i handelsleddene og sammenligne salgspriserne for sleben ris, der sælges i løs vægt, med priserne på ris solgt i pakker, skal det bemærkes, at Kommissionen ikke har fremlagt noget bevis til støtte for denne justering eller indicium med henblik på at fastslå, at der forelå faktorer, som kunne give anledning til denne justering, og at disse havde en indflydelse på prisernes sammenlignelighed.

156    Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at Kommissionen ikke baserede sig på beviser eller pålidelige og relevante indicier, der kunne understøtte afgørelsen om at foretage justeringer i forbindelse med analysen af prisunderbuddet.

157    Følgelig skal sagsøgernes klagepunkter om, at der foreligger åbenbart urigtige skøn, for så vidt som Kommissionen justerede EU-priserne og importpriserne, ligeledes tiltrædes.

 Klagepunkterne om tilsidesættelse af sagsøgernes ret til forsvar og af forpligtelsen til at meddele de vigtigste kendsgerninger og betragtninger eller de detaljer, der lå til grund for disse

158    Sagsøgerne har i det væsentlige påberåbt sig en tilsidesættelse af deres ret til forsvar og af den delegerede forordnings artikel 17, stk. 1-4, sammenholdt med GSP-forordningens artikel 38, stk. 3, idet Kommissionen forud for vedtagelsen af afgørelsen om at genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif på importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja undlod at oplyse visse vigtige kendsgerninger og betragtninger eller de detaljer, der lå til grund for disse, på grundlag af hvilke den traf den endelige afgørelse.

159    Sagsøgerne har indledningsvis gjort gældende, at Kommissionen hverken meddelte dem analysen af prisunderbuddet eller de justeringer, der blev foretaget efter de bemærkninger, der fulgte efter fremlæggelsen af dokumentet med generelle oplysninger, og heller ikke de relevante kildedata vedrørende omkostningerne efter importen, omkostningerne til transport af ris fra Sydeuropa til Nordeuropa samt sondringen mellem priserne for salg i løs vægt og for salg i pakker.

160    Kommissionen meddelte heller ikke de oplysninger, der lå til grund for beregningen af forbrugs- og skadesindikatorerne, såsom markedsandelene og salgsmængderne, udviklingen i EU-produktionen, importen og priserne herfor, herunder de oplysninger, der var modtaget fra medlemsstaterne og Eurostat, og de tal, der var udarbejdet på grundlag heraf, eller den analyse, gennem hvilken den anvendte omregningssatsen mellem delvis sleben ris udtrykt i sleben ris.

161    Disse forhold er imidlertid åbenlyst vigtige kendsgerninger og betragtninger, og de oplysninger, der blev anvendt i denne henseende, er detaljer, der ligger til grund for dem, således at Kommissionen i henhold til den delegerede forordnings artikel 17, stk. 1-4, var forpligtet til at meddele dem, herunder de offentligt tilgængelige oplysninger.

162    Dernæst har sagsøgerne gjort gældende, at selv om deres bemærkninger efter fremlæggelsen af dokumentet med generelle oplysninger gjorde det muligt at nedsætte prisunderbudsmargenen betydeligt fra 22% til 13% for salg i løs vægt og til 14% for salg i pakker, kan det ikke udelukkes, at fremlæggelsen af analysen af prisunderbuddet og de justeringer, der blev foretaget heri, kildedataene i denne henseende samt andre vigtige elementer ville have gjort det muligt for dem at fremsætte supplerende bemærkninger. Ved ikke at fremsende disse oplysninger, hvilket Kommissionen har anerkendt, fratog den sagsøgerne muligheden for at fremsætte deres bemærkninger hertil, hvilket kunne have foranlediget den til at ændre visse af dens konstateringer og medført en yderligere nedsættelse af prisunderbudsmargenen eller endog sætte spørgsmålstegn ved analysen af årsagsforbindelsen mellem de angivelige alvorlige vanskeligheder og importen af sleben eller delvis sleben indica-ris med oprindelse i Cambodja.

163    Endelig var ingen af de ikke-meddelte forhold efter sagsøgernes opfattelse fortrolige. Selv hvis det antages, at visse af dem var fortrolige, skulle de i henhold til ordlyden af GSP-forordningens artikel 38, stk. 3 og 5, have været genstand for en anmodning om fortrolig behandling og under alle omstændigheder have været meddelt i generelle vendinger eller i form af et resumé.

164    Kommissionen har indledningsvis gjort gældende, at analysen af underbuddet og de oplysninger, der ligger til grund for den, kunne forstås af sagsøgerne, henset til oplysningerne i dokumentet med generelle oplysninger, der vedrørte prisen på importen fra Cambodja og de stikprøveudtagne EU-mølleres enhedspriser. Selv om Kommissionen har anerkendt, at den ikke havde meddelt tilpasningerne af den nævnte analyse og de forhold, der ligger til grund for dem, har den tilføjet, at tilpasningerne blev foretaget som følge af de interesserede parters bemærkninger til dokumentet med generelle oplysninger, og at de medførte et fald i underbuddet, således at de var til sagsøgernes fordel. Kommissionen har endvidere præciseret, at prisunderbuddet kun er ét af de elementer, som der blev taget hensyn til ved vurderingen af de alvorlige vanskeligheder, som er forvoldt EU-erhvervsgrenen.

165    Kommissionen har tilføjet, at de oplysninger, der lå til grund for justeringen af omkostningerne til transport fra Sydeuropa til Nordeuropa, ikke var tilgængelige for sagsøgerne på grund af en begæring om fortrolig behandling.

166    Hvad dernæst angår forbrugs- og skadesindikatorerne har Kommissionen, selv om den har anerkendt, at der er tale om vigtige faktiske omstændigheder, hævdet, at de var medtaget i dokumentet med generelle oplysninger. Hvad angår de oplysninger, på grundlag af hvilke disse indikatorer blev beregnet, er der på ingen måde tale om vigtige kendsgerninger eller betragtninger, som skal meddeles sagsøgerne. Disse sidstnævnte kunne i øvrigt have foretaget deres egne beregninger på grundlag af de oplysninger, der var indeholdt i dokumentet med generelle oplysninger eller offentligt tilgængelige.

167    I denne henseende har Kommissionen ligeledes henvist til den delegerede forordnings artikel 16, stk. 1, og til artikel 12, stk. 1, i afgørelse (EU) 2019/339 truffet af formanden for Europa-Kommissionen af 21. februar 2019 om høringskonsulentens funktion og beføjelser i visse handelsprocedurer (EUT 2019, L 60, s. 20), som giver en høringskonsulent mulighed for at gribe ind efter anmodning fra parterne for navnlig at revidere afslag på aktindsigt i den sag, der er oprettet, og tvister med hensyn til oplysningernes fortrolighed.

168    Det fremgår af disse bestemmelser, at sagsøgerne under den administrative procedure burde have anmodet om aktindsigt i de oplysninger, der lå til grund for forbrugs- og skadesindikatorerne samt beregningen af omregningssatsen for risen. De kan derfor ikke længere med føje ved Retten klage over, at de ikke er blevet fremlagt.

169    Endelig har Kommissionen fastholdt, at de eventuelle uregelmæssigheder som følge af den manglende fremlæggelse af visse oplysninger til sagsøgerne ikke kan føre til annullation af den anfægtede forordning, idet sagsøgerne ikke har godtgjort, at den administrative procedure kunne have ført til et andet resultat, hvis de havde fået meddelelse om sådanne oplysninger.

170    Den Italienske Republik og Ente Nazionale Risi har i det væsentlige henvist til Kommissionens argumenter.

171    Den delegerede forordnings artikel 17 med overskriften »Fremlæggelse af oplysninger« bestemmer:

»1.      Kommissionen fremlægger de nærmere oplysninger, der ligger til grund for de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen træffer sin afgørelse.

2.      Fremlæggelsen af oplysninger finder sted skriftligt. Den skal omfatte Kommissionens konklusioner, og det skal fremgå, om den agter at genindføre normal told efter den fælles toldtarif eller ej.

3.      Fremlæggelsen skal ske under behørig hensyntagen til kravet om beskyttelse af fortrolige oplysninger, så hurtigt som muligt, og i almindelighed ikke senere end 45 dage forud for Kommissionens endelige afgørelse om et forslag til endelige foranstaltninger og under alle omstændigheder i tilstrækkelig god tid til, at parterne kan fremsætte bemærkninger, og sådanne bemærkninger kan tages i betragtning af Kommissionen. Er Kommissionen ikke i stand til at fremlægge oplysninger om visse kendsgerninger eller betragtninger på det pågældende tidspunkt, skal de fremlægges snarest muligt derefter.

4.      Fremlæggelsen foregriber ikke nogen efterfølgende afgørelse, som måtte blive truffet, men hvis en sådan afgørelse baseres på andre forhold og betragtninger, fremlægges disse hurtigst muligt.

5.      Bemærkninger, der fremsættes efter fremlæggelsen af oplysninger, tages kun i betragtning, hvis de modtages inden for en frist, som Kommissionen fastsætter i hvert enkelt tilfælde, og som skal være mindst 14 dage, idet der tages behørigt hensyn til sagens hastende karakter.«

172    Retten bemærker indledningsvis, at denne bestemmelse på ingen måde er en betingelse for Kommissionens meddelelsesforpligtelse med hensyn til enhver anmodning fra de interesserede parter, som vedrører de nærmere oplysninger, der ligger til grund for de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke en beskyttelsesforanstaltning påtænkes gennemført, og som sagsøgerne ønsker at få kendskab til.

173    Kommissionens fortolkning af denne bestemmelse, hvorefter sagsøgerne burde have anmodet om aktindsigt i de pågældende oplysninger, vedrører antidumpingproceduren, inden for rammerne af hvilken antidumpingforordningen giver visse berørte parter proceduremæssige rettigheder og garantier, hvis udøvelse imidlertid er betinget af disse parters aktive deltagelse i proceduren, hvilket som minimum skal ske ved indgivelsen af en skriftlig anmodning inden for bestemte frister (dom af 9.7.2020, Donex Shipping and Forwarding, C-104/19, EU:C:2020:539, præmis 70).

174    Selv om muligheden for at modtage endelige oplysninger og på denne baggrund at fremsætte bemærkninger herom inden for rammerne af antidumpinggrundforordningen er betinget af, at der indgives en skriftlig anmodning til Kommissionen, er en sådan anmodning derimod ikke påkrævet i henhold til den delegerede forordnings artikel 17.

175    Retten konstaterer dernæst, at den delegerede forordnings artikel 16 og artikel 12, stk. 1, i afgørelse 2019/339 vedrører høringskonsulentens indgriben under den administrative fase og vedrører den særlige situation, hvor de interesserede parter har indgivet en begæring om aktindsigt i den sag, der er oprettet, eller i et bestemt dokument, hvor Kommissionen har givet afslag på denne aktindsigt, og der navnlig skal tages stilling til en tvist om visse dokumenters fortrolighed.

176    De interesserede parters ret til at anmode om aktindsigt i sagsakterne i skriftlig form under den administrative fase og spørgsmålet om høringskonsulentens eventuelle indgriben i tilfælde af et afslag eller en tvist vedrørende visse dokumenters fortrolighed adskiller sig imidlertid fra Kommissionens forpligtelse til at fremlægge de nærmere oplysninger, der ligger til grund for de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen har baseret sin endelige afgørelse som omhandlet i den delegerede forordnings artikel 17.

177    I modsætning til, hvad Kommissionen anført, var sagsøgerne derfor ikke underlagt nogen forudgående forpligtelse til under den administrative procedure at anmode om aktindsigt i de i den delegerede forordnings artikel 17 omhandlede oplysninger for at kunne påberåbe sig en tilsidesættelse af denne bestemmelse og deres ret til forsvar ved Retten.

178    Endelig bemærker Retten, at retten til forsvar ifølge retspraksis omfatter såvel retten til at blive hørt som retten til aktindsigt og er en af de grundlæggende rettigheder, som udgør en integrerende del af Unionens retsorden og er knæsat ved chartret om grundlæggende rettigheder (jf. i denne retning dom af 3.7.2014, Kamino International Logistics og Datema Hellmann Worldwide Logistics, C-129/13 og C-130/13, EU:C:2014:2041, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).

179    Da de undersøgelsesprocedurer, der går forud for vedtagelsen af forordninger om beskyttelsesforanstaltninger, kan påvirke de berørte parter umiddelbart og individuelt og medføre negative konsekvenser for dem, er Kommissionen forpligtet til at overholde bestemte proceduremæssige principper og garantier (jf. i denne retning dom af 10.4.2019, Jindal Saw og Jindal Saw Italia mod Kommissionen, T-300/16, EU:T:2019:235, præmis 74 og 76).

180    Det fremgår således af fast retspraksis, at EU-institutionerne for at overholde deres oplysningspligt skal udvise al mulig omhu for – for så vidt som det er foreneligt med forretningshemmeligheden – at meddele de berørte virksomheder de fornødne oplysninger til varetagelse af deres interesser, og de skal, eventuelt af egen drift, vælge en passende måde at give oplysningerne på. Under alle omstændigheder skal de berørte virksomheder have mulighed for under den administrative procedure effektivt at fremsætte deres bemærkninger vedrørende rigtigheden og relevansen af de påberåbte faktiske omstændigheder samt de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen træffer afgørelse og vurderer, om der foreligger alvorlige vanskeligheder, der forvoldes eller truer med at forvoldes EU-erhvervsgrenen, og som følger af importen af en vare med oprindelse i et begunstiget land (jf. analogt dom af 16.2.2012, Rådet og Kommissionen mod Interpipe Niko Tube og Interpipe NTRP, C-191/09 P og C-200/09 P, EU:C:2012:78, præmis 76 og den deri nævnte retspraksis).

181    Navnlig garanterer retten til at blive hørt enhver muligheden for på en hensigtsmæssig og effektiv måde at tilkendegive sit synspunkt under den administrative procedure, og inden der træffes nogen afgørelse, som kan berøre vedkommendes interesser negativt (dom af 4.4.2019, OZ mod EIB, C-558/17 P, EU:C:2019:289, præmis 53, og af 25.6.2020, HF mod Parlamentet, C-570/18 P, EU:C:2020:490, præmis 58).

182    Det kræves derfor, for at den berørte effektivt kan give deres mening til kende, at denne meningstilkendegivelse kan ske i så god tid, at EU-institutionerne med den fornødne påpasselighed kan gøre sig bekendt hermed og vurdere relevansen heraf for indholdet af den retsakt, der er ved at blive vedtaget.

183    I forbindelse med beskyttelsesforanstaltninger, der vedtages på grundlag af GSP-forordningen, fastsætter den delegerede forordnings artikel 17 visse regler for udøvelsen af de interesserede parters ret til at fremsætte bemærkninger og udtrykker således deres ret til at blive hørt. Denne artikels stk. 1 fastsætter en forpligtelse for Kommissionen til at fremlægge de nærmere oplysninger, der ligger til grund for de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen træffer sine afgørelser.

184    En sådan forpligtelse gælder så meget desto mere med hensyn til selve de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, og dette så meget desto mere som den delegerede forordnings artikel 17, stk. 3 og 4, udtrykkeligt nævner fremlæggelsen af »kendsgerninger og betragtninger«.

185    Desuden bestemmer denne artikels stk. 3, at fremlæggelsen skal ske så hurtigt som muligt og ikke senere end 45 dage forud for Kommissionens endelige afgørelse. Under alle omstændigheder skal fremlæggelsen finde sted i tilstrækkelig god tid til, at parterne kan fremsætte bemærkninger, og sådanne bemærkninger kan tages i betragtning af Kommissionen. Denne artikel fastsætter endvidere i stk. 4, at Kommissionen, såfremt den påtænker at træffe en afgørelse på grundlag af oplysninger om andre kendsgerninger og betragtninger, skal fremlægge disse snarest muligt.

186    Ordlyden af den delegerede forordnings artikel 17 indeholder ingen indikationer, der tillader, at denne fremlæggelse tillægges en rent vejledende karakter. Visse sprogversioner af denne bestemmelse, såsom den engelske og den franske, der henholdsvis anvender verberne »shall« og »doivent« eller præsens indikativ, henviser således udtrykkeligt til en forpligtelse for Kommissionen til inden for de fastsatte frister at fremlægge de nærmere oplysninger, der ligger til grund for de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den træffer sine afgørelser under overholdelse af fristerne.

187    Det er i lyset af disse principper, at sagsøgernes klagepunkter om de oplysninger, som Kommissionen ikke har fremlagt, skal undersøges. Med henblik herpå gennemgår Retten klagepunkterne vedrørende den manglende fremlæggelse for det første af de oplysninger, der ligger til grund for forbrugs- og skadesindikatorerne, og, for det andet, af analysen af prisunderbuddet og justeringerne heraf efter de interesserede parters bemærkninger til dokumentet med generelle oplysninger.

 De oplysninger, der ligger til grund for forbrugs- og skadesindikatorerne

188    I den foreliggende sag havde Kommissionen i dokumentet med generelle oplysninger fremlagt de kendsgerninger og betragtninger, som den anså for de vigtigste, for de interesserede parter, og på grundlag af hvilke den påtænkte midlertidigt at genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif på import af indica-ris med oprindelse i Cambodja, herunder tallene vedrørende forbrugs- og skadesindikatorerne og analysen af de tendenser, som disse indikatorer viste, således som det fremgår af præmis 11-16 ovenfor.

189    Retten bemærker, at den delegerede forordnings artikel 17, som det fremgår af præmis 172-186 ovenfor, ikke gør Kommissionens fremlæggelsesforpligtelse betinget af de interesserede parters aktive deltagelse i den administrative procedure på nogen måde. Desuden er den ret til forsvar, som Kommissionen skal sikre overholdelsen af i forbindelse med en undersøgelse med henblik på vedtagelse af beskyttelsesforanstaltninger på grundlag af GSP-forordningen, gennemført i den delegerede forordning ved et fuldstændigt system af proceduremæssige garantier, der navnlig tilsigter at give de interesserede parter mulighed for effektivt at forsvare deres interesser.

190    Det skal i denne forbindelse bemærkes, at den delegerede forordnings artikel 17, stk. 1, ikke begrænser Kommissionens forpligtelse til at fremlægge de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den træffer sine afgørelser, men udtrykkeligt omhandler de nærmere oplysninger, der ligger til grund for dem.

191    Kommissionen har anerkendt, at forbrugs- og skadesindikatorerne var vigtige kendsgerninger. De oplysninger og data, der ligger til grund for disse indikatorer, er således nærmere oplysninger, der ligger til grund for de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, som skulle fremlægges for sagsøgerne i overensstemmelse den delegerede forordnings artikel 17.

192    Hvad indledningsvis angår omregningssatsen mellem delvis sleben ris udtrykt i sleben ris fremgår det af fodnote 5 i dokumentet med generelle oplysninger, at Kommissionen anførte, at denne omregningssats var fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1312/2008 af 19. december 2008 om fastsættelse af omregningssatser, forarbejdningsomkostninger og værdi af biprodukter for de forskellige forarbejdningstrin for ris (EUT 2008, L 344, s. 56), og at den finder anvendelse på såvel import som mængder fremstillet i Unionen. Omregningssatsen for delvis sleben ris til sleben ris er fastsat i denne forordnings artikel 1, stk. 3, således at sagsøgerne havde adgang til disse oplysninger. Der kan ikke konstateres nogen tilsidesættelse af retten til forsvar i denne henseende.

193    Hvad dernæst angår de oplysninger, som gjorde det muligt for Kommissionen at fastsætte tallene for forbruget i Unionen, EU-erhvervsgrenens og Kongeriget Cambodjas markedsandele, udviklingen i importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja og priserne herfor samt for produktion, lagre og det område, som EU-erhvervsgrenen havde beregnet til dyrkning af indica-ris, der er nævnt i 19., 21., 24., 26., 33., 35., 36. og 38. betragtning til dokumentet med generelle oplysninger samt i 25., 27., 30., 32., 47., 49., 52. og 53. betragtning til den anfægtede forordning, skal det fastslås, at det heri kun er anført, at disse tal blev fastsat af Kommissionen på grundlag af oplysningerne modtaget fra medlemsstaterne eller dataene fra Eurostat.

194    Det fremgår imidlertid, at de pågældende data fra Eurostat eller oplysningerne modtaget fra medlemsstaterne ikke fremgik af de sagsakter, der blev stillet til rådighed for sagsøgerne, og hyperlinket i fodnote 4 i dokumentet med generelle oplysninger henviser til den generelle redegørelse for EU’s fælles landbrugspolitik med hensyn til »korn, oliefrø, proteinafgrøder og ris« på Kommissionens websted.

195    Kommissionen kan i denne forbindelse ikke støtte sig på præmis 372 i dom af 27. september 2006, Archer Daniels Midland mod Kommissionen (T-329/01, EU:T:2006:268). Det fremgår nemlig af denne dom, at det i denne sag omhandlede offentligt tilgængelige værk bestod i en specifik offentliggørelse, som udtrykkeligt var nævnt i en fodnote i klagepunktsmeddelelsen. I den foreliggende sag henvises der derimod i hyperlinket i fodnote 4 i dokumentet med generelle oplysninger ikke direkte til de data, som blev stillet til rådighed af Eurostat, og disse data og oplysningerne modtaget fra medlemsstaterne blev ikke fremlagt for sagsøgerne på anden måde.

196    Selv hvis det antages, at Eurostats statistikker var offentligt tilgængelige, og at sagsøgerne havde adgang til de endelige tal vedrørende forbrugs- og skadesindikatorerne i dokumentet med generelle oplysninger, har Kommissionen under alle omstændigheder ikke forklaret den metode, der i givet fald blev anvendt til at kombinere oplysningerne modtaget fra medlemsstaterne med statistikkerne fra Eurostat med henblik på at fastlægge de endelige data, der er gengivet i dokumentet med generelle oplysninger og den anfægtede forordning.

197    Følgelig har Kommissionen tilsidesat den delegerede forordnings artikel 17 ved ikke i god tid for de interesserede parter at fremlægge de oplysninger fra Eurostat og fra medlemsstaterne, der blev indhentet med henblik på undersøgelsen og beregningen af forbrugs- og skadesindikatorerne.

198    Endelig bemærkes, at hvad særligt angår de data, der blev anvendt til at bestemme EU-produktionen, anerkendte Kommissionen, at den kun fremsendte en delvis beregning, da oplysningerne hverken afspejlede primolageret eller anvendelsen af ris som frø. Kommissionen har imidlertid tilføjet, at denne beregning var i overensstemmelse med beregningen af regnskabet, og at sagsøgerne kunne have forstået den på grundlag af regnskabet for ris, som de havde adgang til.

199    Det fremgår ganske vist af de regnskaber for ris, der er vedlagt som bilag til parternes skriftlige indlæg, at tallene for ultimolagrene, som fremgår af 36. betragtning til dokumentet med generelle oplysninger, og er gengivet i 52. betragtning til den anfægtede forordning, svarer til forskellen mellem på den ene side summen af åbningslagrene, den anvendelige produktion og importen og på den anden side det samlede indenlandske forbrug og eksporten. Selv om denne regnskabsformel gør det muligt at beregne ultimolagrene, blev den imidlertid først beskrevet af Kommissionen i dens skriftlige indlæg, der er fremlagt for Retten. Den fremgår derimod på ingen måde af dokumentet med generelle oplysninger, og Kommissionen har ikke gjort gældende, at den blev fremlagt for sagsøgerne under den administrative procedure.

200    Selv om sagsøgerne havde adgang til to regnskaber for ris, der dækker undersøgelsesperioden, fremgår det i øvrigt af Kommissionens svar på Rettens spørgsmål i forbindelse med foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse, at Kommissionen havde baseret sig på et andet regnskab fra 2018, hvis tal stammede fra en samling data fra Kommissionen, og som udviste visse forskelle i forhold til de tal, som er gengivet i de regnskaber for ris, som sagsøgerne er i besiddelse af. Hverken dette regnskab, de data, der lå til grund for det, eller den metode, som Kommissionen anvendte til at indsamle disse data, blev fremlagt for sagsøgerne under den administrative procedure.

201    Selv om Kommissionen har gjort gældende, at det i 18. betragtning til dokumentet med generelle oplysninger klart blev angivet, at oplysningerne om EU-producenternes salg var blevet beregnet på grundlag af regnskaberne for ris, idet åbningslagrene og den anvendelige produktion blev medtaget, og frøene, eksporten og ultimolagrene blev fratrukket, og at der var tale om en »almindeligt anerkendt regnskabsformel«, bemærker Retten, at det fremgår af denne betragtning, at »[f]orbruget af indica-ris i Unionen blev fastsat på baggrund af oplysninger, som Kommissionen har indsamlet fra medlemsstaterne, samt importstatistik, som er tilgængelig via Eurostat«. Hverken salgsmængden eller den af Kommissionen anvendte regnskabsformel nævnes heri.

202    Den beregningsmetode, som Kommissionen havde anvendt for at nå frem til de endelige tal vedrørende forbruget i Unionen, som fremgår af 19. betragtning til dokumentet med generelle oplysninger og er gengivet i 25. betragtning til den anfægtede forordning, kan heller ikke identificeres i dokumentet med generelle oplysninger.

203    Sagsøgerne havde derfor hverken de nærmere oplysninger, der lå til grund for forbrugs- og skadesindikatorerne, eller de oplysninger, der var relevante for at gengive Kommissionens beregninger i denne henseende, til rådighed, idet Kommissionen havde tilsidesat sin forpligtelse til at fremlægge oplysninger som omhandlet i den delegerede forordnings artikel 17.

204    Det kan således ikke udelukkes, at sagsøgerne havde været bedre i stand til at sikre deres forsvar, såfremt disse uregelmæssigheder ikke havde foreligget.

205    Det følger nemlig af Domstolens praksis, at selv om det ikke kan pålægges sagsøgeren at godtgøre, at Kommissionens afgørelse ville have været anderledes, hvis den pågældende formelle fejl ikke havde foreligget, men blot, at en sådan mulighed ikke helt kan udelukkes, da denne part bedre kunne have sikret sit forsvar, hvis denne uregelmæssighed ikke havde foreligget, forholder det sig ikke desto mindre således, at tilstedeværelsen af en uregelmæssighed i forbindelse med retten til forsvar kun kan medføre, at den omhandlede retsakt annulleres, for så vidt som det er muligt, at den administrative procedure som følge af denne uregelmæssighed ville have kunnet føre til et andet resultat, og dermed konkret har påvirket retten til forsvar (jf. i denne retning dom af 16.2.2012, Rådet og Kommissionen mod Interpipe Niko Tube og Interpipe NTRP, C-191/09 P og C-200/09 P, EU:C:2012:78, præmis 78 og 79 og den deri nævnte retspraksis).

206    Det er allerede blevet fastslået, at dette krav er opfyldt, når en sagsøger, der ikke har haft adgang til de dokumenter, der i medfør af princippet om retten til forsvar skal meddeles sagsøgeren, ikke har været i stand til i fornødent omfang at fremkomme med sine bemærkninger og således er blevet frataget en mulighed, om end begrænset, for bedre at sikre sit forsvar (jf. i denne retning dom af 16.1.2019, Kommissionen mod United Parcel Service, C-265/17 P, EU:C:2019:23, præmis 56).

207    I et sådant tilfælde påvirker en manglende fremsendelse af de sagsakter, som administrationen eller en EU-institution har lagt til grund, henset til beskyttelsen, som følge af retten til forsvar, nødvendigvis lovligheden af de retsakter, der er truffet ved afslutningen af en procedure, som kan berøre sagsøgeren negativt (jf. i denne retning dom af 4.4.2019, OZ mod EIB, C-558/17 P, EU:C:2019:289, præmis 78, og af 25.6.2020, HF mod Parlamentet, C-570/18 P, EU:C:2020:490, præmis 73).

208    Under de særlige omstændigheder i den konkrete sag kunne sagsøgernes manglende adgang til beregningerne af forbrugsoplysningerne og indikatorerne for alvorlige vanskeligheder således begrænse deres mulighed for at fremsætte relevante bemærkninger. Den omstændighed, at de i det foreliggende tilfælde ikke rådede over visse oplysninger om beregningsmetoden, er relevant for vurderingen af, hvorvidt resultatet af proceduren kunne have været anderledes, hvis Kommissionen havde fremlagt disse beregninger.

209    I almindelighed giver det sagsøgerne mulighed for at fremsætte bemærkninger, der er mere nyttige ved deres forsvar, hvis de råder over alle oplysninger om forbrugs- og skadesindikatorerne og Kommissionens detaljerede beregninger og ikke kun de data, der er blevet anvendt ved disse beregninger. De kan således præcist kontrollere den måde, hvorpå Kommissionen har anvendt disse data, og sammenligne dem med deres egne beregninger, hvilket vil kunne give dem mulighed for at identificere eventuelle fejl fra Kommissionens side, som ellers ikke ville kunne opdages (jf. analogt dom af 30.6.2016, Jinan Meide Casting mod Rådet, T-424/13, EU:T:2016:378, præmis 208, og af 1.6.2017, Changmao Biochemical Engineering mod Rådet, T-442/12, EU:T:2017:372, præmis 156).

210    Som det fremgår af præmis 196 og 199-202 ovenfor, ville adgang til de oplysninger og beregningsmetoder, der lå til grund for forbrugs- og skadesindikatorerne, for sagsøgerne have udgjort væsentlige yderligere oplysninger, som, henset til sagens omstændigheder, ville have givet dem mulighed for at fremsætte mere relevante bemærkninger end dem, de allerede havde fremsat, navnlig efter fremlæggelsen af dokumentet med generelle oplysninger.

211    Det er derfor muligt, at den administrative procedure som følge af denne uregelmæssighed kunne have ført til et andet resultat og dermed konkret have påvirket sagsøgernes ret til forsvar.

 Analysen af prisunderbuddet og justeringerne heraf

212    Det fremgår af 33.-42. betragtning til den anfægtede forordning, at Kommissionens analyse af prisunderbuddet og justeringerne heraf er vigtige forhold i beregningerne af prisunderbuddet. Kommissionen har i øvrigt anført i sine skriftlige indlæg, at prisunderbuddet var et af de forhold, som lå til grund for konklusionen om, at der forelå alvorlige vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen. Den bekræftede ligeledes i retsmødet, at den baserede sig på analysen af prisunderbuddet for at konkludere, at der var en årsagsforbindelse mellem de alvorlige vanskeligheder for EU-erhvervsgrenen og importen af sleben eller delvis sleben indica-ris med oprindelse i Cambodja.

213    Hvad for det første angår analysen af prisunderbuddet skal det bemærkes, at Kommissionen i dokumentet med generelle oplysninger angav priserne på importen fra Cambodja og de stikprøveudtagne EU-mølleres enhedspriser.

214    Det fremgår af sagsakterne, at sagsøgerne forstod rækkevidden af disse oplysninger korrekt og var i stand til at foretage deres egne beregninger for så vidt angår underbudsmargenen på 22%. Den manglende fremlæggelse af beregningen af underbudsmargenen til sagsøgerne som meddelt i dokumentet med generelle oplysninger fratog dem derfor ikke enhver mulighed for at fremsætte visse relevante bemærkninger.

215    Som det fremgår af præmis 194-196 ovenfor, fremlagde Kommissionen imidlertid ikke Eurostats data, herunder dem, der gjorde det muligt for den at fastsætte tallene for udviklingen i priserne på importen fra Cambodja, hvilket er i strid med dens forpligtelse til at fremlægge oplysninger som omhandlet i den delegerede forordnings artikel 17.

216    Hvad angår tallene for udviklingen i EU-priserne fremgår det af 39. betragtning til dokumentet med generelle oplysninger og af 54. betragtning til den anfægtede forordning, at de blev fastsat på grundlag af de stikprøveudtagne EU-mølleres besvarelser af spørgeskemaerne. Selv om det fremgår af sagsakterne, at sagsøgerne havde adgang til disse besvarelser, skal det bemærkes, at delene om priserne blev angivet som fortrolige. Som sagsøgerne med rette har anført, er de samlede data for EU-møllerne ikke fortrolige og fremgår af 39. betragtning til dokumentet med generelle oplysninger, der er gengivet i 54. betragtning til den anfægtede forordning. Derimod har sagsøgerne ikke gjort gældende, at de individuelle oplysninger om møllerne burde have været meddelt dem, således at de ikke kan påberåbe sig en tilsidesættelse af deres ret til forsvar i denne henseende.

217    Hvad for det andet angår justeringerne af analysen af prisunderbuddet skal det fastslås, at der for første gang blev henvist dertil i den anfægtede forordning. Det fremgår endvidere af 34.-37. betragtning til den nævnte forordning, at de blev vedtaget af Kommissionen med henblik at besvare bemærkningerne fra de interesserede parter, herunder Kongeriget Cambodja, efter fremlæggelsen af dokumentet med generelle oplysninger, og med henblik på at sikre en rimelig sammenligning.

218    Justeringerne af analysen af prisunderbuddet vedrører derfor ikke alene de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen traf afgørelse om midlertidigt at genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif på import af indica-ris med oprindelse i Cambodja, men førte derudover til en ændring af underbudsmargenerne og de endelige konklusioner, som tidligere var blevet meddelt de interesserede parter i dokumentet med generelle oplysninger.

219    Justeringerne medførte således ændringer i de tendenser, som skadesvurderingen var baseret på, idet Kommissionen ud over den samlede underbudsmargen på 22%, der allerede var angivet i dokumentet med generelle oplysninger, nævnte en ny margen på 13% for salg i løs vægt og på 14% for salg i pakker i den anfægtede forordning.

220    I henhold til den delegerede forordnings artikel 17, stk. 4, og henset til sagsøgernes ret til at blive hørt, var Kommissionen, idet dens afgørelse var baseret på grundlag af oplysninger om andre kendsgerninger og betragtninger end dem, der oprindeligt var meddelt, forpligtet til snarest muligt at fremlægge justeringerne af analysen af prisunderbuddet for sagsøgerne, og så meget desto mere analysen af prisunderbuddet efter justeringer. Kommissionen har imidlertid medgivet, at den ikke har fremsendt nogen oplysning, som gjorde det muligt for sagsøgerne at få kendskab hertil inden vedtagelsen af den anfægtede forordning og at fremsætte deres synspunkter desangående.

221    Som nævnt i præmis 141 ovenfor skal fremlæggelsen af oplysninger ganske vist ske under behørig hensyntagen til kravet om beskyttelse af fortrolige oplysninger. Kommissionen har imidlertid ikke på nogen måde under den administrative procedure eller i den anfægtede forordning anført, at der var tale om fortrolige oplysninger, som den ikke kunne give sagsøgerne adgang til.

222    Den påberåbte sig først fortroligheden af de beviser, der begrundede justeringen af EU-priserne, i svarskriftet. Det fremgår imidlertid under alle omstændigheder af præmis 145 ovenfor, at Kommissionen ikke med rette kunne påberåbe sig fortroligheden af alle de oplysninger, der gjorde det muligt at konkludere, at der skulle foretages en justering af transportomkostningerne i EU med et fast beløb på 49 EUR pr. ton.

223    Selv om fremlæggelsen i henhold til den delegerede forordnings artikel 17, stk. 3, skal ske under behørig hensyntagen til kravet om beskyttelse af fortrolige oplysninger, kan beskyttelsen af disse fortrolige oplysninger desuden ikke betyde, at retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse mister deres grundlæggende indhold (jf. i denne retning dom af 20.3.1985, Timex mod Rådet og Kommissionen, 264/82, EU:C:1985:119, præmis 29).

224    I øvrigt præciserer GSP-forordningens artikel 38, stk. 5, nærmere bestemt, at den nævnte artikels stk. 1-4 om anvendelsen af oplysninger, herunder dem, der har været genstand for en anmodning om fortrolig behandling, ikke er til hinder for, at Kommissionen tager hensyn til generelle oplysninger og navnlig begrundelserne for de afgørelser, der er truffet i henhold til GSP-forordningen, idet den dog tager hensyn til fysiske og juridiske personers berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.

225    Ifølge retspraksis må spørgsmålet om, hvorvidt de af Kommissionen meddelte oplysninger var tilstrækkelige, vurderes på grundlag af, hvor præcise oplysninger der blev anmodet om (jf. analogt dom af 18.12.1997, Ajinomoto og NutraSweet mod Rådet, T-159/94 og T-160/94, EU:T:1997:209, præmis 93, og af 1.6.2017, Changmao Biochemical Engineering mod Rådet, T-442/12, EU:T:2017:372, præmis 143).

226    Som led heri skal Kommissionen, for så vidt som det er foreneligt med overholdelse af forretningshemmeligheden, meddele de interesserede parter de fornødne oplysninger til varetagelse af deres interesser, og de skal, eventuelt af egen drift, vælge en passende måde at give oplysningerne på (jf. analogt dom af 20.3.1985, Timex mod Rådet og Kommissionen, 264/82, EU:C:1985:119, præmis 30, og af 1.6.2017, Changmao Biochemical Engineering mod Rådet, T-442/12, EU:T:2017:372, præmis 141).

227    I den foreliggende sag er det ubestridt, at Kommissionen ikke fremlagde nogen form for oplysninger om justeringen af EU-priserne under den administrative procedure.

228    Det samme gælder for justeringen af importpriserne og justeringen med henblik på at tage hensyn til forskellene i handelsleddene og sammenligne salgspriserne for sleben ris, der sælges i løs vægt, med priserne på ris solgt i pakker, idet disse fremgår af den anfægtede forordning, uden at Kommissionen meddelte nogen oplysninger om de foretagne beregninger og de oplysninger, der blev anvendt til at foretage sådanne justeringer. Den anfægtede forordning henviser i øvrigt ikke til nogen gyldig begrundelse som grundlag for et eventuelt afslag på at fremlægge dem.

229    Da justeringerne af analysen af prisunderbuddet udgjorde vigtige kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen traf afgørelse om midlertidigt at genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif på import af indica-ris med oprindelse i Cambodja, var Kommissionen forpligtet til at fremsende dem og de nærmere oplysninger, der lå til grund herfor, til sagsøgerne. Der er derfor sket tilsidesættelse af den delegerede forordnings artikel 17 og sagsøgernes ret til at blive hørt.

230    Som det fremgår af den retspraksis, der er nævnt i præmis 205-207 ovenfor, kan en tilsidesættelse af retten til forsvar medføre annullation af en afgørelse, der er vedtaget ved afslutningen af en procedure, når det er muligt, at den administrative procedure som følge af denne uregelmæssighed kunne have ført til et andet resultat, og sagsøgerne er blevet frataget en mulighed, om end begrænset, for bedre at sikre deres forsvar, hvis den formelle fejl ikke havde foreligget.

231    I det foreliggende tilfælde fremsatte sagsøgerne således en række bemærkninger under undersøgelsesproceduren på grundlag af de oplysninger, som de allerede var i besiddelse af, hvoraf nogle førte til en ændring af beregningerne af underbudsmargenen.

232    Det fremgår nemlig af 34. og 35. betragtning til den anfægtede forordning, at Kongeriget Cambodja havde sat spørgsmålstegn ved den metodologi, som Kommissionen anvendte til at beregne underbudsmargenerne i dokumentet med generelle oplysninger, og hævdet, at importpriserne skulle justeres ved at medtage omkostningerne efter importen. Som svar på disse bemærkninger besluttede Kommissionen at gennemgå sine beregninger for at medtage ikke blot relevante omkostninger efter importen, men ligeledes relevante transportomkostninger i EU for at afspejle de forskelle i handelsleddene, der påvirkede prissammenligneligheden, således som det allerede er anført i præmis 119, 120 og 126 ovenfor.

233    Som sagsøgerne i øvrigt selv anførte i retsmødet, fremlagde de som led i deres bemærkninger til Kommissionens svar på Rettens spørgsmål i forbindelse med foranstaltninger med henblik på sagens tilrettelæggelse og navnlig som svar på Kommissionens tabel, som indeholder en taloversigt over forbruget af indica-ris og japonica-ris i EU for 1993 og 1994, en tabel vedrørende 1995 og 1996, som angav forskellige forbrugsvaner for navnlig Italien og Portugal.

234    Det er derfor åbenbart, at sagsøgerne havde været bedre i stand til at sikre deres forsvar, hvis de formelle uregelmæssigheder vedrørende den manglende fremlæggelse af de oplysninger, der lå til grund for analysen af prisunderbuddet og de omtvistede justeringer, ikke havde foreligget, og at det ikke kan udelukkes, at deres argumenter i denne henseende kunne have påvirket indholdet af Kommissionens afgørelse, navnlig henset til den omstændighed, at Kommissionen allerede havde ændret sin holdning og beregningerne af prisunderbuddet som følge af de bemærkninger, der var blevet forelagt af de interesserede parter efter fremlæggelsen af dokumentet med generelle oplysninger (jf. i denne retning dom af 1.10.2009, Foshan Shunde Yongjian Housewares & Hardware mod Rådet, C-141/08 P, EU:C:2009:598, præmis 92).

235    Eftersom en rimelig sammenligning, dvs. i det samme handelsled, mellem importprisen og EU-erhvervsgrenens priser er en betingelse for lovligheden af beregningerne af prisunderbuddet, der gjorde det muligt at fastslå, at der forelå alvorlige vanskeligheder, kan det endvidere ikke lægges til grund, at sagsøgerne var i stand til effektivt at fremsætte deres synspunkter, når der ikke var blevet fremlagt nogen oplysninger for dem, som begrundede denne rimelighed (jf. analogt dom af 17.2.2011, Zhejiang Xinshiji Foods og Hubei Xinshiji Foods mod Rådet, T-122/09, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:46, præmis 85).

236    Som sagsøgerne i det væsentlige fremhævede i retsmødet, er den omstændighed, at de i det foreliggende tilfælde ikke rådede over oplysninger om justeringerne og beregningen af underbudsmargenerne, relevant for vurderingen af, hvorvidt resultatet af proceduren kunne have været anderledes, hvis Kommissionen havde fremlagt dem. På tidspunktet for vedtagelsen af den anfægtede forordning havde sagsøgerne nemlig kun et generelt kendskab til beregningen af underbudsmargenen på 22%. De var navnlig ikke før denne dato bekendt med, at EU-erhvervsgrenens importpriser og priser var blevet justeret af Kommissionen. Ingen af de oplysninger, som blev fremlagt for dem under den administrative procedure, vedrørte spørgsmålet om, hvordan beregningerne af underbuddet var blevet gennemgået for at nå et prisunderbud på 13% for salg i løs vægt og på 14% for salg i pakker, eller begrundelsen for valget af en forventet justering af importen på 2% af importprisen og en justering af erhvervsgrenens priser i EU med et fast beløb på 49 EUR pr. ton.

237    Hvis sagsøgerne havde rådet over analysen af prisunderbuddet og justeringerne heraf samt beregningerne af underbudsmargenerne, ville de i det mindste have været i stand til at fremsætte bemærkninger til de resultater, som Kommissionen var nået frem til. Sagsøgerne havde således i givet fald kunnet sammenligne disse resultater med deres egne resultater. Af denne grund ville sagsøgerne efter omstændighederne have været i stand til mere præcist at anfægte den metode, som blev anvendt af Kommissionen, og de ville derfor have haft bedre chancer for, at deres indsigelser ville blive taget i betragtning af Kommissionen.

238    Adgangen til oplysninger vedrørende justeringerne og beregningen af de nye underbudsmargener samt Kommissionens detaljerede beregninger ville således åbenbart have udgjort væsentlige yderligere oplysninger for sagsøgerne, som, henset til sagens omstændigheder, ville have givet dem mulighed for at fremsætte mere relevante bemærkninger end dem, Kongeriget Cambodja allerede havde fremsat.

239    Det kan derfor ikke udelukkes, at sagsøgerne, hvis de havde rådet over beregningerne af underbudsmargenerne, ville have kunnet udnytte disse oplysninger til effektivt at udøve deres ret til forsvar.

240    Sagsøgerne har derfor med rette påberåbt sig en tilsidesættelse af deres ret til forsvar og af den delegerede forordnings artikel 17, og det er muligt, at den administrative procedure kunne have ført til et andet resultat, og at der dermed konkret er sket et indgreb i deres ret til forsvar.

241    I forbindelse med undersøgelsen af en tilsidesættelse af retten til forsvar kan der ikke tages hensyn til den af Kommissionen påberåbte omstændighed, at sagsøgerne efter fremlæggelsen af dokumentet med generelle oplysninger kunne have anmodet Kommissionen om at tage hensyn til omkostningerne efter importen. Et sådant element kan nemlig efter omstændighederne ikke påvirke spørgsmålet om, hvorvidt retten til forsvar er blevet tilsidesat. Det afgørende for overholdelsen af retten til forsvar er den interesseredes mulighed for at få kendskab til de nærmere oplysninger, der ligger til grund for de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen traf afgørelse om at genindføre toldsatserne i den fælles toldtarif. Af samme grunde er de oplysninger, der godtgør, at sammenligningen mellem importprisen og EU-erhvervsgrenens priser blev foretaget i det samme handelsled, af afgørende betydning for en effektiv udøvelse af retten til forsvar (jf. analogt dom af 17.2.2011, Zhejiang Xinshiji Foods og Hubei Xinshiji Foods mod Rådet, T-122/09, ikke trykt i Sml., EU:T:2011:46, præmis 90 og 91).

242    Den omstændighed, at de justeringer, der blev foretaget i den anfægtede forordning, var til sagsøgernes fordel, idet underbuddet gik fra 22% til henholdsvis 13% for salg i løs vægt og til 14% for salg i pakker, er således irrelevant.

243    Sagsøgernes klagepunkter om en tilsidesættelse af deres ret til forsvar og af den delegerede forordnings artikel 17 skal derfor tages til følge.

244    Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at den anfægtede forordning skal annulleres.

 Sagsomkostninger

245    I henhold til artikel 134, stk. 1, i Rettens procesreglement pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, bør den i overensstemmelse med sagsøgernes påstande pålægges at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgernes omkostninger.

246    Ifølge procesreglementets artikel 138, stk. 1, bærer medlemsstater og institutioner, der er indtrådt i en sag, endvidere deres egne omkostninger. I henhold til procesreglementets artikel 138, stk. 3, kan Retten træffe afgørelse om, at andre intervenienter end de i stk. 1 nævnte skal bære deres egne omkostninger.

247    Det skal derfor fastslås, at Den Italienske Republik og Ente Nazionale Risi hver bærer deres egne omkostninger.

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

RETTEN (Femte Udvidede Afdeling):

1)      Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/67 af 16. januar 2019 om indførelse af beskyttelsesforanstaltninger vedrørende importen af indica-ris med oprindelse i Cambodja og Myanmar/Burma annulleres.

2)      Europa-Kommissionen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kongeriget Cambodja og Cambodia Rice Federation (CRF) afholdte omkostninger.

3)      Den Italienske Republik og Ente Nazionale Risi bærer hver deres egne omkostninger.

Papasavvas Spielmann Öberg

Mastroianni       Norkus

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 9. november 2022.

Underskrifter

*      Processprog: engelsk.